Næste år er FN's sidste chance for at få en ny klimaaftale i hus. Men en effektiv klimaaftale forudsætter, at kønsperspektivet tænkes med. Fra januar bliver Inger Andersen, pt. vicepræsident i Verdensbanken, en af drivkræfterne i dette forsøg, når hun sætter sig i førersædet i verdens ældste miljøorganisation, International Union for Conservation on Nature, som har været en af pionererne i sammentænkningen af køn og klima.

Læs mere

Faktaboks:

Inger Andersen blev født i Jerup ved Frederikshavn i 1958. Hun er uddannet i udviklingsøkonomi og afrikansk politik fra University of London, School of Oriental and African Studies.

Hun begyndte sin karriere som ulandsfrivillig i Sudan i 1982 og blev efter fem år tilknyttet FN's Sahelkontor i New York for derefter, i 1992, at blive FN's udviklingsorganisation, UNDP's koordinator for Mellemøsten.

I 1999 blev hun ansat ved Verdensbanken med ansvar for vandproblematikker og bæredygtig udvikling , inden hun blev udnævnt til vicepræsident for bæredygtig udvikling i 2010 og for Mellemøstregionen og Nordafrika i 2012.

Fra 1. januar 2015 tiltræder hun posten som generaldirektør for Internationale Union for Conversation of Nature, IUCN.

International Union for Conversation of Nature
IUCN blev oprettet i 1948 som verdens første globale miljøorganisation og har idag 1.200 medlemsorganisationer og 1.000 faste medarbejdere i 45 lande og støttes af 11.000 ulønnede videnskabsfolk og eksperter.

Via partnerorganisationer, især i udviklingslande, gennemfører IUCN programmer for beskyttelse af biodiversitet og miljødrevne løsninger på klima-, fødevare- og udviklingsproblematikker.

Links:
Global Gender Climate Alliance

Environment and Gender Index

Facts om cop19 og køn

UNDP-rapport om sammenhængen mellem køn og klimatilpasning

Gender and Climate Change: Technical Guide for Cop20 in Lima

Inger Andersen ved, at tiden er knap. Om ganske kort tid er det for sent at skære bare toppen af de mest alvorlige klimaforandringer. Hvis vi skal holde målet om at begrænse væksten i gennemsnitstemperaturerne til 2°, skal landene blive enige om at begrænse CO2-udledningerne med 40-70 procent inden 2050. Ellers får vi katastrofescenariet med en gennemsnitlig vækst på 3 og 5°, som vil få uoverskuelige konsekvenser for blandt andet vandressourcer og fødevareproduktion, som FN's klimapanel IPPC understregede ved præsentationen af sin seneste rapport i København for nylig. Og tidsfristen for vedtagelsen af en ny klimaaftale udløber om mindre end et år.

"Vi har ikke ret lang tid til at reagere på klimatruslen. Derfor skal vi gøre det ordentligt. Og vi har ikke tid til at gøre den fejltagelse at overse, at verdens befolkning har kønsspecifikke roller i og berøres forskelligt af både klimaforandringerne og af de tiltag, der kan sættes i værk for at tilpasse os og begrænse dem," siger Inger Andersen.

Hun har siden 2010 været vicepræsident i Verdensbanken, først med ansvar for bæredygtig udvikling og fra 2012 for Mellemøsten og Nordafrika. Men fra 1. januar sætter hun sig i generaldirektørstolen i verdens ældste miljøorganisation, International Union for Conversation of Nature, IUCN. Dermed bliver hun en af de centrale figurer i græsrodsorganisationernes bestræbelser på at holde landene fast på deres ansvar for at sætte ind, før det er for sent.

 

Mænd og kvinder har forskellige roller i energiforbrug

I december mødes parterne i FN's rammekonvention for klimaforandringer, UNFCCC, til det næstsidste møde inden COP21 i Paris næste år, som er sidste frist for vedtagelsen af en ny konvention med bindende mål for begrænsning af udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

Men hvis målet skal nås, må køn og ligestilling tænkes ind i både tilpasningen til de klimaforandringer, der er uundgåelige, og omlægningen af energiforbruget for at standse udviklingen. Og her har IUCN været én af pionererne. Organisationen har oprettet en selvstændig afdeling for kønsspørgsmål, Global Gender Office, og udnævnt en global kønsrådgiver, der for eksempel har undervist delegerede og græsrodsorganisationer ved FN's klimakonferencer i sammenhængen mellem køn og klima.

For Inger Andersen, som selv har været med til at udvikle og implementere en handlingsplan for køn i Verdensbanken, er denne sammenkædning af køn og klima en betingelse for, at klimatiltagene kommer til at virke i praksis.

