Gammeldags retfærdighedsfølelse førte til Jørn Bros engagement for at ændre "husspektakler" til "vold". Og da Jørn Bro gik på pension valgte han at bruge sine tidligere erfaringer til at hjælpe de voldsramte kvinder som konsulent i organisationen LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. Et arbejde han netop har valgt at forlade pga. interne uoverensstemmelser.

Læs mere

Om LOKK (Landsorganisationen af Kvinde-krisecentre):

I Jyllands-Posten kunne man d. 29. juni 2008 læse at: 

 

"Konsulent i LOKK , den tidligere politimester i Glostrup, Jørn Bro, og sekretariatsleder Anne Mau forlader organisationen [LOKK, red.]. Det sker efter en langvarig intern strid, der betød, at den tidligere bestyrelse blev væltet og en ny formand sat ind. 

 

Striden opstod, efter at en krisecenterleder i Vejle overtrådte reglerne om tavshedspligt og modtagelse af en fuldmagt fra en af beboerne på krisecentret." 

 

Læs hele artiklen i Jyllands-Posten, bemærk det kræver abonnement

 

Se også LOKKs eget site

Jørn Bro er en mand, man har lyst til at betro sig til. Det gør ham særdeles velkvalificeret til den fremragende karriere han har haft i politiets tjeneste. Som politimester i flere omgange, senest i Glostrup, chef for Politiskolen, og operativ chef for PET, politiets efterretningstjeneste. 

Efter pensioneringen bruger han stadig sine specielle evner til at skabe ro og tryghed omkring sig bl.a. som specialkonsulent ved sikkerhedsvurderinger og som seniorrådgiver for Institut for Internationale Studier. Han har just forladt en stilling som specialkonsulent for Landsorganisationen af Kvinde Krise Centre, hvor han kunne udnytte sin store viden om, og interesse for, hvad det er for mekanismer, der fører til vold i hjemmet. Det som i gamle dage hed "husspektakler". Et begreb Jørn Bro selv har været med til at afskaffe.

 

Slettede paragraffen om husspektakler 

Det begyndte kort efter, Jørn Bro var blevet politimester i Middelfart i 1978: 

- Jeg oplevede nogle sager om hustruvold. Især gjorde én sag indtryk på mig. En yngre kvinde havde forlangt separation, og parterne havde været til mæglingsmøde og fulgtes ad derfra. På vejen passerer de en kirkegård, og manden tvinger konen derind og voldtager hende. Efter voldtægten slæber kvinden sig hen til en veninde, som overtaler hende til at anmelde det. 

Men det var ikke det mest utrolige. Det mest utrolige var en landsretssagfører, som i forbindelse med grundlovsforhøret sagde: 

"Det er uheldigt, at der kommer en ny politimester, der ikke forstår, hvordan livet leves." 

Jeg spurgte, "Hvad mener de med det hr. landsretssagfører?", og det viste sig, at politiet havde været tilkaldt utallige gange. Manden havde tilmed været varetægtsfængslet. Der var en liste på 19 overgreb, to gange havde kvindens bror også fået øretæver, når han havde prøvet at forsvare hende. Alligevel kunne det blive ved med at fortsætte. 

Jeg gennemgik alle sagerne, og det blev til en sag om vold og voldtægt med piber og trommer. Jeg lod forsvarerne riste, og jeg havde efterfølgende mange og lange samtaler med mine betjente, om hvordan vi skulle håndtere loven fremover. 

Betjentene var på en vis måde undskyldt, for der stod faktisk i politiets lærebøger: " I forbindelse med husspetakler er politiets fornemste opgave at bevare ægteskabet." Den paragraf fik jeg slettet, da jeg blev leder af Politiskolen i 1981." 

 

Kvinder får ikke kun bank i Middelfart 

Jørn Bro opdagede meget hurtigt, at det ikke kun var i Middelfart - eller i Danmark - at alt for mange kvinder fik alt for mange bank. På en international politikonference aflagde tre unge engelske forskere rapport om deres felt-studier med Londons Metropolitan-Police. De tegnede et forstemmende billede, af politifolk, der totalt affærdigede volden i hjemmene, med mindre konen ligefrem lå død på gulvet, eller manden var dum nok til at være uforskammet overfor politiet. Så blev han omgående anholdt! 

- De engelske politifolk på konferencen var meget afvisende overfor konklusionerne. Dem kunne de slet ikke genkende. Jeg sagde, at det kunne jeg sagtens, og det mindede meget om, hvad jeg havde oplevet i Danmark. Det blev jeg ikke populær på. Den aften kunne jeg selv få lov til at købe min øl i baren.

 

Domsfældelse selvom ofret elsker sin (volds)mand 

Både som leder af Politiskolen og fra 1990 som politimester i Glostrup gjorde Jørn Bro en stor indsats for at ændre politiets forestillinger om, hvordan de skulle reagere på vold i hjemmet. 

