Moderne fædre vil gerne deltage i omsorgen for deres børn. Flere og flere gør det. Både i Danmark og i udlandet. De, fædrene, bliver endda mere sunde af det, og den nære far-barn relation styrker både børnenes og hele familiens trivsel. Der er dog hindringer på vejen til at øge samværet, og det er Time for action, som det hedder i en international rapport. Herhjemme tager bl.a. Forum for Mænds Sundhed allerede action og har netop lanceret et nyt stort projekt Far for Livet.

Aldrig før har fædre været så engagerede i omsorgen for deres børn, som de er i dag. Samtidig har der aldrig før været så mange initiativer og aktiviteter, der har til formål at skabe gode betingelser for, at fædre kan engagere sig endnu mere – og tidligere. Lige fra barnet er spædt.

Bestræbelserne på at få fædre med allerede ved puslebordet er ikke blot begrundede i et matematisk udregnet mål om retfærdig ligestilling mellem kønnene. Indsatsen skyldes ikke mindst, at nære far-barn relationer har positive effekter på fædrenes sundhed og trivsel og dermed også på børnenes, mødrenes og hele familiens trivsel.

Tid til at tænke stort

Fordelene ved at fokusere på fædrene er…

  • Mænd lever sundere, når de bliver fædre og omsorgspersoner. Generelt begynder de at ryge mindre, drikke mindre, spise sundere, får et større fokus på sikker adfærd i trafikken, og de får en ændret oplevelse af mening i tilværelsen. Nogle oplever øget empati og et rigere følelsesliv, andre fremhæver, at farrollen giver dem en ro og en oplevelse af modenhed. Alt sammen til fordel for både barn og forældre.(Kilder: Bl.a. Fædre og Sundhed en undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed, 2016)
  • Når en far er nærværende under de tidligste stadier af sit barns liv, er der større sandsynlighed for, at han vil involvere sig i omsorgen for dem, når de vokser op. (Kilde: Bl.a. ”The Status of the World’s Fathers, 2017, Time for Action, MenCare og Promundo)
  • Når fædre er involveret i deres små børn og holder en længere barselsorlov, giver det større glæde og tilfredshed i parforholdene og færre skilsmisser. (Kilde: Bl.a. How Does Daddy at Home Affect Marital Stability?, Arna Olafsson og Herdis Steingrimsdottir, 2016)
  • Når en far tager en større del af barslen, reducerer det lønforskellen mellem mor og far, og på sigt øger det lønindkomsten i familien – og den samlede samfundsøkonomi. Et bud på forklaring er, at moren får frigjort ressourcer til at forfølge en karriere. (Kilde: Bl.a. Paternity Leave and the Gender Wage Gap: New Causal Evidence, Signe Hald Andersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2016).

Alt sammen menes at betyde en mindre belastning og mere trivsel for barnet. Fars nærvær giver barnet mulighed for at knytte sig lige så tæt til far som til mor, og det får en ekstra person at finde trøst og fortrolighed hos.

I Danmark, resten af Norden og Europa, ja i det hele taget internationalt, arbejder lokale organisationer med at få fædre involveret i deres børns liv. Det sker gennem en mangfoldighed af projekter, og der bedrives faderskabsforskning og udarbejdes rapporter, der peger både på problemstillinger og på initiativer, der kan gøre en forskel. Det er ”Time for action”, som titlen lyder på årsrapporten Status of the World’s Fathers, 2017 fra den internationale faderskabskampagne MenCare.

I rapporten omtales, hvordan projekter har gjort og kan gøre en stor og positiv forskel. Men nu er det tid til at tænke større end i projekter, der når et begrænset antal fædre. Med andre ord, regeringer skal ind i kampen – uanset det lokale udgangspunkt. Beslutningstagere må skabe bedre betingelser for betalt fædreorlov. Eller næstbedst, virksomheder må tage affære.

Også behov for action i Danmark

Herhjemme er det, i modsætning til, hvad man ser i mange andre lande, helt normalt at se danske fædre gå tur med deres nyfødte i barnevognen eller den to-årige i klapvogn. Dog viser de seneste statistikker, at der også er plads til forbedring og action i Danmark. Kun hver tredje danske far holder en del af den fælles barselsorlov, og i gennemsnit holder fædre 29,5 dages barselsorlov, inklusive de to ugers fædreorlov.

