Forskellen på, hvor amerikanske mænd og kvinder sætter deres kryds, har siden 1980’erne været en så afgørende faktor i amerikansk politik, at man taler om en decideret kønskløft – et gender gap. Præsidentvalget 2016 er ingen undtagelse, og analytikere forudsiger det hidtil største gender gap i amerikanernes vælgeradfærd – en kløft, der kan komme til at afgøre præsidentvalgets udfald.

To billeder, der begge forestiller USA’s geografiske silhuet, har spredt sig med lynets hast i slutspurten af den amerikanske præsidentvalgkamp 2016. De to USA-kort står i skarp kontrast til hinanden: Det ene med overvejende blå stater og det andet med overvejende røde stater.

Om valgsystemet

Præsidentvalget i USA foregår efter et særligt system, hvor staterne stemmer hver for sig. Valget består altså af 50 individuelle valg.

Den kandidat, der får flertal i en stat får så et antal valgmænd, som kommer an på statens størrelse. 

Det er så de i alt 538 valgmænd, som mødes og endeligt vælger præsidenten. Der skal 270 til et flertal, og det er det kapløb, som kortene i illustrationen viser.

Derfor koncentrerer valgkampen sig også om vælgergrupper i stater, hvor begge kandidater har mulighed for at vinde staten. Stater, hvor den ene ligger langt foran, som Californien for Hillary eller Louisiana for Trump, bliver der stort set ikke ført valgkamp i. 

Grafikken, der stammer fra den politiske analyseside fivethirtyeigth.com, er lavet på baggrund af meningsmålinger og visualiserer et tankeeksperiment: Hvis man forestiller sig, at det kun er kvinder, der kan stemme – hvem får da nøglerne til det Det Hvide Hus i Washington? Trump eller Clinton? Grafikken vidner om den hidtil største kønsbestemte vælgerkløft i amerikansk politik:

Hvis det udelukkende var kvinder, der havde stemmeret den 8. november 2016 ville demokraternes Hillary Clinton vinde valget fuldstændigt ubesværet med 458 valgmænd imod blot 80 valgmænd til republikanerne. Hvis det omvendt kun var de amerikanske mænd, der gik til stemmeurnerne, ville republikanernes wild card Donald Trump trygt kunne sætte sig til rette i det ovale kontor med 350 valgmænd i ryggen.

Kønskløft siden 1980’erne

Set i lyset af Trumps macho-populistiske valgretorik, hans racistiske ytringer, og de seneste ugers afsløringer af båndede, sexistiske udtalelser og overgrebshistorier, overrasker det næppe, at republikanerne har tabt terræn blandt kvindelige vælgere.

Men kønskløften i amerikanernes stemmeadfærd stikker langt dybere. Faktisk har det såkaldte gender gap været en realitet i amerikansk politik siden 1980’erne. Allerede i 1984 varslede feministen Eleanor Smeal kønskløften i amerikanernes vælgeradfærd i sin bog ”Why and How Women Will Elect the Next President”. Smeal definerede gender gap’et i amerikansk politik, som den målbare forskel på, hvordan mænd og kvinder anskuer politiske problemstillinger – en forskel, der også giver målbart udslag i hvilke kandidater, der får hhv. mænds og kvinders stemmer.

Ifølge Smeal udgjorde kvinders stemmer, også dengang, en magtfuld og afgørende faktor i amerikansk politik, og hun punkterede dermed samtidens udbredte opfattelse af, at kvinder stemte på de samme kandidater som deres ægtefæller.

Dette var muligvis også tilfældet før 1980’erne, men i takt med kvindebevægelsens udbredelse og i takt med, at samfundsproblematikker, der specifikt omhandlede kvinders levevilkår, blev synlige i den politiske debat, voksede den politiske kløft mellem mænd og kvinder.

I et interview med Eleanor Smeal i det feministiske magasin Ms. Magazine fra 2016 beskriver hun den støt stigende udvikling af kønskløften blandt de amerikanske vælgere: I 1980 fik demokraternes Carter 8 procentpoint flere kvindelige stemmer end republikanernes Reagan. I 2012 var kløften mellem mænd og kvinder oppe på 10 procentpoint, således at Obama fik 55 % af kvindernes stemmer mod 45 % blandt mænd. Og på baggrund af meningsmålinger spår analytikere, at stemmekløften mellem mænd og kvinder kan komme helt op på 15 procentpoint ved det forestående valg.

Kønsbestemte levevilkår

Læs mere om gender gap'et

Grafikken øverst i artiklen stammer fra den politiske analyseside fivethirtyeight.com. Navnet henviser til de 538 valgmænd, som skal vælge præsidenten.

Læs artiklen på deres hjemmeside, som grafikken stammer fra: ”Election Update: Women Are Defeating Donald Trump”

Læs mere om gender gap’et i det feministiske magasin MS. Magazines temanummer om det amerikanske valg, som kan lånes på KVINFOs bibliotek.

Se fx artiklen ”Betting on the Gender Gap”.

