Foto: http://www.flickr.com/photos/jjay69/5334529328
Fem måneders barselsorlov til hver og kun to til deling. Endnu engang tager Island et kvantespring, når det gælder øremærket barsel til fædre. Dermed bevarer landet også et godt stykke ud i fremtiden titlen som verdensmestre i fædreorlov og ligestilling på barselsområdet.

Læs mere

Faktaboks

Islands lovgivning på barselsområdet i historisk perspektiv:

2001: Tre måneders barsel til kvinder, tre til mænd, tre til deling i barnets første 18 måneder. 80 procent løn kompensation uden loft

2004: Indførelse af loft over barselsdagpenge. Max 480.000 islandske kr. (ca. 22.331 dkr.) om måneden. Orloven kan bruges i barnets første 18 måneder

2008: Finanskrise og stramninger af loven, der betyder, at loftet over barselsdagpenge sænkes over tre omgange fra 22.000 dkr. og til 13.700 dkr. om måneden. Lønkompensationen sænkes fra 80 til 75 procent for lønninger på mellem 10.000 og 13.000 dkr om måneden. Orloven kan bruges i barnets første 36 måneder.

2012: Det bliver besluttet, at barselsorloven udvides gradvist fra 9 til 12 måneder frem til 2016.

2014: 3,5 måneder får mor i barselsorlov, far får 3,5 og der bliver 3 måneder til deling.

2015: 4 måneder får mor i barselsorlov, far får 4 måneder og der bliver 3 måneder til deling.

2016: Her er barselsorloven endelig imlementeret, så mor og far får 5 måneder hver, og der er 2 måneder til deling.

80 procent lønkompensation, barselsdagpengeloft på 350.000 iskr., der svarer til 16.000 dkr. Loftet vil dog gradvist stige, så det svarer til de 480.000 iskr. som er 22.000 dkr. og svarende til niveauet i 2004. Orloven skal bruges inden for barnets første 24 måneder.

Links:

Oversigt over udviklingen i Islands barselslovgivning

Ingolfur Gislason: Parental Leave in Iceland:  Bringing the Fathers in

Nordisk Råd: Föräldraledighet, omsorgspolitik och jämställdhet i Norden

Islands Ligestillingsråd: Jafnrettistofa

 

 

Hvis familierne selv får lov at fordele barselsorloven, snupper kvinderne det hele, viser erfaringerne fra Island. Et enigt landsting vedtog derfor en endnu mere radikal løsning end den socialdemokratiske regerings udspil, da verdens bedste barselsorlov skulle gøres endnu bedre sidste december. Fem måneders barselsorlov til hver og kun to til deling. Fædreorloven har revolutioneret manderollen og været en murbrækker for ligestilling.

Tre + tre + tre. Sådan lyder formelen på det, som var en revolutionerende barselsorlov, da den blev indført i Island for 13 år siden. Tre måneder til mødrene, tre til fædrene og tre, som forældrene selv kan fordele.

Med denne lov om forældreorlov i 2000 tog Island et kvantespring fra en position som nordisk fodslæber til pionerrollen. Den islandske barselsorlov var indtil da den mindst udbyggede i Norden, og denne situation var medvirkende til, at en borgerlig regering bestående af de to centrum-højrepartier, Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet tog konsekvensen af den tilgængelige forskning omkring ligestilling og afbalancering af familie- og arbejdsliv og indførte den længste fædrekvote i Norden.

Få lande har gjort Island kunsten efter. Herhjemme kan forældrene som bekendt dele hele barselsorloven mellem sig, som de ønsker, med undtagelse af de 18 uger til moderen før og lige efter fødslen og to uger til fædrene. Norge, det første land i verden som indførte en fædrekvote på fire uger i 1993, fik først tre måneders fædreorlov i 2011. Og Sverige overvejer stadig, om de to Papamåneder skal øges til tre.

Men inden de er nået så langt, har islændingene gjort det igen: taget føringen på barselsområdet med en lov, som blev vedtaget lige før jul. Og lovbehandlingen ligner grangiveligt et juleeventyr. Ikke alene var der ikke et eneste parti, der protesterede mod den regerende Socialdemokratiske Alliances forslag om på én gang at forlænge barselsorloven til 12 måneder og øge fædrenes øremærkede andel. De stod endog sammen om at begrænse den del af orloven, som forældrene frit kan disponere over.

