Modebevidste muslimske kvinder har skabt sig en platform på blogs og sociale medier, hvor de deler ud af mode- og skønhedstip til hinanden. Men det handler ikke bare om designertørklæder og -tøj. Mode er blevet et medium, hvor de modebevidste bloggere er med til at ændre det stereotype billede af muslimske kvinder. Artiklens forfatter har i sit speciale Fashion with Faith – Re-imagining the Veil. How Modest Fashion in Turkey is Changing the Narrative of Muslim women - set på muslimsk mode, og hvad det er for en dagsorden, den sætter.

Vi hører altid om hende, læser altid om hende og taler altid om hende. Den muslimske kvinde har altid fået spalteplads og er altid blevet diskuteret om, specielt når emnet faldt på tørklædet, et stykke stof, der er blevet politiseret gennem de sidste mange år. Kritiseret af mange vesterlændinge for, at tørklædet ikke var foreneligt med modernitet og de vestlige værdier, hvor den muslimske kvinde er blevet associeret som tilbagestående og undertrykt.

Men den fremtrædende bølge af modebevidste muslimske kvinder viser, at den muslimske kvinde som så mange andre kvinder også er en del af en forbrugerisme og går op i skønhed og æstetik og dermed bryder med det stereotype billede.

Blogger-univers

Om Duygu Cakir

Duygu Cakir er cand.mag i Mellemøststudier og freelancejournalist.

Hun har skrevet om islamisk mode og tyrkisk politik, og har boet i Istanbul.

Hun har bl.a. produceret for, P1 Panorama, Berlingske, Kristeligt Dagblad og Danmission.

Hun er desuden blogger som meningsdanner mod diskrimination på Mellemfolkeligt Samvirke. 

 Da H&M for et års tid siden lancerede en kampagne, hvor deres forsidemodel var en muslimsk kvinde med tørklæde, fik hun stor omtale og spalteplads i diverse aviser, også her i Danmark.  Vi fandt hende interessant, moderne og progressiv, pludselig blev hun associeret som moderne og derfor hyldet for hendes modevalg.

Hvad, mange måske ikke vidste, var, at den modebevidste muslimske kvinde allerede var en del af modebilledet i deres egen subkultur, hvor hun gennem blogging og de sociale medier har skabt sin egen platform, som hun selv styrer og navigerer.

I takt med det voksende bloggerunivers på de sociale medier, finder man den muslimske kvinde i et andet forum, end man er vant til. I de muslimske subkulturer bliver hun refereret til som hijabi, hijabista eller turbanista blogger, en betegnelse, der referer til hende som modebevidst, men bare med hijab eller turban på.

Hun deler ud af både mode- og skønhedstip til de mange andre muslimske følgere og bliver set som en indflydelsesrig spiller i forbrugersegmentet. Hvor selv det amerikanske magasin Fortune skriver, at en rapport fra Thomas Reuters i 2013 anslår, at muslimer globalt har brugt 266 milliarder dollars på tøj og sko, og tallet forventes at vokse til 484 milliarder dollars i 2019.

Bloggertendensen begyndte for alvor at vokse i 2012 i den arabiske verden, hovedsageligt i Golfen, hvor prominente bloggere som den kuwaitiske blogger Ascia, der i dag har knap 2 million følgere på Instagram, åbnede døren op for den muslimske kvindes hverdag.

Også muslimske kvinder i Europa vækker stor opsigt, hvor den halvt egyptiske og halvt engelske modeblogger fra London, Dina Tokio med sine 1 million følgere på Instagram banede vejen for andre bloggere, og hun har i dag forvandlet sin hobby til en virksomhed, hvor hun samarbejder med andre tøjdesignere.

Det var derfor kun et spørgsmål om tid, før de store modehuse fik øje på det store marked der lå hos muslimske kvinder. Forinden havde mainstream mærker som Mango og Zara allerede luret markedet og produceret ramadan-kollektioner til den muslimske kvinde. Der ikke gik lang tid før det store italienske modehus, Dolce and Gabbana, fulgte trop og lancerede en hijab- og abaya-kollektion for deres muslimske kunder i januar 2016.