Og læs interviewet med Ealenor Smeal.

Hvor feminstiske er amerikanerne? Se meningsmåling fra Washington Post.

Læs den nyeste Gender Gap rapport fra 2016.

Læs KVINFOs interview med Jørgen Goul Andersen: ”Mænd stemmer til højre, kvinder til venstre”.

Og lån bogen ”Før og efter stemmeretten - Køn, demokrati og velfærd gennem 100 år” i KVINFOs bibliotek.

Læs artiklen “Single women voted overwhelmingly in favour of Obama, researchers find”  fra The Guardian.

Læs om Donald Trumps vælgerskare i The Atlantic.

Se Michael Kimmels blogindlæg på valgkampssitet Voices4hillary.

Læs KVINFOs interview med Michael Kimmel, ”En bedre forståelse af mænd og maskuliniteter gør verden til et bedre sted”.

Og lån Michael Kimmels bog, Angy White Men på KVINFOs bibliotek.

 

Hvordan forklarer man så dette kønsbestemte vælgermønster, der tilsyneladende går på tværs af race, etnicitet og klasse? Ifølge analytikere, der som Smeal har beskæftiget sig med den kønnede vælgerkløft, handler det om forskelle i amerikanske mænd og kvinders levevilkår: Mange kvinder har stadig hovedansvaret for familiens omsorgsopgaver, og ligeløn er langtfra en realitet – blandt USA's lavtlønnede er kvinderne fx i overtal.

Spørger man til, hvordan det står til med ligestillingen, oplever kvinder langt flere udfordringer med diskrimination end mænd. Sådanne erfaringer resulterer i, at mænd og kvinder deler sig politisk. Hvor kvindelige vælgere i højere grad interesserer sig for at bevare samfundets sociale sikkerhedsnet fx i relation til sygesikring og desuden vægter, at der tages hånd om ligestillingsproblematikker, er de mandlige vælgere gennemsnitligt mere villige til at skære i statens omfang og beføjelser.

Også abortspørgsmålet, miljøpolitik og sikkerhedspolitik deler amerikanerne, med en overvægt af kvinder, der bedst ser deres holdninger på disse områder repræsenteret af demokraterne.

Vælgerkløften mellem mænd og kvinder handler altså i bund og grund om forskellige levevilkår, og har nu igennem et par årtier bevirket, at Demokraterne fremstår som mest attraktive for en majoritet af USA’s kvindelige vælgere. En tendens, der ifølge Smeal ikke ser ud til at aftage foreløbigt. Så længe der er så markant forskel på mænds og kvinders levevilkår, vil kvinder og mænd dele sig politisk - spår Smeal.

Mange erklærede feminister

Når gender gap’et ved det kommende valg ser ud til at blive større end nogensinde før, skyldes det også, at kønsdebatten har fået en meget central plads i valgkampen. Trumps kvindenedsættende udtalelser og afsløringerne af hans ’locker room talk’ – skurvogns-snak – har fået både mænd og kvinder fra begge partier til at lægge afstand til ham.

Desuden har flere amerikanere meldt sig under den feministiske fane, som i forvejen har mange tilhængere i USA. I en survey fra januar 2016 erklærede 60 % af de amerikanske kvinder og 33 % af de amerikanske mænd sig som feminister, hvilket for kvindernes vedkommende var en stigning på 14 procentpoint i forhold til en tilsvarende undersøgelse i 2008.

Og skal man tro den nyligt publicerede Gender Gap report fra World Economic Forum, er der måske en god grund til, at flere og flere amerikanere identificerer sig med feminismen. For USA er på bare to år rykket fra en 20.-plads til en 45.-plads ud af i alt 144 lande i det samlede indeks, der måler, hvordan det står til med ligestillingen.

Dette er den laveste placering, siden det årlige indeks begyndte at udkomme i 2006. Årsagen er blandt andet, at der fortsat kun er omkring 20 % kvinder i Kongressen, og at løngabet mellem kvinder og mænd er vokset.

Et dansk gender gap?

I USA er gender gap’et en alment kendt faktor, som dagligt refereres til i mediernes dækning af præsidentvalgkampen. Men hvordan ser det egentlig ud i Danmark?

Det har den danske politolog og professor Jørgen Goul Andersen set nærmere på i forbindelse med udgivelsen af antologien ”Før og efter stemmeretten. Køn, demokrati og velfærd gennem 100 år” fra 2015. Goul Andersens undersøgelse viser, at også i Danmark er forskellen mellem danske mænds og kvinders politiske holdninger blevet større de seneste 50 år. Faktisk så meget, at man også i en nutidig dansk kontekst kan tale om et decideret gender gap.

I et interview med KVINFO fra 2015 illustrerer Goul Andersen denne kløft i vælgeradfærd:

”Hvis man gør det op siden 1990, ville der med mænd have været 20 års borgerligt styre afbrudt af 5 års centrum-venstrestyre fra 1993 til 1998. Hvis det havde været overladt til kvinderne, ville der være 19 års centrum-venstrestyre og 6 år med en borgerlig regering”.

