Det hele begyndte i det sene 1700-tal, da den første demokratiske revolutionsbølge skyllede ind over Europa, og Paris blev som Tahrir-pladsen i 2011. Mary Wollstonecrafts klassiker Et forsvar for kvindens rettigheder kom på gaden i år. Nyoversat og perfekt timet med sit budskab om, at feminisme handler om selve demokratiet og ikke om partifarvefnidder, som lige nu dominerer den danske ligestillingsdebat.

Læs mere

Faktaboks:

Mary Wollstonecraft 1759-97, engelsk forfatter. Hovedværket er A Vindication of the Rights of Women, 1792, hvor hun under indtryk af Den Store Franske Revolution 1789-96 krævede fuld ligestilling. Værket vakte stor opsigt i samtiden og fik afgørende indflydelse på udviklingen af feministisk teori og kvindebevægelsen.

A Vindication of the Rights of Women blev straks oversat til de europæiske hovedsprog. Revolutionsbegejstrede danskere fik også mulighed for at læse den under titlen Qvindekjønnets Rettigheder forsvarede i årbogen Nytaarsgave for Damer 1801-02.

Den anden feministiske bølge førte til fornyet interesse for Mary Wollstonecraft. Hendes tekster er stærkt repræsenteret i periodens mange kønspolitiske antologier. Herhjemme blev hun relanceret af Toni Liversage under den tidstypiske titel Mary og revolutionen. En historisk collage om Mary Wollstonecraft, forfatteren til "Et forsvar for kvindernes rettigheder", 1974.

A Vindication of the Rights of Women by: Mary Wollstonecraft (Mineola, N.Y. ; London : Dover Publications : Constable, 1996) Kan lånes på KVINFOs bibliotek her

Et forsvar for kvindens rettigheder af: Mary Wollstonecraft (København : Informations Forlag, 2012) Kan lånes på KVINFOs bibliotek her

The works of Mary Wollstonecraft. Edited by Marilyn Butler and JanetTodd (London : Pickering, 1989) Kan lånes på KVINFOs bibliotek her

The rights of woman by: Mary Wollstonecraft ; The subjection of women by: John Stuart Mill ; Introduction by Pamela Frankau (London : Dent, 1974) Kan lånes på KVINFOs bibliotek her

Letters written during a short residence in Sweden, Norway, and Denmark by: Mary Wollstonecraft ; edited with an introduction and notes by Tone Brekke and Jon Mee (Oxford ; New York : Oxford University Press, 2009) Kan lånes på KVINFOs bibliotek her

A short residence in Sweden, Norway and Denmark by: Mary Wollstonecraft ; William Godwin ; edited with an introduction and notes by Richard Holmes (Harmondsworth, Middlesex : Penguin Books, 1987) Kan lånes på KVINFOs bibliotek

Mary og revolutionen: en historisk collage om Mary Wollstonecraft, forfatteren til "Et forsvar for kvindernes rettigheder" af: Toni Liversage. Kan lånes på KVINFOs bibliotek her

Qvindekjønnets Rettigheder forsvarede i årbogen Nytaarsgave for Damer 1801-02. 1. oversættelse kan lånes på Det Kongelige Bibliotek 

Det hele begyndte i det sene 1700-tal, da den første demokratiske revolutionsbølge skyllede ind over Europa, og Paris blev som Tahrir-pladsen i 2011 med det arabiske forår, som demokrater valfartede til for - med Mary Wollstonecrafts ord - "at se friheden blive født."

Selv rejste hun til Paris i 1792, 33 år gammel og fuld af håb om frihed, lighed og broderskab. Med i bagagen havde hun et indædt had til despoti og patriarkat, næret af sin fordrukne og voldelige fars magtmisbrug. Og for en kvinde på den tid havde hun en enestående karriere som journalist og politisk skribent, som hun trods alle odds havde skabt sig, og var nu fed up af at hutle sig igennem som autodidakt huslærerinde og privatskolebestyrer.

 

Forlod Paris som fuldblodsfeminist

Tre år senere forlod hun Frankrig som fuldblodsfeminist efter at have set friheden drukne i blod fra guillotinen og ligheden indskrænket til mandlige medlemmer af revolutionens patriarkalske broderskab. At hun, som frugt af et kuldsejlet 'frit' kærlighedsforhold, havde et spædbarn med hjem til England, gjorde ikke desillusioneringen mindre.

Mary Wollstonecraft var ikke den eneste feminist i Paris og omegn. Revolutionen konstituerede sig på den berømte menneskerettighedserklæring Déclaration des droits de l'homme et du citoyen, der blev læst som et løfte om kønsneutralt demokratisk medborgerskab af mange, både kvinder og mænd. Men A Vindication of the Rights of Women er den første fuldt udfoldede argumentation for, at kvinders rettigheder selvsagt var indlejret i menneskerettigheder og kønsligestilling selvfølgelig indlejret i demokratiet. Læg dertil, at den er skrevet af en kvinde, så får man en fest af første karat.

 

Feminisme sat i verden for at demokratisere

Feminisme er en moderne kritisk teori, sat i verden for at demokratisere demokratiet ved at tage dets kanoniske skrifter på ordet. Det illustreres eksemplarisk af Mary Wollstonecrafts kønspolitiske bevidstgørelsesproces, der tog form af et drama i tre akter og i sig selv skulle blive en klassiker.