"Mænd og kvinder har ofte forskellige roller i forhold til energiforbrug. Derfor skal kønsdimensionen ikke bare være en tanke, vi har liggende i baghovedet. Det skal være et af de bærende principper i hele udmøntningen af tiltagene for at begrænse CO2-udledningerne og tilpasse os til et klima i forandring," siger hun.

 

Kvinder tages mest i betragtning som ofre

Bevidstheden om, at kvinder er særligt sårbare i forhold til klimaforandringer, er ikke ny. Tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004 blev den store øjenåbner. 70-80 procent af ofrene var kvinder og piger, et mønster der allerede tegnede sig under cyclonen i Bangladesh i 1991, hvor 90 procent af ofrene var kvinder, blandt andet af den enkle grund, at piger i modsætning til drenge ikke lærer at svømme.

Denne dimension tages i stigende grad i betragtning i arbejdet med at styrke befolkningernes beredskab og evne til at modstå klimaafledte naturkatastrofer. For eksempel bør advarselssystemer i tilfælde af oversvømmelse tage højde for, at kvinder kan være afskåret fra at høre advarselssirener, når de holder sig inden for i hjemmet.

Med andre ord er der fokus på kvinder som ofre. Men kønsdimensionen skal også ind over i en lang række andre klimaovervejelser, fastslår Inger Andersen.

"Det gælder for eksempel tilpasningen af landbruget i forsøget på at sikre fødevareproduktionen og fødevaresikkerheden, når vi får mere tørke, mere uforudsigelig nedbør og mere ekstreme vejrforhold. Kvinder udgør halvdelen af bønderne i verden, og i de fattige lande kan andelen være langt større. Hvis vi vil styrke landbrugsproduktionen under ændrede klimatiske forhold, skal vi derfor tænke i de problemer, der er specifikke for kvindelige småbønder. Hvad sker der med kvinders adgang til vand eller til dyrkbar jord, når både vand- jordressourcerne bliver færre? Vi skal tænke på kvinders ejendomsret til jord, deres adgang til lån og til kønsspecifikke samfundsstrukturer, der stiller kvinder og kvindelige småbønder ringere. Og ikke kun på mandlige landmænd eller industrilandbrug, som tendensen ofte er," understreger Inger Andersen.

 

Køn belyser valg om energiomlægningen

Klimaændringer kan desuden have kønsspecifikke økonomiske konsekvenser. I de fattige lande som også vil være de mest umiddelbare ofre for klimaforandringerne, er det ofte kvindernes opgave at hente vand. Skal de gå længere og bruge mere tid på det, vil de blive nødt til at vælge andre og måske indtægtsgivende opgaver fra, eller pigerne kan blive taget ud af skolen. Det samme gælder indsamling af brænde til madlavning.

"Bæredygtig skovdrift er et vigtigt svar på klimaforandringerne. Men træ eller trækul er også den vigtigste energikilde for kvinder i fattige lande, der har ansvaret for at føde familien. Derfor kan man ikke bare forbyde at fælde træerne. Og de alternativer, der udvikles i stedet, som for eksempel vindenergi eller solceller, kommer kun til at virke, hvis kvindernes synspunkter og behov tages i betragtning fra starten. Hvordan bliver de reelt tilgængelige for de kvinder, der skal bruge dem? Skal kvinderne betale for de nye energikilder, og kan de det? De konkrete svar på klimaændringerne skal tænkes helt ind i køkkenerne, for det er her, de konkrete problemer findes. Og det bliver de kun, hvis kvinderne bliver hørt," siger Inger Andersen.

"Det betyder, at kønsperspektivet er med til at belyse de valg, vi skal træffe. Hvornår vi skal satse på en energiproduktion på industrielt niveau med store centraler, og hvornår vi hellere skal tænke i små, lokale energikilder. Det gælder også i de industrialiserede lande. Hvis man for eksempel begyndte at regne på, hvor meget det koster i økonomisk vækst og BNI, at kvinder må blive hjemme fra arbejde, fordi deres børn i stigende grad er syge af luftvejsinfektioner på grund af forurening fra kulfyrede kraftværker, så ville debatten om energiomlægningen måske se anderledes ud i mange lande," mener hun.

 

Færrest kvinder i teknologi- og finanskomiteer

Men for at det kan ske, skal kvinderne være med, hvor beslutningerne træffes. Og det er de ikke, viser en analyse af, hvordan landene integrerer kvinder og kønsperspeketivet i de internationale forhandlinger om en ny klimaaftale inden for FN's Rammekonvention om klimaforandringer - de såkaldte COP-konferencer, der har fundet sted hvert år siden 1995.

