Maskulinitet. Begrebet er omgivet af et minefelt af stereotyper, status, konstruktive forsider og giftige bagsider. Derfor havde KVINFOs Tabusalon #6 kastet sig over maskuline tabuer. Det blev til en eftermiddag med bøffer, piknøgleringe og parfoholdsvold mod mænd. Men hvad siger egentlig de mænd, som tabusalonen gik i kødet på? KVINFOs Webmagasin har bedt en af de unge mænd blandt publikum fortælle om sin reaktion.

Der er masser af hud. Når det er koldt, kan den trække sig imponerende langt ind i kroppen og, når ejermanden bliver glad, udvide sig i ligeledes overraskende længder. Det mandlige pattedyrs primære reproduktive organ, eller penis i naturvidenskabelig lingo, fallos på KUA og RUC, eller ganske enkelt bare pik.

Et sted imellem de kort opremsede og måske i virkeligheden ganske banale omstændigheder omkring pikken - den biologiske, kropslige og sanselige - sker der et eller andet, som den menneskelige civilisation bare ikke kan komme sig over. Og det har noget at gøre med pikken som tegn og symbol, som en stenhård svamp der skal opsuge mening og være betydningsmæssigt centrum for hvad mand er, hvad mand gør.

Symbolernes konge

For fallosset, for nu lige kort at vende tilbage til KUAlingo, er et tegn af ganske særlig betydning. Det befinder sig allerøverst på tegnhirarkiets rangstige. Man kunne forstille sig alle mulige andre tegn, som vi som fornuftsmennesker hurtigt ville kunne blive enige om er ligeså vigtige. Det kunne for eksempel være ord som ”frigørelse”, ”emancipation” eller ”lighed”. Men på grund af en eller anden mærkelig form for mørk magi vender vi alligevel altid tilbage til fallosset, som om det var sat på en kongelig trone af Guds nåde. En af de mere forunderlige konsekvenser som dette har haft i nyere tid var, at farcen med de største konsekvenser, den seneste amerikanske valgkamp, ganske kort kom til at handle om størrelsen på den kommende præsidents diller.

At pikken i lang tid har været mere end en simpel del af kroppen ligesom alle andre er ikke kun noget, man akademisk kan støve op i kulturhistorien, selvom det nu kan have sin charme (i Pompeii fandt man en statue der, udover den “almindelige” pik på størrelse med et ben, havde fire tilsvarende strittende ud fra hovedet, udsmykket med ringeklokker). Der er noget, man kan mærke på egen hud og i éns egen mave. For når så meget betydning cirkulerer om så lille et objekt, kan der kun opstå vandfald af idealisering, tabuisering og, ikke mindst, skam.

En skamfuld drengs bekendelser

Tabusalon om maskuline tabuer

Tabusalon # 6: Maskuline Tabuer foregik d. 4. Februar 2017 på Litteraturhaus.

Artiklen omtaler indlæggene fra Brian Frandsen, der er læderhåndværker, designer og kunstner og har lavet projektet I DICK YOU og fra mandecenteret. Mandecenteret har centre landet over og en hotline på 70 11 62 63.

Desuden var der oplæg fra Jonathan Leer om mænd, mad, bøffer og nye mandeidealer. Han har netop udgivet bogen Ma(d)skulinitet på grundlag af sin Ph.d. 

Kønsforsker Anna Olovsdotter Lööv fortalte om dragkingkultur og maskulinitet i feminismens tjeneste.

Aktivist i Normstormerne Anna Wandel-Petersen gav et crash-opgør med de forventninger og tabuer, der knyttes til maskulinitet blandt unge.

Det hele blev rundet af med et panel om bromances og nye mandefællesskaber med Esben Weile Kjær (kunstner), Nicolai Zoffmann (DareGender) og Steffen Harms (Selskab for Ligestilling)

Jeg kan selv huske min forundring, og lettere smerte, da jeg havde mine spæde erektioner som lille dreng. Min mor sendte mig, adspurgt om denne forunderlige tilstand, videre til min far, som jeg ved Gud ikke skulle spørge. Værre blev det lidt senere, da det rent faktisk blev forbundet med lyst, og jeg gned mig op ad mine bløde, runde stofdyr.

I teenageårene, nok ikke mindst ansporet af et hemmeligt og dybt skamfuldt pornoforbrug, meldte angsten og usikkerheden omkring størrelsen sig gevaldigt, og rent ud pinefuldt blev det endelig, da jeg måske en gang imellem kom til at clicke på nogle links, der sendte mindst én pik for meget flimrende over skærmen.

Jeg ville nok vove den påstand, at de fleste mænd ville kunne nikke genkendende til en eller flere af disse nedslag i en personlig tabuhistorie. Skam over sin pik, følelsen af tabuet der melder sig, frygten for at være “homoseksuel”, der føles som en frygtelig pakkeløsning, som “rammer” 10 procent ulykkelige mænd.

Læderpik

Sådanne følelser er selvfølgelig ikke sjove, for de har alle at gøre med idealer, der ikke bliver mødt, og som i øvrigt er fuldstændigt umulige at møde, for alle og enhver. Det er ikke så underligt, at ordet “tabu” historisk lige så meget har refereret til det hellige som det forbudte, for mandligheden, der kredser omkring pikken, er en forbudt ting, der bliver gjort hellig, og en hellig ting, der bliver gjort forbudt.