- Jeg indskærpede over for mine folk, at det er der, hvor ofrene ikke vil udtale sig, at de mest interessante sager er. Hvad enten det er vold inden for hjemmets fire vægge, eller ofre for tæskehold, det drejer sig om. Hvis der objektivt set har været tale om et voldeligt overfald, er det politiets pligt selv at starte en efterforskning, selv om der ikke foreligger en anmeldelse. Politiet skal sikre fyldestgørende beviser i form af lægeerklæringer, smadrede hjem, og hvad der eller kan findes. Betjente kan sagtens selv vidne om, hvad de har set og oplevet, og det kan føre til domfældelse selv om offeret bedyrer i retten, hvor højt hun elsker sin (volds)mand. 

 

BT og Ekstra Bladet har ændret befolkningens og politiets syn på vold i hjemmet 

Jørn Bro roser pressen, ikke mindst BT og Ekstra Bladet, for at køre en række højtprofilerede sager om hustruvold, ikke mindst hos en jysk velhaverfamilie, hvor familiens indflydelse hos myndighederne nær havde kostet en hustru livet i det indspiste provinsmiljø. Efter hans opfattelse, har artiklerne været med til at ændre befolkningens - og politiets opfattelse af, hvad vold i hjemmet betyder, og hvad det kan ende i. 

- Der er i dag en langt større forståelse af, at grove hustruvoldssager skal frem. Det kan ikke puttes ind under privatlivets fred. Vold som i andre rammer er strafbar, er også strafbar indenfor hjemmets fire vægge. Jeg er ikke i tvivl om, at den hurtige udrykning til husspetakler har afværget flere mord. 

 

Drevet af retfærdighedssans 

Selv mener han, at hans interesse for området, skyldes ganske almindelig gammeldags retfærdighedssans: 

- Loven skal håndhæves. Man må ikke kunne slippe godt fra alting. Jeg bliver vred over, hvad nogle mennesker tror, at de kan tillade sig. Mænd slår kvinder, fordi de kan. Fordi de er fysisk stærkere. Det ved de udmærket godt, når de griber til vold. Der er ikke ret mange ude på gaden, der slår på nogen, der er større, end de selv er. 

Hans tilgang til ofrene er totalt pragmatisk: 
- Når jeg i som politimand eller i forbindelse med mit konsulentjob i LOKK har interviewet truede kvinder, sørger jeg altid for at skabe en så saglig en atmosfære som muligt. Det er et praktisk problem vi har for os: "Hvad er problemet ? Hvordan løser vi det. Hvorfor lukker du ham ind, når han kommer igen ? Vil du savne det problem, når det er væk?" 

- Jeg er ikke psykolog, og jeg undgår så vidt muligt, at kvinderne gør mandens opførsel til deres problem. Hvis han truer med at begå selvmord, er det hans problem. Jeg er der for at hjælpe hende til at finde ud af, hvad hun vil, og hjælpe hende til at meddele manden det under former, som ikke er til at misforstå. 

Der ligger da erkendelsesproces, som jeg prøver at pirke lidt til. Det er jo svært for alle mennesker at se i øjnene, og ikke mindst indrømme overfor familie og venner, at den søde og rare kæreste, som stod klar til at udfylde det tomrum, der er i vores liv, i virkeligheden var en meget alvorlig fejltagelse. Det er ikke nemt for nogen af os. 

 

Var nødt til at forlade LOKK 

Jørn Bro er ked af, at han så sig tvunget til at forlade sit arbejde med kvindekrisecentrene, men interne problemer, og hvad han betegner som "anarkistiske tilstande" omkring den seneste generalforsamling, gjorde at han som gammel embedsmand ikke kunne fortsætte samarbejdet. 

- Det er jo store offentlige midler, der forvaltes, siger han. Han mener, at krisecentrenes ledere har opført sig som en "søsterloge", og det er ikke positiv ment. 

Krisecentrene er efter hans mening mere nødvendige end nogensinde, og netop derfor er det absolut påkrævet med kvalitetskontrol og tilsyn. I øjeblikket har Landsorganisationen ifølge Jørn Bro et forhold til ekstern kritik, som minder om den, politiet havde i 1970. 

Poltiet har - ikke mindst takket være Jørn Bro - ændret sig kollossalt. Han føler ikke, at han er blevet set skævt til blandt kollegerne, på trods af sin ihærdige indsats for at ændre kursen overfor vold i hjemmet. 

- Men jeg fik da lov til at køre den sag i fred. Der var ikke rigtigt konkurrence om at profilere sig på lige netop det emne..., slutter Jørn Bro. 

Blikket i øjnene er klart, direkte, upjanket og i dette tilfælde, omgivet af smilerynker.