Han var træt af beskrivelserne af prostitution som et strategisk spørgsmål: Øger den? Bliver den mindre? Hvordan ser det ud i andre lande? Træt af skildringerne som var mere forskningsbaserede end virkelighedsforankrede. Træt af at man i diskussionerne ofte glemmer, at det er mennesker, det handler om. Han kom til at punkt, hvor han helst ville fortælle om manden som køber, men også om kvinderne, som udnyttes. Disse individer af kød og blod, som han siger. Af kød og blod.

Om den svenske sexkøbslov og indsats

Den svenske straffelovs § 11: Den som (…) skaffer sig et midlertidigt seksuelt forhold mod betaling, straffes for køb af seksuelle ydelser med bøde eller fængsel i op til et år.

Det er ikke strafbart at sælge seksuelle ydelser.

Læs mere i politiets fakta om menneskehandel.

Prostitutionsgruppen består af seks politifolk og en socialrådgiver. Gruppen har ifølge sin facebookgruppe fire hovedopgaver:

  • Anholde dem, som køber sex
  • Finde og identificere børn og unge, som sælger sex
  • Finde og afsløre alfonser og menneskehandelsnetværk
  • Tilbyde støtte og hjælp til dem vi træffer i arbejdet (både købere og sælgere)
”Folk savner referencepunkter, når det gælder prostitution. Almindelige mennesker kender ingen, som køber, og heller ikke nogen, som sælger sex, og både artikler og foredrag lader meget tilbage at ønske. Prostitution bliver derfor let et diffust spørgsmål. Desuden er det oftest kvinderne vi taler om og ikke mændene. I min bog går jeg indtil kernen af det, som det egentlig er, ved at fortælle om, hvad det er, vi møder og ser i Prostitutionsgruppen. Jeg vil vise, at problemet ikke er, at vi har kvinder, der sælger sex, men snarere, at det er mænd, som er villige til at købe kvinders kroppe.”

Det er Simon Häggström som citeres ovenfor, ligesom i alle andre citater i denne artikel, hvis andet ikke er angivet. Han er kriminalinspektør og chef for Prostitutionsgruppen i Stockholms Politi. Og så er han forfatter til ”Skuggans Lag. En spanares kamp mot prostitutionen”. Bag sig har han otte års erfaring med at arbejde med prostitution.

Simon Häggström benævner sexkøberen som en ”han”. Det skyldes, at i de 17 år, som den svenske lov mod sexkøb har eksisteret, har politiet aldrig pågrebet en eneste kvinde i at købe sex.

Først og fremmest mennesker

”Jeg havde egentlig ingen indsigt i, hvad prostitution indebærer, da jeg begyndte på Politiskolen. Det var først da jeg blev narkobetjent i Stockholm i 2007 og lærte kvinderne på gaden at kende, at jeg begyndte at forstå.”

Simon Häggström voksede op i Småland i en frikirkelig familie. I sin bog fortæller han om, hvordan han som barn var omgivet af kærlighed, men også, at han fik et sort/hvidt syn på livet og på de mennesker, som befolker det, med sig hjemmefra. Et syn som blev revet fra hinanden, da han mødte det, som han i bogen kalder ”den rigtige virkelighed”. Narkomaner, som han tidligere syntes kun havde sig selv at takke, blev rigtige levende mennesker. Det samme skete, når han så de kvinder, som solgte deres kroppe, i øjnene. Tidligere havde han ikke i et så meget som et sekund kunnet forstå, hvordan de kunne ”synke så dybt.” Nu indså han at de ”alle var rigtige mænd og kvinder, de havde navne og skæbner, den ene mere ulykkelig end den anden”, som han skriver i bogen.

Og det blev til flere møder med prostitutionens ofre. Da der i 2009 var tegn på, at der på Malmskillnadsgatan i Stockholm, hvor der længe har været handlet sexuelle ydelser, begyndte at dukke mindreårige op, og at der blev flere alfonser og udenlandske kvinder, fik Simon Häggström til opgave at studere problemerne i en fireugers periode. Resultatet var nedslående: Tre mindreårige piger – 14, 15 og 16 år gamle – solgte sex på åben gade. Det blev en øjenåbner for politiet, som besluttede at oprette en prostitutionsgruppe, hvor to politifolk for første gang skulle arbejde heltids med gadeprostitutionen i Stockholm. Simon Häggström blev den ene.

