Mægling som redskab i forbindelse med skilsmisse er blevet en del af praksis for flere marokkanske familieretsdommere. Det er sket som følge af et partnerskabsprojekt mellem KVINFO, Statsforvaltningen i København og det marokkanske justitsministerium. Målet er at styrke kvinders rettigheder ved skilsmisse.

Om Moudawana, Marokkos familielov fra 2004

Flere vigtige rettigheder blev sikret de marokkanske kvinder med revideringen af Moudawana i 2004. Herunder retten til at være sin egen værge, retten til skilsmisse og retten til forældremyndighed. Derudover hævede den nye lov lavalderen for ægteskab blev fra 15 til 18 år, og kvinder behøver ikke en mandlig værges accept for at indgå ægteskab.

Læs mere om landvindinger og udfordringer i rapporten The Implementation of Morocco's 2004 Family Code Moudawana: Stock-taking & Recommendations.

Om uddannelsen af dommerne

I alt er 75 dommere blevet trænet i mægling i løbet af partnerskabsprojektet mellem det marokkanske justitsministerium, KVINFO og Statsforvaltningen i København, som løb fra 2008 til 2013. Samarbejdet fandt sted under KVINFOs projekt "Strengthening Women's Rights and the Access to Justice in the Moroccan Legal System" finansieret af Udenrigsministeriet under Det Arabiske Initiativ og foregik under supervision af udviklingskonsulent og mæglingsekspert Leise Døllner fra Statsforvaltningen.

Leise Døllner stod for også for uddannelsen af de syv marokkanske dommere, der er blevet uddannet som mæglings-trænere, og hun har i samarbejde med Hamid Fadli, dommer Omar Lamine og den kvindelige dommer Nadia M'Zaouir udformet en guide i mægling, der giver anbefalinger og instrumenter til, hvordan metoden kan bruges af dommere ved familiedomstole i Marokko. Tanken er, at guiden skal sørge for, at også civilsamfundet kan få glæde af mæglingsteknikken.

Aktuelt arbejder partnerne på at udvikle nye samarbejdsprojekter med udgangspunkt i mægling, og hvordan det kan bruges i arbejdet med at sikre ligestilling og styrke kvinders rettigheder.

Billedet er fra konferencen "Caught between Family Laws: Gender, Law and Religion - Experiences from Denmark and Morocco" som blev afholdt 4. og 5. december 2014, hvor Hamid Fadli og Mohamed Ali El Hichou fortalte om erfaringerne med mægling. Foto Jens Juul

Hamid Fadli og Mohamed Ali El Hichou er enige: Mægling har vist sig at være et vigtigt redskab i deres arbejde som dommere i Marokko, særligt når det kommer til skilsmissesager.

"En af fordelene ved mægling er, at det får parterne til at lytte til hinanden. Hvis manden får øjnene op for sin kones behov, bliver han mere lydhør over for hendes argumenter," siger Mohamed Ali El Hichou, leder af familiesektionen og vicepræsident ved retten i Chefchaouen i Marokko, da KVINFO møder ham i København.

Sammen med kollegaen Hamid Fadli og fem andre marokkanske dommere har han gennemgået et træningsforløb i mæglingsteknik, og i dag er han desuden uddannet i at træne andre dommere i mægling - en metode, som drypvist skal implementeres i det marokkanske familieretssystem.

Undervisningsforløbet, der foregik fra 2008 til 2013, er en del af KVINFOs projekt 'Strengthening Women's Rights and the Accesss to Justice in the Moroccan Legal System', og formålet har været at sikre ligestilling og styrke kvinders rettigheder i familieretssager.

Når én af parterne i et ægteskab begærer skilsmisse i Marokko, skal de for en dommer. Det er dommeren, der bevilger skilsmissen. Han/hun afgør det dog ikke, for dommeren kan ikke nægte skilsmisse, kun kræve, at der gennemføres forløb mod forsoning.

