Krig rammer både mænd og kvinder og ikke mindst børn. Mænd er først og fremmest dem, der kæmper og måske bliver dræbt i kampe, mens kvinder og børn først og fremmest er ofre. Eller er de nu også dét? Svaret fra kønsforskningen er, at krig transformerer forståelser af køn. Vi ser her nærmere på den aktuelle konflikt i Yemen – og hvad køn betyder i den tilspidsede situation, som landet lige nu befinder sig i.

De seneste måneder har en arabisk koalition med Saudi-Arabien i spidsen bombet militære anlæg og lejre, som Yemens Houthi-bevægelse i alliance med den tidligere præsident og diktator, Ali Abdullah Saleh, kontrollerer. Houthi’erne tilhører overvejende en variant af Shia med tilhørssted i det nordlige Yemen, og både i Yemen og udenfor er de kendte for at være meget konservative i deres praksis og forståelse af køn.

Yemens befolkning har således for alvor fået krig ind i deres hverdag med dens afsavn, bekymringer og sorger, hvilket KVINFO’s partnere i Yemen på det seneste har rapporteret om: ”Den sidste sprængning for et par dage side forårsagede så mange ødelæggelser på hus og butikker, inklusive mine forældres hus. Jeg befandt mig netop i mine forældres hus, og det var som om, der kom et jordskælv, og vinduesglas blev blæst ud overalt. Heldigvis blev ingen sårede. Vi var virkelig heldige, andre var ikke. Mine forældre er nu flyttet ind i mit hus, indtil dette mareridt er ovre”, fortæller Bilkis Zabara, direktør for Gender-Development Research and Studies Centre ved Sana'a’s Universitet. 

Rapporter fra den aktuelle situation i Sanaa afslører, at hele befolkningen bliver ramt, og ikke kun kvinder og børn.

Sabria Al-Thawr, som er ph.d. studerende ved Roskilde Universitet, men bor i Sana'a fortæller her, hvordan krigen påvirker hendes hverdag:

”Her bliver situationen værre og værre. Det er den femte nat uden elektricitet i hele landet, mens nattehimlen samtidig bliver lyst op med bomber og missiler, kastet generøst ned af vores rige naboer. Vi prøver at køre generatorer 30 minutter om dagen for at spare på benzinen. Men 20 liter benzin koster 150 USD i Sana'a, og der er meget lange køer foran tankstationerne. Én person skal bruge 2-3 dage på at skaffe 40 liter benzin. Vi mangler også vand, og børn og kvinder står i kø foran moskéer i håb om at få noget af deres vand. Vi har hverken hvedemel eller brød, men lange køer foran bagerierne. Vi véd virkelig ikke, hvor længe vi kan overleve denne situation. Hospitalerne lider mest, og sundhedsministeriet har netop udsendt en appel om hjælp for at undgå den nærtstående humanitære katastrofe.”

 

Beskyttelse?

FNs sikkerhedsråd udtalte allerede i 2000 i resolution 1325, at kvinder skal beskyttes mod vold under krig, samtidig skal de inddrages og ligestilles med mænd i fredsprocesser, når krigen er overstået. De fleste lande har givet en forpligtende underskrift på det.

Hvorfor er det så stadig relevant at have fokus på køn og kønsforskelle, når det gælder krigens vilkår og årsager, her hvor resolutionen har 15 års jubilæum? Som kønsforskning indenfor international konflikt påpeger, skal man forstå krig som sådan som et kønnet fænomen; endda, er budskabet, at krig formentlig ikke ville forekomme uden at differentieringer imellem køn eksisterede.

De ovenstående personlige vidneudsagn kommer på et tidspunkt, hvor der har været krise i Yemen i mere end fire år. Som andre lande i Mellemøsten har også Yemen haft sit arabiske forår, der ganske vist har medført, at den tidligere  præsident er trådt tilbage, den efterfølgende nationale dialogproces er gået i vasken, og Houthi-bevægelsen, som har deltaget i dialogprocessen, har i stedet valgt at bruge magt for at få deres krav igennem, med det resultat at bevægelsen har overtaget landet. Overgangspræsidenten, Abd Rabbo Mansur Hadi, har appelleret om hjælp fra de arabiske naboer, som nu på anden måned luftbomber Houthi stillinger og tilhørssteder. Kontrasten til den gejst og optimisme, som karakteriserede den folkelige opstand, kunne næsten ikke være større.

