Marokkos familielovgivning og nye forfatning giver marokkanere forbedret ligestilling på papiret, men der er stadig problemer med at få den implementeret i praksis. Det mener Souad Slaoui, marokkansk kønsforsker og muslimsk feminist. Mændene skal med i kampen, hvis Marokko skal nå det sidste stykke vej mod ligestilling.

Marokkanske Souad Slaoui er som muslimsk feminist, kønsforsker og kvinderetsforkæmper vant til at blive inviteret til konferencer i hele verden, når der skal sættes fokus på kvinders rettigheder. Een ting slår hende dog altid, når hun deltager i ligestillingskonferencer i Vesten: fraværet af mænd.
    
’Det er min erfaring, at der er en anden tilstedeværelse af mænd i den ikke-vestlige feminisme, siger hun om forskellen på feminismen i og udenfor den vestlige verden, ’i vores del af verden er mange mænd involveret i kvinderetsspørgsmål’.

Den 51-årige lektor i lingvistik og kønsforskning er netop i Danmark for at deltage i en konference om udviklingen indenfor den marokkanske familielovgivning arrangeret af KVINFO.

Om Souad Slaoui

Souad Slaoui er lektor i lingvistik og kønsforskning på Sidi Mohammed Ben Abdellah Universitetet i Fez.

Desuden er hun medstifter af ISIS Center for Women and Development, et informations- og forskningscenter for køn og kvinders rettigheder i Marokko, der har til formål at fremme kvinders rettigheder, slå bro mellem den akademiske verden og civilsamfundet og indgå i internationale netværk. KVINFO har tidligere støttet aktiviteter ved centeret. ISIS Center for Women and Development er medlem af KVINFOs forskningsnetværk i MENA, som har eksisteret siden 2009 og støttet af Det Arabiske Initiativ.

Om muslimsk feminisme

Muslimsk feminisme er betegnelsen for en bølge inden for kvindebevægelsen i de arabiske lande, der med udgangspunkt i koranen og muslimsk tradition argumenterer for kvinders rettigheder.

Især i Marokko har bevægelsen nået en række resultater ved at skabe konsensus også med nogle af de konservative religiøse kræfter, som ellers ofte bekæmper kvinders rettigheder. Læs mere om det i artiklen her: Marokko: Den muslimske feminismes nye laboratorium.

Foto: Jens Juul
 

 

Marokkos nuværende familielov fra 2004, kaldet Mudawana i daglig tale, var et stort skridt fremad for Marokkos kvinder. Den forbedrede kvinders vilkår og rettigheder på en lang række områder i forhold til indgåelse af ægteskabskontrakter, arvespørgsmål og muligheder for skilsmisse. Landets nye konstitution fra 2011 cementerede disse rettigheder yderligere. Ligestilling mellem kønnene blev skrevet ind som forfatningsprincip, kvinder fik ret til at søge skilsmisse på lige fod med mænd og minimumsalderen for ægteskab blev fastsat til 18 år for både piger og drenge.

De seneste ti års fremskridt på ligestillingsområdet i Marokko er ikke mindst et resultat af en utrættelig feministisk aktivisme; marokkanske kvinder har kæmpet for deres rettigheder på alle planer af samfundet og gennem forskellige civilretsorganisationer lagt pres på beslutningstagerne.

Alligevel er der i dag stadig en bekymring til stede. For der er stadig langt fra den juridisk gældende lovgivning og til almindelig daglig praksis. Det er her, Souad Slaoui ser mændene som en uundværlig ressource.

’Vores land er grundlæggende set et udvidet stammesamfund. Mændene spiller en stor rolle både i positiv og negativ betydning. Som muslimsk kvinde forsvarer jeg kvindens rettigheder for familiens skyld. Hvis vi skal opbygge en velafbalanceret familie og et velafbalanceret samfund, skal begge køn tage del i det arbejde. Mænd skal også oplyses om kvinders rettigheder, og de skal også arbejde for at implementere dem. Vi kan ikke ændre samfundet uden at ændre folks mentalitet’, siger Souad Slaoui, og fortæller, at hendes to døtre og ene søn har de samme pligter og rettigheder i hendes egen husholdning. De små ændringer i dagligdagen er en del af det store puslespil, der kan skabe en varig mentalitetsændring på sigt.

Hendes synspunkt er delvist funderet i en pragmatisk, muslimsk feminisme, der forsøger at skabe plads til en udvikling af kvindens civilretslige status indenfor rammerne af en muslimsk kontekst og delvist i hendes personlige historie.

Islam kan rumme et emancipatorisk projekt

Souad Slaoui nævner sig selv som et levende eksempel på, hvor langt de marokkanske kvinder er kommet, og hvor langt de kan nå. Født ind i en konservativ familie med fem brødre og en søster, er Souad Slaoui den eneste i familien, der har fået en højere uddannelse. Men det var ikke en ret, hun fik uden kamp. Styret af den traditionelle marokkanske tankegang og angsten for skam i familien havde Souad Slaouis far planlagt, at hun skulle giftes væk som 9-10-årig. Hendes mor var blevet gift med hendes far som 13-årig, hendes mormor var blevet gift som 9-årig og havde født hendes far i en alder af 11 år. Sådan var traditionen.

Souad Slaoui havde dog andre planer. Hun ville have en uddannelse. For at nå sit mål allierede hun sig på den ene side med Koran-citater, der underbyggede hendes argumenter, og på den anden side sine onkler.