 

4+4+4 er tilbageskridt for ligestilling

Loven om barselsorlov var kulminationen på en række ligestillingsinitiativer under den socialdemokratiske statsminister Johanna Sigurdardottir, som dannede regering med De Vestre-Grønne efter valget i 2009. Et år efter finanskrakket blæste en feministisk bølge over Island, hvor finansverdenens maskuline værdier blev holdt ansvarlige for det islandske bankkrak. Sigurdardottir havde blandt andet indført kønskvoter til virksomhedernes bestyrelser, og en forlængelse af barselsorloven var et yderligere led i det islandske ligestillingsprogram.

Regeringens første forslag gik ud på at forlænge barlsesorloven fra ni til 12 måneder ved at lægge en måned oven i både mødrenes, fædrenes og den delte orlov. 3 +3 +3 blev dermed til 4 +4+4. Men Islands ligestillingsråd var ikke meget for den model.

"Vi var overbevist om, at et system som det eksisterende med en trediedel af tiden øremærket til mødrene, en trediedel til fædrene og en trediedel til deling, reelt ville betyde, at kvindernes barselsorlov blev markant længere end fædrenes. Med en 4+4+4 model ville kvinderne tage otte måneders barsel og mændene fire. Og det ville være i modstrid med målet om ligestilling af kønnene på arbejdsmarkedet," siger Jafnrettistofas direktør, Kristin Astgeirsdottir fra det islandske ligestillingscenter.

For ganske vist har fædreorloven fra 2000 gjort de islandske mænd til verdensmestre i fædreorlov. Allerede det første år gjorde 88 procent af fædrene brug af deres barselsorlov, og sidste år var det 92 procent af alle nybagte fædre, der tog deres tre måneders orlov. I 2000 brugte de kun 3,3 procent af barselsdagene, den laveste andel i Norden. Blot tre år senere var tallet eksploderet til en nordisk rekord på 27,6 procent, ifølge en undersøgelse foretaget af Gudny Björk Eydal fra Islands Universitet.

 

Delt orlov bliver mødreorlov

Dengang blev loven så populær, at et typisk mandeerhverv som brandvæsenet i Reykjavik pludselig stod i fare for underbemanding, fordi de unge fædre strømmede på orlov. Men herefter er de islandske mænds orlovsandel stagneret. Mændene tager gennemsnitligt orlov i 100 dage, mod gennemsnitligt 186 dage til kvinderne.

"Det betyder, at den delte barselsorlov næsten systematisk bliver til mødreorlov," konstaterer docent i sociologi ved Islands Universitet i Reykjavik, Ingolfur V. Gislason, som har undersøgt lovens konsekvenser for ligestillingen i Island.

Det var man også opmærksom på i Altingets Velfærdsudvalg, der behandlede regeringens lovudspil og indhentede høringssvar, blandt andet fra Jafnrettistofa.

"Regeringspartiernes oprindelige udspil kalkerede ganske enkelt den eksisterende 3+3+3 model og lagde en måned til over hele linien," siger Sigridur Ingebjörg Ingadottir, som var formand for Altingets Velfærdsudvalg for det socialdemokratiske parti, Socialdemokratisk Alliance, da den nye barselsorlov blev behandlet.

"Også i Velfærdsudvalget var der en klar forståelse af, at en 4+4+4-model være et tilbageskridt for ligestillingen, fordi det er kvinderne, der tager orloven, når forældrene selv kan bestemme. Men vi mente også, at der er brug for en vis fleksibilitet. Kvinder ammer, og det kan betyde, at de har brug for lidt længere tid med deres spædbarn. Og der kan være særlige situationer, hvor forældrene skal have mulighed for at jonglere med barselsorloven," mener Sigridur Ingebjörg Ingasdottir.

Jafnrettistofa havde allerhelst set en model, hvor barselstiden blev fordelt ligeligt mellem forældrene uden tid til deling.

"Men vi accepterede et kompromis," siger Kristin Astgeirsdottir, direktøren fra det islandske ligestillingscenter.

 

Frit valg må vige til fordel for ligestillingen

Verdens mest radikale barselsorlov med fem måneder til hver af forældrene og kun to til frivillig disponering gik igennem Altinget uden en eneste stemme imod. Og næsten uden debat, konstaterer aktørerne.

