Vold mod kvinder er hverken et privat eller et nationalt anliggende, men et internationalt problem, som med fordel kan gribes an som sådant. Det var hovedpointen, da repræsentanter fra kvindeorganisationer i fire arabiske lande mødtes med danske partnere for at diskutere, hvordan de bedst kunne arbejde sammen om at komme den kønsbaserede vold til livs.

En snakkesalig flok er ved at runde dagens diskussion af. De taler om synergier og fælles målsætninger, og de har meget på hjerte. Gruppens eneste ubestridte fællestræk er, at de alle er kvinder. Heller ikke det går ubemærket hen.

”Vi mangler mænd. Ligestilling er ikke kun et anliggende for kvinder,” påpeger en deltager fra Tunesien. Det afføder bifaldende nik bordet rundt. Tolken, ene mand, smiler, mens han ubesværet oversætter budskaberne fra arabisk og fransk til engelsk og tilbage igen. De fleste af kvinderne begår sig på flere sprog og bevæger sig ind og ud mellem gloser på arabisk til fransk eller engelsk og snakken flyder således på flere sprog samtidig. ”Un melange,” konstaterer en, ”oui, a mix,” siger en anden.

15 repræsentanter fra kvindeorganisationer i Jordan, Egypten, Tunesien, Marokko og Danmark har sat hinanden stævne for at diskutere, hvordan de kan lære af hinandens erfaringer for at sætte kønsbaseret vold på den nationale agenda. De tre danske organisationer KVINFO, Danner og Kvinderådet kører sammen et partnerskab med fem organisationer i de arabiske lande om bekæmpelse af kønsbaseret vold.

Gennem tre dages møder og workshops har de haft fokus på, hvordan de kan arbejde for at påvirke lovgivning på området og nu er de altså ved at runde af for at vende hjem til hver deres respektive hjemlande og fortsætte arbejdet for at omsætte visioner til virkelighed. 

Tid til at udfordre patriarkiet

Om KVINFOs program om kønsbaseret vold

  • Bekæmpelse af kønsbaseret vold er et af de fire fokusområder i KVINFOs arbejde i Mellemøsten og Nordafrika. 
  • Fra dansk side er også Kvinderådet og Danner med i programmet. De lokale partnere er kvindeorganisationer i Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan - se en liste med links.
  • Programmet løber i fem år med løbende møder og erfaringsudvekslinger.
  • Arbejdet består dels i fortalervirksomhed for bedre lovgivning i landene og dels i arbejde for at forbedre den praktiske implementering af lovene.
Synergier, tættere samarbejde og bedre indbyrdes kommunikation bliver fremhævet som nogle af de vigtige fokuspunkter fremadrettet. I løbet af de næste fem år skal kvinderne mødes ad flere omgange til lignende tematiske møder, men flere af deltagerne efterlyser platforme, hvor de også løbende kan inspirere og anspore hinanden til forandringer.

”Vi har nogle af de samme udfordringer, fordi vi har en fælles kulturel baggrund, som bygger på nogle dominerende patriarkalske strukturer, men vi har også det tilfælles at vi har set, at forandring kan lade sig gøre. En sejr for kvinder i Tunesien er en sejr for os alle sammen. Det er med til at sprede håb blandt resten af regionens kvinder,” fortæller Mays Shtaiwer fra den jordanske organisation JWU, mens vi går igennem Det Kongelige Biblioteks smukke, gamle læsesale. Højt til loftet i mere end en betydning.

Og udviklingen i flere af landene vidner om, at der er grund til at være håbefuld og turde tænke stort. I Tunesien vedtog parlamentet i sommeren 2017 en gennemgribende lov, som kriminaliserer al vold mod kvinder, bredt defineret som dækkende over både fysisk, moralsk, økonomisk og psykisk vold. Lignende, omend ikke helt så vidtgående, lovgivning er på tegnebrættet i Marokko, og i Jordan er den omstridte ’marry your rapist’-paragraf blevet ændret, så voldtægtsforbrydere ikke længere kan undgå retsforfølgelse ved at gifte sig med deres offer. Også i Egypten er kvinders vilkår kommet på dagsordenen og tidligere tabuer som udbredt seksuel chikane er blevet anerkendt, som et problem, på trods af det pres som kvindeorganisationer og andre dele af civilsamfundet er sat under af regimet.

Selvom konferencen altså afholdes midt i København er fokus først og fremmest på, hvad deltagerne fra MENA-landene kan lære af hinandens erfaringer indbyrdes, fortæller Katarina Blomquist, som er specialkonsulent og programrådgiver i KVINFO.

”Det er klart, at vi har noget ekspertviden samlet på området, som vi i KVINFO, Danner og Kvinderådet deler ud af. Men det er ikke et eksport-program, hvor vi foreslår at overføre danske løsninger til Mellemøsten. Vores rolle er, at facilitere møder, hvor deltagere fra vores partnerorganisationer kan udveksle erfaringer,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at netop området omkring kønsbaseret vold med fordel kan tilgås på tværs af landegrænser:

”Vold mod kvinder er et oplagt emne at arbejde sammen om internationalt, for man kan ikke pege på et eneste land i verden, som har udryddet det.”