Kvinder på cykel

Så barsk krigens virkelighed er, så giver den også overraskende åbninger for kvinder. Manglen på brændstof har fået nogle kvinder, som dem på billedet til artiklen, til at stige på cyklen i stedet – noget som for bare få uger siden var helt uhørt – og har dermed erobret endnu en plads i det offentlige rum.  Billedet er fra facebook. 

Deltagelsen af kvinder i Yemens folkelige oprør har lige fra begyndelsen været prominent. I hobetal har kvinder i Yemens storbyer marcheret gennem gader med bannere og det yemenitiske flag bundet om panden eller omkring skuldrene. I og med den hyppigste kvindelige beklædning i Yemens storbyer er sorte klæder fra top til tå, har oprøret vist verden, at en tildækket muslimsk kvinde ikke nødvendigvis er umælende eller underdanig. Tværtimod, så har de demonstrerende kvinder i Yemen været særdeles højtråbende, når de til møder og demonstrationer har sunget med på slogans om, at folket ønsker regimet væltet. De yemenitiske kvinders deltagelse i det folkelige oprør mod korruption og ufrihed er kulmineret med tildelingen af Nobels fredspris til én af oprørets ledende kvinder, journalisten og medlem af det islamistiske reformparti i Yemen, Tawakkol Karaman.

Men lige så prominent og beundringsværdigt som kvinderne har deltaget i demonstrationer, marcher, møder og sit-ins på hovedstadens, Sana'a’s, ’Change Square’, lige så heftig har de repressalier og den vold fra myndighederne og de politiske modparters side været mod kvinderne under oprøret. Således har Yemens daværende præsident, inden han blev tvunget til at træde tilbage, holdt en tale, hvor han har forsøgt at skræmme kvinderne ud af oprøret ved at kalde det for upassende og skamfuldt for dem at optræde offentligt i demonstrationer. Derefter er en gruppe demonstrerende kvinder blevet overfaldet korporligt og har fået bank – af mænd.

Boushra Al Maqtari, en ung yemenitisk romanforfatter og digter, har blogget om sine reaktioner på regeringshærens angreb på demonstranter og i den forbindelse skrevet: ’Gud er ikke til stede her…’ - Og mens  protesterne stadig lyder i hendes hjemby Taiz, bliver der udsendt en fatwa  imod hende fra de islamisk lærdes råd i Yemen, hvis medlemmer alle er mænd. Fatwa’en bekendtgør, at hun er frafalden i troen, og det betyder, at der i praksis er carte blanche til straffrit at dræbe hende, hvilket dog heldigvis ikke er sket.

 

Kvinder er aktive i krig

Myten om, at kvinder først og fremmest er de svage og ikke aktive i krig, anvendes ofte aktivt til at latterliggøre de mænd, der således ser sig selv kæmpende mod kvinder, eller de mænd, som tilsyneladende er mere tilbageholdende med at deltage aktivt i krig, end de pågældende kvinder er.

En video på Youtube viser hundredvis af kvinder i deres sorte ’balto’er, og som bærer kalashnikovs, mens de i kor råber Houthi-bevægelsens slagord, lånt fra den iranske revolution: ”Gud er stor, død over Amerika, død over Israel, gud forbande jøderne, sejr til islam” - illustrerer dette: Én af de kvindelige Houthi-støtter siger til kameraet, at hvis der er mænd i Yemen, som ikke vil bekæmpe de imperialistiske saudere, så vil disse kvinder gerne træde til i stedet. De er klar til at kæmpe! 