Analysen er gennemført af Global Gender Climate Alliance, som IUCN har været med til at oprette. Den ser blandt andet på kønsfordelingen i de komiteer, der forbereder konferencerne. Kvindernes andel er størst i den rådgivende ekspertkomité, hvor 10 af 25 medlemmer er kvinder, og i den stående finanskomité med syv kvindelige medlemmer ud af 19.

Men ellers er der langt mellem kvinderne. Der er en trediedel kvinder i komiteen om klimatilpasning og tre kvinder, eller gennemsnitligt én ud af seks medlemmer, i komiteerne for klimateknologi og i bestyrelsen for Den Grønne Klimafond, der skal finansiere udviklingslandenes klimatilpasning.

På papiret har kønsdimensionen ellers høj prioritet ved COP-konferencerne, hvor forhandlingerne inden for FN's klimakonvention, UNFCCC, finder sted. Allerede i 2001 slog COP7 fast, at kønsmainstreaming skal være en del af processen, og at enkelte landes nationale handlingsplaner skal hvile på et princip om kønsligestilling. Og i 2012 blev man enig om, at der skal være et kønsspørgsmål på dagsordenen til hver eneste COP-konference.

 

Første globale indeks om køn og miljø

Men af de 32 kønsrelaterede beslutninger, som COP-konferencerne har vedtaget, handler de fleste om hensigtserklæringer om at sikre kvindernes repræsentation og deltagelse i beslutningsprocesserne. Og kønsdimensionen er næsten fraværende fra beslutninger om energiomlægning.

"Kønsdimensionen er mest tydelig i spørgsmål om klimatilpasning. Men så snart vi er ovre i de store debatter om investeringer i energiomlægninger, har debatterne en tendens til at blive reduceret til en teknisk diskussion. Det er det, der sker, når kvindernes stemmer ikke høres, fordi kvinderne ikke er med ved forhandlingsbordet," siger Inger Andersen.

For at måle landenes politiske vilje til at tage køn og ligestilling med i beslutningerne har Global Gender Climate Alliance udviklet det første miljø og kønsindeks, der ranglister 72 lande i forhold til deres inkludering af køn og ligestilling i forhold til miljøspørgsmål.

Ranglisten hviler på en lang række parametre, som for eksempel kvinders deltagelse i miljøbslutningerne, men også i hvilken udstrækning kønsdimensionen indgår i undersøgelser og analyser og i national miljølovgivning. Island er topscorer i indekset, efterfulgt at Holland, Norge og Sverige med Danmark på en niendeplads, og følger dermed samme trend som for eksempel World Economic Forums rangliste i Global Gender Gap Report, hvor de fem nordiske lande dog ligger i toppen af ranglisten.

 

Kønsmålen skal flyttes yderligere

"Man ser for eksempel, at Spanien, der ligger som nummer otte, er topscorer hvad angår kvindelig repræsentation i regeringsdelegationer på miljøområdet, men til gengæld scorer lavt på kønsspecifik tilgang til ejendomsret. USA klarer sig dårligere en Grækenland og Bangladesh med hensyn til kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne," siger Inger Andersen.

"Dette indeks er et instrument, der markerer første skridt på en lang rejse for at få kønsdimensionen med ind i klimaforhandlingerne,"siger Inger Andersen, der føler sig priviligeret over at skulle lede en organisation, som har satset så markant på, at få køn og ligestilling ind i miljøarbejdet, blandt andet med en handlingsplan for køn inden for rammerne af FN-konventionen om biodiversitet.

"IUCN begyndte at arbejde med køn og miljø allerede i 80'erne og har idag en rygrad af kønsbevidsthed, der strukturerer hele organisationens arbejde, fra videnskabelige undersøgelser til konkrete projekter og politiske anbefalinger. IUCN har været med til at træne donorlande i kønsmaindstreaming. Det betyder, at der er en rigtig god basis for at flytte nålen yderligere. Hvordan det helt konkret skal ske, skal jeg nu til at arbejde med sammen med staben i IUCN. Men jeg ved fra mit arbejde i Verdensbanken, hvor vi har implementeret en handlingsplan for kønsmainstreaming, at kønsdimensionen skal med helt ud i de konkrete projekter og tiltag ude i marken."

"Der er en kønsvinkel på stort set alle initiativer, selv de mest tekniske. Måske lige med undtagelse af el-ledninger, der føres under havet. Og dog..." funderer den kommende generaldirektør.