Hvis der er noget, der kan afhjælpe forbud, så er det at tale eller at grine. Allerhelligst er pikken nok, når den er stiv, hvilket kunstner Brian Frandsen gjorde til centrum i sit projekt “I DICK YOU”, der blandt andre enormt spændende bidrag blev præsenteret til TABUSALON #6: Maskuline Tabuer. Mænd, særligt heteroseksuelle, ser kun andre mænds dillere i virkeligheden, når de dingler slapt mellem benene i omklædningsrummet, og selv dér holder man gerne blikket for sig selv og spankulerer kejtet omkring med et håndklæde viklet omkring sig.

Synet af de stive af slagsen, derimod, er begrænset til computerskærmen og blikket ned ad sig selv. En sammenstilling, der på mange måder måske er en lille smule urimelig. Brian Frandsen, der har set en håndfuld dillere i løbet af sit liv, så dette problem og gjorde det til et projekt. Hundrede mænd har sendt et billede af deres erigerede lem til ham sammen med en angivelse af dets størrelse. Efter en tur i Photoshop bliver disse pragteksemplarer på forskellighed nu lavet om til - i hvert fald i størrelse - virkelighedstro lædernøgleringe.

Frandsen forklarer, at der er to måder, folk reagerer på hans nøgleringe på. Der er dem, der glædeligt tager imod dem, føler på dem og er interesserede og underholdte. Andre derimod tager hænderne til sig, bliver forlegne og tager enten ikke imod dem, eller giver dem hurtigt tilbage. Han mener selv, at det måske har noget at gøre med, at de er lavet i læder. Et materiale, der måske lige akkurat kommer tæt nok på the real deal til, at det kan blive lidt for meget.

Mærk efter

Om KVINFOs Tabusaloner

KVINFOs Tabusaloner er en række af arrangementer, som behander en række tabuemner om køn og seksualitet - der har for eksempel været tabusalon om Kussen hemmeligheder og Tro og homoseksualitet.

Næste tabusalon er ikke programsat endnu.

Dette skulle publikummet naturligvis også udsættes for, og de farverige accessorydillere gik til hobe på tur igennem publikummet. Stemningen i salen, der under hele oplægget havde været jovial og humoristisk, nåede da også sit højdepunkt heromkring, hvor interesseret hvisken og spredte grin bredte sig i salen.

Som den oplyste kulturradikal, jeg gerne så mig selv som, havde jeg sådan set besluttet mig for at være totalt cool og afslappet med at røre ved læderjavertusserne, men må desværre indrømme, at jeg blev ramt af et lille stik af pinlig berøring, da det endelig kom så vidt. Hvilket selvfølgelig bekræfter hvor vigtigt, relevant og vedkommende Brian Frandsens projekt er.

Mandecentret og partnervold

Men det er langt fra alle tabuer om mænd, der handler om seksualitet eller pikstørrelser. Og det er langt fra dem alle, der udløser fnis og vittige bemærkninger.

Derfor blev stemingen også anderledes alvorlig, da Nina Haggren Nielsen og Jørgen Juul Jensen fra Mandecenterets bo- og rådgivningstilbud gik på scenen efter Brian Frandsen. De to er henholdsvis antropolog og kultursociolog og deres oplæg drejede sig om mænd, der bliver udsat for vold i hjemmet af deres partnere, særligt kvinder, og hvilke typiske situationer og omstændigheder, der er omkring dette.

En af de ting, der blandt andre blev taget op, var skyldfølelse og skam, der kan opstå, når mænd selv har været voldelige, og ikke mindst det tabubelagte og skamfulde ved at være svag og udsat for vold som mand i det hele taget. Der blev ligeledes skelnet mellem fysisk, materiel og psykisk vold i parforholdet.

Når mændene bliver ofre, er der i virkeligheden talrige lag af tabuer, der ligger over hinanden. Et ødelæggende og giftigt ideal omkring maskulinitet forbyder følelser af svaghed i det hele taget, og vold er traditionelt ikke noget, mænd skal blive udsat for af kvinder. Så ikke alene er det, at det sker, et tabu, men det er det også at tale om det og indrømme det. Endelig kan vold mod mænd fra tid til anden muligvis føles som et tabu i feministiske debatter.

Der burde selvfølgelig heller ikke herske nogen tvivl om, at samfundet generelt er indrettet til mændenes fordel (selvom der gør det, naturligvis). Men så meget større en norm er, desto mere tabubelagt bliver det, når den bliver vendt på hovedet. Så selvom der på ingen måde kan siges at herske symmetri hvad f.eks. vold i parforholdet angår, er det i den grad relevant at tage op til en tabusalon om mænd.

Der er meget på spil

Om forfatteren

Matheus Tobias Peifer studerer litteraturvidenskab og film- og medievidenskab på Københavns Universitet, hvor han også er instruktor.

Han har før skrevet anmeldelser og features for unge netmedier i løbet af sin studietid.

Der har faktisk aldrig været mere på spil i forhold til spørgsmålene om mandlige tabuer i samfundet. En narcissistisk, forvokset baby er blevet verdens leder på den anden side af atlanten, og i samme nu rører fascistoide bevægelser på sig på internettet og i virkeligheden, der vil gøre det af med en påstået feministisk elite. På den måde får de på bedste vis fordrejet nogle af de berettigede frustrationer, der opstår omkring maskulinitet og dens tabuer.

Når fallosset som symbol, og alt hvad der knytter sig til det af tabuer, idealer og skam, bliver anfægtet på dets højt hellige trone, er det måske ikke overraskende, at det reagerer ved desperat at hævde sin magt desto mere. Så er det godt, at vi kan tale om det og måske endda grine lidt af det engang imellem. Det har aldrig været vigtigere at forstå og forhandle forskelle – mellem køn, mellem racer og mellem klasser – end netop nu.