I det nordlige Jordan arbejder Rasha Al-Khzaleh både med voldsudsatte jordanske kvinder og udsatte, sårbare syriske kvinder og børn. For både hende og frivillige Amneh Alsihamat er arbejdet en del af deres identitet, som de føler et personligt moralsk ansvar for. Foto: Jens Juul.

Jordanian Women’s Union

Jordanian Women’s Union blev etableret første gang i 1945 i Amman, Jordan, og har eksisteret i sin nuværende form siden 1990. JWU er en af de stærkeste kvinderetsorganisationer i regionen og samarbejder med en lang række internationale og nationale partnere, blandt andet KVINFO.

JWU arbejder for at fremme ligestilling og kvinders rettigheder i Jordan på en lang række områder. Derudover driver JWU et af landets få krisecentre, flere både stationære og mobile lægeklinikker og et kapacitetstræningsprogram, der giver udsatte kvinder en mulighed for at skabe sig en selvstændig levevej. NGO-en yder derudover gratis juridisk og psykologisk bistand og rådgivning til kvinder og familier. JWUs vision er at opnå lige rettigheder for alle med fokus på kvinder og marginaliserede grupper på alle niveauer i samfundet . For at opnå dette fokuserer JWU på at opbygge et stærkt civilsamfund. KVINFO støtter dette arbejde.

Læs mere på JWU’s hjemmeside

Rasha Al-Khzaleh er socialarbejder i Jordans tredjestørste by, Irbid, der ligger i det nordlige hjørne af landet, tæt på grænsen til både Palæstina og Syrien. Konfliktzonerne og de resulterende flygtningestrømme, i dag især fra Syrien, hvor over en halv million syrere iflg. UNHCR har søgt ophold i Jordan, udgør derfor en stor del af Rasha Al-Khzalehs arbejde. Der er mange områder, hvor hun mener, at der bør arbejdes med kvinders rettigheder, men flygtningekvinderne og deres børn udgør en gruppe, der er ekstra udsat og har akut behov for hjælp.

- Der er mange store udfordringer i flygtningeområdet, både for kvinderne og børnene. Børnene bliver ofte sendt ud i børnearbejde, som gør dem sårbare, og de oplever diskrimination i skolen. Derfor tager vi med dem i skole og holder oplæg om, hvordan man kan leve sammen på tværs af forskelle, fortæller Rasha Al-Khzaleh.

Rasha Al-Khzaleh arbejder som socialarbejder for Jordanian Women’s Union (JWU), som er en NGO, der arbejder med kvinderettigheder. JWU er grundlagt i 1945 og er én af de ældste og mest konsoliderede landsdækkende organisationer i Jordan. Organisationen yder juridisk- og psykologisk bistand samt lægehjælp. De hjælper også kvinder i tilfælde af kønsbaseret  vold, og de står for træning af kvinder, både når det gælder økonomisk - og politisk selvstændighed. Flere af deres programmer kører i samarbejde med danske KVINFO.

JWU var én af de organisationer, der i 2010 pressede på for, at minimumsalderen for ægteskab blev stadfæstet til 18 år for pigers vedkommende. En lov, der skulle beskytte unge piger mod børneægteskaber, der historisk set er udbredt i regionen.
Desværre ser Rasha Al-Khzaleh nu, at børneægteskaber i praksis udføres i lejrene under dække af ’uformelle ægteskaber’; en praksis, der beskrives som et smuthul i den jordanske lovgivning. Her udfører en imam en formel religiøs vielse, der først senere registreres officielt den dag, pigen fylder 18 år. I realiteten betyder det, at helt unge teenagepiger lever i ægteskabslignende forhold, hvor de ingen rettigheder har i forbindelse med f.eks. skilsmisse.

Svært at få kvinderne i tale

Både i lejrene og i det daglige arbejde med jordanske kvinder oplever Rasha Al-Khzaleh en gennemgående udfordring: I et grundlæggende patriarkalsk samfund som det jordanske er det svært for socialarbejderne at opnå kvindernes tillid.

Rasha Al-Khzaleh bruger en stor del af sin arbejdstid på at servicere JWUs hotline i Irbid. Hotlinen er et af JWUs mest brugte tilbud til borgerne. Her kan hun som socialarbejder rådgive kvinder i sårbare situationer.  Rådgivningen er mest af juridisk og psykologisk karakter, og det er ofte vold i hjemmet eller problemer med forældreretten efter skilsmisse, der bliver diskuteret. Men oftest er problemet vold, fortæller hun.

- Det er en stor udfordring for vores arbejde, at kvinderne er bange for, at vi skal tale med den anden part i konflikten, hvilket som regel er hendes mand. Men når en kvinde, der er voldsudsat, kontakter os, skal vi kontakte voldsmanden og forsøge at mægle. Det er ofte kompliceret. Vi er nødt til at forklare hende, at vi ikke kun arbejder for hende, men for hele familien. Det kan virke usikkert for hende, fortæller Rasha Al-Khzaleh.

JWU arbejder derfor også for at udbrede oplysning om kvinders rettigheder og muligheder.
Helst så hun en adskillelse mellem stat og religion i Jordan, så kvinders rettigheder kunne gennemgå en gennemgribende forandring.

