Kvinder vil have fattigdomsbekæmpelse, velfærd og sundhed, mens mænd vil have budgetdisciplin. Det viser en ny undersøgelse om EU-borgeres holdninger. Undersøgelsen bekræfter op til det kommende EU-valg, at kvinder er mere EU-skeptiske end mænd. Flere europæiske forskere peger samtidig på, at det er problematisk, at EU fremstår som en samling jakkesæt langt fra kvindernes interesseområder, når der efter EU-valget skal træffes afgørende beslutninger, der især vedrører de emner, kvinderne mener, er vigtigst.

Læs mere

Faktaboks:

Kvinders syn på EU:
Andel "interesserede i EU-spørgsmål", i procent:

                        Kvinder Mænd
EU-gennemsnit:    37      48
Danmark:             52      60

EU-medlemsskab er godt for mit land, i procent:
EU-gennemsnit:    47      53
Danmark:             65      64

Jeg ser mig selv som udelukkende national borger, i procent:
EU-gennemsnit:    40      35
Danmark:             47      38

Europa-Parlamentet bør spille en større rolle end i dag:
EU-gennemsnit:    46      53
Danmark:             36      36

Kilde: Women's Perception of the EU and of the European Parliament
European Parliament Eurobarometer (EB79.5)

Links:

Økonomi- og Indenrigsministeriets side om Europavalget

Europa-Parlamentets side om Europavalget:

The Price of Austerity: European Women's Lobby's rapport om kønskonsekvenser af EU's sparepolitik

European Women's Lobby: 50/50-kampagnen for en ligelig kønsrepræsentation i EU's institutioner

Recon: Reconstuting Democracy in Europe. EU-forskningsprojekt om demokrati og køn

"Denne gang bliver det anderledes".

Dette løfte er én af de overskrifter, Europa-Parlamentet har sat ved valget den 25. maj, hvor vælgerne i de 28 EU-lande skal udpege 701 nye europa-parlamentarikere, heraf 13 i Danmark.

Noget bliver dog anderledes, det vender vi tilbage til senere. Men i første omgang er hovedindtrykket, at alt er ved det gamle:

Intet tyder på, at europæerne vil være mere ivrige efter at stemme i 2014 end i 2009, hvor valgdeltagelsen slog alle bundrekorder med 43 procent. Lavere end nogensinde siden det første valg i 1978, hvor 62 procent af vælgerne fandt det umagen værd at stemme.

Der er heller ikke meget, der tyder på, at der bliver markant færre jakkesæt i Europa-Parlamentet, der havde dobbelt så mange mandlige som kvindelige medlemmer i den foregående periode, og kun tre kvinder blandt de 14 næstformænd. Og bedre ser det ikke ud i EU-Kommissionen, hvor ni af de 28 kommissærer er kvinder, ligesom tre ud af Kommissionens otte næstformænd er kvinder.

"Det billede, EU viser, er en samling jakkesæt, der holder topmøder. Det afspejler naturligvis kvindernes adgang til opstilling og politiske poster i medlemslandene. Men selv om enkelte lande, som for eksempel Irland, har indført kønskvotering siden sidste EU-valg, så intet køn kan udgøre mindre end 30 procent af kandidaterne, er der ikke de store udsigter til, at det nye parlament efter den 25. maj bliver meget anderledes i sin sammensætning", erkender Mikael Gustafsson, formand for Europa-Parlamentets ligestillingsudvalg.

 

Kvinder vil have fattigdoms-bekæmpelse, mænd budgetdisciplin

Det kan være én af grundene til, at kvinder generelt er mindre engagerede i EU end mænd. 37 procent af kvinderne er "overvejende interesserede i EU" mod 53 procent af mændene, ifølge en Eurobarometer-undersøgelse for Europa-Parlamentet offentliggjort i februar 2014. Det gælder også i Danmark, selv om interessen for EU her er højere end det europæiske gennemsnit. 52 procent af danske kvinder mod 60 procent af mændene går op i EU.

