Som noget af det første i deres fornyede kamp om magten i Yemens hovedstad Sana'a har Houthi-militserne bortført præsidentens stabchef, Ahmed bin Mubarak. At han var deres første mål skyldes ikke blot hans nuværende rolle tæt på præsidenten, men i lige så høj grad hans utrættelige arbejde for et mere demokratisk og åbent Yemen - og ikke mindst for de yemenitiske kvinders inddragelse i det politiske liv. KVINFOs Connie Carøe Christens tegner her et portræt af Ahmed bin Mubarak.

Fact box

Ved artiklens offentliggørelse havde Houthi-militserne omringet premierminsterens kontorer, og det er uklart, hvordan situationen ender. Ahmed bin Mubaraks skæbne er ukendt.

Situationen kan følges på BBC’s dækning af Mellemøsten 

Du kan også læse mere om den nationale dialog her

Artiklen er oversat fra engelsk af Maria Zennaro

Ahmed bin Mubarak bestred den 7. oktober 2014 posten som premierminister i Yemens overgangsregering i kun 33 timer. Han blev udnævnt til premierminister ved forordning af den midlertidige præsident Hadi, men måtte se sig nødsaget til at træde tilbage på grund af modstand fra den svært bevæbnede Houthi-bevægelse, en stamme-koalition fra Yemens nordlige provinser, der skarpt afviste hans udnævnelse.

Mubarak var i hele perioden 18. marts 2013-15. januar 2014 generalsekretær for Yemens Nationale Dialog. I den forbindelse blev han, på grund af sin utrættelige kamp for inklusion af kvinder i det politiske liv og gennemførelsen af en kvindekvote, en kendt skikkelse i Yemen - og lidt af en berømthed blandt de yemenitiske kvinder. I rollen som formand opnåede han også en række andre allierede, herunder præsident Abdrabbuh Mansour Hadi, og støtte udenlands, bl.a. i Washington. Det var en sejr til Mubarak, da deltagerne i den Nationale Dialog i juli 2013 blev enige om at anbefale en kvindekvote på 30 pct. i alle regeringsinstitutioner, råd samt parlamentet i det nye Yemen. Kvindekvoten var ikke blot en sejr til Mubarak, beslutningen høstede også støtte fra kvindeorganisationer og andre politiske aktører. Og modstand fra andre.

Jeg var tilfældigvis i Yemen på denne dag og var blevet inviteret til en høring arrangeret af FN's særlige udsending Jamal Benomar. I løbet af en kort samtale bekræftede Mubarak, at han ikke havde lukket et øje i løbet af natten op til afstemningen om indførelsen af en kvindekvote, idet han af de andre deltagere i høringen netop havde været vidne til kraftig modstand mod kvindekvoten fra konservative muslimske gejstlige, der kaldte beslutningen "haram" og i strid kvindens naturlige position i samfundet.

Manden Ahmed bin Mubarak

Men hvem er denne Ahmed bin Mubarak, og hvorfor støtter han kvinders kamp for øget indflydelse og lighed i Yemen? Og hvorfor blev han afvist af Houthierne, der beskriver sig selv som Shia-muslimer?

Mubarak blev, ligesom præsident Hadi, født i Aden i det sydlige Yemen. Hans far drev handel på Østafrika og derfor blev han fortrolig med de multikulturelle samfund dér. Hans gymnasieuddannelse og universitetsstudier, som han tog i den irakiske hovedstad Bagdad, bragte ham i kontakt med endnu et samfund.
Mubarak var før Det Arabiske Forår direktør for Center for Erhvervsøkonomi ved Sana'as Universitet, og han blev dernæst konsulent i det yemenitisk-danske partnerskabsprojekt vedrørende udviklingen af et master program i international udvikling og køn ved Sana'as Universitets Center for Kønsstudier. I den sammenhæng udtalte han sin støtte til moderniseringen af kvinders liv og muligheder i Yemen.

Den i offentligheden hidtil ukendte Ahmed bin Mubarak har siden Det Arabiske Forår gjort en hastig politisk karriere. Han opnåede en ledende rolle blandt de unge under det folkelige oprør i 2011, der i Yemen oplevede kraftig medvind efter de enorme demonstrationer på Tahrir-pladsen i den egyptiske hovedstad Cairo, og deltog i den forbindelse i de politiske forhandlinger, der allerede blev indledt under de igangværende protester.

Den Nationale Dialog

Det resulterede i den aftale, som afsatte Yemens mangeårige præsident Ali Abdullah Saleh, og herefter blev Ahmed bin Mubarak udnævnt til formand for den komité, som forberedte den Nationale Dialog, hvor mere end fem hundrede delegerede mødtes for i otte forskellige udvalg at finde løsninger på Yemens mest brændende politiske spørgsmål og udfordringer, herunder det forhenværende Syd-Yemens krav om uafhængighed, den udbredte korruption i samfundet, samt de velbevæbnede Houthi-stammers krav om øget politisk indflydelse i landet.

Kvinderne, der udgjorde 28 pct. af de delegerede, deltog i den Nationale Dialog Konference som både politisk uafhængige og som medlemmer af forskellige partier.