Kritik fra begge fronter

Om specialet

Specialet Fashion with Faith – Re-imagining the veil. How modest fashion in Turkey is changing the narrative of Muslim women er et studie om hvordan mode bliver et redskab, der er med til at ændre opfattelsen af den muslimske kvinde, og hvad det betyder.

Det er bygget på kritisk læsning af artikler, indlæg og nyheder om islamisk mode, interviews med Tyrkiets første islamiske modemagasin, Ala, og interviews med butiks manager der islamisk tøj i den konservative Fatih bydel i Istanbul, samt observationer fra miljøet.

Lån det på KVINFOs bibliotek

Efter billedet af 23-årige Mariah Idrissi, den muslimske model fra H&M-kampagnen, havde taget turen rundt på de sociale medier, satte det for alvor den muslimske kvinde på dagsordenen i modeverdenen.

Billedet af Idrissi gik viralt og fik mere end 12.000 tweets på to dage. Opmærksomheden tydede på en meget interessant udvikling, ikke kun i modeverdenen, men også i den politiske debat. Nogle forgudede H&M for kampagnens diversitet og anerkendelse af den muslimske kvinde som modebevidst, mens andre kritiserede den.

En af de opsigtsvækkende kritikere var den franske minister for kvinders rettigheder, Laurence Rossignol, der sammenlignede de muslimske kvinder, der frivilligt vælger at gå med islamisk tøj, med afro-amerikanere, som går ind for slaveri. Hun kritiserede modehusene for at fastlåse en indespærring af kvindekroppen.  Samtidig kritiserede konservative muslimer kvinderne for at bukke under for materialisme, og kvindelig fromhed i Islam blev debatteret.

H&M kampagnen og diskussionerne omkring tøjkollektioner produceret til muslimske kvinder af diverse modehuse reflekterede nye perspektiver og fortællinger om den muslimske kvinde. Tørklædet, blev associeret med den allerede eksisterende debat om den muslimske kvinde, nemlig, at tørklædet var lig med undertrykkelse.

Mode, derimod, introducerede den muslimske kvinde for et nyt offentligt forum hvor den tørklædebærende kvinde fik nye udfoldelsesmuligheder. Hun blev associeret som en moderne og urban kvinde. Den overvældende opmærksomhed islamisk mode pludselig fik, reflekterede i al sin enkelthed et forskruet og simpelt billede af den muslimske kvinde, da mange blev overrasket over udviklingen.

Mode med mere

Ideen om den muslimske kvinde, der også har interesse for mode, blev pludseligt et spændende emne for mange.  Det var ikke kun tydeligt i de mange artikler og indlæg, der blev skrevet, men også i klummer fra prominente muslimske bloggere, både fra den arabiske verden men også fra Europa, som blev bragt i aviser og modeblade. Pludselig skulle den modebevidste muslimske kvinde forklare, hvad denne bølge var. Mange virkede overraskede over, at mode og Islam kunne være forenelig. Diskussionerne omkring tørklædet var ikke længere firkantede. Den muslimske kvinde i kontekst med mode blev pludselig opfattet positivt.

Teoretisk baggrund

Elisabeth Wilson og modeteori

Med bogen, Adorned in Dreams, Fashion and Modernity, bidrager professoren Elizabeth Wilson, fra London College of Fashion, med en modeteori, hvor hun konceptualiserer mode som et universalt begreb og som en del af den kultur, vi lever i.

Hendes bog er et studie om mode som et kulturelt fænomen og som et æstetisk medium for udtryk af ideer og oplevelser uanset hvilken kultur, modebrugerne tilhører, da hun ikke har et specifikt etnocentrisk perspektiv af mode. Derimod, prøver hun at forstå mode uden at eksotificere det, uden at det bliver for specifikt, for islamisk, for politisk eller endda for orientalsk.

Lån Adorned in Dreams, Fashion and Modernity på KVINFOs bibliotek.

Dansk udgave
 

Edward Said og konstruerede ideer om den muslimske kvinde

Specialet referer til Edwards Saids ”Orientalisme”, som et vigtigt studie, men er samtidig kritisk og reflekterende over for kategorisering af den muslimske kvinde, inden for de konstruerede fortællinger om muslimsk kvindelighed.

