Kommunalpolitisk pioner og tidligere borgmester Karen Møller fylder 90 år og udgiver sine hudløse, bramfrie og kompromisløse erindringer fra et langt politisk liv, hvor hendes kvindepolitiske bevidsthed har været omdrejningspunktet.

”Hvem vil i seng med Karen Møller?” skriver Ekstra Bladet provokerende på forsiden som reaktion på, at Karen Møller i et interview har udtalt, at hun godt kunne undvære de seksuelle tilnærmelser, hun får på sit arbejde som borgmester i Karlebo. Året er 1972, og medierne og Karlebos kommunalbestyrelse er ude af sig selv. Det kan man da ikke sige!

Scenariet ligger måske nok 45 år tilbage, men virker alligevel påfaldende bekendt. Bogen ”Karens kampe – som jeg husker dem” trækker lange tråde op til de demokratiske udfordringer, vi i Danmark stadig bakser med: At ikke alle kan deltage på lige fod i det politiske liv, og at sexisme lever i bedste velgående i vores folkestyre.

Skandalen om Karen Møllers udtalelser i 1972 minder en del om de reaktioner, som både det 22-årige byrådsmedlem Sonja M. Jensen mødte, da hun i foråret fortalte om sine oplevelser med sexisme i Nyborg Byråd, og reaktionerne på tidligere praktikant på Christiansborg, Susan Simonsens bog ”Det underdanige og det magtfulde”, der afslørede en sexistisk arbejdskultur på Christiansborg under stor mediebevågenhed. En bog, som i øvrigt blev mødt med alt hvad den kunne trække af hån og latterliggørelse fra både medier og politikere.

Kontroversielle Karen

Læs mere

Læs mere om Karen Møller i Kvindebiografisk Leksikon

Læs mere om forbrugerpolitikkens danske pionerer i Karen Møllers bog om Lis Groes: ”Lis Groes – en kvinde i sin tid” som du kan bestille på Kvinfos bibliotek

Læs det 22-årige byrådsmedlem Sonja M. Jensens indlæg om sexchikane i Nyborg byråd på netavisen Pio

Se den tidligere praktikant for Venstre på Christiansborg og forfatter bag bogen ”Det underdanige og det magtfulde”, Susan Simonsen, tale om arbejdskulturen på Christiansborg, som hun oplevede som 'sexistisk og syg':

Du kan også læse en anmeldelse af Susan Simonsens bog, hvor anmelderen har talt med forfatteren.

Bogen ”Karens kampe – som jeg husker dem” har været længe undervejs. Et mindre udsnit udkom i i 2011 med titlen ”Karen Møller – Borgmester i Karlebo – erindringer 1970 -73” udgivet af Lions Club, Karlebo.

I indledningen af denne bog fremgår det, at forlæggeren anser Karens Møllers erindringer for lige lovlig saftige. Han har derfor udeladt passager ”der nok går lidt for tæt på såvel afdøde som nulevende personer”, ligesom han fremhæver at de fremsatte holdninger og meninger i bogen ikke er Lions Clubs, ”men alene Karen Møllers”.

Han havde med andre ord travlt med at vaske hænder. Måske var man bange for repressalier, og man kan kun gisne om, hvorvidt forlæggeren var i klub med et par af de kommunalpolitikere, der bliver beskrevet i lidet flatterende vendinger i bogen. Nu seks år efter er den fulde version dog omsider tilgængelig, velredigeret og skrevet i samme kontante stil.

Grænselandet

Karen Møller voksede op hos forældre, der drev teglværker, og som kunne give deres børn en privilegeret opvækst. Barndomskildringerne i bogen giver et indblik i livet i Sønderjylland – grænselandet - hvor grænsen havde flyttet sig indenfor få årtier, og det var af betydning, om man var ”dansksindet” eller ”tysksindet” også før Anden Verdenskrig.

