Markedet bugner af biografier, og læserne elsker dem. Men hvilken kønsvinkel spejler genren tilbage til os? Birgitte Possing forsøger med Ind i biografien at kortlægge historieskrivningens blinde vinkel.

Fakta om Birgitte Possing

Birgitte Possing (1952), professor, dr.phil. Ansat ved Rigsarkivet.
 
Har skrevet flere store biografier, bl.a. om Bodil Koch og Natalie Zahle. Er aktuel med bogen Ind i biografien.
 
Birgitte Possing har tidligere modtaget Weekendavisens Litteraturpris, Krakaprisen, Einar Hansens Forskningsfonds Pris og Den Faglitterære Pris.
Da de danske kvinder fik valg- og stemmeret for 100 siden, gik 20.000 danske kvinder d. 5. juni 1915 i procession til Amalienborg Slot for at aflevere en adresse til den daværende Kong Christian X og regeringen. 'Paa denne for os så betydningsfulde Dag (...) har vi som Talsmænd for Tusinder af Kvinder ønsket at udtale for Danmarks Regering og Rigsdag vores Glæde over den fulde politiske Borgerret, som den nye Grundlov giver kvinder. (...) det er vores Forventning, at det Lovgivningsarbejde, som Mænd og Kvinder nu sammen skal tage op, vil blive øvet med fuld Hensyntagen, saavel til kvindelige som mandlige Synsmaader og Interesser'.
 
De ord, der blev overleveret den dag, har haft en stor betydning for historiker, professor dr.phil, Birgitte Possing.
 
- Tænk, at der gik så mange generationer, før det begyndte at få gennemslagskraft. At vi har forskellige erfaringer, og at de skal indgå i både samfundet, kulturen og tænkningen. Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor det bliver så lidt anerkendt, eller at det går så langsomt, siger hun.
 

Fakta om Ind i biografien

Ind i biografien er en analytisk håndbog i biografigenren. En del af bogens projekt er at kortlægge kønsfordelingen indenfor genren, skrevet til læsere, kritikere og biografer. Birgitte Possing har analyseret 975 anmeldelser af biografier i internationale historiske tidsskrifter. Biografierne kommer fra USA, England, Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og Danmark.
 
Undersøgelsen viser en svagt stigende tendens i, at interessen for kvindelige biografier er stigende.
 
I gennemsnit omhandler 85% af biografier i de udvalgte lande om mænd, mens 15% skildrer kvinders livshistorie.
 
Kategorierne, som biografierne falder indenfor, er:
 
  1. Statsmænd og politikere
  2. Intellektuelle
  3. Konger og kejsere
  4. Religiøse ledere
  5. Kulturpersonligheder
  6. Samfundspionerer
  7. Militærfolk
  8. Adelige og overklasse
  9. Dronninger og kejserinder
  10. Erhvervsdrivende
  11. Opdagelsesrejsende
  12. Terrorister og forbrydere
  13. Baglandskvinder- og mænd
I kategorierne 1, 2, 3, 7, 10, 11, 12 er ingen eller kun ganske få skrevet om kvinder.
Og netop dét spørgsmål, spørgsmålet om vægtningen af de kvindelige og mandlige synsmåder, har ligget til grund for en stor del af hendes undersøgelse af biografigenren, som kan læses i hendes netop udkomne Ind i biografien.
 
Udover at kortlægge genrens fortælletekniske greb i otte arketyper, der sætter rammerne for en mere metodekritisk læsning af de mange biografier, der oversvømmer markedet i disse år, har Birgitte Possing kastet et kønskritisk blik nedover det brogede felt.
 
Et felt, der viste sig at følge et forudsigeligt spor.
 

Mænd tegner verdenshistorien

Birgitte Possing foretog sin første optælling af biografier fordelt på køn i slutningen af 1990-erne i forbindelse med en større videnskabelig artikel. Sammen med en studentermedhjælp sammentalte hun via anmeldelser i historiske tidsskrifter i USA og Europa, hvor mange biografier, der var skrevet af og om kvinder versus af og om mænd.
 