Ni ud af ti er ofre for menneskehandel

Prostitutionsgruppen har i de år, som er gået siden, mødt mange ofre for vor tids slavehandel. I sin bog skriver Simon Häggström: ”Af de udenlandske kvinder vi møder, er vi overbeviste om, at omkring 90 procent er udsat for menneskehandel eller organiseret prostitution. Nogen eller noget findes i baggrunden, trækker i trådene og tager hovedparten af deres indkomster. I de fleste tilfælde handler det altså næppe om nogen form for frivillighed.”

Det er først og fremmest fattigdom, som driver de udenlandske kvinder ind i prostitution, mens det for svenske kvinder enten er misbrugsproblemer, seksuelle overgreb eller psykisk sygdom, konstaterer Simon Häggström. Samtidigt understreger han, at hver og en af dem, som prostituerer sig, har deres egen unikke historie.

”Prostitutionen er ét begreb, men det har flere forskellige ansigter og kan dukke op i mange forskellige former og skæbner, og derfor er det svært at generalisere. Fælles for dem er dog, at de her kvinder er vældigt udsatte. Uanset om hun er gadeprostitueret eller kalder sig luksusescort, så bliver hun næste altid, før eller senere, udsat for voldtægt, mishandling eller voldelige røverier.”

Sætter egne behov først

EU’s holdning

Rapport for 2016 fra EU-kommissionen om fremskridt i kampen mod menneskehandel

”De oplysninger, Kommissionen har modtaget, tyder på, at der er et klart behov for solide foranstaltninger, der sikrer, at det ikke er ofrene, der straffes, men dem, der udnytter og bruger dem. Medmindre der tages hånd om dem, vil ofrene blive behandlet som forbrydere og selv blive straffet for at søge at skabe et bedre liv, mens gerningsmændene og brugerne vinder på det. I denne forbindelse er det afgørende, at der træffes foranstaltninger, herunder retlige foranstaltninger, til at mindske den efterspørgsel, der skaber menneskehandlen med henblik på alle former for udnyttelse.”

Hvert år anholder Simon Häggström og hans kolleger ved Stockholms Politi mellem 150 og 200 sexkøbere og forhører dem. Hans erfaring er, at der er mænd, som udenpå ser ud som de fleste andre mænd i samfundet, og at de findes i alle samfundets lag.

”De findes i alles omgangskreds, blandt alle nationaliteter og i alle samfundsklasser og er som regel ellers lovlydige borgere. De arbejder, betaler skat, har familie og kunne aldrig drømme om at køre bil uden kørekort, sniffe en bane kokain på et værtshus eller hugge et stykke chokolade i supermarkedet, men de har ingen problemer med at give 1500 kroner til en rumæner for at have sex med hende.”

Det er når man trænger ned under overfladen, under den pæne skal, at forskellen mellem de mænd, som køber sex og dem, som ikke gør, viser sig, mener Simon Häggström.

”De, som køber sex, mangler en mental barriere. En barriere, som flertallet af mænd har, og som gør, at de forstår, at den her kvinde er nogens datter, nogens søster, nogens mor og at hun er havnet i en sårbar position. For de mænd, som køber sex, tager deres egne behov for tilfredsstillelse over.”

Ofte forsøger de mænd, som Prostitutionsgruppen pågriber at retfærdiggøre deres handlinger gennem at skabe konstruktioner som ”Jeg er ikke noget dårligt menneske.” ”Jeg hjælper den her kvinde ved at betale hende.” ”Jeg spurgte om hun var udsat for menneskehandel, og hun svarede nej.”

Udsathed = spænding

Blandt de sexkøbende mænd findes der også nogle, som drives af en magtfornemmelse og som køber et såkaldt samtykke for – som Simon Häggström siger – ”at eje situationen”.