Samtidig er der en klar kønsforskel i vurderingen af, hvad EU især bør beskæftige sig med. Flere kvinder end mænd synes, at jobskabelse og bekæmpelse af ledighed og fattigdom bør stå højest på EU's dagsorden, mens en overvægt af mænd mener, at EU bør prioritere vækststimulering og gældsreducering. Og selv om man kan finde det bemærkelsesværdigt, at kun 38 procent af kvinderne giver ligestilling topprioritet i EU, så er det endnu mere bemærkesesværdigt, at kun 27 procent af mændene deler den opfattelse.

For professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, er disse forskellige prioriteringer en af forklaringerne på kvinders manglende interesse for EU.

"Det kan virke som en kliché, men kvinder er generelt mindre interesserede i nationaløkonomiske spørgsmål og mere interesserede i såkaldt nære spørgsmål som for eksempel skolepolitik, velfærd og sundhed. EU er traditionelt blevet set som et markedsprojekt, og det har en tendens til at interessere kvinder mindre. Og denne vægt på makroøkonomiske spørgsmål i EU er blevet forstærket under gældskrisen. EU, som i forvejen blev opfattet som fjernt, er blevet til en debat om finansiel rating, gæld og en uendelig række af krisemøder, hvor samarbejdet den ene gang efter den anden var ved at kuldsejle. Det har klart bidraget til øget EU-skepsis," mener Marlene Wind.

 

Utilfredshed med det formelle demokrati

Sara Clavero er forskningsstipendiat ved Center for the Advancement of Women in Politics ved Queens University i Dublin og en af lederne af forskningsprojektet Justice, Democracy and Gender under det såkaldte RECON-projekt, et EU-forskningsprojekt om styrkelse af det europæiske demokrati.

Hun peger på, at kvinder generelt interesserer sig mindre for såkaldt formelt politisk arbejde med medlemskab af politiske partier og opstilling til valg. Kvinder engagerer sig derimod i civilsamfundets organisationer og NGO'er og i de dagsordener, der sættes af civilsamfundet

"Det kan skyldes, at formelle politiske strukturer er mere mandsdominerede og derfor også er mindre fokuserede på de spørgsmål, som især optager kvinder, fordi kvinder på grund af manglende ligestilling har andre livserfaringer og problemstillinger end mænd. Men det kan også skyldes, at kvinder er mere kritiske over for den måde, demokratiet fungerer på, med demokratisk underskud og mangel på gennemsigtighed. Det er det billede, man generelt har af EU, selv om nogle nationale institutioner kan være endnu mindre transparente og demokratiske end for eksempel EU-parlamentet, der har gjort store fremskridt i de senere år," siger Sara Clavero.

Kvinderne forholder sig generelt mere kritiske over for EU's måde at fungere på end mænd, viser Eurobarometer-undersøgelsen. De er mindre tilfredse med den måde, demokratiet i EU fungerer på, og mindre overbeviste om, at deres stemme tæller. Og især er de mere skeptiske end mænd overfor fordelen af at deltage i EU-samarbejdet. 47 procent af kvinderne mod 53 procent af mændene mener, at medlemsskab af EU er godt for deres land.

Denne trend er blevet stærkere under krisen. I 2009 mente 67 procent af kvinderne, at EU-medlemsskabet gavnede deres land, ifølge en undersøgelse foretaget af EU's meningsmålingsenhed umiddelbart efter valget til Europa-Parlamentet.

 

Krisen har sat ligestillingen adskillige år tilbage

"I første omgang talte vi om en he-krise, fordi det var mændene, som blev hårdest ramt af finanskrisen i 2007. Det var deres jobs, for eksempel i finanssektoren, det først gik ud over. Men siden er kvinderne blevet særlig hårdt ramt under krisen på grund af de sparepolitikker, som er blevet iværksat, først og fremmest i Irland og de gældsramte lande i Sydeuropa, men også i økonomisk stærkere lande, der har gennemført sparepolitikker," påpeger Serap Altinisik, politisk rådiver i European Women's Lobby.