"Dommeren skal først og fremmest forsøge at forsone parterne og forhindre skilsmisse, og hvis det ikke virker, skal han mægle for at få en så konfliktfri gennemførelse som muligt af skilsmissen," forklarer Lene Ingvartsen, der er Senior Program- og Finansrådgiver ved KVINFOs afdeling for Mellemøsten og Nordafrika.

Kravet om forsoning er nedfældet i den marokkanske familielov, Moudawana, som i 2004 blev revideret og hyldet for at sikre kvinder en række nye rettigheder uden samtidig at bryde med den islamiske tradition, som er en grundlæggende del af identiteten for mange marokkanere. En af de vigtigste ændringer i loven var indførelsen af shiqaq, splid mellem parterne, som en gyldig årsag til, at kvinden kan søge skilsmisse. I modsætning til tidligere er kvindens ord for, at hun ikke kan forsones med sin mand, i dag nok til at give hende ret til skilsmisse.

Den nye familielov har dermed sikret lige adgang til skilsmisse for mænd og kvinder - formelt set, i hvert fald. Som en del af lovrevideringen blev mægling indført som metode ved familiedomstolen, men kun som et redskab, der skal iværksættes, hvis det ikke lykkes parterne i en skilsmisse at forsone sig.

Som Mohamed Ali El Hichou siger:

"Hvis beslutningen er at opløse ægteskabet, hjælper mæglingen med at skabe konsensus og forståelse på en række forskellige områder. Så må man orientere sig mod fremtiden, og der giver mæglingen os et redskab til at håndtere de tidsbomber, der altid opstår efter en skilsmisse. For en skilsmisse er jo ikke en afslutning, det er begyndelsen på en hel tornado af problemer med forældremyndighed, visitationsret og ægtefællebidrag."

Konservative dommere bremser udviklingen

Men selvom den nye udgave af Moudawana er banebrydende, når det kommer til at sikre kvinders rettigheder sammenlignet med langt de fleste andre lande i Mellemøsten og Nordafrika, er der ifølge Lene Ingvartsen dog nogle helt indlysende udfordringer ved implementeringen af mægling i det marokkanske familieretssystem. Forud for projektet foretog KVINFO en factfindingrejse til Marokko, og den viste, at mange af de mere konservative dommere sandsynligvis ville fortsætte i samme traditionelle spor, når de skulle behandle skilsmisseanmodninger dermed og begunstige manden i forhandlingen- også selvom de kriterier, som kvinden kan søge skilsmisse på grundlag af, ligger fast i Moudawana.

"Det kan ske, at en kvinde kræver skilsmisse, og manden er imod. Og hvis hun så støder på en konservativ dommer, som ikke synes, skilsmisse er en god ide - så kan han trække forsoningsprocessen i langdrag. Det er simpelthen en taktik til at køre borgeren træt, så hun til sidst dropper det. Og det har en kønnet slagside, fordi det traditionelt set har været nemmere for manden at få skilsmisse, end det har været for kvinden. Hun skal have sine argumenter mere i orden," fortæller Lene Ingvartsen.

På samme måde kan dommeren favorisere manden, hvis kvindens ønske om skilsmisse imødekommes, når det kommer til fordelingen af forældremyndighed og underholdningsbidrag. Der er med andre ord stadig en træghed i systemet, der gør, at kvinder og mænd ikke altid reelt har samme rettigheder ved skilsmisse. Derfor har undervisningen i mægling implicit også handlet om at give dommerne et andet syn på borgerne, end de er vant til. Uddannelsen, som Mohammed Ali El Hichou og hans kolleger har gennemgået, er en del af et partnerskabsprojekt mellem KVINFO, Statsforvaltningen i København og det marokkanske justitsministerium. I alt er 75 dommere blevet trænet i mægling i løbet af projektet under supervision af udviklingskonsulent og mæglingsekspert Leise Døllner fra Statsforvaltningen.

Mægling kan bruges på tværs af landegrænser

Arbejdet med mægling i Statsforvaltningen i København og retssystemet i Marokko er på mange måder to sider af samme sag, mener Mohamed Ali El Hichou:

"Mægling er en objektiv upartisk mekanisme, og derfor kan den bruges på tværs af landegrænser. Det handler om at få talt parternes følelser og behov frem, uafhængigt af hvilken geografisk kontekst, man bruger metoden i."