”De her købere er ikke interesserede i gensidighed. De vil blot have en magtrelation. Det er seksuelt opstemmende for dem, når kvinden er længst nede, og de selv er øverst oppe. ’Jeg har ret til at gøre, hvad jeg vil, for jeg har betalt og kan kræve det, som jeg vil, selv om jeg ved, at hun ikke vil’. For eksempel kan filmen ’Lilja for ever’ virke seksuelt ophidsende for sexkøbere, som ikke har en normalt fungerende seksualitet. Kvindens udsathed bliver attraktiv og en stimulans for ham.”

Seksualitetens forskellige ansigter

Om Simon Häggström

Kriminalinspektør med ansvar for Stockholms politis Prostitutionsgruppe siden den blev oprettet i 2009. Bliver ofte inviteret til at tale om prostitutionsbekæmpelse i lande som vil vide mere om den svenske model. Har blandt andet talt i EU-parlamentet, det franske senat, det irske justitsministerium og også ved en anti-trafficking-konference i Jimmy Carter-centret i Atlanta, USA.

Hans bog ”Skuggans Lag. En spanares kamp mot prostitutionen” udkom i Sverige i maj 2016 og i engelsk oversættelse i november samme år. Foreløbig er bogen ikke planlagt oversat til dansk. I maj 2017 kommer Simon Häggström anden bog med tiltlen "Nattstad", som er en selvstændig opfølger til "Skuggans lag".

Simon Häggströms eget billede af maskulinitet har fået en del skrammer, som han siger, og det han oplever i sit arbejde bærer han med sig. Sidder han til en middag med nogle venner og nogle kommer med en sjofel bemærkning, så har han svært ved at le. I stedet ser han ansigterne for sig.

”De første år falder ens verden lidt sammen. Der findes så meget lidelse forbundet med prostitution, men seksualitet er jo noget meget positivt og noget meget fint, når den handler om gensidighed.  For os i Prostitutionsgruppen, som dagligt konfronteres med en afvigende form for seksualitet, gælder det om at finde ventiler, så man ikke glemmer dette.”

Offeret slipper for straf

I dag er Simon Häggström tilhænger af den svenske sexkøbslov, hvilket han ikke var, da han først stødte ind i den på den tid, hvor han begyndte at arbejde blandt de prostituerede. Han drog paralleller til narkotikalovgivningen, hvor både sælgere og købere regnes som kriminelle, og var skeptisk over for at kun den ene part blev kriminaliseret ved sexkøb, en kritik som han dengang delte med mange svenskere, inklusiv flere politifolk. I dag ser Simon Häggström sexkøbsloven som et middel til at fremme respekten for mennesker og til bedre ligestilling.

”Der har været kritik af sexkøbsloven for at den var en fjende af den seksuelle frihed. Men vi skal huske, at svenskerne er gået i brechen for seksuel frigørelse og at det i et ligestillet samfund ikke skal være muligt at købe kvinders – eller for den sags skyld børns – kroppe. At acceptere mennesker som handelsvarer er ikke acceptabelt for samfundet som helhed. Det ville være det samme som at sige, at hvis jeg ikke kan få sex, så kan jeg altid købe mig en kvinde. Sexkøbsloven er ikke en morallovgivning, som handler om at blande sig i, hvad folk gør i soveværelset. I stedet er det et værktøj til at opnå et ligestillet samfund.

For Simon Häggström og hans kolleger er den mest åbenlyse fordel ved sexkøbsloven, at kvinderne ikke behøver at være bange for at blive straffede, når politiet finder dem sammen med en sexkøber.

”Jeg havde ikke arbejdet med det her, hvis jeg skulle have sat kvinderne i fængsel.”

I stedet for at risikere at blive straffede får kvinderne en direkte kontakt med de sociale myndigheder eftersom der indgår en socialrådgiver i Prostitutionsgruppens team. Det er også en fordel for politifolkene, fordi de ved en anholdelse kan fokusere på den politimæssige del, altså på personen, som mistænkes for at have brudt loven.

Forbedringer er nødvendige

Nogle uger inden dette interview pågreb Simon Häggström en mand, som sad med bukserne nede og ventede på, at kvinde først skulle tage sine stoffer, inden den betalte seksuelle akt kunne begynde. Det er et eksempel på, at den nuværende lovgivning burde forbedres med en differentiering af straffen afhængigt af lovbruddets alvorlighed og også, om det handler om en førstegangsforseelse eller er et gentagelsestilfælde, mener Simon Häggström.