Regionalt sammenhold

Om kønsbaseret vold

  • Kønsbaseret vold forstås som vold udøvet på baggrund af offerets køn og knytter sig til en ulige magtrelation mellem kønnene
  • Det kan være ægteskabelig vold (fysisk som psykisk), men kan også dække over sexchikane af offentlige person som f.eks. politikere
  • FN og andre internationale organisationer bruger en bred definition af vold forstået som anslag af både fysisk, seksuel, moralsk og økonomisk karakter.
Et væsentligt punkt på dagsordenen har derfor også været en dybdegående præsentation af, hvordan European Women’s Lobby arbejder, og hvordan man kan organisere sig både nationalt og regional, fortæller Katharina Blomquist. Hun tilføjer, at der i tilgift til de formelle programpunkter typisk opstår en række informelle kontakter deltagerne imellem, som kvinderne kan have gavn af i deres fremtidige organisatoriske arbejde. Og initiativet er kærkomment, understreger flere af konferencens deltagere.

Nabila Jalal fra foreningen LDDF i Marokko var i lighed med flere af de andre deltagere særligt inspireret af de erfaringer, som de tunesiske kvindeorganisationer har gjort sig, men så også paralleller mellem den marokkanske og egyptiske situation:

”På den her måde har vi en platform, hvor vi kan lære af hinanden. Mange af de ting, de kæmper med i Egypten, oplever vi også i Marokko. Ved at arbejde sammen kan vi styrke hinandens sag, men vi kan også helt konkret udveksle erfaringer med, hvordan en specifik opgave kan gribes an,” siger Nabila Jalal.

Hun oplever, at den helt store udfordring i Marokko er implementeringen af lovgivningen. Juridisk har kvindesagen oplevet markante fremskridt, men praksis halter bagefter. Samme udfordringer opleves i Egypten, hvor progressive love om arveret og kvindelig omskæring er blevet vedtaget uden at have gjort nogen signifikant forskel i praksis. En ny lov mod sexchikane i det offentlige rum, som blev vedtaget i Egypten i 2014 er dog taget i brug ved flere tilfælde. Amal Fahmy fra kønsanalyseinstituttet Tadwein i Egypten fortæller, at den først og fremmest har været med til at bryde et tabu:

”Vi ved, det er meget besværligt for en kvinde at skulle melde et tilfælde af sexchikane, fordi de skal medbringe vidner, og politiet er nogle gange tilbageholdende fra at hjælpe, men det sker,” siger Amal Fahmy.

”På seks universiteter i Egypten er der også etableret anti-sexual harrassment enheder, som man kan rapportere tilfælde til. Vi kender ikke effekten af det, men kan bare konstatere, at det er noget, der er øget bevidsthed omkring,” siger hun. 

Også i Jordan oplever kvindeorganisationerne fremskridt, selvom der stadig er relevante kampe at tage:

”På den ene side oplever vi, at kvinder har gode muligheder for at uddanne sig og få gode jobs og på den måde også oplever en grad af frihed. Men på den anden side er der et stort socialt pres for, hvordan man skal opføre sig som kvinde, som er mere kulturelt betinget. Og vold mod kvinder er et produkt af den kultur. Det er et forsøg på at få kvinder til at opføre sig på en bestemt måde,” siger Najieh Zoubi, som er leder af et kvindekrisecenter i Jordanian Women’s Union.

Frø fra det arabiske forår spirer

Om forfatteren

Mette Høyer Eriksen er journalist og cand. mag i Afrikastudier. 

Billedet er fra workshopdagen hos Danner, hvor Hayet Yazzar og Saloua Kennou Sebei fra de to tunesiske organisationer AFTD og AFTURD ivrigt diskuterer erfaringerne med at præge Tunesiens banebrydende nye lov om vold mod kvinder.

Der er fortsat plads til forbedringer, men kvinderne har vejret morgenluft. Følgerne af de store demonstrationsbølger i det såkaldt arabiske forår i 2011 menes at kunne forklare i hvert fald en del af udviklingen. Flere af kvinderne peger i hvert fald på en ændret opfattelse af, hvad det er muligt at tale om og hvordan.

Den tendens nikker også Mette Toft Nielsen genkendende til. Hun har sammen med Peter Hervik skrevet bogen ”Women in post-revolutionary Egypt: Can behavior be controlled”, som handler om, hvordan 2011-revolutionen i Egypten påvirkede kvinders position i samfundet. Hun har i forbindelse med research til bogen lavet en række interviews med egyptiske kvinder:

”Den mest markante forskel er, hvordan kvinderne har fået en bevidsthed om, at de kan være med til at ændre noget. På makroplan, men især på mikroplan. De kan konfrontere en, der chikanerer dem, og kan italesætte, at det ikke er i orden,” siger Mette Toft Nielsen.

2017 er officielt udnævnt til ’Kvinders år’ af den siddende egyptiske regering, men kvindeorganisationer oplever på lige fod med andre NGO’er, at civilsamfundets råderum mindskes. En række eksempler fra især Kairo er blevet fremhævet, hvor sexchikane er blevet brugt som våben til at holde kvinder væk fra det offentlige rum 

”I tiden lige efter revolutionen var nybruddet meget eksplicit. Den optimisme og tro på fremtiden, der herskede i tiden lige efter revolutionen, er ikke blevet indfriet, og mange er blevet vanvittigt skuffede. Men den fornemmelse af at kunne gøre en forskel, har folk stadig, siger Mette Toft Nielsen og tilføjer:

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

”Når først den følelse har plantet sig i folk, tror jeg, det er svært at gøre folk passive igen.”

Og passivitet var da heller ikke på agendaen hos deltagerne på mødet. Heller ikke hos tuneserne, som er kommet i mål med store resultater:

”Vi har opnået nogle vigtige resultater, som vi er stolte af i Tunesien, men vores søstres arbejde for ligestilling i de andre lande er præcis lige så vigtig og prisværdig. Og vi er heller ikke i mål endnu i Tunesien,” fastslår Jazzar Hayet, repræsentant fra organisationen ATFD.