0'ernes piger og drenge har legetøj som taget ud af 50'erne og 60'ernes børnekamre. 80'ernes trend med kønsneutralt legetøj er helt glemt, konstaterer den engelske professor Becky Francis i ny forskning.Danske Lego er et godt eksempel på, at der er sket et skift. Fra tidligere at være et kønsneutralt legetøjsprodukt er kun 20 % af Legos brugergruppe piger, og Legos kommunikationschef erkender da også, at drengene har været i fokus i de seneste år.

Læs mere

 

Læs mere:

 

Toys, Gender and Learning. (2009) Becky Francis, Roehampton University. 

 

Characteristics of Boys' and Girls' Toys. (2005) Judith E. Owen Blakemore og Renee E. Centers, Indiana University Purdue University Fort Wayne 

 

Læs også artiklen Lego -ikke for jenter? 

 

Alle Teller Mer - En evaluering av hvordan Rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver blir innført, brukt og erfart. (2009) Solveig Østrem, Harald Bjar, Line Rønning Føsker, Hilde Dehnæs Hognes, Turid Thorsby Jansen, Solveig Nordtømme og Kristin Rydjord Tholin. Høgskolen i Vestfold 

 

To uforenelige verdener? Til- og fravalg af tekniske og naturvidenskabelige fag og uddannelser. (2006) Cathrine Jespersen Jensen, Socialforskningsinstituttet.

 

Se også KVINFOs tema om køn og pædagogik

 

De færreste forældre ser det som et stort problem, at ønskesedlerne fra deres drenge og piger er vidt forskellige, at Emilia og Alberte sidder og designer tøj på deres topmodels blokke, mens Victor og Magnus konstruerer en Lego brandstation. Det er jo bare legetøj, og så længe de kan få sjov ud af at lege med det, er det så overhovedet et problem? 

- Ja, mener Becky Francis, Professor of Education ved Roehampton University i England. Hun har fornylig afsluttet et mindre forskningsprojekt Toys, Gender and Learning [Legetøj, køn og læring, red.], der konstaterer, at det legetøj, der retter sig mod piger, mangler de uddannelsesmæssige og færdighedsudviklende kvaliteter, som findes i det legetøj, der retter sig mod drenge: 

"Selvom mit studium var relativt lille, bekræfter det tidligere forskningsresultater, der viser, at drengelegetøj i overvældende grad understøtter tekniske færdigheder, konstruktionsfærdigheder, videnskabelig terminologi og problemløsning. I pigelegetøjet fandt jeg i det hele taget meget mindre færdighedsudviklende potentiale, og den smule jeg fandt, bekræfter tidligere resultater, at pigelegetøj fremmer kreativitet, og i meget høj grad opmuntrer til at udvise omsorg og yde pleje - hvis man kan tale om det som en færdighed - men ret specifikke evner omkring børnepasning og hvad det indebærer". 

Forskelligt legetøj med forskellige funktioner

Becky Francis har i sit studie bedt forældre til 3-5 årige børn udpege deres børns yndlingslegetøj og dvd. Hun har derefter udvalgt de tre mest populære stykker legetøj og to mest populære film for begge køn. Disse stykker legetøj og film har hun analyseret med hensyn til hvilke signaler de udsender i forhold til køn, social identitet og moral. Hun har specifikt set på de didaktiske informationer, legetøjet indeholder, og sat dem i forhold til de læreplaner, der findes for skolen.

På pigehitlisten toppede tøjdyr, Bratzdukker og babydukker, og på drengehitlisten legetøjsbiler, power rangers modeller samt toget Thomas togsæt. Disse seks stykker legetøj blev analyseret nærmere. Derudover optrådte hestefigurer, prinsessebøger og hårfrisørsæt hos pigerne; Lego, Ben 10 figurer og Thunderbird-modeller hos drengene.

I pigelegetøjet kunne der ikke identificeres særlige indlæringselementer eller udviklende egenskaber, der relaterer sig til de officielle skolelæreplaner. Kun babydukken havde funktioner, der lagde op til læring - det vil sige læring om, hvordan man passer en baby. Den var til gengæld meget veludviklet, med en dukke der reagerer på pleje og har diverse naturtro babytilbehør. 

I kontrast til pigelegetøjet var der derimod masser af didaktisk information og mulighed for læreplansrelateret udvikling i drengelegetøjet, primært af teknisk art. Legetøjet kommunikerede reel viden og udviklede drengenes evner i forhold til konstruktion og teknologi. Både helt basalt at bygge en togbane, men også at aflæse en vejledning til at bygge modeller ud fra.