Dengang landede optællingen på 92% biografier skrevet af og om mænd og de resterende 8% af og om kvinder.
 
10 år senere foretog hun en mere tilbundsgående optælling som forarbejde til Ind i biografien. Meget havde ændret sig på ligestillingsfronten i løbet af de ti år, tænkte hun. Alligevel havde biografigenren kun rykket sig ganske lidt. Nu var 85% af anmeldte biografier i USA, England, Tyskland, Frankrig, Sverige, Norge og Danmark skrevet om og af mænd, hvilket betød en stigning af andelen af kvindebiografier til 15%. Dog var stigningen en smule større, hvis man ser på udvalgte lande som f.eks. Sverige, Danmark og USA.
 
- Ud fra det resultat ville jeg se på, hvilke biografier, der tegnede feltet. Derfor undersøgte vi, hvem der var skrevet om og af hvem. Vi samlede titlerne i 13 kategorier fra statsmænd til samfundspionerer og kulturpersonligheder (se boks for kategorier). Her så vi et meget kønsstereotypt billede. Dem, der har haft gennemslagskraft, er de mandlige kategorier om statsmænd, konger kejsere og videnskabsmænd. Det syntes jeg var forskrækkende. Jeg troede, at vi var meget længere i vores forestilling om, hvem der er vigtige i historien og i samfundet. Det er jo rigtigt, som mange indvender, at det er mænd, der har siddet på magten i århundrede, men ikke desto mindre har der været kvinder, der gjorde oprør, havde magtpositioner, var samfundspionerer og kulturpersonligheder. Dem er der ikke skrevet noget om, pointerer Birgitte Possing.
 
Birgitte Possings optælling i Ind i biografien viser, at de biografier, der faktisk skrives om kvinder, falder ind i et ligeså kønsstereotypt billede. Her dominerer biografier om dronninger og kejserinder og kvindesagsforkæmpere. Det får Birgitte Possing til at efterlyse, at man tænker kvinders kompetencer og liv mere bredt.
 
- Det slår mig, at vi er meget konservative i vores tænkning. Når vi skriver en biografi, er det ofte fordi, vi synes, at denne person har brug for at få restitueret sit eftermæle i den tid, vi har i dag. Når vi gør det, skaber vi en personlighed og gør den stor. Det er ofte de samme tænkere og videnskabsmænd, der går igen. Hitler, Stalin og Churchill går også altid igen. Men vi glemmer at tænke på, at der faktisk er nogen, der har brudt gennem muren. Sådan en som den danske videnskabskvinde og geolog, Inge Lehmann (Inge Lehmann, seismolog, opdagede Jordens indre kerne og fik en betydningsfuld karriere i USA's atomforskningsprogram. Forsker Lif Lund Jakobsen arbejder pt på en biografi om hende, red.), har været skrevet helt ud af historien. Hvorfor ikke tage fat i det?
 
Man taber et perspektiv, og man befæster det synspunkt, at kvinder ikke kan være politikere, nytænkende videnskabsfolk eller statsledere, når de kvinder ikke bliver repræsenteret. Der er ligeså meget talent blandt kvinder, som der er blandt mænd. Det er hele min pointe bag undersøgelsen, siger Birgitte Possing.
 

At vende det historiske blik

Biografier på Wikipedia

Kun 10% af artiklerne i det brugerdrevne online-leksikon Wikipedia indenfor kategorierne forskning, kultur og kunst handler om kvinder. Kun 13% af den samlede artikelmasse på Wikipedia er skrevet af kvinder.
 
To danske phd-studerende, Nanna Bonde Thylstrup og Maibritt Borgen, tog 8. marts i år initiativ til, at få flere kvinder til at bidrage med artikler om markante kvinder.
 
Alle kan til enhver tid bidrage til Wikipedia med profiler af kvinder, der endnu ikke er beskrevet ude på det store net.
En af de kvinder, Birgitte Possing som biograf selv har gravet frem af arkiverne og givet et nyt eftermæle, er Natalie Zahle. Natalie Zahle var een af pionererne indenfor kvinders ret til uddannelse og grundlagde i 1852 N. Zahles Skole, hvor unge kvinder for første gang i Danmark kunne opnå en kompetencegivende uddannelse. Mange af de kvinder, der kom til at præge dansk historie og kvindesagshistorie, var elever hos Natalie Zahle.
 
