Kvindebevægelsen i Egypten har snart 100 år på bagen. Alligevel er den egyptiske feminismes dybe rødder ukendt for mange både i Vesten og i Egypten selv. Women and Memory Forum i Kairo har i samarbejde med KVINFO et projekt om den egyptiske feministiske pioner, Hawa Idris. Men det handler ikke om at skabe endnu et historisk ikon for den egyptiske feministbevægelse. Det handler om at spejle den feministiske bevægelses historie til inspiration for yngre feminister.

Hawa Idris

Hawa Idris (1909-1988) var en egyptisk feminist og medlem af The Egyptian Feminist Union.

12. februar udkommer hendes memoirer i Egypten og samtidig åbner en udstilling om hende.

 Da den egyptiske feminist Huda Shara’awi i 1923 steg af toget i Kairo efter at have deltaget i den internationale kvindekonference i Rom arrangeret af The International Alliance of Women, smed hun resolut sit hovedtørklæde. Det var en offentlig, symbolsk gestus, der inspirerede kvinder overalt i Egypten til at gøre det samme. Den markerede, at den første feministiske bevægelse i Egypten var undervejs i kølvandet på den antikolonialistiske frihedsbevægelse mod det daværende britiske styre.

Egypten var i politisk opbrud. Revolutionen i 1919 havde gjort oprør mod den britiske kolonimagt, og de daglige folkelige demonstrationer, der ledte frem mod revolutionen, havde for første gang fået kvinderne ud på gaderne for at deltage i modstanden.

Huda Sha’arawi havde allerede i 1919 organiseret den første kvindedemonstration mod det britiske styre, og hun var grundlægger og mangeårig leder af The Egyptian Feminist Union. Hun var en utrættelig fortaler og aktivist for kvinders rettigheder, og arbejdede for at gøre kvinder til synlige, aktive medborgere i det egyptiske samfund. Et arbejde, der trækker en lige linje frem til det fokus, mange feministiske organisationer i Egypten beskæftiger sig med i dag.

Huda Sha’arawi er på alle måder blevet et historisk ikon. Hun repræsenterer om nogen den egyptiske kvindesagshistorie.

Om Women and Memory Forum

Women and Memory Forum (WMF) er grundlagt i 1995 af en gruppe kvindelige akademikere, forskere og aktivister, som ønsker at gøre op med de negative repræsentationer af arabiske kvinder i den kulturelle sfære.

WMF råder over et forskningsbibliotek for køn og kultur og har i samarbejde med KVINFO grundlagt databasen Who Is She In Egypt.

WMF leder projektet Remembering Pioneering Women, der samler historisk dokumentation om egyptiske kvinder, der har været pionerer på deres felt.

WMF leder projektet Archive of Women’s Oral History, der indsamler mundlige vidnesbyrd fra egyptiske kvinder.

Videoer af kvinders vidnesbyrd kan ses med engelske undertekster her

WMF afholder desuden workshops og seminarer om kønsforskning, ligesom centeret står for at udgive litteratur om kønsforskning og kvindehistorie på arabisk.

Læs mere om KVINFO’s samarbejde med WMF her

Ikoner kan være inspirerende. De viser, at modstand og fremskridt er mulige. De kan dog også komme til at fylde hele mainstream historiefortællingen, så en mere nuanceret og kompleks historie går tabt.

Det sidste vil projektleder, Maissan Hassan og projektkoordinator Diana Magdy Abdel Fattah, fra Women and Memory Forum (WMF) i Kairo være med til at rette op på.

I et KVINFO-støttet projekt arbejder de på at trække den mindre berømte feminist, Hawa Idris, ud fra Huda Sha’arawis skygge; en del af et større projekt, der beskriver kompleksiteten i den egyptiske feministbevægelses historie.

”I mainstream historieskrivningen holdes fokus som regel på bestemte historiske figurer. Dermed underkendes det, at der var tale om en større bevægelse, og at den større bevægelse bestod af mange forskellige individer. Vores Hawa Idris-projekt reflekterer på den anden side, hvordan en menneskerettighedsbevægelse opstår, bliver organiseret og ledet. Hvilke udfordringer den møder, og hvordan den løser dem. Det er tænkt som en inspiration til unge feminister i dag,” fortæller Maissan Hassan.

De marginaliserede fortællinger

Hawa Idris var Huda Sha’arawis yngre kusine. De to kvinder voksede trods aldersforskellen op sammen, arbejdede sammen i The Egyptian Feminist Union, og det var Hawa Idris, der i 1947 gjorde det muligt at offentliggøre Huda Sha’arawis memoir, The Harem Years.

I dag er det Hawa Idris’ egne memoirer, der ligger til grund for WMF’s projekt.

Women and Memory Forum er et forsknings- dokumentationscenter for køn og kultur i Kairo, der arbejder for at nedbryde kønsstereotyper og fremme kønsforskningen. WMF administrer ekspertdatabasen Who is She in Egypt, der på linje med KVINFO’s ekspertdatabase samler data om kvindelige eksperter inden for et stort spektrum af samfundsområder til brug for bla. forskere og medier.

Sammen med databasen er de to projekter Remembering Pioneering Women og Archive of Women’s Oral History (se boks) grundpillerne i WMF’s arbejde. Det første er en samling af historisk dokumentation om kvinder, der har været pionerer inden for deres felt, men som aldrig har fundet deres vej til de mere maskulint orienterede historiebøger. Det andet er en samling af mundtlige vidnesbyrd fra kvinder fra forskellige generationer, der undersøger, hvordan deres personlige erfaringsfortællinger indskriver sig i den sociale og politiske virkelighed.

Historisk kontekst

Egypten var fra 1882 et britisk protektorat.