Becky Francis næranalyse af disse 6 stykker legetøj understøtter resultater fra en amerikansk undersøgelse fra 2005 foretaget af professor Judith E. Owen Blakemore og Renee E. Center. De udvalgte over 100 forskellige stykker legetøj og klassificerede dem i fem kategorier i forhold til køn: 'ekstrem maskulin', 'moderat maskulin', 'neutral', 'moderat feminin' og 'ekstrem feminin'. Derefter vurderede de legetøjet ud fra 26 forskellige egenskaber så som: 'fremmer kreativitet'; 'involverer konstruktion'; 'aggression og vold'; 'kunstnerisk'; 'videnskabelig'; 'omsorgsfuldhed'; 'fokus på udseende og attraktivitet'; 'uddannende'; 'fremmer huslige evner'; 'udvikler kognitive og intellektuelle evner'.

Ligesom Becky Francis konkluderer Blakemore og Center, at pigelegetøjet scorede højst på huslige aktiviteter, omsorgsfuldhed, udseende og attraktivitet og drengelegetøjet på konstruktion og videnskab, og i den 'ekstrem maskuline' kategori på vold og aggression. 

Overordnet set var det moderate maskuline legetøj sammen med det neutrale legetøj (som inkluderer Lego, der i realiteten snarere har status af drengelegetøj) højst placeret i de skalaer, der betegnede uddannende evner, videnskabelige kvaliteter, stimulering af fysiske og kognitive evner. I kategorien ekstremt feminin, der scorede højest på udseende og forbrug og lavt på de udviklende egenskaber, finder man Bratz, Barbie, babydukker, My Little Pony og smykker, legetøj som alt sammen dominerer mange danske pigeværelser.

Piger mangler den legende tilgang til teknik

Begge undersøgelser viser entydigt, at piger og drenge møder forskellige udfordringer fra deres legetøj, og Becky Francis mener, at det vil have stor betydning for pigerne og drengene, når de vokser op: 

"Jeg tror, at denne tilegnelse af forskellige egenskaber uundgåeligt vil påvirke elevernes præferencer, når de vælger fag. Der har været en masse studier, der viser, at piger - selvom de slet ikke klarer sig dårligt i naturvidenskab - så finder de ingen nydelse ved faget, og derfor vælger de det ikke som uddannelse. Jeg tror drenge ser videnskab og teknologi som en direkte underholdningsform (qua deres erfaringer med legetøj, ed.), og det element mangler fuldstændig fra pigernes kilder til underholdning. Det må have en effekt på deres kendskab til og følelser for disse emne-områder." 

Denne bekymring deles af en ny norsk undersøgelse, der blandt andet beskæftiger sig med, hvordan ligestilling blandt børn forvaltes i børnehaver. Forfatterne har observeret, at hvor drenge i børnehaverne leger med alt det legetøj, der er til rådighed, inklusiv Lego og dukker, leger pigerne med meget lidt forskelligt legetøj, og aldrig med Lego, som de enten ikke anser for pigelegetøj, eller føler, de ikke kan finde ud af at bygge med. Rapporten påpeger, at da elementer som bygning og konstruktion er nyttige for at lære matematik, risikerer pigerne allerede her at komme bagud.

Og noget tyder på, at den manglende erfaring med teknik fra legetøj skaber en vis berøringsangst hos pigerne. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra 2006 af Cathrine Jespersen Jensen viser, at pigerne vælger naturvidenskab fra, fordi de finder det for svært, og ikke tror på, de kan finde ud af det.

Biologisk forskel på drenge og piger?

Der er en samfundsmæssig interesse i, at piger skal interessere sig mere for naturvidenskab og drenge for barnepleje, men grundlæggende er drenge og piger ikke bare forskellige? Det argument køber Becky Francis ikke:

"Jeg ville argumentere, at det er de faktisk ikke. Jeg er en socialkonstruktivist, og jeg er ikke overbevist af de forskellige beviser, der synes at foreslå, at der er synlig forskel mellem piger og drenge. Jeg mener, at mange af de forskelle, der manifesterer sig som kønsrelaterede mellem drenge og piger set som en gruppe, har en social forklaring snarere end en biologisk. Du finder ligeså meget forskel inden for gruppen af piger og inden for gruppen af drenge, som du finder kontraster imellem grupperne. Og du kan altid finde eksempler på piger, der ikke passer på stereotypen af piger, og drenge, der ikke passer på stereotypen af drenge. Desuden synes jeg, det er meget vigtigt, at børns bane og horisont bliver udvidet snarere end indsnævret". 