I eftertiden var Natalie Zahle dog skrevet ind i historiebøgerne som en kvinde, der 'sørgede for det kvindelige, det underdanige, det æstetisk formende, det skønne, det husmoderlige og det fromme', som Birgitte Possing beskriver det.
 
- Jeg faldt over hendes arkiv, da jeg ville forstå, hvorfor fordelingen af magt og køn havde været, som den var i Danmark. Her opdagede jeg, at de kvinder, der var pionerer i Danmark, alle kom fra hendes skoler. Dem, der brød igennem indenfor videnskab, politik, uddannelse og i erhvervslivet. Jeg tænkte, at der måtte være sket noget, som vi ikke fik forklaret. Så jeg restituerede hendes eftermæle, fortæller Birgitte Possing.
 
Birgitte Possings interesse for Natalie Zahle endte med biografien Viljens styrke (1992), der portrætterer et langt mere facetteret og kontroversielt menneske end den kvinde, der hidtil havde været beskrevet i historiebøgerne. En kvinde, der drev sine kvindelige studerende frem med en nådesløs disciplin, og som levede i et familiefællesskab med sin partner Povline Govl og deres plejedøtre.
 
Viljens styrke kom til at vende det historiske blik på Natalie Zahle. Også kønnet fik som noget nyt for genren en betydning for selve fortællingen.
 
- 'Køn', ikke så meget som biologi, men som social kategori, har en betydning. Når du ser på, hvordan de to - eller flere - køns sociale udfoldelsesmuligheder har været, ser du pludselig andre måder at fortælle liv på. Køn betyder ikke det hele, men hvis du skal skrive en god livsfortælling, en god biografi eller et godt portræt, skal du kende hele konteksten for den person, du skriver om, fortæller Birgitte Possing.
 

Den blinde vinkel

D. 21. Februar i år kunne Dagbladet Informations læsere stille direkte spørgsmål til Birgitte Possing om det at skrive biografier. På læserspørgsmålet om, hvad der gør biografier vigtige, svarede hun:
 
'Biografier humaniserer historien, er et reflekterende spejl for os selv og er narrative indgange til at tænke over vores rødder'.
 
- Jeg tænkte meget over, hvordan jeg skulle samle det i så få ord. Når man ser nogen gøre noget, ser du også muligheden for dig selv. Det sætter fantasien i sving, og det er det, der danner os som mennesker. Og jeg synes, at vi savner billeder. Eller: vi bombarderes med billeder, men de er så stereotype. Vi har brug for nogle andre, nogle flere rollemodeller for kvinder, for at vi kan se os selv som hovedpersoner. Det ikke kun er et spørgsmål om, at vi skal revidere vores historieopfattelse, men hele vores kulturopfattelse, siger Birgitte Possing.
 
Selv kan hun pege på - og gør det også i Ind i biografien - et hav af kvindelige profiler, der mangler at blive skrevet ind i vores historiefortælling. Det er kvinder som fagforeningskvinderne Olivia Nielsen og Anna Jensen Sterky, erhvervskvinden Ester Graff, hele Danmarks gymnastiklærerinde Helle Gotved og tv-kokken og kogebogsforfatteren Grete Grumme. Alle kvinder, der har haft en indflydelse på udviklingen i Danmark gennem den nyere historie, men som er landet i historikernes og biografernes blinde vinkel.
 
Faktisk fandt den arbejdsgruppe bag Dansk Kvindebiografisk Leksikon, som Birgitte Possing var en del af i slutningen af 1990-erne, ikke mindre end 1140 danske kvinder, der alle havde haft en national historisk betydning, men som af ukendte grunde ikke var blevet inkluderet i Dansk Biografisk Leksikon.
 
- Det er rigtig mange, og der er garanteret flere, vi ikke har set. Det er nok noget af det, der giver den største smerte som kvinde, historiker og feminist. Den der blinde vinkel, den uerkendte faktor.