Om ganske få dage forvandles Roskilde Dyreskueplads til et farverigt mikrokosmos, når Danmarks musikelskende unge - bevæbnet med trækvogne, boomblastere, lunke dåseøl og cup noodles - indtager årets Roskilde Festival. På festivallen skrues der op for den kønnede og heteronormative maskerade: Læbestiften er knaldrød, denimshortsene er ekstra korte og den ølbællende, ”fisse”-råbende maskulinitetsstereotyp får plads. Trods denne karnavalistiske overdrivelse udgør festivallen et kønnet rum, der fortæller os en hel del om vores vante forestillinger om femininitet og maskulinitet. Og det er netop kønsnormer, der er i centrum, når KVINFO inviterer festivalgængerne til at udforske og udfordre deres kønsidealer igennem udklædning på workshoppen Er du køn?

Men hvorfor overhovedet udforske sit køn igennem udklædning? KVINFO har sat Anders Hagerup Larsen og Sara Gjermandsen i stævne for at høre mere om deres erfaringer med at bruge udklædning som et element i undervisning i køn, normer og privilegier. De arbejder begge som undervisere på DIS (Study Abroad in Scandinavia) og har igennem en årrække faciliteret det, de kalder gender bender workshops. Gender bending handler om at bøje kønnet for på den måde at udfordre vores vante forestillinger om, hvad hhv. ’rigtige’ mænd og kvinder er. Dette gøres helt konkret igennem udklædning og leg med kønsudtryk og -fremtoning.

Er du KØN? på Roskilde Festival

Sigtet med KVINFOs 3 Er du køn?-workshops er at skabe bevidsthed om, hvor stor en rolle køn og kønsnormer spiller i unge menneskers hverdag – på godt og ondt. Hvem falder indenfor og hvem falder udenfor de karikerede kønnede idealer for en festivalbabe eller -dude?

Og hvilke konsekvenser har kønsnormer for den helt konkrete kulturelle ulighed mellem unge i hverdagen? – i klasseværelset, i fitnesscenteret og på festivallen?

Workshoppen foregår i opvarmningsdagene og faciliteres i samarbejde med Vesterbro Drag Udlejningsservice.

Søndag d. 25/6
Mandag d. 26/6
Tirsdag d. 27/6

Temaet og erfaringerne fra workshoppen bliver samlet op i en Tabusalon Special mandag eftermiddag.

Roskilde Festivalen har i en 3-årig periode et særligt fokus på ligestilling. I år er fokus kulturel ligestilling, og KVINFO er inviteret med som en af Roskilde Festivalens Equality Partnere i 2017. 

Med gender bender workshops inviteres workshopdeltagerne ind i et eksperimenterende udklædningsrum, hvor de kan prøve kræfter med alt fra lange lyshårede parykker og falske skægstubbe til stiletter. Formålet er, at de unge på egen krop mærker, hvor store konsekvenser ens kønnede fremtoning - herunder tøj, frisure og makeup - har for ens hverdag: for, hvor meget man fylder i rummet, hvordan man går og står, og hvordan man interagerer med omverdenen. Er man fx den første til at tage ordet i forsamlingen eller forholder man sig afventende? Er man et begærsobjekt for andres blikke, eller har man aldrig oplevet at få komplimenter for sin ydre fremtoning? Og hvilke privilegier, eller mangel på samme, er forbundet til ens ydre fremtoning?

Øvelsen består ikke blot i at vende det daglige kønsudtryk på hovedet, således at mænd klæder sig ud som kvinder og omvendt. Sara betoner palletten af kønsudtryk, de unge kan vælge mellem: ”Det kan være at vælge at blive ’full on drag king’ - at vælge at klæde sig ud som en mand, eller i hvert fald som maskulin, eller man kan vælge 100 % at blive sminket og få kvindetøj på. Man kan også vælge at gender bende og prøve noget helt midt i mellem”. Og netop denne position i grænselandet mellem det meget stereotype maskuline og feminine udtryk er der, ifølge Sara, flere og flere af de unge, der udforsker: ”Jeg ser en tendens til, at der er flere og flere, der vælger noget midt imellem. Der er flere kvindelige studerende, der føler sig mere i konflikt med, hvad det vil sige at være en rigtig pige eller kvinde (…) Så de ender med at bende deres egen femininitet – og prøver kræfter med den og klæder sig ud med store parykker og får lagt traditonel drag make-up (…) Det synes jeg, er en ret spændende tendens!”