- Det ville kunne give os mulighed for lovændringer, især i forhold til familielovgivningen, i spørgsmål om forældreretten efter skilsmisse og i forhold til kvinders generelle mobilitet i samfundet. Som det er nu, er vores lovgivning lidt undertrykkende i forhold til kvinder, siger Rasha Al-Khzaleh.

Og når du siger ’lidt’?

- Så er det bare en måde at udtrykke mig på. Alle kvinder er undertrykte i vores nuværende lovgivning, slår hun fast.

Manglende kapacitet i yderområderne

Jordanian Women’s Union har 11 regionale afdelinger spredt udover Jordan. Målet er at standardisere de tilbud, som centrene tilbyder. Hos hovedafdelingen i Amman har man haft stor succes med at oprette både et cateringkøkken og en frisørsalon. Køkkenet optræner kvinder og fungerer samtidig som en forretning, der leverer mad til virksomheder og private. Frisørsalonen, der har været ledet af én af Jordans førende frisører, er blevet et af populære steder for brudehår i Amman. Begge virksomheder fungerer som oplæringssted for kvinder, der har brug for at skabe et selvstændigt livsgrundlag, så de kan klare sig, når de forlader centeret.

På grund af manglende finansiering og lokal kapacitet er det dog ikke altid muligt for de regionale centre at tilbyde samme oplæringsmuligheder. På centeret i Irbid har de et køkken, der i en mindre skala fungerer som det i Amman, men deres frisørsalon har derimod måtte lukke. De kan henvise til tilbud i andre afdelinger, men det er ikke altid praktisk muligt.

Hovedafdelingen i Amman har også som det eneste JWU-center i Jordan et decideret krisecenter. Ifølge en nylig rapport fra FN er krisecenteret et ud af tre officielle krisecentre i Jordan. Her kan særligt udsatte kvinder bo i kortere eller længere perioder, indtil der er fundet en løsning på deres livssituation. Står Rasha overfor en sag af særlig grov karakter, f.eks. i forbindelse med trafficking, kan hun henvise kvinden, der har brug for hjælp, til krisecenteret i Amman. Krisecenteret råder dog kun over ca. 20 sengepladser, så kapaciteten er mangelfuld, og oftest må løsningerne for voldsramte kvinder findes indenfor familien.

Amneh Alsihamat, der er frivillig administrativ medarbejder hos JWU, fortæller, at der har været planer om at opføre et krisecenter i Irbid, men indtil videre har det ikke været muligt at gennemføre dem.

- Det første krisecenter i den arabiske verden blev faktisk åbnet i Jordan. Vi ville gerne åbne endnu et center i Irbid, men det har været svært at finde et velegnet sted. Først og fremmest skal sikkerheden på lokaliteten være høj nok. Det skal kunne være skjult. Vi arbejder i områder præget af stammekultur, og derfor spiller sikkerhedsdimensionen en vigtig rolle. For det andet er der spørgsmålet om finansiering. Vi skal have langt mere støtte, hvis vi skal kunne åbne og drive endnu et krisecenter, fortæller Amneh Alsihamat.

Arbejde, der gør en forskel

For både Rasha Al-Khzaleh og Amneh Alsihamat er deres arbejde mere end blot et job. Det er en del af deres identitet, og de føler et personligt moralsk ansvar for at forbedre forholdene for kvinder i Jordan. Også selvom en stigende ekstremistisk islamisme på tværs af Mellemøsten samt både lokal og national modstand ofte gør deres arbejde tungt og svært at gennemføre.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

- Det her er mig. Det handler om vores daglige liv, vores eksistens som mennesker. Vi er nødt til at styrke kvinders position og rettigheder i samfundet. Det er ikke noget, vi kan adskille fra, hvem vi er eller vores egne problemer, forklarer Ahmeh Alsihamat.

Hun bakkes op af Rasha Al-Khzaleh, der fokuserer på JWU’s landvindinger.

- Vi er meget udholdende, og vi giver ikke op. Det her er mit ottende år hos JWU. Jeg har arbejdet for andre organisationer før, men her føler jeg, at jeg virkelig kan gøre en forskel. Vi løfter en stor humanitær opgave. JWU er en af de eneste organisationer i Jordan, der arbejder for kvinders rettigheder på den måde, vi gør. Nede på jorden. Vi har også været med til at skabe ændringer i lovgivningen, der har givet kvinder flere rettigheder, bl.a. i vores familielovgivning. Vi har været med til at ændre mulighederne for, at kvinder kan bibeholde kontakten til deres børn efter skilsmisse. Tidligere kunne de mødes med børnene et par timer i vores center, nu kan de have dem fem-seks timer ad gangen hjemme hos dem selv, fortæller Rasha Al-Khzaleh.

Hun tilføjer til slut:

- Selvfølgelig kan vi gøre mere. Det arbejder vi på. Vi får flere og flere regionale afdelinger i fjerntliggende egne. Vi indgår partnerskaber med andre NGO-er, der styrker vores fælles arbejde. Og så bliver vi også hele tiden dygtigere og dygtigere til det, vi arbejder med.