24. april skal østrigerne vælge ny forbundspræsident. For første gang i landets historie er der mulighed for, at det bliver en kvinde. Den tidligere højesteretspræsident Irmgard Griss spås gode chancer, i hvad der tegner til at blive en valggyser. KVINFO ser på hendes muligheder og alpelandets politiske landskab i kønsperspektiv.

Sådan vælger man præsident i Østrig

Formelt er det præsidenten, der udnævner landets kansler. Efter indstilling fra Nationalrådet, der består af parlamentets to kamre, kan præsidenten også afskedige kansleren og regeringen.
Desuden repræsenterer præsidenten landet over for udlandet. Set i forhold til fx den tyske forbundspræsident har den østrigske flere beføjelser. Men i praksis har præsidenterne efter 2. Verdenskrig forvaltet deres rolle meget tilbageholdende.

De østrigske vælgere går til stemmeurnerne hvert 6. år for at vælge præsident. Man kan kun sidde på posten i to på hinanden følgende perioder. Alle østrigske statsborgere over 35 kan stille op, men en forudsætning er, at man kan indsamle 6.000 underskrifter. Alle, der er fyldt 16 år, kan stemme til præsidentvalget. Hvis ingen af kandidaterne opnår over 50 % af stemmerne, fortsætter de to kandidater, der har fået flest stemmer til en anden valgrunde.

 

Gender Gap Report fra World Economic Forum har som formål at beskrive status på ligestilling i hele verden. I den seneste rapport fra 2015 placerer Østrig sig som nr. 37. For to år siden blandede landet sig i Top-20. Ligesom det er tilfældet med Danmark, er udviklingen gået i den gale retning for Østrig. 

En medvirkende faktor er, at Østrig skræver over EU's næststørste løngab mellem mænd og kvinder. Lønforskellen på 23 % overgås kun af Estlands næsten 30 %, mens gennemsnittet i EU er 16 %.
Men også kvinders politiske repræsentation trækker ned. Derfor er der også ekstra fokus på det forestående præsidentvalg. Der er nemlig en mulighed for, at den mandsdominerede bastion kan falde den 24. april, når østrigerne skal i stemmeboksen.

Den tidligere præsident for højesteret, Irmgard Griss, bliver i de politiske analyser og første meningsmålinger, spået gode muligheder for at kunne blive Østrigs første kvindelige præsident. Men feltet er tæt, og de ligestillingspolitiske emner kommer næppe til at præge valgkampen. Til gengæld vil valget af en kvinde have stor signalværdi for ligestillingen.

Politisk uafhængig kandidat

Den 69-årige jurist Irmgard Griss, der bl.a. har studeret på Harward Law School i USA, blev en kendt skikkelse i offentligheden, da hun i 2014 som tidligere højesteretspræsident blev bedt om at stå i spidsen for en undersøgelse, der skulle udrede en finansiel skandale omkring den krakkede bankkoncern, HYPO-Alpe Adria.

Koncernen var en af de mange europæiske finansielle virksomheder, som den økonomiske krise rev tæppet væk under. Men banken var også under mistanke for korruption i både Østrig, Tyskland og Kroatien, og Griss’ rapport afslørede kontrolsvigt i de finansielle og politiske instanser. På baggrund af undersøgelsesrapportens konklusioner blev der i 2015 nedsat en parlamentarisk kommission, der skal fortsætte kulegravningen.

Irmgard Griss havde stillet som en forudsætning for sin kandidatur, at hun fik en bred opbakning. En opbakning fra de to store gamle partier i østrigsk politik, Socialdemokraterne, SPÖ, og Det Kristeligt Konservative Folkeparti, ÖVP, havde derfor været optimal.
Men efter det i december 2015 stod klart, at begge partier har valgt at bringe kandidater fra egne rækker i spil, besluttede Griss sig for alligevel selv at gøre forsøget. Det sker nu med støtte fra det lille liberale parti NEOS, der ikke selv stiller med en kandidat.

FPÖ dropper kvindelig kandidat

Efter at de store partier i parlamentet har offentliggjort, hvilke kandidater de sender ud i kapløbet om posten som forbundspræsident, står det klart, at Irmgard Griss bliver den eneste kvinde, som vælgerne kan sætte kryds ved.

Som det sidste parti lancerede FPÖ, det højrenationale Frihedsparti, i sidste uge af januar sin kandidat. I de forgående uger, rapporterede medierne, så det ellers mere og mere ud til, at også FPÖ ville satse på en kvindelig kandidat.
Men pga. intern uenighed blev Ursula Stenzel, der før et partiskifte til FPÖ bl.a. var medlem af EU-parlamentet for ÖVP, overhalet på målstregen af en af partiets skarpe ideologer, Norbert Hofer. Den 44-årige Hofer, der er 3. parlamentsformand, bliver med sine 44 år den yngste kandidat i feltet.

