Danske kvinder bør vågne op, for de bliver holdt uden for bestyrelseslokalerne. Og ingen af de kvinder, der nu sidder i norske bestyrelser, er mindre kvalificerede end de mænd, der sad der før. Tværtimod. Det konstaterer den norske konservative minister Ansgar Gabrielsen, der var manden bag aktieloven om de 40 pct. øremærkede bestyrelsesposter til kvinder.FORUM har talt med manden, der ser tilbage på sin succesrige og verdensberømte lov. Og om vejen dertil, hvor han mødte den største modstand fra unge kvinder i sit eget parti, fordi de nægtede at blive kønskvoterede.

Læs mere

Ifølge norsk lov:

Loven om kønskvotering i bestyrelserne gælder alle de såkaldte ASA-selskaber, altså almene-aktieselskaber i Norge. Alle børsnoterede selskaber skal være ASA’er, men det er ikke alle ASA-selskaber, som er børsnoterede. 

 

Loven blev fremsat i 2002 og vedtaget i det norske Storting i 2003. Den trådte i kraft den første januar 2006. Derefter fik selskaberne to år til at rette sig ind efter loven.

 

Loven kræver, at begge køn skal være repræsenteret i ASA-selskaberne med mindst 40 procent hver. 

 

De ASA-selskaber, som ikke lever op til loven fra første januar 2008, risikerer at blive tvangsopløst. I dag er ingen selskaber blevet opløst – alle lever op til loven .

 

I 2002 var der omkring 200 kvindelige bestyrelsesmedlemmer i Norge – i dag nærmer tallet sig 1.000. 

 

Da loven blev vedtaget i 2003, var der over 500 ASA-selskaber i Norge. Nu er tallet 463.

Mens antallet af ASA-selskaber går ned, øges antallet af AS, altså aktieselskaber. Disse er ikke omfattet af loven om kønskvotering.

 

Læs også FORUMs interview med IT-investor Ib Kunøe

 

Læs også FORUMs artikel De egnede kvinder

 

Se Benja Stig Fagerlands site Female Living

 

Forum møder Ansgar Gabrielsen foran Stortinget i Oslo. Det er tre år siden, den 53- årige tidligere Høyre-politiker trådte ud af landspolitik. Alligevel ses han ofte i og omkring Stortinget på Karl Johan i Oslo. Tidligere stortingspolitikere har det privilegium, at de kan bruge tingets faciliteter frit, og det benytter Gabrielsen sig af. Vi går ind og sætter os i et hjørne, omringet af tidligere tiders maskuline magtfuldhed i form af sort-hvide fotos af mænd med monokler, stive kraver og cigarer. 

-Jeg har været politiker i 26 år, og jeg tror ikke, du vil finde nogen i Stortinget, som vil beskylde mig for at være feminist. 

Forum har bedt Ansgar Gabrielsen fortælle historien om, hvordan det kan være, at der skulle en konservativ mand i jakkesæt til, før de mægtige mænd i norsk erhvervsliv ville give afkald på nogle af deres faste pladser omkring bestyrelsesbordene til kvinder. Ansgar Gabrielsen fortæller, at det begyndte en norsk februardag i 2002. Gabrielsen havde da været erhvervsminister i et år i den kristelig-konservativ ledede regering i Norge.

 

Usynlige kvinder 

- I 1990'erne sagde norske erhvervsfolk: "Bare giv os ti år, så ordner vi det selv", men efter syv år udgjorde kvinderne stadig kun 6 procent af medlemmerne i de norske ASA-selskabers bestyrelser. Kvinderne var stort set usynlige, fortæller Gabrielsen. I internationale tidsskrifter læste den daværende erhvervsminister om undersøgelser, der viste, at bestyrelser som satsede på mangfoldighed opnåede bedre resultater og dermed en højere værdiskabelse. 

- Mit fokus som erhvervsminister var "værdiskabelsesperspektivet" - altså erhvervslivets muligheder for at skabe så store værdier og overskud som muligt, understreger Ansgar Gabrielsen. De sidste 30 år er der uddannet stort set lige mange kvinder og mænd i det norske samfund og kvinderne er - ligesom i Danmark - repræsenteret i stort set alle erhverv og grene af samfundet. 