Første akt er begejstringens tid, blæst ud i hendes debut som hard core politisk forfatter, A Vindication of the Rights of Men (1790), hvor hun forsvarer demokrati og menneskerettigheder i et frontalangreb på kritikere af den franske revolution.

Anden akt er eftertænksomhedens tid. For betyder "Rights of men" nu også menneskerettigheder eller kun mænds rettigheder? Hun forsøger at mane tvivlen i jorden med et nyt kampskrift A Vindication of the Rights of Women, 1792, der skal bringe revolutionen på rette spor.

Tredje akt er feminismens og kvindebevægelsens tid. Hvad enten de er af liberalistisk eller socialistisk observans, vender revolutionens mænd faktisk tommelfingeren nedad for kvinderettigheder, og så er det bare at komme i gang med en tredje politisk ideologi og bevægelse med inkluderende demokratisk medborgerskab på programmet.

 

Samme drama i Danmark

På dansk grund ser man samme drama udspille sig i to omgange. I midten af 1800-tallet, da enevældet faldt, folkestyret fødtes og nogen troede, at kønssystemet også skulle demokratiseres. Fx Mathilde Fibiger, som gav frustrationen frit løb i romanen Clara Raphaels Breve, 1851, der efter dansk målestok vakte ligeså meget postyr som Mary Wollstonecraft, der også blev galionsfigur for den danske kvindebevægelse.

Og igen omkring 1970, da ungdomsoprørets kvinder blev trætte af at lave te til revolutionen og satte nationen på den anden ende ved at smide brysteholderen, danne rødstrømpebevægelsen og fortsætte fornyelsen af demokratiet på egen hånd og egne præmisser.

 

Wollstonecraft - lige til basisgruppen

Man kunne så tro, at Mary Wollstonecraft ville falde bedre i hak med den kun 70 år yngre Mathilde Fibiger, som også havde et ufaglært guvernanteliv og delte lonely rider stilen end med de næsten 200 år yngre veluddannede rødstrømper, der stormede frem i flok.

Men nej, Mary Wollstonecraft ville have fnyst over Mathilde Fibigers & kompagnis forsigtige fedteri, der fx førte til, at kvindebevægelsens moderorganisation Dansk Kvindesamfund først satte fulde politiske rettigheder på programmet i 1906 - og hyldede kvindelig kyskhed endnu længere.

Berygtet som hun var for sin ukonventionelle fremtoning og utilslørede appetit på seksualitet, ville hun til gengæld glide glat ind i en rødstrømpebasisgruppe, hvor dagsordenen var dekonstruktion af traditionel kvindelighed og ret til at bestemme over egen krop - alt sammen under det opdaterede revolutionsmotto frihed, lighed og det søsterskab, som Mary Wollstonecraft havde savnet så bitterligt.

 

Ingen feminisme uden socialkonstruktivisme

Skal man sammenfatte Mary Wollstonecrafts diskurs i et moderne ord, boner socialkonstruktivisme ud. Årene som lærer havde overbevist hende om, at social ulighed er et produkt af systematisk forskelsbehandling fra vugge til grav, og at kongevejen til demokrati går via reformer i børneopdragelse, skolevæsen og uddannelsesinstitutioner.

Socialisationssporet er da også den røde tråd i forfatterskabet, der åbnede med Thoughts on the Education of Daughters (1787). A Vindication of the Rights of Women er en lang polemik mod tidens toneangivende pædagogik, som hun anklager for at gøre kvinder til tankeløse pyntedukker og mænd til ryggesløse libertinere. Værket har direkte adresse til den franske nationalforsamling, hvor der var fremsat et alt andet end revolutionært forslag om, at fremtidens skoler skulle være kønsopdelte og have forskellige undervisningsplaner for piger og drenge.

Wollstonecrafts modforslag var fællesundervisning og ens curriculum fra børneskole til universitet plus lige adgang til arbejde.

A Vindication of the Rights of Women er svær at læse. 350 sider lang, skrevet på 6 uger, afleveret til trykning afsnit for afsnit undervejs af en forfatter med alt for meget på hjertet og fuld af gentagelser og digressioner. Men der er ægte guld at finde, så læs den alligevel og brug Tania Ørums glimrende forord som guide til den tidsånd, Mary Wollstonecraft går i clinch med.

Læs den også for at blive klogere på den verserende fløjkamp om ligestilling, vi har lige nu i Danmark. Lighed for loven er blevet det borgerlige mantra, hvad enten Mie Harder diskuterer Bitterfissen Bethany, Jacob Mchangama FNs kvindekonvention eller Hans Bonde kvotering af kvindelige professorer på universiteterne.

De påpeger ganske rigtigt, at lighed for loven er det feministiske urkrav, som var kæmpet igennem omkring år 1900. Men det er en kortslutning, når de læner sig op ad den tidlige kvindebevægelse i deres påstand om, at bestemmelsen om positiv særbehandling i ligestillingsloven er diskriminerende. For historien slutter aldrig - heller ikke lighed for loven. Hvad rigtige feminister og demokrater som Mary Wollstonecraft vil, er lovens lighed ført ud i livet.