Hvis der var nyvalg til parlamentet, ville FPÖ med 33 % af stemmerne blive det største parti, viser en meningsmåling fra december 2015. Om det smitter af i forhold til præsidentvalget er svært at sige. Men partiet er en vigtig spiller i Østrigsk politik.

Socialdemokraterne, der siden 2014 har dannet mindretalsregering med ÖVP, stiller med Rudolf Hundstorfer. Efter sin udpegning har den 64-årige politiker forladt posten som socialminister og arbejdsminister. Koalitionspartneren har valgt juristen Andreas Khol. Men den tidligere parlamentsformand er ikke partiets førstevalg, skriver de østrigske medier. Den foretrukne kandidat i ÖVP, chefen for delstatsregeringen i Niederöstereich Erwin Pröhl, takkede nej til nomineringen, selv om han, ifølge politiske kommentatorer, ville være en større stemmemagnet end Khol.

Partiet De Grønne har udpeget den tidligere partileder, Alexander van der Bellen. I lighed med Irmgard Griss får også han støtte fra det lille liberale parti, NEOS, der har 9 mandater i parlamentet.

Opstillingen kræver 6.000 underskrifter

Man behøver ikke at være partivalgt eller have støtte fra et politisk parti for at stille op. Er man over 35 år, og opfylder betingelserne for at være valgberettiget, står muligheden åben. Og den mulighed har en hel vifte af mænd og kvinder tilgenkendegivet, at de vil bruge. Nogle med et seriøst politisk udgangspunkt andre med mere kuriøse afsæt, som fx at ville arbejde for, at præsident Hillary Clinton deltager i det legendariske Operabal næste år.

Den første udfordring for de individuelle kandidater bliver at samle de 6.000 underskrifter fra valgberettigede østrigere, som er adgangskravet til første valgrunde. For de politiske sværvægtere – herunder Irmgard Griss – bliver den tærskel ikke et problem.

Lav kvinderepræsentation i politik

Der er meget at indhente på ligestillingsområdet. Det erkendte ligestillingsminister Gabriele Heinisch-Hosek (SPÖ) i november over for avisen Der Standard efter, at World Economic Forums 2015-rapport havde sendt Østrig ned på plads nr. 37. Nedturen skyldes bl.a. uligeløn, og de østrigske kvinders lave repræsentation i politik og på lederposter. Rapporten har bekræftet Gabriele Heinisch-Hoset i, at kvoter kan være vejen frem, siger hun til avisen.

Det synspunkt kan hun hente støtte til hos det liberale parti NEOS. I et interview med KVINFO i marts 2015 udtaler partiets medlem af EU-Parlamentet, Angelika Mlinar: ”Vores parti er splittet. Men alle er også enige om, at kønssammensætningen i partiet, hvor 82 % er mænd, er helt ude af balance”. Selv om ordene kvoter og positiv særbehandling skurrer i liberale ører, mener Mlinar ikke, at partiet kan leve med, at unge kvinder ikke kan få den plads, de gør sig fortjent til.

Men til trods for, at der ikke er kommet kvoter i spil, sker der små fremskidt, når det gælder kvinders repræsentation i politik. Efter parlamentsvalget i 2013 er andelen af folkevalgte kvinder igen steget til 33 %. Ved de to foregående parlamentsvalg var kvindeandelen faldet til dramatiske 27 %. Partiet De Grønne har i dag flest kvindelige parlamentsmedlemmer. Her er 13 af de 24 nuværende medlemmer kvinder. Med blot 11 % kvinder er Angelika Mlinars parti, NEOS, det parti, som har den dårligste balance i sin parlamentariske gruppe. Men også FPÖ er mandsdomineret. Blot 16 % af partiets parlamentsmedlemmer er kvinder.

Hvis 2013-parlamentetsvalget var et skridt i den rigtige retning for øget ligestilling i østrigsk politik, tegnede de lokale valg i Wien, og delstaten Oberösterreich i efteråret 2015, et mere mudret billede. I hovedstaden kunne ÖVP, der kun kan mønstre 26 % kvinder i parlamentet, notere et stort fremskridt i kvinderepræsentationen. Over halvdelen af partiets pladser i byrådet tilfaldt kvinder. Til gengæld trak det store overskrifter i de landsdækkende medier, da FPÖ og ÖVP dannede en delstatsregering helt uden kvindelige ministre i Oberösterreich.