Dermed bliver konklusionen, at det er vigtigt, at vi ikke nødvendigvis ser den muslimske kvinde og hendes valg, i dette tilfælde hendes modevalg, som en kulturkamp. Hvis vi gør det, er vi selv med til at opretholde disse strukturer. Hendes mode er hendes refleksion af skønhed og æstetik.

I et interview fra november 2015 i Berlingske med Zaineb Oussaidi, bedre kendt som Zizi på Instagram, en af Danmarks største hijabi-bloggere med op til 160.000 følgere, gav hun udtryk for, at hun tit oplevede hendes tøjvalg fik positive responser fra andre folk.

Mange, nysgerrige på hendes modevalg, tog ofte initiativ til at komme i dialog med hende og spørge om hendes tøj. Zizi mente selv, at det var en måde at bryde fordomme ned omkring den muslimske kvinde, fordi der opstod en mere nysgerrig tilgang til hendes tørklæde og mode end en fordømmende.

Det blev mere tydeligt på samtalen omkring den muslimske kvinde, at hun virker mere interessant og nemmere at forholde sig til, når hun klæder sig pænt og moderne på,  end når hun ikke gør. Men samtidig viser det også, at opfattelsen af modernitet bliver tosidet, når det er, at den muslimske kvinde bliver mere accepteret i en kontekst af mode og modernitet.

Modernitet er derfor en vigtig faktor, som ikke kun kvinderne selv bestræber sig på at signalere, men også designere, stylister og producenter lægger vægt på. Empirien til specialet Fashion with Faith – Re-imagining the veil. How modest fashion in Turkey is changing the narrative of Muslim women understøtter også dette.

Empirien er en kombination af dybtgående analyse af Tyrkiets første muslimske modeblad, Âlâ, og et interview med chefredaktøren, Gülsüm Çiçekçi i Istanbul, samt interviews med butik-managers fra tøjbutikker i et af Istanbuls konservative nabolag, Fatih, der er kendt for at huse flere store og små butikker, der sælger tøj målrettet til deres muslimske kunder. De interviewede refererede flere gange til den muslimske kvinde som moderne og urban.

Det afspejles på måden, hvor udskæring af tøjet og nye måder at binde tørklædet på konstant bliver fortolket af muslimske kvinder. De muslimske kvinder abonnerer på at se moderne ud, hvor de distancerer sig fra deres forældres generationer ved at lege mere med tørklædemodellen og kombinere deres tøj mere hipt.

Derfor bliver mode et medium, hvor den muslimske kvinde kan ændre eller genfortælle hendes eget narrativ. Samtidig viser hendes forbrugervaner og den voksende kommercialisering af tøj, der er designet til muslimske kvinder, at islamisk mode er nået ud over sine geografiske grænser inden for den muslimske verden og har nået et globalt plan.

Kommercialisering af Islamisk tøj

Kommercialisering af islamisk tøj og produkter banede vejen for mange af de muslimske kvinders mode- og skønhedsforbrug. Selvom mange muslimske kvinder også kombinerer deres tøj fra ikke muslimske tøjmærker, er der stadig sket en markant ændring i udvalget af tøj, der bliver produceret af mærker, der profilerer sig til den modebevidste muslimske kvinde. Det kommer bedst til udtryk, når både store og små tøjmærker bruger populære muslimske bloggere til at reklamere for deres produkter, og hvor branding derfor bliver en stor del af mærket.

Tyrkiet er et af de muslimske lande, der har banet vejen for kommercialiseringen af tørklædet og islamisk tøj. På baggrund af den økonomiske liberalisering i 1980erne, hvor den daværende premierminister Turgut Özal under sit liberaliseringsprojekt åbnede økonomien og privatiserede Tyrkiets statsindustri, blev den gennemsnitslige tyrker introduceret for forbrugerkulturen.
De mange virksomheder, som hovedsageligt var placeret i de konservative industribyer på den anatolske højslette, fik gavn af den åbne økonomi, og en ny islamisk borgerklasse blev født.