Den nationalistiske modstand mod den britiske indflydelse kulminerede i en opstand i 1919. For første gang deltog kvinderne i offentlige demonstrationer (billedet), og ud af det blev den egyptiske feministiske bevægelse født.

Kvinderne fik dog ingen politiske rettigheder i forfatningen fra 1922.

I 1953 greb militæret under ledelse af general Nasser magten og væltede monarkiet.

Med den nye forfatning i 1953 fik kvinder for første gang stemmeret, og Nassers styre var præget af den såkaldte statsfeminisme, der gennemførte en række kvindevenlige reformer, men samtidig forbød alle uafhængige feministiske organisationer.

Under hans efterfølgere blev flere af reformerne rullet tilbage igen, og en ny feministisk bevægelse spirede frem.

I revolutionen i 2011 spillede kvinderne en fremtrædende rolle, og parallelt med opstanden i 1919 førte det til en genopblomstring af en skov af forskellige feministiske organisationer. Militærets fornyede greb om styret fra 2013 har dog betydet en stadig hårdere undertrykkelse af uafhængige politiske organisationer, herunder kvinderettighedsorganisationerne.

Læs mere om feminismens historie i Egypten

”Den meget fastlåste fortælling om kvindernes historie i Egypten marginaliserer en masse andre fortællinger. Det er udgangspunktet for vores arbejde. Der er behov for og en efterspørgsel efter alternative fortællinger, der kan nuancere mainstreamfortællingen. De kan inspirere yngre generationer, og ikke kun inden for den feministiske bevægelse. Vores serie om kvindelige pionerer indeholder fortællinger fra f.eks. skuespillerinder og fra de første generationer af kvinder, der blev lærere og rektorer. Gennem deres fortællinger bliver det muligt at få et billede af deres udfordringer og den modstand, de ydede,” siger Maissan Hassan

Projektet om Hawa Idris, der kommer til at udmønte sig i udgivelsen af hendes memoirer samt en udstilling, der kan flyttes rundt i Egypten, relaterer sig til begge de to projekter.

At udstillingen også kan ses uden for Kairo er vigtigt i forhold til at skabe en inspiration for andre kvinder end dem, der er en del af storbysegmentet.

Historien om det lange, seje træk

Hawa Idris’ memoirer afspejler perioden, hvor hun arbejdede for The Egyptian Feminist Union. Hun begyndte i de tidlige 1930-ere, hvor hun grundlagde deres ungdomskomité.
Hun repræsenterede ved flere lejligheder foreningen i internationalt regi og deltog i en række konferencer både i sin egen region og internationalt. Hun deltog i etableringen af The South-South Collaboration, hvor kvinder fra det globale syd kan trække på hinandens erfaringer og vidensressourcer. Hun deltog ikke mindst i unionens daglige arbejde og organisering.

Offentliggørelsen af Hawa Idris’ memoirer tjener derfor ikke til at skabe endnu en ikonisk skikkelse i Egyptisk historie, men tilbyder en fortælling, der kan læses som et historisk dokument over et stykke organisatorisk arbejde.

Siden revolutionen 25. januar 2011 har NGO’er og andre menneskerettighedsorganisationer set dagens lys i Egypten og har skullet opfinde sig selv fra scratch. Hawa Idris-projektet sætter det stykke arbejde i en historisk kontekst. Det afspejler ikke kun, hvordan The Egyptian Feminist Union blev grundlagt, men også hvordan den forvaltede sit daglige arbejde og den modstand, der opstod undervejs både udefra og indefra. I stedet for den glamourøse heltindefortælling, optegner projektet det lange, seje træk.

”Dokumentation er i sig selv et vigtigt middel. Dokumentation har altid været en vigtig grundsten i den feministiske bevægelse. Den giver os viden om kvinders erfaringer, kvinders liv og de kampe, der har måttet tage. De dynamikker og konflikter, de har været en del af. Den fattigdom, der har holdt dem tilbage. At dokumentere kvinders historie er en feministisk praksis i sig selv, der kan bruges til at argumentere for vigtige pointer i samtiden. Vi skaber en dialog gennem vores dokumentationsarbejde. Den dialog arbejder blandt andet på tværs af generationerne og gør det muligt at relatere til forskellige historiske trends og begivenheder,” forklarer Diana Magdy Abdel Fattah og understreger, hvordan nuværende organisationer kan hente inspiration i projektet.

Tradition for internationalt udsyn

Maissan Hassan gør opmærksom på, at den feministiske bevægelse i Egypten helt fra sin start i begyndelsen af det 20. århundrede, har haft tradition for internationalt samarbejde og solidaritet.

Det har altid været et vigtigt aspekt af den globale kvindehistorie, at kvinder har kunnet spejle sig i hinandens fremskridt og udfordringer på tværs af grænser og klasseskel.

Fra Huda Sha’arawis inspiration fra konferencen i Rom til Hawa Idris’ deltagelse i utallige konferencer og seminarer i og uden for den arabiske verden.

WMF’s samarbejde med KVINFO, der startede i 2007, er en forlængelse af den tradition. De to dokumentationscentre har samarbejdet om flere projekter gennem årene og har kunnet trække på hinandens inspiration og viden.

Det Arabiske Initiativ

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.

 

”Der er en unik relation mellem vores respektive arbejde. Det at have en feministisk gruppe (i Danmark, red.), der også arbejder med formidling og produktion af viden om køn og kultur, giver os et rum, hvor vi kan reflektere over vores arbejde på trods af vores forskellige kontekster. Vi taler så meget om feministisk solidaritet, og om hvordan den kan udmønte sig i noget konkret. Et bud kunne være at skabe den her form for rum, hvor vi får mulighed for at spørge os selv: Gør vi det rigtigt? Hvordan kan vi bedst repræsentere kvinders historie?” fortæller Maissan Hassan.