Den Nationale Dialog Konference var både et bemærkelsesværdigt nødvendigt skridt i den politiske proces og et eksperiment helt og holdent afhængig af befolkningens støtte og opbakning. Spørgsmålet om mænds deling af den politiske magt med landets kvindelige befolkning var et af de mest kontroversielle på konferencen på et tidspunkt, hvor Yemen, der indtil det folkelige oprør kun havde haft ét kvindeligt parlamentsmedlem og én kvindelig minister, pludselig så et hidtil uset antal kvinder deltage i offentlige handlinger og politiske sammenhænge.

At de kvindelige delegerede gav deres mening til kende og var veluddannede og kritiske var ganske tydeligt under den høring, jeg overværede: På et tidspunkt hævede en kvindelig delegeret hånden for at få taleretten til følgende kommentar: "Jeg har nu i flere timer betragtet FN-flaget og det yemenitiske flag og spurgt mig selv, hvorfor FN-flaget er større end det yemenitiske flag". Med denne bemærkning gav den kvindelige delegerede udtryk for en manglende tillid til det internationale samfund, hvis støtte Houthi-bevægelsen understregede, da de et år senere bibeholdt FN's slogan i forbindelse med overtagelsen af kontrollen over processen imod "Et Nyt Yemen".

Kvindelig politisk deltagelse under pres

Især set fra kvindelige politiske aktivisters synspunkt var Houthi-militsens overtagelse af hovedstaden Sana'a i midten af september 2014 og en række andre byer i Yemen i løbet af de følgende dage kulminationen på de komplicerede politiske processer i Yemen efter det politiske oprør. Som resultat af den Nationale Dialog kunne alle væsentlige politiske aktører i landet, herunder Houthierne (men ingen kvinder) den 21. september 2014 underskrive en fredsaftale, der angiver kursen for det nye Yemen - på papiret er der nu enighed om opbygningen af et føderalt politisk system, en ny forfatning, en folkeafstemning og præsidentvalg. Men den politiske magtkamp, hvor kvinder tog del som politiske aktører såvel som stridspunkt, er nærmest blevet intensiveret siden fredsaftalens indgåelse.

Houthierne stammer oprindeligt fra Saada regionen, hvor flertallet af befolkning er zaydi. Zaydi er en Shia muslimsk sekt, der er kendetegnet ved en særegen og oftest i offentligheden mindre iøjnefaldende version af Shia -islam. Ifølge Sabria al-Thawr, Ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, medfører Houthiernes magtovertagelse i mange yemenitiske byer, at muligheden for øget kvindelig politisk deltagelse er under pres som aldrig før.

I løbet af den Nationale Dialog Konference var Ahmed bin Mubarak i løbende dialog med FN's særlige udsendings stab, der gav ham løbende rådgivning og støtte som leder af dialog-processen.

Da jeg tilfældigvis mødte ham i en lufthavn, hvor vi begge havde kurs mod Yemen, forklarede han mig, at han også havde rejst til Washington adskillige gange for at forklare den politiske situation og formidle Yemens behov for støtte, herunder risikoen forbundet ved en ophævelse af subsidier i en ustabil periode.
Mubarak var i dialog med det amerikanske udenrigsministerium såvel som en række forskellige politiske aktører med interesse i yemenitiske forhold. Han gjorde et positivt indtryk i Washington (Han advarede blandt andet mod at fjerne subsidierne på brændstof, hvilket blev udsat. Da de blev fjernet året efter, blev det en af hovedårsagerne til den folkelige støttet til Hotihernes oprør, da de var imod at ophæve subsidierne). Mubaraks gode forhold til Washington bidrog til de iransk-støttede Houthiers modstand mod ham.

Desuden er det en almindelig opfattelse, at Mubarak er tilhænger af det Islamiske Reform Parti, i daglig tale Reformpartiet, Islah, der er inspireret af det Muslimske Broderskab og på nuværende tidspunkt Houthiernes politiske modstander. Tilhængere af Reformpartiet kom til at dominere i det folkelige oprør såvel som i den efterfølgende dialog proces.

Til trods for, at Reformpartiet har en række kendte kvindelige politikere, herunder Nobelprismodtageren Tawakkol Karman, betragtes partiet i overvejende grad som en politisk modstander blandt kvindelige aktivister i Yemen. Disse kvindelige aktivister må nu forholde sig til Houthi-bevægelsens endnu mere konservative holdninger til kvinders politiske deltagelse. Kvindelige aktivister i Sana'a og Aden påpeger, at kvinders muligheder for selvbestemmelse, deltagelse i og indflydelse på samfundslivet er notorisk begrænsede i Saada regionen, hvor Houthierne er hjemmehørende.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

Sabria al-Thawr påpeger, at hvor kvinder og mænd fra Reformpartiet marcherede side om side under oprøret, der var Houthi-bevægelsens optog skarpt kønsadskilte, med kvinder og mænd marcherende på hver sin side af vejen. For mange kvindelige aktivister i Yemen udgør Reformpartiet ikke længere den politiske hovedmodstander, men repræsenterer snarere den mindst ringe politiske løsning.