Samtidig er Tyrkiet også et land, hvor en mere offentlig islamisk livstil er blevet fremtrædende i takt med den voksende muslimske kulturindustri, hvor det at forbruge på en islamisk måde er blevet en del af bybilledet i storbyerne. Hvad enten det er at ryge vandpibe og drikke kaffe på en halalcafe i Istanbul, eller shoppe mærketørklæder og læse islamiske modeblade.

Men det har ikke altid været tilfældet, for selvom størstedelen af befolkningen er muslimer, har tørklædet været dybt politiseret og forbudt i de offentlige institutioner, da Tyrkiet er et sekulært land. Det kontroversielle forbud, der mindede om det franske forbud mod tørklædet, blev hævet i nogle statsinstitutioner, såsom universiteterne, i 2010, og for nyligt blev det tilladt at bære tørklæde i politiet fra august 2016.

Politiseringen af tørklædet er derfor et vigtigt element i forhistorien og forståelsen af islamisk mode, da konstruerede ideer om den muslimske kvinde oftest også hænger sammen med det.

Kulturkamp

Da tørklædet er et stykke stof, der er blevet politiseret gennem de sidste mange år, hvor ideer omkring tørklædet og den muslimske kvinde ofte læner sig op af orientalistiske ideer omkring hende, kommer kultur og måden, hvor på vi forstår kultur, også til at spille en stor rolle.

Den danske sociolog, Hennig Bech, har en særligt kritisk tilgang til, hvordan vi forstår kultur. Bech, i hvad han kalder det livsorienterede kulturbegreb, lægger vægt på, hvordan kultur ikke nødvendigvis altid skal forstås som et tegn på en kamp eller en modsætning til noget, men derimod, at kultur reflekterer det levede liv og den oplevelse, vi har af det.

På samme måde udtrykker de modebevidste muslimske kvinder et valg, når de vælger at udtrykke sig gennem deres mode. Rammen for analysen i specialet tager derfor udgangspunkt i denne kulturteori, da den muslimske kvinde, ligesom alle andre kvinder, forstår og oplever mode som hendes egen oplevelse, og at hendes tøjvalg ikke altid skal forstås som en kamp.

Det er en vigtig del af den kritiske analyse, da den muslimske kvindes identitet i et politisk miljø, hvor tørklædet er udsat for konstante politiske diskussioner, ofte er konstrueret fra samfundets side, og hvor emner som muslimsk kvindelighed er konstrueret ud fra vores forståelse af tørklædet. Derfor er den konstruerede ide om den muslimske kvinde ofte klassiske orientalske stereotyper, hvor tørklædet bliver associeret med undertrykkelse og fremmedgørelse.

Dobbeltheden lægger derfor måske også i, at vi ser på den muslimske kvinde med positive øjne, når hun ser mere moderne ud på grund af hendes modebevidste stil, hvor det i sig selv også kan være problematisk. For når vi oplever hende som moderne positionerer vi hende i relation til vores opfattelse af modernitet der oftest er en konstruktion af vestlig dominans. Derfor skaber vi en identitet omkring hende ved at adskille hende fra den traditionelle muslimske kvinde. Herved, opretholder vi de orientalistiske diskurser.

Men kan man også spørge sig selv, om islamisk mode, der decideret er markedsført til muslimske kvinder, ikke også er med til at positionere hende. Men på den anden side lever vi i en tid, hvor modernitet, modellen af tørklædet og skæringer på tøjet konstant bliver fortolket af muslimske kvinder selv. Selv inden for de muslimske subkulturer bliver diskussioner om modernitet konstant revurderet og omdefineret.

Gennem mode udtrykker den modebevidste muslimske kvinde sig og viser os, at der ikke findes en kollektiv muslimsk gruppe, ligesom der ikke findes en kollektiv muslimsk kvinde. Gennem deres modevalg er de muslimske kvinder derfor med til at redefinere ideen om den stereotype muslimske kvinde til at være moderne og urban. De muslimske kvinders oplevelse af tørklædet og deres mode, er en del af deres oplevelse og historie, og ikke andres.