Ansgar Gabrielsen: - Men på ét punkt er kvinderne altså blevet holdt ude, nemlig i bestyrelserne i de store selskaber. - Og jeg mente ikke, og mener fortsat ikke, at der var nogen begrundelse for at holde halvdelen af befolkningen ude, når vi skal vælge repræsentanter til de fremmeste positioner i erhvervslivet.

 

Bomben 

Ifølge Gabrielsen handlede loven om kønskvotering udelukkende om at vælge de bedste til at lede norsk erhvervsliv. Alligevel var den daværende minister klar over, at han ville få problemer med at overbevise sine konservative kolleger i Stortinget, og derfor valgte han at sende sit forslag om kvoteloven ud i medierne, uden først at diskutere sagen med sin stortingsgruppe og resten af den borgerlige regering. Kjell Magne Bondevik var statsminister og leder af Kristelig Folkeparti dengang. Han fortæller: 

- Gabrielsens forslag om kvoteloven kom som en bombe. Han valgte at gå til medierne, før han havde fået regeringens accept til sit forslag. Og det er ikke godt. Derfor var jeg nødt til at reagere og sætte ham på plads, ellers ville det se ud som om, at jeg legitimerede hans måde at arbejde politisk på, forklarer den tidligere statsminister og fortsætter: - Men bagefter sagde jeg til ham, at jeg i øvrigt støttede hans sag. 

Ansgar Gabrielsen valgte tabloidavisen VG til lancering af sit nye budskab og udtalte 22. februar 2002: "Jeg har hørt nok af de fine formuleringer. Dette er absolut sidste advarsel. Jeg er villig til at bruge alle de midler, jeg råder over, for at tvinge fuld ligestilling frem i erhvervslivet." 

Gabrielsen ønskede at ændre aktieloven, så alle børsnoterede selskaber skulle tvinges til at have mindst 40 procent kvinder i sine bestyrelser. 
Reaktionerne kom prompte: Medierne flokkedes omkring ministeren, og feminister og andre fortalere for ligebehandling af mænd og kvinder jublede.

 

Modig mand 

Avisen VG skrev: "Ansgar Gabrielsen er en modig mand. En erhvervsminister fra Høyre udfordrer ikke partiets traditionelle kernevælgere ustraffet ved at true med kvotering". 

Og ganske rigtigt: I hans eget parti, Høyre, var begejstringen lig nul, og partiet ydmygede sin egen minister et par dage senere, ved at sige nej til forslaget om lovpålagt kønskvotering. 

-Vi mener, det er ejerne selv, som skal bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelserne, udtalte daværende parlamentariske leder i Høyre, Oddvard Nilsen til VG. Og avisen Dagens Næringsliv skrev således i en harmfuld leder: "En sådan lov vil fjerne erhvervslederens frihed til selv at vælge, hvem der skal tage vare på hans interesser[... ]. Det handler om tvang. Det handler om frihed." 

Men den største modstand mødte Gabrielsen fra unge kvinder i sit eget parti - de nægtede at blive "kønskvoteret" og mange mener den dag i dag, at det er nedværdigende at blive ansat, fordi man har et bestemt køn. 

- Jeg skal være vældig forsigtig med at karakterisere en del af de unge kvinder, men personligt synes jeg, dette er det rene vås. Ingen skal fortælle mig, at de kvinder, der sidder rundt omkring i ledelser og bestyrelser er mindre kvalificerede end mændene, siger Gabrielsen og fortsætter: - Jeg tror tværtimod, der er sket det, at mange af de mænd, som har måttet slutte i bestyrelserne, fordi en kvinde skulle have deres plads, var dårligere kvalificeret end de kvinder, der nu er kommet ind.

 

Kritiske kvinder 

Ine Marie Eriksen Søreide er en af de unge Høyre-kvinder i Stortinget, som forholder sig stærkt kritisk til kvoteloven. Hun forklarer: - Jeg er uenig med Ansgar i, at argumentet om nedvurdering er "vås". Når man udtrykkeligt siger til kvinden, at hendes kompetence er underordnet hendes køn, så siger det sig selv, at fokus i dit arbejde sjældent kommer til at ligge på dine kompetencer. 