Dette synspunkt deles af Grethe Kragh-Müller, forsker ved Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitet, der konstaterer, at der ikke er nogen væsentlig medfødt forskel på pigers og drenges hjerner, men at hjernen udformer sig efter, hvordan den bliver brugt: 

"Når man undersøger på et givent tidspunkt forskellen i hjerner mellem drenge og piger eller mænd og kvinder, så studerer man hele tiden hjerner i udvikling, og hjerner i funktion. Ud fra disse studier kan man ikke konkludere, at fundne forskelle er biologiske, fordi man ved, at hjerner udformes efter den måde, de bliver brugt på. Man kan derfor heller ikke sige, at det fænomen at drenge vælger drengelegetøj, og piger vælger pigelegetøj, det hænger sammen med forskelle i hjernen".

At de vælger så forskelligt legetøj, skal derfor snarere søges i de forventninger, de bliver mødt med: 

"Når drenge og piger kommer til verden, så møder de en kønnet verden", fortsætter Grethe Kragh-Müller, "de møder voksne, som forventer noget andet af dem, taler anderledes til dem og handler anderledes overfor dem, alt efter om de er en dreng eller en pige. De opdager, at der er en verden for drenge og en verden for piger, og der er nogle måder man er på, og nogle ting man leger med, når man er pige, og der er nogle andre ting man leger med, og måder man er på, når man er dreng. Så på den måde spiller den biologi, man har med sig en rolle for hvilken verden, der bliver deres, og også for hvordan de går ind i den".

Becky Francis forklarer tilsvarende forskellen i drenges og pigers legetøjsvalg:

"Feministisk forskning viser, at allerede fra en meget tidlig alder opfatter børn, at kønsidentitet er et nøgleelement i social accept, så derfor må de arbejde hårdt for at etablere og forbedre deres kønsidentitet, og det kan de gøre ved at vælge noget bestemt tøj og bestemt legetøj. Der har været udført masser af forskning, der viser, at i de meget tidlige år, forstår børn ikke, at legetøj er kønsbestemt, men fra 3- års alderen kan de kønsidentificere legetøj og associere legetøj i forhold til, hvad der er passende for dem at lege med."

Ingen udvikling siden 50'erne

Hvis man ønsker, at den moderne kvinderolle skal række ud over modebevidsthed og omsorgsfuldhed, så kan disse perspektiver se noget sorte ud, ikke mindst fordi der er en stigende tendens til, at legetøj er kønsopdelt. I sin rapport refererer Becky Francis til studier fra slutningen af 80'erne, hvor der var en stigende trend for valg af kønsneutralt legetøj. Men nu, konkluderer hun, går det den anden vej: 

"Det, der overraskede - og bekymrede - mig mest fra min forskning, er hvor lidt, tingene har ændret sig i forhold til 50'erne og 60'erne, og endda at disse processer faktisk er blevet værre frem for bedre. Legetøj bliver solgt separat til drenge og til piger. Hvis du går ind i en legetøjsbutik i England, så har du rækker til piger og rækker til drenge, og sådan var det jo ikke for 20 år siden. Det er marketingskræfterne, der har skabt det. Legetøjsfabrikanter har fundet ud af, at ved at kønne deres legetøj meget grundigt, kan de gøre legetøjet meget mere tiltrækkende for pigerne og drengene. Og det forstærkes af gældende marketingspraksis med at reklamere direkte til børn, meget reklamering sker online og gennem tv-programmer". 

Becky Francis refererer til de mange tv-serier, der er produceret over legetøjsfigurer som f.eks. Barbie, Bratz, Pokemon og Bakugan. 

Kønsneutralt legetøj - en saga blot

Salgspotentialet i at kønsopdele legetøj er også slået igennem hos tidligere kønsneutrale produkter som Lego. I 90'erne begyndte de for alvor at introducere mærker rettet mod henholdsvis piger og drenge, og de indgik licensaftaler med filmselskaber omkring typiske drengeuniverser. Dette skift har Becky Francis også bemærket: 

"Lego er et godt eksempel på det skift der er sket - og ikke kun i forhold til kønsdifferentieret marketing, men også håbløsheden i at binde sig op med filmselskaberne. Der er Star Wars Lego, Batman Lego, så mange Legomærker er tilknyttet film, som er kønnede i sig selv. De adopterer disse forskellige universer, der i den grad får pigerne til at stå af. Jeg tror, der er ét mærke, der er specielt rettet mod piger, men resten er meget drengedomineret og igen, det ville du ikke have fundet for 10-20 år siden, helt sikkert ikke da jeg var barn. Vi legede med Lego, og det var bare rene klodser".