I modsætning til de fleste andre europæiske lande, herunder Danmark, har forældrenes frie valg i fordelingen af barselsorloven ikke været et argument i den politiske debat op til lovændringen i december. Ingen af de borgerlige oppositionspartier protesterede imod, at forældrenes ret til selv at fordele barselsorloven blev begrænset. Det var tilmed to centrum-højrepartier, Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet, som stod bag den epokegørende 3+3+3 model i 2000.

Gudmundur Steingrimsson var medlem af Fremskridtspartiet, indtil han for få måneder siden meldte sig ud og sluttede sig til det nystiftede midterparti, Lys Fremtid. Han støtter den nye 5+5+2 model og mener, at forældrenes valgfrihed må vige til fordel for hensynet til kønsligestilling. I hvert fald i en overgangsfase.

"Målet er, at mænd skal tage lige så lang barsel som kvinder. Arbejdsmarkedet har brug for kvindernes talentpotentiale, og derfor duer det ikke, at kvinder sorteres fra, fordi de betragtes som mindre effektive end mænd på grund af deres familieansvar. Når mænd tager et lige så stort ansvar for familien, vil det øge ligestillingen på arbejdsmarkedet, og så snart, det er indarbejdet, kan vi opgive kvoterne og lade familierne vælge selv," siger Gudmundur Steingrimmsson.

 

Øgede rettigheder til fædre og mænd

Også de islandske arbejdsgiverorganisationer har støttet barselsorlov for mænd med argumentet om øget økonomisk effektivitet. Og de peger på behovet for at udnytte kvindernes talentmasse. Argumentet om økonomisk effektivitet er en af forklaringerne på, at de liberale partier på højrefløjen i modsætning til søsterpartier i andre lande støtter fædrekvoter i stedet for familiernes frie valg, mener Gyda Margret Petursdottir fra Institut for Statskundskab ved Islands Universitet.

"Valgfriheden var et stort debatemne i 2000. Men højrepartierne, som gennemførte loven, er kommet omkring det idelogiske spørgsmål om valgfrihed ved at fremstille fædrekvoterne som midlertidige foranstaltninger, der skal rette op på en fejl i markedsmekanismerne. Markedet modarbejder ligestilling, og det skal der rådes bod på. I det hele taget har partierne bag 2000-loven fremstillet loven som et konkretisering af islændingenes ønsker, udtrykt i meningsmålinger, og dermed en imødekommelse af det frie valg," siger Gyda Margret Petursdottir.

Hun har analyseret de politiske argumenter for den epokegørende 3+3+3 lov i 2000. På venstrefløjen fremstilles barselsorloven som et redskab til at udligne kønsgabet på arbejdsmarkedet, fordi ligestilling er en værdi i sig selv. Og det fører til en argumentation, hvor mænds rettigheder også er i centrum.

I et indlæg under behandlingen af loven i Altinget i 2002 sagde den socialdemokratiske politiker Steingrimur Sigfusson for eksempel, at: "Målet er at give kvinder og mænd lige status på arbejdsmarkedet og lukke indkomstgabet mellem kønnene. Det eneste måde, vi kan nå dette mål, er øgede og selvstændige rettigheder til fædre og mænd".

"Her frames fædreorlov direkte som et spørgsmål om mænds rettigheder," påpeger Petursdottir.

 

Få ideologiske modsætninger

Kristin Astgeirsdottier, direktør på Islands ligestillingscenter, Jafnrettistofa, peger også på, at mænds og fædres rettigheder spiller en rolle i argumentationen for øremærkningen af barsel til mænd.

"Ligestilling for kvinder er selvfølgelig det afgørende argument, men der gøres også en del ud af, at mænd går glip af meget, når de ikke tager sig af deres småbørn lige fra starten. På samme måde nævnes børnenes ret til lige adgang til begge forældre med udgangspunkt i FN's Børnekonvention," siger Kristin Astgeirsdottir.

Fædreorlov fremstilles derfor ikke kun som et spørgsmål om kvinders ligestilling men også om mænds og i bredere forstand om familiens og børnenes tarv. Dermed kan de politiske partier hver finde deres særlige begrundelser til at støtte fædreorloven. Og så ville det være upopulært at kritisere en barselsorlov, som islændingene er blevet glade for.