Det er især på det fordelingspolitiske område og i spørgsmålet om velfærdsstatens omfang, at mænd og kvinder deler sig:
”Stiller man velfærd over for skattelettelser, får man næsten den maksimale forskel. Her er der stort set lige så stor forskel mellem mænd og kvinder, som der er på venstre- og højrefløjen i dansk politik”, beretter Goul Andersen.

Race og klasse

Om forfatterne

Jytte Nielsen er forskningsbibliotekar på KVINFO og har blandt andet stået for indholdet på KVINFOs hjemmeside i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret i 2015 og for digitaliseringen og indekseringen af forskningsdatabasen med samtlige kvindebevægelsen og stemmeretsbevægelsens tidsskrifter 1885-1920.

Katrine Kladakis er akademisk medarbejder i KVINFOs videnscenter. Hun har blandt andet stået bag samlingerne af links til KVINFOs USA-valg-side

Men er det kun i forhold til køn, at vi ser forskel på, hvad folk stemmer? Eller spiller også race, etnicitet og klassetilhørsforhold en rolle?

Kaster man et intersektionelt blik på gender gap’et, tegner der sig et mere fintmasket billede af de amerikanske vælgeres stemmeadfærd.  Da Obama blev genvalgt i 2012 var hans mest trofaste vælgergruppe eksempelvis de afroamerikanske kvinder, idet 96 % af denne vælgergruppe satte deres kryds ved ham.

Når det gælder de latinamerikanske kvinder, som er den hurtigst voksende vælgergruppe i USA, så har de – på linje med de afroamerikanske kvinder – tradition for at stemme demokratisk. Også enlige mødre, der indkomstmæssigt ofte befinder sig et godt stykke nede af det amerikanske samfunds rangstige, satte i stor stil deres kryds ved Obama ved 2012-valget. Eksemplerne illustrerer, at køn som faktor i vælgeradfærd spiller sammen med andre sociokulturelle kategorier som race og klasse.

Også blandt Trumps vælgere ses der eksempler på, hvordan samspillet mellem race og klasse hænger sammen med gender gap’et i amerikansk politik. Med afsæt i meningsmålinger, der viser, at hvide mænd uden en videregående uddannelse er overrepræsenterede i Trumps vælgerskare, belyser maskulinitetsforsker Michael Kimmel i et blogindlæg, hvordan samspillet mellem hvidhed, klasse og maskulinitet spiller en afgørende faktor for vælgeradfærd.

Kimmel ser nærmere på, hvorfor nogle af de hvide mænd, der blev hårdest ramt af finanskrisen, støtter Trump. Selvom Kimmels indlæg helt åbenlyst udgør et pro-Hillary-indlæg i valgkampsdebatten, bygger hans analyse på et større kvalitativt studie.

Forurettiget berettigelse

I bogen Angry White Men fra 2013, tilbyder Kimmel en analyse af nogle af de hvide amerikanske mænd, der føler sig hægtet af udviklingen. Fællesnævneren for dem er, at de i stigende grad ser sig selv som tabere i den demografiske og økonomiske udvikling, som USA har gennemgået de seneste årtier. Et andet gennemgående træk er desuden en vrede, som rettes mod kvinder og etniske minoritetsgrupper.

I et interview med KVINFOs webmagasin fra 2014 beretter Kimmel om en oplevelse, han havde i forbindelse med et TV-show, han deltog i:

”Jeg var i studiet sammen med fire hvide mænd under overskriften A black Woman stole my job. Under samtalen slog det mig, hvordan disse mænds vrede i lige så høj grad som det handlede om en frustration over at være arbejdsløse også udsprang af en oplevelse af, at noget, der var deres, var blevet taget fra dem”.

Kimmel anvender termen ’forurettet berettigelse’ til at forklare, hvorfor denne frustration over fx at miste et job, går ud over nogle af samfundets minoriteter – de frustrerede mænd føler simpelthen, at noget, der egentlig burde tilhøre dem, bliver taget fra dem og givet til nogle andre.

Med sådanne frustrationer er det oplagt at abonnere på Trumps kønskonservative og fremmedfjendske visioner for USA. Kimmels analyse viser med al tydelighed, at gender gap’et i amerikansk politik ikke kan forstås uden et samtidigt intersektionelt blik på, hvilken rolle race og klassetilhørsforhold spiller for, hvor amerikanerne sætter deres kryds.

Hillary eller Donald? Hvem vinder?

Om det bliver Hillary eller Donald, der den 8. november løber af med sejren, afhænger i høj grad af, hvor stor valgdeltagelsen bliver – og ikke mindst: Hvem, der bliver hjemme på sofaen, og hvem, der går til stemmeurnerne og sætter deres kryds.

De kvindelige vælgere udgør ca. 53 % af vælgerkorpset, og lykkes det Demokraterne at få dem til at bruge deres politiske stemmeret, er der meget, der tyder på, at Hillary Clinton kan flytte ind i Det hvide hus i 2017.