Gender bending er for alle!

Det var Anders, der for fem år siden fik idéen til at lave gender bender workshops på DIS.  Udover at undervise i modens kulturhistorie er Anders en del af en draggruppe: ”Når jeg ikke er akademiker, har jeg en lille nebengeshäft sammen med mine venner. Vi er 10 drenge, der nogle gange er piger. Vi kalder os Vesterbro Drag Udlejningsservice, og vi er en gruppe fyre, der godt kan lide at gå i kjole (…) Noget vi tror på, det er, at vi ved at tage kjoler på kan hjælpe med at stille spørgsmålstegn ved, hvordan tingene er”.

Og det er netop det, gender bender workshops sigter på: at udstille hvor snæver vores hverdagslige kønsforståelse er – eller som Sara forklarer: ”Jeg har altid selv tænkt om femininitet og maskulinitet som nogle meget snævre kategorier, som jeg ikke selv passede ind i fra barnsben. Så det har været en fornøjelse at komme med ind i det her set up og se, hvordan man kan rykke på tingene, når man prøver drag (…)Man behøver ikke at være en gender studies nørd eller tænke sig selv som en lgbtq-person – det er noget, alle kan få noget ud af!”.

Læring foregår ikke kun fra halsen og op

Det var for at give sine studerende en kropslig forståelse af vores kønsnormers konsekvenser i dagligdagen, at Anders kombinerede sin undervisning med gender bending: ”Jeg havde i et stykke tid undervist i mode og var blevet interesseret i, hvordan mode har noget med køn at gøre. Hvordan vi bruger beklædning til at skabe en kønsidentitet, som er let at aflæse for folk omkring os. Til at begynde med holdt jeg nogle foredrag, og jeg kunne se, at de studerende godt kunne følge mig. Så begyndte jeg at tænke over, om jeg kunne vise dem det, mine forelæsninger handlede om, på en anden måde. Og ville de måske få mere ud af at prøve det på deres egen krop? Så jeg lavede et eksperiment. Jeg investerede i en hel masse kjoler, en masse sminke, nogle jakkesæt og noget andet herretøj. Og så inviterede jeg mine veninder fra Vesterbro Drag Udlejningsservise ind. Og prøvede at lægge sminke på de studerende. Og bad dem om at finde på en karakter, og spille denne her karakter, med formålet om at blive en anden person”.

Ifølge Anders er der vigtige læringselementer at hente i den kropslige erfaring, som gender bender workshoppen giver deltagerne: ”Vi går tit ud fra at læring er noget der sker fra halsen og op (…) Og det er så interessant, når vi taler om et emne som køn. For så kan man ikke intellektualisere det - for køn foregår i et krydsfelt mellem opfattelser af, hvad man selv er, hvad andre synes, man er, hvad ens krop er, og hvad man bruger kroppen til. Det handler jo både om seksualitet, hvordan man fremstår og hvordan man føler sig. Så vi bliver nødt til at få kroppen med ind. For der er nogle ting, man ikke kan læse sig til!”.

Håndværker, direktør eller slutty nurse?

Om de medvirkende

Sara Gjermandsen er Assistant Program Director på DIS Gender & Sexuality Studies program.

Anders Hagerup Larsen er Cultural Learning Facilitator på DIS samt underviser i modens kulturhistorie.

Læs mere om DIS 

Vesterbro Drag Udlejningsservice er et kollektiv af drags. De har de seneste fem år arbejdet bevidst med at skubbe til vante kønsopfattelser og –udtryk.

Selvom Anders’ og Saras studerende får alle muligheder for at overskride at bryde ud af de vante kasser ved fx at mikse falsk skæg med stiletter, erfarede de hurtigt, at der er nogle meget sejlivede kønnede stereotyper på spil i de unges udklædning: ”Noget af det jeg opdagede ret hurtigt, var, at de tit performede maskulinitet og femininitet på en meget særlig måde. Når de skulle være mænd, begyndte de at bande og blive meget højrystede. Det var en hel særlig mandetype, de blev. Og når de var kvinder, var det tit nogle, der var enormt sexede. Enten var de strippere eller ludere - en karakter, hvor man er afhængig af, at der er en, der ser på en som sexet”.