"5+5+2-loven blev vedtaget stort set uden debat få måneder før parlamentsvalget i april. Det havde været dårlig valgtaktik at profilere sig som modstander af en forbedring af forældreorloven, for ligestilling er et spørgsmål, man skal markere sig på politisk. Og det smigrer den nationale stolthed, at vi kan markere os internationalt som verdensmestre i ligestilling," konstaterer Gyda Margret Petursdottir.

 

En motor for ligestilling på arbejdsmarkedet

Status som verdensmester i ligestilling fik Island allerede i 2009, hvor landet blev topscorer i World Economic Forums's årlige ligestillingsrapport World Gender Gap Report, og siden har landet urokkelig ligget på førstepladsen og lukket 86 procent af kønsgabet, vurderer rapporten.

Adgang til barsel, endsige fædrekvoter, hører ikke til de kriterier, kønsgabet måles på. Men øremærket fædreorlov nævnes i rapportens 2012-udgave som en af forklaringerne på, at de nordiske lande, med undtagelse af Danmark, scorer så højt.

Og Ingolfur V. Gislason peger på, at Island siden indførelsen af barselsorlov for mænd har gjort fremskridt på flere af de kriterier, ligestillingen måles på, herunder indtægtsforskelle mellem mænd.

"Indtægtsforskellen mellem mænd og kvinder er blevet mindre siden 2000. De seneste tal fra 2011 viser, at kvinders indtægt udgør 83 procent af mænds, mod tidligere 79 procent. Det er en markant fremgang, som uden tvivl hænger sammen med forældreorloven, selv om kvindernes uddannelsesrevolution også har spillet ind. Omvendt har loven ikke ændret på det kønsopdelte arbejdsmarked," siger Gislason.

"En vigtig konsekvens af den islandske orlov er, at kvinderne kommer hurtigere tilbage til jobbet efter barsel og hurtigere kommer op på fuld tid. Ideelt set betyder fædreorloven derfor, at arbejdsgiverne ikke længere har nogen interesse i at fravælge kvinder, fordi de forventes at gå på barselsorlov i modsætning til mænd. Her har vi oplevet et markant holdningsskift,"siger Ingolfur V. Gislason.

 

Kvinder sorteres ikke fra

Samtidig har den bundne orlov til fædre og mændenes massive brug af den ændret synet på manderollen.

"Den traditionelle fordeling med manden i rollen som breadwinner er stadig stærk, og hvis indtægtsnedgangen er for stor, vil mændene gøre mindre brug af orloven. Men den øremærkede fædreorlov og dens udbredte succes har ikke desto mindre haft betydelig indflydelse på rollefordelingen mellem kønnene. Den mest synlige forandring er, at mænd i højere grad passer deres børn. Mænd med barnevogne er helt almindelige i gadebilledet i modsætning til tidligere. Og fædrenes rolle som forældre er blevet et emne i samfundsdebatten. Siden 2000 er fire bøger blevet udgivet om mænds erfaringer med fædrerollen og deres rolle i forbindelse med graviditet, mens der ikke blev udgivet en eneste i hele det 20. århundrede," siger Ingolfur Gislason.

"Det har igen ført til, at maskulinitetsbegrebet er under udvikling," påpeger Gislason, der har forsket specifikt i maskulinitet i Island.

 

Fokus på manderollen

"Der er socialt pres på mænd for at tage barselsorlov. Man betragtes som en dårlig far, hvis man ikke gør det. Og hvor det tidligere var umandigt at skifte ble, er det at tage sig af sine børn blevet inddraget i opfattelsen af, hvad det vil sige at være mand. Ændringen gælder ikke blot faderrollen men manderollen generelt. Jeg har for eksempel netop foretaget en interviewundersøgelse af mænds andel i husarbejdet. Sædvanligvis var det tidligere sådan, at mænd ikke nødvendigvis tog en større del af husarbejdet, hvis de i en periode var arbejdsløse, mens kvinden arbejdede fuldtids. Tværtimod har der været en tendens til, at ledige mænd lavede endnu mindre derhjemme. Men nu viser undersøgelsen, at mændene i løbet af kort tid helt overtager husarbejdet, hvis de går hjemme," siger Ingolfur V. Gislason.