Den Saudi-ledede koalition fortsætter med at bombe i dét, som i befolkningen i stigende grad opfattes som en aggression, ikke længere bare mod Houthierne og deres overtagelse af magten i Yemen, men mod Yemen’s befolkning som sådan. Når kvinder er placeret midt i en konflikt, er de deltagere i den, og derfor er de ikke bare neutrale ofre, i stedet identificerer de aktivt fjender. Kvindeaktivist og lektor på Sana’a Universitet, Husnia Al-Kadri, opregner Yemens vigtigste fjender. For hende har Yemens storebror mod nord igen og igen gjort sin indflydelse gældende i Yemen, og sjældent til Yemens fordel. Husnia Al-Kadri kalder Saudi Arabien for Yemens fjende nummer ét:

"- igennem historien, har Saudi Arabien prøvet at ydmyge yemenitterne, sauderne udnyttede meget af vores land, hvad enten i syd eller i nord, og forhindrede os i at investere vores ressourcer, sådan som olie osv. I de sene ‘70ere infiltrerede sauderne vores skoler og spredte deres ekstremistiske religiøse praksis, som du véd er wahabisme, hvilket resulterede i Al-Qa’eda og Al-Daesh [Islamisk Stat]. De er Yemens fjender af første rang…"

Wahabismen står ikke tilbage for Houthiernes konservative tilgang til relationerne mellem kønnene. Måske af den grund har der ikke i dette tilfælde, i modsætning til de militære interventioner i Irak og Afghanistan, været henvisninger til den ufrihed eller på anden måde nød, som kvinderne i Yemen lider, hvilket ikke skyldes, at Yemens kvinder lever under bedre vilkår, end kvinder i de nævnte lande, tværtimod. Abd Rabbo Mansur Hadi, overgangs-præsidenten, er for Husnia Al-Kadri Yemens fjende nummer to – nu endnu mere upopulær efter, at han appellerede til Saudi Arabien og allierede om at bombe Houthi-stillinger i Yemen – med forventelige civile tab:

”- vores fjende af anden rang er præsidenten, som yemenitterne havde tiltro til ville styre Yemen fredeligt igennem transitionsfasen. (-) Han har ingen plads i det ny Yemen.” 

Om forfatteren

Artiklens forfatter Connie Carøe Christiansen er programrådgiver og forsker på KVINFO, hvor hun blandt andet koordinerer projektet omkring masterprogrammet. Hun er tidligere ansat på RUC, hvor hun blandt andre udviklede projektet i samarbejde med GDRSC. 

Citater fra KVINFO’s partnere er gengivet med deres tilladelse.

Husnia Al-Kadri, som i samarbejde med RUC og KVINFO etablerer et master program i international udvikling og køn, giver her blot et eksempel og siger:

”Det bør ikke komme bag på nogen, at kvinder ikke er neutrale, men er partshavere i krig, hvis ikke de tager direkte del i kampe. Nylige rapporter fra lokale medier i Yemens sydligste by, Aden, oplyser, at kvinder nu rekrutteres til de lokale militser, som kæmper mod Houthier i Aden.

”Iagttagelserne underbygges af amerikaneren  Laura Sjobergs forskning, der viser, hvordan  kvinder bidrager og  deltager i politisk vold, der destabiliserer kønshierarkierne. Samtidig bidrager kvindernes deltagelse også  til en opfattelse af, at det pågældende samfund er på randen af kollaps. Givetvis er forekomsten af kvindelige deltagere i Aden’s militser dermed kun én anledning blandt mange andre til en sådan opfattelse.

 

Ikke kun fredsskabere

Under krig er kvinder aktører. Selvom det er vigtigt at have kvinders lidelser og afsavn under krig for øje, er kvinder således ikke kun fredsskabere, ikke kun ofre, så længe krigen pågår, sådan som resolution 1325 giver indtryk af. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

For kvinder, såvel som for mænd, skaber krig fjender, og begge køn deltager aktivt i skabelse af de frustrationer og aggressioner, som giver ny næring til krig og vold, bl.a. gennem påkaldelse af de hyper-maskuliniteter, som krigsførelse generelt på begge sider fordrer. Således er køn en integreret del af krig og krigsførsel, i Yemen og andre steder.