Karen Møllers far var temperamentsfuld og i vid udstrækning en gammeldags patriark, der fyldte både i ægteskabet og i hjemmet. Hendes mor derimod var kvindepolitisk aktiv i Dansk Kvindesamfund og senere under besættelsen en del af Danske Kvinders Samfundstjeneste, der på opfindsom vis og i fællesskab arbejdede med krigens vareknaphed, rationalisering af fødevarer og tekstiler.

Det er med inspiration fra hende, at Karen Møller udvikler en kvindepolitisk bevidsthed og bliver feminist, en bevidsthed hun tager med sig og bruger aktivt i sit videre liv. Karen Møller interesserer sig for sin families teglværker, men den tjans er naturligt forbeholdt hendes bror. I stedet går Karen Møller i gymnasiet, uddanner sig til økonom og bliver ansat i Husholdningsrådet. Efter nogle år bliver hun en af de første forbrugerjournalister på Danmarks Radio.

'Skrappe Karen' bliver borgmester i Karlebo

Karen Møller er med i front, da der ved kommunalvalget i 1970 bliver skrevet danmarkshistorie.

For første gang nogensinde kan hele tre danske kvinder sætte sig i borgmesterstolen. I 1950 havde Danmark med Eva Madsen fået sin allerførste kvindelige borgmester. Hun var byrådsmedlem og overtog borgmesterposten i Stege kommune efter den siddende borgmester blev dræbt i en trafikulykke.

Derefter skulle der gå tyve år, før flere kvinder brød gennem det kommunalpolitiske glasloft. Sammen med Camma Larsen-Ledet i det sønderjyske og Else Larsen i det bornholmske bliver Karen Møller i 1970 derfor en af de første kvindelige borgmestre i Danmark.

Forbrugerjournalist i hjertet

Og mere om ligestilling og politik

I anledning af kommunalvalg 2017 har KVINFO samlet en temaside om køn og kommunalpolitik

Her finder du blandt andet et interview med professor Ulrik Kjær om den skæve repræsentation: Kønsbalancen røg under radaren 

Her ligger også et historisk overblik siden kvinderne fik valgret til kommunalvalgene i 1909.

Hvis man vil grave lidt dybere, så blev der til 100-års jubilæet i 2009 udarbejdet et festskrift, med en række artikler, som grundigt behandler både den historiske udvikling og problemerne i den skæve repræsentation. 

I 1970 arbejder Karen Møller ellers som programsekretær og journalist i Danmark Radios Kulturafdeling, hvor hun laver forbrugerprogrammer, men hun er også medlem af Venstre, der gerne vil opstille hende til kommunalvalget.

I kraft af sin stilling som forbrugerjournalist på DR er Karen Møller blevet et kendt ansigt, men alligevel er det helt imod forventning, at hun sprænger Venstres liste med et stort personligt stemmetal og bliver valgt ind. Hun konstituerer sig som Karlebos borgmester med stemmer fra en lokal borgerliste og med opbakning fra de lokale socialdemokrater.

Det er både underholdende og forbløffende læsning at komme med Karen Møller bag kulisserne i det kommunalpolitiske landskab, hvor hun fortæller åbent om den udbredte korruption i kommunen, samarbejdsvanskeligheder og rasende mænd, der spytter hende i ansigtet, fordi de ikke får deres vilje.

Især mødet med kommunens administrationschef, der med en cigar i mundvigen fortæller den nyvalgte borgmester, at der ikke er meget for hende at lave, er voldsomt komisk. Han havde siddet der siden 1938 og skulle nok tage sig af sagerne, som han plejede.

Sådan bliver det imidlertid ikke. Karen Møllers tid i byrådet bliver begivenhedsrig. Hun overtager en kommune med dårlig økonomi, præget af vennetjenester og korruption. Det er et større oprydningsarbejde at gå i gang med.

Forbrugerne skal ikke snydes!