- Mange kvinder føler at de må "bevise dobbelt", når de får job eller hverv i mandsdominerede miljøer, og den følelse aftager ikke ligefrem, når du tager plads i en bestyrelse, fordi du er kvinde. - Problemet bliver jo, at det er vanskeligt for kvinden at få vist sine kompetencer: Alle tror, hun er der af andre årsager end sin faglighed, siger Ine Marie Eriksen Søreide. 
Men hun afviser ikke, at kønsdiskriminering forekommer i erhvervslivet: 

- Det er et kendt fænomen, at mænd i nogle sammenhænge rekrutterer mænd, og kvinder rekrutterer kvinder - men det er ikke hele sandheden. Af forskellige årsager er der for eksempel mange kvinder, som ikke ønsker at tage et bestyrelsesjob, selvom de bliver spurgt, og det må man respektere. Men i andre sammenhænge handler det om, at kvinder må turde mere end de gør og stole mere på deres egne kompetencer, forklarer Høyre-politikeren. 

Tilbage i 2002 var kritikken mod næringsministeren på et tidspunkt så hård, at det så ud som om lovforslaget ville havne i Stortingets papirkurv, men Gabrielsen havde på forhånd regnet ud, hvorfra han kunne forvente at få støtte.

 

Støtten fra de kristelige 

Og den vigtigste støtte kom fra regeringspartiet Kristelig Folkeparti. Daværende statsminister Kjell Magne Bondevik sagde, at han gav sin minister fuld støtte i forhold til at true erhvervslivet med en lov om kvotering. Og selvom storebror i regeringen, partiet Høyre, kæmpede imod, blev der alligevel flertal for lovforslaget til slut. 

Et af de store spørgsmål i dag er, hvorfor Kristelig Folkeparti valgte at støtte et lovforslag, der ville tvinge erhvervslivet til at åbne dørene for kvinderne. Dette lovforslag harmonerede slet ikke med de traditionelle værdier omkring kernefamilien, som partiet hidtil var mest kendt for. 

Tidligere statsminister og daværende leder af Kristelig Folkeparti, Kjell Magne Bondevik, forklarer det således: 

- Vi ønskede ikke at konservere familien - vi havde et stærkt ønske om at bevare familien, men udviklingen går altså i den retning, at kvinderne vil have en erhvervskarriere, og det måtte vi som parti forholde os til. Hvis kvinderne skal have mulighed for at danne familie og skabe erhvervskarriere, så må erhvervslivet tilrettelægges således, at der er plads til begge dele. Og her mente vi, at kvinderne måtte ind og være med til at bestemme, hvordan arbejdspladserne så skal indrettes, fortæller den tidligere kristelige statsminister. 

Til spørgsmålet om Gabrielsen er stolt over, at det hans regering, som opfandt denne kvotelov, svarer den tidligere statsminister straks ja og fortsætter:

- Erhvervslivet sagde, at de kunne klare det frivilligt. Vi, i regeringen, ønskede forandringer med det samme, vi havde ikke opnået 40 procent kvinder i 2008, hvis ikke det havde været for denne lov.

Da Gabrielsen lancerede ideen for seks år siden, havde Norge omkring 200 kvindelige bestyrelsesmedlemmer. I dag nærmer tallet sig 1.000. 

 

Feminine egenskaber 

Det er endnu ikke muligt at drage entydige konklusioner om, hvilken betydning kvinder på bestyrelsesposter har for tallene på bundlinjen. Med jævne mellemrum dukker rapporter op, som viser, at kvinderne har stor positiv betydning for bundlinjen, andre rapporter viser det modsatte eller ingenting. Ansgar Gabrielsen mener også, det er for tidligt at sige noget om betydningen: - Det vil tiden vise, siger han. Men han er overbevist om, at kvinder besidder nogle egenskaber, som mænd ikke i nær så høj grad har. 

- Kvinderne har større modstand mod risikable beslutninger - de er mindre tilbøjelige til at gamble. Mænd tager større chancer. Men det vigtige for mig er ikke at dokumentere, om det er godt eller skidt, at en bestyrelse udelukkende består af otte mandlige civiløkonomer, fra samme skole, og som alle er 43 år. 