Synspunkterne på hvilke midler, der skal tages i brug for at sætte skub i den hjemlige fædredeltagelse, er kendte. De ligger i spændet, der går fra øremærket fædreorlov med fuld løn, til, at alene debat og holdningstilkendegivelser må gøre arbejdet. Den danske regering ligger tættere på det sidste og har meldt ud, at der ikke er nogen planer om at tage lovgivning i brug. Til gengæld iværksætter den til efteråret en kampagne, Aktion Fars Orlov, der skal udvikles i dialog med virksomheder, faglige organisationer og andre organisationer. ”Kampagnen skal gennem debat, oplysning og inspirationsmateriale til virksomheder og rollemodeller bidrage til at fremme fædres brug af orlov”, lød det fra ligestillingsminister Karen Elleman (V) og erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) i forbindelse med det første dialogmøde, der fandt sted i maj 2017 med 22 virksomheder og organisationer.

Stort projekt skal gøre fædrene synlige

Men der er også andre barrierer end de strukturelle og holdningsmæssige. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Forum for Mænds Sundhed foretog blandt over 1000 fædre til 0-6 årige i 2016, deltog fædre kun delvist i de aktiviteter, som sundhedsvæsenet tilbyder forældre under graviditet og i forbindelse med fødsel og spædbarnstiden.  Fx faldt fædres tilstedeværelse ved sundhedsplejerskebesøg fra 71 procent ved første besøg til 34 procent allerede ved andet besøg.

”Vi tror, at den forskel ikke kun har med fædrene at gøre,” siger formand for Forum for Mænds Sundhed, chefpsykolog og siden 1997 leder af faderforskningsprogrammet på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen.

Læs mere

KVINFOs Webmagasin har jævnligt behandlet både fædreroller, maskulinitet og barselsorlov til fædre:

"Nyt center skal afmontere stereotype maskulinitets-idealer" - om CeMAS ved Aalborg Universitet, som blandt andet forsker i faderskab.

"Nærvær giver fædre autoritet" - om maskulinitet og fædre som omsorgspersoner.

"Ny forskning: Øremærket barselsorlov til far er vejen frem" - barsel og faderskab i de nordiske lande.

"Islands barsels-revolution" - om de islandske erfaringer som pionerland i forhold til fædre-barsel.

”Forskellen er også et udtryk for i hvor høj grad, fædrene har følt sig inddraget og oplevet, at de var betydningsfulde ved det første besøg, og om der blev sagt eller gjort noget, der var relevant og betydningsfuldt for dem,” siger han og henviser til fædrenes svar i omtalte spørgeskemaundersøgelse.

Både når det handlede om den vordende mors og fars første konsultationer hos læge og jordemoder, og når de nybagte forældre modtog besøg af sundhedsplejersken, syntes en stor del af fædrene, at det var gået ”fint nok”. Men når de beskrev indholdet af konsultationerne og besøgene, fortæller det en historie om, at fædrene blev overset og ikke synderligt inddraget.

Uddannelse af sundhedspersonale er derfor et af de vigtige initiativer i Forum for Mænds Sundhed nye store projekt Far for Livet. Projektet skal løbe i 3,5 år fra 2018 og har i sommer modtaget 10 millioner i støtte fra Nordea Fonden.

”Jordemødre og sundhedsplejersker efterspørger, hvordan de bedst muligt involverer fædrene,” siger Svend Aage Madsen.

”Hvordan kan de tage vigtige emner op, så fædrene bliver inddraget, og hvordan kan de allerede i parforberedelsen arbejde med at undgå konflikter og fødselsdepressioner hos både mødre og fædre. Der har vi jo en masse forskningsbaseret viden fra faderforskningsprogrammet på Rigshospitalet, som vi kan lægge ind. Desuden har vi lige afsluttet et stort forskningsprojekt om mødres og fædres tanker før og efter fødsler. Viden fra det projekt bliver også indføjet i udviklingen af parforberedelsesarbejdet og sundhedsplejerskernes besøg,” siger han.

Fædre har ingen rollemodeller

Vil du vide mere

Find mere om mænd og fædre hos:

Forum for Mænds Sundhed. Under punktet Viden om, findes undersøgelserne Fædre og Sundhed og Fædre og Sundhedsvæsenet.

