Kalthoum Kannou er Tunesiens første kvindelige præsidentkandidat. Hun er et symbol på landets fredelige overgang til demokrati. Men hun er ikke alene. En KVINFO-støttet organisation, LET, i Tunesien, træner kvinder til at opnå politisk lederskab, og flere kvindelige kandidater står klar i kulissen.

Faktaboks:

Ligestilling i det tunesiske valg:

Loven om kønsparitet bestemmer, at hver anden kandidat på partiernes lister skal være en kvinde. Men da det ofte kun er spidskandidaten på hver liste, der bliver valgt, så er kvindernes placering på listen afgørende for, hvor mange af dem, der ender med at blive valgt.

68 kvinder blev valgt til parlamentet ved valget i oktober 2014. Det svarer til 31,33 procent af de 217 medlemmer. Syv af de nyvalget kvinder havde deltaget i LETs træning.

Præsidentvalget en måned senere blev vundet af Beji Caid Essebi fra partiet Nidaa Tounes med 55,7 procent af stemmerne i anden valgrunde. Den anden kandidat, der var gået videre, Moncef Marzouki, CPR, fik 44,3 procent.

Der skal afholdes lokalvalg i oktober eller november 2015. 

Kalthoum Kannou, den første kvindelige præsidentkandidat i Tunesiens historie, ville, hvis hun var blevet valgt, også have været den første kvindelige præsident i den arabiske vereden. Hun stiller op igen til præsidentvalget i 2019. 

Kalthoum Kannou, Selima Ben Kheder, og Besma Soudani Belhadj var inviteret til Danmark som del af et samarbejdsprogrammet mellem LET og KVINFO.

Læs mere:

Interview med Besma Soudani Belhadj og Salma el Naqquash fra Egyptent.

Se LETs video som agiterer for kvinders deltagelse i politik (på fransk).

Tunesien er ikke kun på vej til at skabe den mest demokratiske stat i den arabiske verden. Landet, der så startskuddet til de arabiske protestbevægelser i 2010, har også set den arabiske verdens første kvindelige præsidentkandidat.

Kalthoum Kannou, 55, er uddannet jurist og trådt tilbage fra sin post som dommer ved Tunesiens Højesteret for at forfølge en politisk karriere. Med det skridt har hun banet vejen for mange andre kvinder i den arabiske verden. Hun stillede op ved præsidentvalgets første runde d. 23. november 2014 som uafhængig kandidat og var dermed fri af den fløjkamp, der blev udkæmpet mellem de to store partier, CPR og Nidaa Tunes, men også uden det økonomiske og logistiske rygstød de store partier kan give en kandidat.

- Det var en ære for mig at tage det her første skridt i Tunesien. Der er stadig en meget maskulin mentalitet, så det er naturligvis ikke så let for en kvinde at stille op, fortæller Kalthoum Kannou, der som tidligere systemkritiker under Ben Alis styre, har været vant til at tage kampen op mod både de stive samfundsstrukturer og decideret personforfølgelse.

Selvom det tunesiske valgsystem bygger på et paritetsprincip, hvor de politiske partier er forpligtede til at opstille lige mange kvindelige som mandlige kandidater, viste parlamentsvalget i oktober, at kun 7 % af partierne havde kvinder repræsenteret i toppen af deres valglister.

Selv siger Kalthoum Kannou, at hendes beslutning om at stille op til præsidentvalget var et eksperiment for at teste, om Tunesien virkelig var parat til at acceptere en kvindelig leder. Selv er hun af den overbevisning, at en kvindelig, uafhængig præsident, var præcis det, det moderne, post-revolutionære Tunesien havde og har brug for.

- Tunesien har efter min mening brug for en uafhængig præsident, der kan sørge for, at det politiske landskab ikke bliver polariseret. Samtidig vil tuneserne med en kvindelig præsident sende en vigtig besked til det internationale samfund og vise, at vi er parate til at se fremad og acceptere en demokratisk, ligestillingsorienteret styreproces, siger Kalthoum Kannou.

Og selvom Kalthoum Kannou i november 2014 tabte, og Béji Caid Essebsi fra det reformvenlige parti Nidaa Tounes, der med 55,7 % af stemmerne vandt valget, har hun nu besluttet at forsøge igen ved næste præsidentvalg i 2019.

 

Støtte til kvindelige kandidater

Kalthoum Kannou modtog i løbet af sin kampagne støtte fra KVINFOs samarbejdsorganisation, Ligues des Electrices Tunesiennes (LET), der via et målrettet træningsprogram har til formål at styrke kompetencerne for de kvindelige, politiske kandidater på både lokalt og nationalt niveau. LET coacher de potentielle politiske kandidater i politiske kommunikations- og forhandlingsteknikker, mediehåndtering, kampagnestyring og fundraising.

Kalthoum Kannous mangeårige erfaring som både advokat og dommer samt hendes særlige status som præsidentkandidat betød, at hun ikke har fulgt LET's grundtræningsprogram, men LET har ydet individuel coaching til Kalthoum undervejs i kampagnen.

Ifølge Kalthoum Kannou er LET's arbejde af afgørende betydning, hvis de tunesiske kvinder skal bryde igennem det politiske glasloft.

- Interessen for træningsprogrammet viser, at de tunesiske kvinder står klar. De er parate til at omsætte deres rettigheder i politisk handling. LET gør et vigtigt stykke arbejde for at styrke kompetencerne for de kvinder, der ønsker at stille op i politik, for at stille op som kvinde er en kamp. Man skal kæmpe mod de kulturelle forventninger, siger Kalthoum Kannou.