Når man tænker på hvilket ansvar, også samfundsansvar, en virksomhed har i dag, så er det helt åbenbart, at alle bør bestræbe sig på at have en bredt sammensat bestyrelse, og så fremstår det jo næsten komisk, hvis vi skal nøjes med 6 procent kvinder i bestyrelserne, siger Ansgar Gabrielsen. Det faktum, at man endnu ikke har noget overbevisende billede af lovens betydning gør, at lederen af det konservative parti, Høyre, Erna Solberg, ikke vil tage ordet "succes" i sin mund på nuværende tidspunkt.

 

Hvordan man måler "succes" 

Erna Solberg: - Succes må måles i forhold til hvilken konsekvens, man ønskede, loven skulle have, siger partilederen, og hun fortsætter med at stille spørgsmålet: - Ønskede man bare 40 procent eller ønskede man sig noget mere? Kan man tale om "succes", bare fordi ingen af de norske virksomheder har valgt at bryde loven og dermed risikere at blive tvangsopløst? 

For nylig vedtog partiet Høyre på sit landsmøde enstemmigt at sige nej til radikal kønskvotering. Erna Solberg forklarer til Forum, at selvom partiet endte med at stemme for Gabrielsens kvotelov i 2003, så er og bliver den ikke gangbar konservativ-høyre-politik. Erna Solberg: 

- Kvotering kan være helt i orden i de tilfælde, hvor man har brug for helt specifikke kvalifikationer. For eksempel inden for politiet, her kan man have særligt brug for folk, der taler bestemte sprog eller som har indsigt i specielle kulturer. Men at sige, at vi har brug for et bestemt antal, alene fordi de har et særligt køn, det er vi modstander af, siger Erna Solberg. - Men nu har vi loven, og så er det vigtigste at finde ud af, om den har gjort en forskel, slutter hun. 

Næringslivets Hovedorganisation, NHO, havde også mere end vanskeligt ved at sluge lovforslaget for seks år siden. Ledere i organisationen udtalte frygt for, at udenlandske investorer ville trække sig ud af Norge. Dette er ikke sket. Men det er et faktum, at antallet af ASA-selskaber, der er omfattet af loven, er faldet fra lidt over 500 til 463. Om det er en direkte konsekvens af, at virksomhederne ikke har villet eller været i stand til at få det antal kvinder ind som loven kræver, ved man endnu ikke. 

I dag har NHO lært at leve med loven. Sigrun Vågeng er direktør for afdelingen Arbejdslivspolitik i NHO og forklarer det således: - Det er vigtigt for NHO og for medlemmerne at følge norsk lov, og NHO tog denne sag offensivt, selvom vi var imod. NHO har for eksempel oprettet og gennemført det såkaldte Female-Future-initiativ. Et lederkursus specielt for kvinder. Indtil nu har 600 kvinder gennemført uddannelsen. 

Sigrun Vågeng: - Vi har også lavet en stor database med meget kvalificerede kvinder, og dette har ført til, at mange kvinder har fået større lederansvar og er kommet ind i bestyrelser - ikke bare i ASA-selskaberne, fortæller Sigrun Vågeng.

 

Vågn op, kvinder 

Dansk erhvervsliv har hidtil undgået tvangskvoter, og foreløbig er der ikke meget, der tyder på, at danske politikere kan samles om at lave en tilsvarende lov som den norske. Den dominerende politiske holdning har hidtil været, at staten ikke skal blande sig i, hvordan erhvervslivet indretter sig. Det ordner erhvervslivet selv.

Ansgar Gabrielsen vil heller ikke blande sig i dansk politik, men sender gerne en svada til danske kvinder: - Kvinderne i Danmark bør jo vågne op - man tilstræber, at der både skal være mænd og kvinder repræsenteret i politik. Men politikerne mister magt, i og med at markedet styrer mere af vores hverdag. - Det er i højere og højere grad erhvervslivet, der lægger linjerne for, hvordan samfundet skal indrettes, og jeg forstår ikke, at kvinderne accepterer, at de uddanner og uddanner sig til erhvervslivet, og samtidig bliver de holdt ude fra de rum, hvor de store beslutninger reelt tages, siger den tidligere konservative erhvervsminister. 

- Danske politikere ved selv, hvad der tjener deres land bedst. - Jeg mener, at denne lov tjener Norge bedst, og når jeg snakker med erhvervslivet i dag, så har jeg ikke mødt én, der siger, at dette svækker deres bestyrelser - tværtimod!