MenCare. En international kampagne med medlemsorganisationer i mere end 40 lande. MenCares mission er at ”fremme mænds engagement som retfærdige, ikke-voldelige fædre og omsorgspersoner for at opnå god familie-trivsel, ligestilling mellem kønnene og bedre sundhed for mødre, fædre og børn.” På sitet findes rapporten:

The Status of the World’s Fathers 2017, Time for action er udarbejdet for MenCare af en anden international organisation, Promundo, der arbejder for at ”fremme ligestilling og forebygge vold ved at engagere mænd og drenge i partnerskab med kvinder og piger.”

Forum for Mænds Sundhed er medlem af organisationen Global Action on Men’s Health, GAMH, der tæller en lang række foreninger og organisationer fra hele verden.

Forum for Mænds Sundhed er også medlem af European Men’s Health Forum.

Et andet initiativ i Far for Livet er udbredelsen af ”Fars Legestue”, hvor fædrene kan styrke relationen far-barn gennem leg. Målet er at åbne ”Fars Legestue” i 25 byer. Fædrene kan komme ’bare’ for at udnytte legefaciliteterne, men i konceptet ligger også, at fædrene kan møde pædagogisk personale, en sundhedsplejerske og andre småbørnsfædre, som de kan stille spørgsmål til og sparre med.

Desuden skal der udvikles aktiviteter, som fædre kan foretage sig med deres 2-6 årige børn. Gerne sammen med andre småbørnsfædre.

Endelig indgår det i projektet at udvikle en portal, hvor fædre kan give hinanden gode råd og ideer.

- Så spørger jeg fordomsfuldt: Føler fædre ikke, at det ligger under deres mandighed at få hjælp? Vil fædre gerne deltage i de aktiviteter?

”Ja, det er vores erfaring. Fædre vil gerne omsorgen og den nære relation til deres børn, og de efterspørger simpelthen konkrete ting, de kan foretage sig med deres små børn. Samværet mellem fædre og små børn har jo stort set ikke eksisteret i vores kultur, og fædrene har ikke generationer af rollemodeller i bagagen. Det er selvfølgelig ikke alle fædre, der kan se sig selv i vores projekt, men det handler også om, hvordan vi kommunikerer til mænd. Vi har gennem vores forskning og mangeårige arbejde med mænd fået stor viden om, hvordan vi bedst når dem. Vi retter ikke vores initiativer mod bestemte typer mænd. Jeg tror, at maskulinitet og den måde vi er på, er meget knyttet til de problemstillinger, vi står over for, og derfor også at fællesmængden for fædre er stor,” siger Svend Aage Madsen.

Fædre kan nå først frem til vuggen

Det er et kendt – måske fordomsfuldt – dilemma, at mødre gerne vil have, at fædrene tager en større del af omsorgsarbejdet på sig, men samtidig ikke vil give dem pladsen. Den tangent, vil Svend Aage Madsen helst ikke betræde.

Om forfatteren

Lise Penter Madsen er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Før da bachelor i Teatervidenskab ved Københavns Universitet.

Hun er freelancejournalist og har i en lang årrække primært beskæftiget sig med videnskabsjournalistik. Hun har tidligere bidraget til KVINFOs Webmagasin, da det hed ”Forum”.

”Det er en dårlig skure at komme ind i, om kvinder vil give mændene lov og plads. Jeg kan ikke sige andet, end at det er mænds egen problemstilling. De skal ikke afvente at få plads. De skal tage sig plads i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Jeg plejer at sige, at enhver mand er hurtigere end en kvinde på 100 meter løb, så det vil altid kunne lykkes faren at komme først frem til vuggen, når barnet klynker,” siger Svend Aage Madsen.

”Helt generelt skal mændene nok ikke forvente, at den her proces kommer til at ske fuldstændig gnidningsfrit. Mændenes bevægelse minder meget om kvindernes, da de bevægede sig fra hjemmene og ud på arbejdsmarkedet. Kvinderne oplevede konflikter og modsætningsforhold imellem familieliv og arbejdsliv, og nu oplever mændene de samme modsætninger – bare i omvendt rækkefølge.”