Legos kommunikationschef Charlotte Simonsen er da også meget bevidst om Legos fokusering på drenge. Kun ca. 20 pct. af Legos brugergruppe er piger, og der er en klar tendens til, at jo ældre børnene er, jo mere falder pigerne fra. Charlotte Simonsens bud på denne tendens er følgende:
 
"Vi oplever, at der er et eller andet traditionelt med, at det Legoklodserne kan, det tiltaler drengene. Vi oplever, at drenge rigtig godt kan lide selve byggeaktiviteten, og når vi tester det med piger, så oplever vi, at de gerne vil skynde sig at være færdige med byggeaktiviteten, for de vil gerne lege rollelege. Nu generaliserer jeg, for der er helt klart stor forskel. Vi har prøvet på forskellig vis at finde måder, der interesserer piger mere, men vi har ikke fundet de vise sten endnu". 

Lego erkender, at de har flest produkter, der henvender sig til drenge, og det er også et bevidst valg, der blev ekstra forstærket efter Legos nylige krise: 

"Da vi var i krise for 5-6 år siden, valgte vi at fokusere vores forretning meget kraftigt på det, vi har forstand på, som jo er legoklodsen. På det tidspunkt udnævnte vi en største primær målgruppe, som hedder drenge 5-9 år. Det er der, vi har vores hovedfokus, for vi har lettest ved at lave produkter, som appellerer til drenge på 5-9 år."

Legetøj byttet ud med livsstil

Derfor har Lego også koncentreret deres meget succesfulde licensprodukter som Star Wars omkring drengeuniverser. Men Charlotte Simonsen påpeger også et andet problem med pigerne, som gør det svært for Lego at nå dem: 

" Vi ser jo generelt en tendens til, at børn bliver for store til at lege - synes de selv - i en tidlig alder, og det gør sig væsentligst gældende hos pigerne. Det er en tendens, der ikke gør det nemmere for os".

Det er også nærliggende at konkludere, at den manglende intellektuelle udfordring i pigelegetøj er medvirkende til, at piger tidligere end drenge dropper overhovedet at lege med legetøj, hvilket Becky Francis bekræfter og fortsætter: 

"Et andet element er, at børn i stigende grad - og specielt piger - bliver opmuntret til gennem marketing ikke at være børn overhovedet. Tidligere og tidligere bliver de opmuntret til, i stedet for at lege med legetøj, at blive livsstilsforbrugere og interessere sig for tøj eller være på nettet i forskellige chatrooms eller på Facebook. Særligt pigelegetøj som fx Bratz-makeup og Bratz-accessories opmuntrer børn til at gå ind i en voksen livsstil, optage en eksotisk praksis, i stedet for faktisk at lege med legetøjet."

Forandring ligger hos forældrene

Ifølge Legos og andre fabrikanters erfaringer er der gode penge i at kønsdifferentiere legetøj og marketing, så hvad kan vi egentlig gøre?

Becky Francis: "Selvfølgelig er legetøjsfabrikanter ikke interesserede i social retfærdighed, de er interesserede i at sælge så meget legetøj som muligt. Der findes nogle etiske legetøjsfabrikanter, der er interesserede i at lytte til forskning om feltet, men ellers må man koncentrere sig om forbrugeren. Vi må som forældre være meget mere bevidste om den indflydelse legetøj kan have på børns læringsmæssige og sociale identiteter."

Men at det kan være svært som forældre at kæmpe mod reklamernes magt, erkender Becky Francis:

"Hele denne modreaktion mod feminisme og politisk korrekthed har også betydet, at folk ser feminisme som begrænsende og glædesløs. 'Hvis det er hvad børn ønsker og vælger, så hvorfor ikke give det til dem?' Andre forældre finder det dog deprimerende. Da min undersøgelse blev omtalt i medierne i England, var der en stærk feedback fra forældre, der bekræftede tendensen, men sagde 'hvad kan vi gøre, det er det legetøj vores børns venner har, og derfor hvad vores børn vil have'. Så det er svært at udfordre, hvad der synes at være en overvældende praksis. Men jeg tror, at jo mere forældre er opmærksomme på det her, og jo mere de taler sammen om det, jo større reelt valg er de i stand til at udøve".