 

Ligestilling i en brydningstid

Den tunesiske revolution skærpede ifølge Kalthoum Kannou de tunesiske kvinders engagement i politik. Ikke kun fordi de var stærkt repræsenteret i demonstrationerne, men også fordi de efterfølgende måtte slås for, at den progressive ligestillingslovgivning, der var blevet indført af Tunesiens første præsident Habib Bourguiba efter uafhængigheden fra Frankrig i 1957, blev bevaret, da den nye forfatning skulle skrives med indflydelse fra de islamistiske grupperinger.

Det var netop den post-revolutionære brydningstid, der inspirerede Besma Soudani til at grundlægge LET.

- Under revolutionen dukkede en mængde stemmer op i debatten, som for mig ikke repræsenterede den tunesiske kultur. Det var konservative røster, der talte for polygami og en begrænsning for kvindens rolle i det offentlige liv. Da loven om paritet blev vedtaget lige efter revolutionen i 2011, følte jeg mig endelig som tuneser igen. For mig blev den lov et symbol på det demokrati, vi aldrig havde oplevet. Så jeg ville starte en organisation, der kunne støtte de kvinder, der følte sig parate til at tage andel i lederskabet, og som på den måde kunne fungere som rollemodeller for samfundet, for deres familier, for deres børn, fortæller hun.

At Kalthoum Kannou allerede fungerer som rollemodel blev tydeligt under den nyligt afholdte konference for KVINFOs partnerskabsorganisationer i Egypten, Jordan, Yemen og Tunesien under overskriften Women and Constitution Writing, hvor hun mødtes med andre potentielle kvindelige ledere fra de andre lande i regionen for at diskutere kvinders empowerment indenfor den politiske arena.

Hendes kandidatur har også været med til at inspirere yngre kvinder i hjemlandet til at træde ind i politik.

 

Ung og ambitiøs

Selima Ben Kheder, 32, er ligesom Kalthoum Kannou uddannet advokat, men hun tilhører den unge generation af tunesiske kvinder, der ønsker politisk indflydelse. Hun er medlem af det sekulære, reformvenlige parti Nidaa Tounes og stiller op til kommunalvalget i 2015. Selima Ben Kheder har fulgt hele LET's træningsprogram i politisk kompetenceudvikling. Inden da havde hun ingen erfaring med aktiv politisk deltagelse. Som Besma Soudani understreger, har ingen tunesiske kvinder i dag erfaring med politisk lederskab af den simple grund, at der under diktaturet ikke var mulighed for andre ledere end diktatoren selv.

For Selima Ben Kheder har det derfor været afgørende, at hun har kunnet følge LET's undervisning.

- Programmet har gjort det muligt for mig at blive leder i mit parti. Jeg var en novice i politik. Før revolutionen gjorde jeg brug af min stemmeret, og jeg var involveret i forskellige politiske organisationer, men aldrig som aktivist. Efter revolutionen meldte jeg mig ind i et politisk parti, men jeg havde ingen politisk erfaring. LET's program har givet mig en forståelse for, hvad det vil sige at være kvindelig politiker. Jeg har lært, hvordan jeg kan kommunikere, hvilke strategier jeg kan benytte mig af i f.eks. en debatsituation, og hvordan jeg har skullet organisere og finansiere min kampagne. Det har især været vigtigt, at vi gik i gang i god tid før valget. Jeg har været velforberedt i forhold til at strukturere min kampagne og instruere mine kampagnemedarbejdere, fortæller Selima Ben Kheder.

Hun sammenligner et samfund uden kvindeligt lederskab med en invalid, der forsøger at humpe på kun eet ben.

- Halvdelen af samfundet består jo af kvinder. Kvindeligt lederskab er ikke kun en garant for et mere moderne, demokratisk og åbent samfund, det kan også bane vejen for, at kvinders specifikke samfundsproblemer kan komme på dagsordenen, lige fra spørgsmål om børnepasning til bekæmpelsen af den høje arbejdsløshed blandt kvinder, fortæller Selima Ben Kheder.

Hun suppleres af Besma Soudani fra LET:

- Netop derfor er kapacitetstræning vigtig for kvinderne. I og med at vores system bygger på en lov om paritet og ikke er et kvotesystem, skal kvinderne kunne konkurrere og bevise deres værd. At man er kvinde betyder heller ikke automatisk, at man kender sine rettigheder, kender til CEDAW eller til ligestillingspolitik i det hele taget. Her er træning og uddannelse også vigtig.

 

Skrøbeligt demokrati

Tunesien er uden sammenligning det land, der er kommet mest positivt ud af den protestbevægelse i MENA-regionen, der blev kendt som Det Arabiske Forår. Det nyligt overståede parlaments- og præsidentvalg er begge symboler på landets relativt fredelige overgang til demokrati. Det er dog ifølge Besma Soudani stadig en skrøbelig proces, og hun advarer imod, at det internationale samfund giver for hurtigt slip på Tunesien og udelukkende vender sig mod de områder i MENA-regionen, der stadig kæmper.

- Tunesien er blevet symbolet på den positive udvikling, men vores demokrati er stadig skrøbeligt. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

Der skal stadig investeres i Tunesien. Ikke kun økonomisk men også i forhold til udvekslingsprogrammer, som det her, hvor vi får mulighed for at komme til Danmark og se, hvordan et rigtigt demokrati fungerer, og hvordan der er en reel konsensus om dialog. Den regering, vi får nu, skal skrive de love, der får betydning for vores lovgivning i de næste 50 år eller mere, fortæller Besma Soudani.