EWL har lavet den første europæiske rapport med en kønsanalyse af krisepolitikkerne. Den peger på, at nedskæringerne i den offentlige sektor især har ramt kvindernes beskæftigelse. Ifølge tal fra Eurostat er kvindernes erhvervsfrekvens faldet i Irland og Portugal med henholdsvis fem og tre procent mellem 2008 og 2011, og i begge lande er kvindernes tilstedeværelse på arbejdmarkedet lavere end i 2005. Den samme tendens konstateres i både Storbritannien og Danmark. Hertil er lønningerne i den offentlige sektor blevet barberet.

"Eftersom velbetalte jobs i det offentlige var med til at indhente kvindernes lønefterslæb i forhold til mænd, kan det forventes, at løngabet mellem mænd og kvinder vil vokse i de kommende år," konstaterer EWL i rapporten The Price of Auterity, der peger på, at løngabet for eksempel er vokset med 4,2 procentpoint siden 2008 i Letland.

Dertil kommer nedskæringer i børnepenge og andre offentlige ydelser, der især rammer enlige forsørgere.

"Krisen har sat ligestilling adskillige år tilbage, og det styrkes yderligere af, at besparelserne også har ramt finansieringen af de kvindeorganisationer, der forsvarer ligestilling", påpeger Serap Altinisik fra European Women's Lobby.

 

Øget kønsdemokrati i Europa-Parlamentet

Netop derfor er det problematisk, at kvinderne opfatter EU som irrelevant i forhold til de problemstillinger, som især optager dem, påpeger Mikael Gustafsson.

"Det kan godt være, at EU ikke har mange beslutningskompetencer inden for social- og familiepolitik. Men når Euro-zonens lande harmoniserer skattepolitikkerne eller stiller krav om budgetdisciplin, så har det direkte konsekvenser for velfærdspolitikkerne i medlemslandene," understreger han.

"Kvinderne overser, at EU faktisk har stor betydning for de politikområder, de prioriterer højest," siger også den danske EU-professor Marlene Wind.

"Uanset om det gælder klimatiltag eller hvilke tilsætningsstoffer, der må være i vores fødevarer, så er det EU-direktiver, der er afgørende. Og sammensætningen af Europa-Parlamentet er medbestemmende for, om det er industriinteresser eller forbrugerinteresser, der vægtes mest i de direktiver, som derefter skal respekteres i den nationale lovgivning," siger Marlene Wind.

Europa-Parlamentets indflydelse er idag betydeligt større end ved valget i 2009, takket være Lissabon-traktaten, der trådte i kraft i kort efter valget.

"Lissabon-traktaten har givet Parlamentet markant større magt, selv om det stadig er stats- og regeringslederne i Det Europæiske Råd, der endeligt vedtager den europæiske lovgivning. Men de kan intet vedtage, som Parlamentet ikke også har vedtaget på forhånd," siger Mikael Gustafsson.

"Dermed kan parlamentarikerne blokere et forslag. Og derfor er det i stigende grad vigigt, hvilket politisk flertal der kommer ud af valget. Dette valg handler i endnu højere grad end de foregående om, hvilket Europa vi vil have, for det nye Parlament vil være med til at designe EU's politikker på områder, der har direkte betydning for eksempel for de nationale velfærdssystemer," siger den svenske formand for Parlamentets ligestillingsudvalg.

 

Ligestilling på dagsordenen i de næste fem år

Det danske medlem af ligestillingsudvalget, socialdemokraten Britta Thomsen, peger på, at en række vigtige ligestillingsspørgsmål vil komme på Parlamentets dagsorden i den næste valgperiode.