Kvindelige ledere af parlamentet siden 2006

Hidtil har kvinder hverken beklædt kansler- eller præsidentposten. Til gengæld har parlamentet to gange valgt kvinder som præsident for parlamentet. En post, der har stor parlamentarisk og politisk betydning i den østrigske forfatning. Efter præsidenten er formandsposten for parlamentet den næstvigtigste i landet.
Som den første kvinde blev Barbara Prammer fra SPÖ valgt i 2006. Hun blev, efter at have tabt kampen mod kræft, afløst af partifællen Doris Bures i 2014.

Politiske kommentatorer fremhævede i forbindelse med Barbara Prammers dødsfald, at hun var så vellidt og respekteret i både offentligheden og af politiske modstandere, at hun ville have kunnet sikre, at socialdemokraterne kunne beholde posten efter Heinz Fischer. Efter to perioder på posten kan han ikke genopstille. Samtidig ville det betyde, at Østrig fik sin første kvindelige præsident. Den opgave hviler nu på Irmgard Griss’ skuldre.

Irmgard Griss har gode chancer

Alt tegner til, at det bliver det mest spændende præsidentvalg siden 2. verdenskrig, skriver avisen Die Presse, der samtidig vurderer, at det bliver et meget tæt løb, hvor den aktuelle flygtningesituation i Europa kommer til at spille en væsentlig rolle.
Ifølge analytikere, som avisen har talt med, er der på nuværende tidspunkt ingen klare favoritter. Valgforskeren Peter Hajek siger til Die Presse, at Irmgard Griss som outsider og som kandidat, der står uden for partierne, har gode chancer for at nå 2. valgrunde. Ikke mindst fordi FPÖ og ÖVP på den ene side af det politiske spektrum og De Grønne og Socialdemokraterne på den anden vil tage stemmer fra hinanden.

Vælgerne har tillid til Griss

Irmgard Griss er samtidig en af de få kandidater, vælgerne, ifølge en undersøgelse fra februar, har tillid til. Griss ligger på 3. pladsen med et tillids-indeks på 8, mens De Grønnes kandidat van Bellen ligger i top med et indeks på 13 fulgt af SPÖs Hundsdorfer med 11. De øvrige præsidentkandidater scorer negativt.
Die Presse peger på, at kandidaterne fra De Grønne og SPÖ lige nu har fordel af, at de i forvejen er kendte politikere. Men når flere vælgere i løbet af valgkampen lærer Irmgard Griss at kende, så kan hun komme til at score højere og dermed øger sine valgchancer. 

Til trods for, at de nyeste målinger ikke giver Griss en topplacering, er hendes mulighed for at nå præsidentembedet stadig reel. Det store flertal af vælgere har nemlig ikke besluttet sig. Det viser en meningsmåling fra tv-stationen ATV Österreich fra starten af februar. Målingen giver ganske vist Alexander van der Bellen føringen med 29 % af stemmerne. FPÖs Hofer ligger med 20 % på 2. pladsen tæt fulgt af Irmgard Griss med 18 %. Men Peter Hajek advarer mod at drage forhastede konklusioner. Den statistiske usikkerhed gør, at alle 5 kandidater har lige mulighed for at nå 2. runde.

Undersøgelsen har også set på, hvordan resultaterne af en 2. valgrunde ville blive. Står valget mellem Griss og van Bellen, vil de få lige mange stemmer. Står valget mellem Griss og Hundsdorfer ville Griss få flest stemmer og dermed blive præsidenten.

9. februar voksede usikkerhed om udfaldet af valget. Den kontroversielle byggematador Richard Lugner, der ser sig selv om Østrigs svar på Donald Trump, annoncerede sin kandidatur. Endnu har han ikke indsamlet 6.000 underskrifter, men lykkes det for den 81-årige entreprenør, vil det øge Irmgard Griss mulighed for at nå frem til den 2. og afgørende valgrunde, lyder ekspertvurderingen. Lugner vil nemlig tage nogle af de proteststemmer, som ellers ville gå til FPÖs-kandidat.

På trods af at ligestillingspolitiske emner er på den politiske dagsorden i Østrig, skal man ikke vente, at de får plads i præsidentvalgkampen. Selv om både partifarve og politiske aktuelle emner, som flygtningesituationen i Europa, vil påvirke udfaldet, så er valgkampen først og fremmest personcentreret. Vælgerne vil have fokus på, hvem der bedst vil kunne forvalte rollen som det politiske systems første vagthund og varetage Østrigs internationale image.