”I dag tages der sjældent individuelle hensyn i dommene, når straffen til sexkøberne udmåles, men efter min mening kan man ikke slå alle sexkøbere over en kam. For mange er dommen på 50 dagsbøder afskrækkende. Angsten og bekymringen for at familien eller arbejdspladsen skal finde ud af, at man er blevet pågrebet, er fuldt tilstrækkeligt for dem. Men vi har også mænd, som udnytter narkotikapåvirkede kvinder og mænd som pågribes flere gange. Der behøver vi en tydeligere lovgivning, hvor gentagelser giver en strengere straf som for eksempel fængsel.”

Stor interesse fra udlandet

Sverige har altså valgt at gå en helt anden vej end for eksempel Tyskland. Der blev prostitution legaliseret i 2001 med det håb at det ville blive betragtet som et normalt erhverv, men udviklingen er gået i den modsatte retning og nu diskuterer tyskerne i stedet nye lovforslag som skal begrænse tvangsprostitution.

”I Tyskland har man fået en sørgelig menneskehandel og også mange mord på prostituerede. I Sverige har sexkøbsloven en begrænsende og beskyttende effekt, og kvinderne bekræfter, at mændene her er mere tilbageholdende og priserne højere, hvilket betyder, at de ikke behøver at have så mange kunder om dagen. Det ser jeg som en klar gevinst.”

En lov som skal beskytte dem som lider

Om forfatteren

Fayme Alm er svensk freelancejournalist med en kandidatgrad i journalistik fra Lunds Universitet. Hun er også uddannet bibliotekar. Til danske medier har hun blandt andet skrevet artikler om svensk politik til Børsen og til det tidligere magasin Community, blandt andet om konsekvenserne af sexkøbsloven. Til svenske medier skriver hun først og fremmest om arbejdsliv.  

Artiklen er oversat for KVINFO af Niels Bak Henriksen, inklusiv citater fra bogen.

Men der findes også dem, som mener, at det er et frivilligt valg at prostituere sig.

”Det er vigtigt at anerkende, at vi har individer, som påstår, at de sælger sex af egen fri vilje, og at det er deres eget valg. Dem må vi respektere og lytte til og jeg har fuld forståelse for at de oplever at den svenske sexkøbslov ikke er god for dem. Men vi må ikke glemme, at det er en lille, lille gruppe, som får ret meget taletid, og som vil gøre sig til talspersoner for alle prostituerede, også for det store flertal af kvinderne, som er ofre for menneskehandel og organiseret prostitution.”

Denne store gruppe lever en tilværelse ikke bare præget af frygt, men også af skam og tvang, hvilket gør det umuligt at sidde i studiet i et tv-program og berette om sin tilværelse. Eller skrive et debatindlæg om, hvordan det er at leve i skyggen af det liv vi andre lever. Kvinden, som sælger sin krop på en gade eller en kirkegård, i en lejlighed eller hotelværelse vover sjældent at stille sig frem i offentligheden. Det er derfor vigtigt, at vi først og fremmest har en lovgivning, som beskytter dem, som lider, og ikke gør det lettere for dem, som siger de har det fint med prostitution.”

En anden måde at udtrykke problematikken på er det svar som en prostitueret kvinde gav til en journalist: ”Politiets prostitutionsgruppe er skidt for mine forretninger, men den er god for mig.”

Ændret indstilling

I Sverige har indstillingen til sexkøbsloven forandret sig bredt i befolkningen. Simon Häggström tror, at spillefilm og bøger som skildrer prostitutionen og menneskehandel har bidraget til det skift sammen med beretninger som hans egen – det vil sige fra folk som arbejder blandt de prostituerede.

”I dag ville en svensk fyr, som i kliken nede på kroen siger ’Jeg købte en luder i dag’, blive mødt med ’Hvad? Kan du ikke få sex uden at skulle betale?’, mens et fodboldhold i Tyskland kan gå på bordel sammen, når de har vundet en kamp. Når en betjent i Prostitutionsgruppen siger, at ni ud af ti udenlandske kvinder i prostitution er ofre for menneskehandel, så forstår de fleste, hvad det indebærer.”