Sådanne stereotype karakterer er ifølge Anders en god åbning til at tale med de unge om vores hverdagssyn på, hvad en ’rigtig’ kvinde og mand er. Fx får nogle af de unge mænd en konkret kropslig erfaring med de kønnede forventninger, vi har til kvinder, om konstant at være begærsobjekt for mænds blikke: ”Nogle af de her unge mænd - så snart de får en lang blond paryk på, så begynder de at kaste rundt med håret og blinke meget med øjnene. Og begynder at flirte med alt, hvad der rør sig”.

Ifølge Anders er det noget af en øjenåbner for mange af de unge mænd, hvor udmattende og begrænsende det er konstant at blive evalueret på baggrund af sit udseende: ”Jeg har hørt mandlige studerende, der var overraskede over, at de ikke kunne blive pænere. Lige meget hvor meget sminke de fik på, så lignede de stadig noget, der var løgn. Så for dem at mærke, at der er et enormt pres på kvinder for at leve op til en bestemt rolle - netop den rolle, hvor man skal gøre andre tilfredse og får værdi af at være smuk”.

Drag handler ikke kun om køn

Ifølge Sara giver disse workshops god mulighed til at få talt med de unge om, hvordan også andre kategorier – som klasse, etnicitet og kropstype – spiller en rolle for, hvilke privilegier man nyder godt af i dagligdagen: ”Vi prøver at være så intersektionelle som overhovedet muligt. Vi medtænker så vidt muligt alle de privilegiepositioner og minoritetspositioner, som mennesker kan have. Det er jo bare sådan, at vi alle sammen har steder, hvor vi er mere privilegerede og mindre privilegerede end andre – og det er helt sikkert noget, vi prøver at få med. Anders supplerer: ”For mig er drag ikke kun, at jeg bliver en dame, når jeg tager kjoler på. Jeg bliver en hel karakter, der ikke kun handler om mit køn. Som Chantal kommer jeg et bestemt sted fra, jeg taler på en bestemt måde, og jeg gør noget bestemt”.

Anders bruger sin egen drag-persona Chantal aktivt i sin snak med de unge: ”Det, jeg kan med min samtale med de unge, det er at sige: Prøv at se hvordan jeg bruger Chantal til at stille spørgsmålstegn ved nogle hverdagsantagelser, vi arbejder med. Fx at Chantal er en simpel pige fra landet, der er vokset op med kun én stuepige. Og hvordan det har været et traume for hende at være så fattig. Lige pludselig kan jeg stille spørgsmålstegn ved mere end blot, hvad køn er, jeg kan også stille spørgsmålstegn ved sådan noget som klasseblindhed”.

Blik for privilegier

Om forfatteren

Katrine Kladakis er akademisk medarbejder i KVINFOs videnscenter. Hun er cand.mag. i tværkulturelle studier og har en BA i religionsvidenskab og kønsstudier.

Hun står blandt andet for tilrettelæggelsen af KVINFOs workshopsaktiviteter på årets Roskilde Festival.

En af de vigtigste refleksioner, Sara og Anders håber, at de unge tager med sig fra deres gender bender workshops, er netop en bevidsthed om alle de privilegier, de nyder godt af i dagligdagen - som Sara uddyber: ”Jeg håber, at de bliver bevidste om hvilke privilegier, der ligger i at kunne bevæge sig frit på gaden. Uden at bekymre sig om at blive læst som farlig – eller i hvert fald som i konflikt med en heteronormativ verdensorden”.

En af øvelserne i workshoppen er, at de unge får mulighed for at gå ud på gaden i drag. Selvom flere af de unge gerne går rundt sammen i grupper for at afprøve omverdenens reaktioner, er det de færreste, der har lyst til at gå rundt alene i drag. Når Anders spørger ind til, hvorfor de unge ikke har lyst til at gå på gaden alene, får han typiske svar som: ”Jamen jeg kunne blive til grin. Folk ville se mærkeligt på mig. Folk kunne måske blive voldelige” – og det er ifølge Anders en rigtig god åbning til at tale med de unge om, hvad det vil sige ikke at passe ind: ”Hvad vil det sige ikke at leve op til folks forventninger om, hvordan du er dit køn? Hvordan kan det være farligt?”.

Ifølge Anders og Sara bidrager gender bender workshops således ikke kun til, at de unge får reflekteret over vores kønnede forventninger til os selv og hinanden. De unge får samtidig en privilegieøjenåbner – og en bedre forståelse for, hvilke daglige udfordringer, man møder, når man ikke lever op til vores allesammens normer for køn.