"Direktivet om menneskehandel fra 2011 skal evalueres, og tendensen er at fokusere mere på kunderne, der skaber efterspørgsel efter handlede personer, hvor der tidligere blev fokuseret på bagmændene og deres ofre. Det kan føre til kriminalisering af sexkøb, for eksempel. Et andet vigtigt spørgsmål er det forslag om kønskvoter i virksomhedsbestyrelser, som EU-kommissær Viviane Reding har fremsat, og som tidligere er blevet blokeret i Det Europæiske Råd, blandt andet af Danmark. Det vil komme på bordet igen," siger Britta Thomsen.

Hun peger på, at Parlamentet desuden vil få til opgave at stå vagt om kvindernes rettigheder, som netop nu er under pres fra katolske og konservative parlamentarikere og fra lobbyorganisationer uden for Parlamentet.

"I december tabte vi rapporten om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed. Og initiativet "One of Us", der bekæmper fri abort via forbud mod EU-finansiering af alt, der fører til ødelæggelse af fostre, har netop gennemført en høring i Parlamentet. Abortmodstanderne og modstandernes af kvinders rettigheder vejrer morgenluft i Europa", advarer Britta Thomsen.

 

Forventet offensiv mod kvinders rettigheder

Et af argumenterne mod den såkaldte Estrela-rapport om reproduktiv og seksuel sundhed var, at disse spørgsmål er nationale anliggender, som EU ikke skal blande sig i. Og det til trods for, at ligestilling hører til EU's grundværdier.

"Der er en tendens til at re-nationalisere ligestillingen. Vi ser det i spørgsmålet om abort, men vi ser det også i spørgsmålet om kønskvoter, hvor vi også fra dansk side mener, at det skal EU ikke blande sig i. I nogle lande vil denne re-nationalisering være en trussel mod ligestilling. EU har hidtil haft meget stor betydning for ligestilling i Europa, også i Danmark, hvor for eksempel direktivet om ligeløn var med til at skubbe på den danske lovgivning," påpeger Marlene Wind.

"Faktisk er Europa-Parlamentet den mest køns-demokratiske af de europæiske institutioner og et sted, hvor ligestillingsspørgsmål kan promoveres forholdsvis effektivt, både af kvindelige parlamentarikere men også af kvindeorganisationer og civilsamfundets repræsentanter," påpeger den irske forsker Sara Clavero.

Men bliver dette valg så anderledes?

"I Danmark handler valgkampen desværre mere om velfærdsturisme og om, hvorvidt danske politikere har udvist rettidig omhu. Men vi ser ikke desto mindre en tendens til, at det i mindre grad end tidligere er en slags nationalt midtvejsvalg, hvor det handler om at straffe den hjemlige regering, og i stigende grad handler om, hvilket Europa vi vil have," siger Marlene Wind.

 

Kønsdemokratiet vil komme under pres

Derfor er der god grund til, at kvinderne mobiliserer sig ved dette valg, mener Serap Altinisik fra European Women's Lobby, der forsøger at fremme en mere ligelig kønsfordeling i EU's institutioner med kampagnen "50/50".

"I nogle lande, omend ikke i alle, kan man påvirke kønsfordelingen ved personlige stemmer på kvindelige kandidater og på kandidater, der vægter ligestilling højt. Der er en reel risiko for, at ligestilling i stigende grad betragtes som et luksusproblem i det kriseramte Europa," advarer hun.

"Der har aldrig været så mange kvindelige kandidater til et Europavalg. Men denne kvantitative, deskriptive forbedring af kønsdemokratiet fører ikke nødvendigvis til øget kvalitativ, substantielt kønsdemokrati, hvor begge køns prioriteter tages lige alvorligt," påpeger Sara Clavero.

"Og der er desværre rigtig mange faktorer, ikke mindst den økonomiske krise, men også et generelt feministisk backlash og manglende interesse for ligestilling, der skubber i den anden retning," konkluderer den irske forsker.