I marokkansk kontekst handler det som oftest om at bearbejde manden til at acceptere, at kvinden får sine lovmæssige rettigheder, forklarer Lene Ingvartsen:

"Formålet med mæglingen er at skabe et resultat, som begge parter kan acceptere. Og fordi manden i Marokko har været vant til at have fordel af loven, handler mæglingen ofte om at sikre kvindens rettigheder og samtidig sørge for, at det ikke får manden til at modarbejde kvinden på andre punkter. Manden kan fx vælge at gå i retten omkring forældremyndigheden, hvis han ikke får sin vilje i en tvist om underholdningsbidrag. På den måde minder det meget om arbejdet, der udføres i Statsforvaltningen i København. Det handler om at sikre, at parterne ikke ender i retten, fordi den ene part - i Marokko typisk manden - bliver forurettet over, at kvinden får sine lovmæssige rettigheder," lyder det fra Lene Ingvartsen.

I Marokko er der yderligere den faktor, at parterne ofte ikke kender deres rettigheder. Andelen af analfabeter i Marokko er blandt de højeste i den arabiske verden, fordi der er så stor forskel på land og by. Uden for de store byer kender folk ofte ikke deres basale demokratiske rettigheder.

"Og når en mand med en gammeldags opfattelse af kønnenes rettigheder kommer ind i retten og får at vide, at han skal betale underholdningsbidrag - så er den ekstra svær at sluge," siger Lene Ingvartsen.

Yngre dommere mest åbne

I Marokko er det særligt de yngre dommere, der har taget mæglingsteknikken til sig.

"De er ofte mindre konservativt anlagt. En yngre dommer vil ofte være mere indstillet på uden vrøvl at give kvinder den ret, de har krav på ifølge lovgivningen. Og den lille mentalitetsændring er med til at skubbe på for at give kvinder bedre vilkår," siger Lene Ingvartsen.

På den måde fungerer uddannelsen også som en form for oplysningsarbejde til dommerne, hvor de får at vide, hvad det reelt er, som er formålet med loven. I Marokko har dommerne på visse områder meget vide beføjelser til at fortolke loven, og desuden er dommerstanden meget højt agtet i landet:

"En af dommerne jokede selv med, at i Marokko er der Allah, dernæst kongehuset og så kommer dommerne. Deres position har naturligvis stor betydning for, hvor godt folk hører efter. Så hvis man kan få dommerne til at kommunikere, at kvinders rettigheder er indskrevet i loven, så skubber det også på for at få kvinders rettigheder implementeret."

De syv dommere, som har modtaget undervisning og selv kan træne andre dommere, har ifølge Leise Døllner omfavnet ideen om mægling, selvom de i begyndelsen var skeptiske:

"I begyndelsen mødte vi modstand fra mange af dommerne, som ikke kunne forstå, hvad mæglingen skulle gøre godt for. Men i takt med at de blev undervist, og vi lavede rollespil, hvor de oplevede, hvordan mægling kan påvirke en proces, begyndte de at se det som en syntetisk metode, hvor forsoningen bliver en del af mæglingsprocessen," siger Leise Døllner.

På konferencen Caught between Family Laws: Gender, Law and Religion - Experiences from Denmark and Morocco i København i december 2014 om køn, lov og religion i Marokko, fortalte Mohammed Ali El Hichou om, hvordan uddannelsen har ændret hans syn på mæglingens potentiale ved skilsmissesager:

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

"En gang overtalte jeg en kvinde, der gerne ville skilles, til at gå tilbage til sin mand. Det anså jeg dengang for at være en succesfuld forsoning. Men et år senere blev jeg opsøgt af kvindens bedstemor, som fortalte mig, at kvinden var blevet udsat for vold i hjemmet, at hun nu var gravid og blevet forladt af sin mand. Det anser jeg ikke længere for at være en succes, og i dag ville jeg have handlet anderledes," lød det fra dommeren, der tilføjede: "Et ægteskab skal ikke altid reddes."