Det er gennem arbejdet med forbrugerstoffet, at Karen Møller bliver virkelig politisk vakt. Hun anser forbrugerpolitik som noget overordnet i samfundet, som andre politiske anliggender er underordnet:

”Forbrugerpolitik er ikke et isoleret område, men omfatter derimod alt: fødevarer, landbrug, banker, investeringsbanker, socialpolitik, byggeri, håndværk, industri og handel, miljø, klima, sundhed, reklamer osv. I forbrugerpolitikken er det mennesker, der er det primære fokus – ikke vækst eller kapitalisme”, skriver hun.

Bogen beskriver, hvordan efterkrigstidens kvindebevægelse med blandt andet Lis Groes i spidsen først som formand for Dansk Kvindesamfund og senere for Forbrugerrådet er afgørende i forhold til at gøre forbrugerområdet til politik.

Forbrugerpolitikken er derfor også ifølge Karen Møller grundlæggende et feministisk anliggende. Karen Møller viser de mange sammenhænge hvor danske kvinder har været entreprenante og betydeligt medskabende af det, vi i dag kender som velfærdsstaten.

Hendes historie er på en gang en familiehistorie, lokalhistorie, kvindehistorie, Danmarkshistorie og europæisk historie, der også knytter an til forskellige verdenshistoriske begivenheder, som Watergate-skandalen og det første demokratiske valg i Sydafrika, hvor Karen Møller er udsendt som valgobservatør. Det er kort sagt historien om et langt og politisk engageret liv.

Politisk ugift

Om forfatteren

Katrine Manfred Swets er skribent, aktivist og cand.soc i Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier.

Hun har blandt andet skrevet om lesbiske blockbusters, moderskabskritik og glemte danske kvindesagskvinder.

Katrine Manfred Swets arbejder med historisk research og har skrevet for blandt andet Politiken, Aarhus Stiftstidende, Standart og Fyns Stiftstidende.

Karen Møllers bog skriver sig også ind i dansk LGBT+ historie, ikke alene på grund af beskrivelserne af hendes kvindelige kærester, men også fordi hun fortæller om de perioder, hvor samhørigheden med forskellige homoseksuelle mænd kommer til at spille en vigtig rolle i hendes liv.

Fortællingen om disse mænd, som hun elsker, bliver også en fortælling om tidens stigmatisering af homoseksuelle mænd, aids-krisen, som får konsekvenser i hendes nære kreds, men også om queer-fællesskaber på trods.

Hun forbliver ugift og udtaler til Ekstra Bladet i 1973, at hun betragter det nuværende familiemønster som den største hindring for kvinders politiske engagement. Om sig selv siger hun:

”Nu er jeg ikke selv gift, og jeg må sige, at en væsentlig del af grunden er, at det ræs ville jeg ikke igennem...” Karen Møller afslører dog i bogen, at hun på et tidspunkt ønsker at gifte sig med sin homoseksuelle ven Jan, men han aflyser brylluppet umiddelbart inden og begår en del år senere selvmord.

Uden filter

Karen Møller skriver generøst om sine oplevelser, personlige relationer og arbejdsliv, og hun er alt andet end konfliktsky i sin beskrivelse af op- og nedture både privat, familiemæssigt og arbejdsmæssigt. Måske især hendes totale aftabuisering af depression og hendes åbenhed om disse perioder i livet, er forbilledlig.

Karen Møllers politiske engagement og feministiske blik løber gennem bogen som en hovedåre, uanset om hun fortæller om samarbejdsvanskeligeheder med højskolelærerne på den Internationale Højskole, hvor hun i en periode er forstander, sine tanker om kvindebevægelsens flade struktur i Dannerhuset, træghed i EU-systemet eller om sexismen i Karlebos kommunalbestyrelse.

”Karens kampe” adskiller sig derfor markant fra de erindringsbøger, hvor man får fornemmelsen af, at forfatteren et sted hen ad vejen er blevet bange for sin egen bog. For sin egen historie. Karen Møller har meget at fortælle, og hun tøver ikke med at gøre det.

Tak for kampen, Karen.