Et eksempel på denne udvikling i maskulinitetsbegrebet er det Mandepanel, som blev nedsat i 2011. Tryggvi Hallgrimsson, rådgiver i Islands ligestillingscenter, Jafnrettistofa, er medlem af panelet, og han mener, at dette nye mandepanel, det andet af slagsen i Island, har kunnet mærke fædreorlovens påvirkning på manderollen.

"Fædreorloven har sat fokus på manderollen i bred forstand og skabt en mere åben diskussion om maskulinitet. Hvorfor er mænd for eksempel brugere af pornografi og prostitution? Og i hvilken udstrækning er vold, ikke bare kønsbaseret vold men voldelig adfærd i almindelighed, en del af den traditionelle manderolle? Alle disse spørgsmål er nu kommet på dagsordenen i den brede ligestillingsdebat, og dette fokus på manderollen er blevet yderligere styrket efter lovændringen i december," mener Tryggvi Hallgrimsson.

Mandepanelet foreslår blandt andet, at mænd ligesom kvinder skal have to lovpligtige barselsuger umiddelbart efter fødslen, som ikke kan vælges fra.

 

Ligestillingsvurdering af budgetterne i den offentlige sektor

Fokus på køn og ligestilling i den offentlige sektors budgetter nævnes som en anden indirekte konsekvens af den mekanisme, som blev sat i bevægelse med fædreorloven i 2000 og især gennemført under den netop fratrådte statsminister, lederen af den Socialdemokratiske Alliance, Johanna Sigurdardottir. Alle islandske ministerier skal nu udpege mindst ét indsatsområde, hvor budgetterne systematisk skal ligestillingsvurderes.

Desuden har Island i 2010 indført kvoter for bestyrelserne i virksomheder med over 50 ansatte, hvor begge køn skal repræsenteres med mindst 40 procent.

"Samlet set kan det være vanskeligt at afgøre præcist, hvilke fremskridt som skyldes orlovssystemet, og hvilke der er afledt af andre tiltag," understreger Ingolfur Gislason.

"Den første 3+3+3 model har nok haft effekt på arbejdsmarkedet. Men kvinder har taget det meste af orloven, og mænd har fortsat en længere arbejdsuge end kvinder. Vi har endnu til gode at se, hvordan arbejdsmarkedet reagerer på den nye model, hvor mænd vil få stort set lige så lang barselsorlov som kvinder," påpeger Kristin Astgeirsdottir.

 

Et islandsk back lash på vej?

Alligevel kan der være tvivl om den nye lovgivning får set virkelighedens lys, da den øges gradvist først implementeres helt i 2016. For valget i april har bragt højrepartierne Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet til magten i Island. Begge stod bag den første lov om fædreorlov i 2000, og ingen af dem stemte imod den nye lov i december. Men den nye regering har dog flere gange understreget, at loven ikke siger noget om, hvordan den udvidede barselsorlov skal finansieres.

Barselsorloven finansieres af arbejdsgiverbidrag til en særlig barselsfond. Lige nu er der 80 procent lønkompensation, dog med et loft på 350.000 iskr., der svarer til 16.000 dkr. Loftet vil dog gradvist blive hævet, så det endelig loft vil ligge på 480.000 iskr. svarende til 22.000 dkr. om måneden, som det var i 2004 før finanskrisen. Men der foreligger dog ingen konkrete planer for, hvornår det skal ske.

Loven om næsten lige lang forældreorlov til begge forældre blev hastet igennem som et af de allersidste lovprojekter, inden Altinget gik på juleferie. Ingen stemte imod, alle scorede points på et populært tiltag. Og ingen bed mærke i det forbehold, som blev formuleret fra især arbejdsgiverside, kamufleret bag en tilsyneladende urokkelig støtte til loven: ja til øget barselsorlov til både kvinder og mænd af hensyn til ligestillingen. Under forudsætning af, at arbejdsgiverbidraget ikke hæves.

"Det bliver den nye kamp, vi skal udkæmpe," siger Kristin Astgeirsdottir.

"Den nye regering har udpeget tre kvinder ud af i alt ni ministre, og andelen af kvinder i Altinget er faldet. Det kan være et forbigående fænomen, men det er et dårligt tegn. Vi begynder at høre, at kvinderne er gået for langt, og regeringen har flere gange nævnt, at vi ikke har råd til den dyre barselsorlov. Jeg frygter et islandsk backlash," siger Kristin Astgeirsdottir.