I dag tilskriver hun den erfaring sin tro på, at det er mændene, der skal støtte kvindernes vej frem. Og at islam med en moderniseret læsning af koranen kan rumme et emancipatorisk projekt.

’Vores religion er ikke imod ligestilling. Faktisk er vores religion for ligestilling mellem kønnene, men gennem tiden har folk blandet traditioner og sociale normer sammen med deres opfattelse af islam. Det er positivt, at vi nu kan diskutere en opdatering af mænds og kvinders status indenfor islam. Gennem en nylæsning af Koranen og de islamiske tekster kan vi læse dem ind i en moderne kontekst, og derigennem opnå meget’, mener Souad Slaoui.

Med denne tankegang lægger hun sig tæt op ad den strømning i den muslimske feminisme i Marokko, der arbejder på at skabe en bred, kulturel enighed om en ligestilling af kvinden i samfundet uden at skabe konflikt med de konservative og islamistiske grupper, der især har vundet frem i de senere år. F.eks. er Souad Slaoui ikke interesseret i at ændre kvindens rolle i familien, den bærende enhed i den marokkanske traditions- og samfundstænkning, men trækker i stedet endnu engang på sin personlige erfaring, hvor hendes mand, der er læge, altid har støttet hende i hendes karriere. ’Balance’ og ’harmoni’ er kodeordene for hendes opskrift på vejen til et mere ligestillet samfund.

Oplysning er nødvendig for dialog

Souad Slaoui er godt klar over, at der er grupperinger i Marokko, der bliver svære at rykke på. Tradition og kultur moderniseres ikke fra den ene dag til den anden. Hun tøver dog ikke et øjeblik med at finde svaret på spørgsmålet om, hvad der skal til for at skabe en varig mentalitetsændring: uddannelse.

’Uddannelse skal være for alle. Med uddannelse giver du folk muligheden for at diskutere med dig, lytte, argumentere med og mod dig, overbevise dig og blive overbevist. Jeg så gerne alle marokkanere uddannet på et niveau, hvor de er åbne og oplyste. Så kan vi opnå det, vi gerne vil opnå’, siger Souad Slaoui.

Oplysning har ligeledes været et våben, hun har kæmpet med i den kamp, der ligger hende meget på sinde, nemlig kampen mod tidlige ægteskaber, der stadig er en sejlivet tradition i Marokko.

Obligatorisk uddannelse skal redde piger fra tidlige ægteskaber

Siden den nye forfatning blev vedtaget i 2004, har det været stadfæstet, at minimumsalderen for ægteskab i Marokko er 18 år for både piger og drenge. Der eksisterer dog stadig en omstridt paragraf i lovgivningen (§20), der fungerer som kattelem for de dommere, der stadig praktiserer vielser af børn under myndighedsalderen.

I 2011 startede ISIS – Center for Women and Development en oplysningskampagne, der skulle bevidstgøre befolkningen i landområder og andre marginaliserede områder, hvor tidligt ægteskab stadig praktiseres, om de risici praksissen medfører for især de piger, der giftes væk. Deres uddannelse stoppes, og tidlige graviditeter kan få fatale konsekvenser for deres helbred.

Kampagnen resulterede ikke i en ophævelse af §20. Den eksisterer stadig og er ifølge Souad Slaoui et kerneeksempel på et område, hvor loven godt nok juridisk giver kvinder visse rettigheder, men hvor implementeringen af lovgivningen halter efter. Alligevel har Souad Slaoui oplevet, at oplysningsdelen af kampagnen har været effektiv.

’Vi organiserede en bred vifte af aktiviteter, workshops og oplysningskampagner. Vi tog ud i landdistrikterne og oplyste familierne om de alvorlige konsekvenser, deres valg kan have. Det er centralt at oplyse forældrene i de områder, for de er styret af patriarkalske og sociale normer, og tror på, at deres familier vil miste respekt, hvis deres døtre ikke bliver gift væk tidligt. Det bedste vi kan gøre, er at give de her piger en uddannelse. Hvis vi gør uddannelse obligatorisk for alle, kan de her piger ikke stoppe i skolen for at blive gift’, siger Souad Slaoui.

Vestlig og ikke-vestlig feminisme i dialog

Souad Slaoui er netop i Danmark for at tale om problematikken om tidlige ægteskaber og den manglende implementering af familielovgivningen som konsekvens af §20. Men hun deltager også i konferencen for at tage del i en vidensdeling, der for hende er vigtig, hvis vi skal forstå hinanden på tværs af nationaliteter, religioner og landegrænser. Selvom de specifikke problemstillinger, som muslimske kvinder står overfor, sjældent kan løses med modeller udtænkt af vestlige feminister, mener Souad Slaoui, at vi altid kan lære af hinanden. Vestlig og ikke-vestlig feminisme bør ikke stå i opposition til hinanden, men opretholde en kontinuerlig udveksling.

Det Arabiske Initiativ

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.

 

’Vi kæmper alle for vores rettigheder, men vores rettigheder er lagt ind i en specifik social og kulturel kontekst, der begrænser os på forskellige måder. Det er vigtigt at holde sig åben overfor alle former af feminisme. Vi får ikke noget ud af at skabe en kløft mellem den muslimske og den vestlige verden. Det er gennem international dialog, at vi lærer noget om os selv. I Vesten eksisterer der f.eks. ofte en stereotyp opfattelse af den kvinde, der bærer slør, men hvis du møder hende ansigt til ansigt og har en dialog med hende, vil den opfattelse helt sikkert blive udfordret’, slutter Souad Slaoui. Og netop dialogen er én af de overordnede formål for Det Arabiske Initiativ.