Når skuespillere skifter køn på scenen kan det både prikke til kønsstereotyper og videreføre dem. Med en ny særudstilling om folkekære figurer med et andet køn end skuespilleren, de bliver spillet af, vil revymuseet sætte fokus på crossdressing i morskabsteatret.

Han griber ud efter den blonde, pageklippede paryk og svinger nonchalant en rød fjerboa rundt om halsen.

”Sådan! Det ser da meget godt ud,” konstaterer Christian Groes, der er kønsforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Kultur – og sprogmødestudier på Roskilde universitet.

De højhælede sko, der sammen med andre beklædningsgenstande er til rådighed som en del af udstillingen, kan han ikke klemme sine fødder ned i. Men forvandlingen er der alligevel. KVINFO har sat ham i stævne for at tale om crossdressing i morskabsteatret på Revymuseet, hvor særudstillingen ”Hvem har buskerne på?” kan ses året ud.

Udstillingen sætter netop fokus på crossdressing – når kvinder klæder sig ud som mænd og omvendt. For på revymuseet har man besluttet sig for at se nærmere på det arbejde og den kunstneriske proces, der ligger hos de skuespillere, som vælger at skabe og arbejde intenst med en karakter af det modsatte køn. Samtidig er håbet, at publikum også vil reflektere over kønsfremstillinger og alt det, der ligger bag latteren. Det fortæller Rikke Rottensten, der er museumsdirektør på revymuseet.

”Crossdressing inden for teatret går helt tilbage til de gamle grækere, og mange kender det fra Shakespeares tid. Det er fortsat op gennem historien, og i dag er det stadig meget aktuelt med rigtig mange gode eksempler på figurer, der er afholdte i dansk kulturliv. Vi går ikke til det med et kønsforskningsperspektiv, men vi vil gerne have, at udstillingen sætter tanker i gang,” siger hun.

Folkekære figurer

Udstillingens centrale figurer

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm – seniorkorrespondent og nyhedsoplæser i Den Korte Radioavis på Radio24syv – et dagligt nyhedssatireprogram. Kirsten Birgit er ikke en traditionel dansk korrespondent, men læner sig mere op ad den amerikanske tradition for værter med holdninger. Spilles af satiriker og skuespiller Frederik Cilius Jørgensen.

Carsten og Helge – To  højrøstede og ølglade venner, som skuespillerne Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt har bragt til live i mange sammenhænge gennem årene. Carsten og Helge har blandt andet optrådt i de to shows »Latterens Lange Arm«(1996) og»Live i Kongeriget«(1998).

Else – er gift med den undertrykkende og livstrætte Erik. Else har – med skuespilleren Rasmus Botoft indeni – optrådt i mange sammenhænge på TV og scene. Hun har blandt andet været en del af  »Rytteriet« (2010) på DR og »Rytteriet Live« på Bellevue Teatret (2011).

Prepen – Akademikeren Prepen har skuespilleren Mette Horn skabt forskellige udgaver af i mange sammenhænge. Han har blandt andet indgået i satireprogrammerne »Er du skidt skat?«(2003) og »Fjernsyn for voksne«(2004) og i andre sammenhænge, hvor Mette Horn har optrådt live.

De centrale figurer i udstillingen er de folkekære karakterer Kirsten Birgit, vakt til live af Frederik Cilius Jørgensen, Else, der spilles af Rasmus Botoft, Prepen, som Mette A. Horn har skabt, og vennerne Carsten og Helge, som Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt står bag. Karakterer, som danskere i tusindvis har grinet af år efter år, når figurerne har udfoldet sig på tv, i radioen og på revyscenen.

I valget af karakterer var det et krav, at det skulle være nogle figurer, som skuespillerne havde arbejdet med gennem flere år, fortæller Rikke Rottensten. Desuden har ønsket været, at figurerne skulle repræsentere forskellige mande- og kvindetyper. Mens Else for eksempel er spagfærdig og nærmest selvudslettende, er Kirsten Birgit slagkraftig og dominerende. Og den lidt sørgelige, bedrevidende akademiker Prepen står i kontrast til Helge og Carsten, der er brovtende og højtråbende.

For Rikke Rottensten at se repræsenterer figurerne til en vis grad kønsstereotyper, men samtidig oplever hun, at skuespillerne har en stor kærlighed til rollerne, ligesom karikaturer generelt er vigtige inden for revygenren og komikken, fordi publikum hurtigt skal kunne afkode, hvad der foregår på scenen.

”Vi besluttede med det samme, at der skulle være flere typer af mennesker, så publikum måske kan læse sig ind i en af dem. Der skulle spilles på modsætningerne mellem de forskellige karakterer for at nå en bred gruppe af publikummer. Jeg synes, at skuespillerne arbejder meget tilbundsgående med rollerne og har en stor kærlighed til dem, men når der er kort tid til at etablere et nummer på en scene, vil der ofte være stereotype træk,” siger hun.

Stereotype crossdressere er problematiske

Christian Groes medgiver, at det kan være svært at få en lige så stor del af danskerne til at grine, hvis man skaber mere komplicerede figurer, og han hilser udstillingen velkommen. Samtidig fremhæver han, at der ligger en del problematikker forbundet med, at det er stereotype mande- og kvindetyper, der går igen på scenen inden for komikken. Han håber, at karakterne kan prikke lidt til nogle fastlåste mønstre hos kønnene. Om det lykkes afhænger fuldstændig af skuespillernes formål med at fremføre karakterne, mener han.

”Hvis det er at gøre grin med en kønsstereotyp, kan det måske løsne op for ideerne om, hvad man kan, og hvordan man kan tillade sig at se ud som kvinde eller mand. Derudover kan det måske give anledning til at tale sammen på tværs af kønnene om nogle problematikker, og måske endda inspirere nogle til at tænke på andre måder,” siger han.

Christian Groes mener dog ikke, at den form for crossdressing, der decideret bryder med fastlåste kønsstereotyper, foregår ret ofte i revygenren, men at man snarere skal spejde mod avantgarde-teatret for at finde mere banebrydende brud med kønsnormer.

”I revygenren kan man godt opleve, at et bestemt køn eller en bestemt kvinde- eller mandetype bliver latterliggjort, og derfor bliver man også nødt til at tale om bagsiden af de udstillede karakterers popularitet,” siger han.

Mangfoldighed eller mobning?

Cross-dressing

Som begreb dækker crossdressing over en handlemåde eller en opførsel, hvor et køn uden at lægge noget bestemt til grund for det, iklæder sig det tøj, der associeres med det modsatte køn. I modsætning til transvestisme betegnes det altså ikke nødvendigvis som en trang til at gå i det modsatte køns tøj. Nogle folk forbinder automatisk crossdressing med homoseksualitet eller andre seksuelle tilbøjeligheder, men begrebet selv indikerer ikke disse motiver.

Kendte eksempler på crossdressing i populærkulturen er fx:
Charles tante
Mrs. Doubtfire
Monty Pyhtons tv-shows
Some like it hot

De afholdte crossdressing-figurer i dansk kulturliv giver altså anledning til både gode og dårlige tendenser.

”Man kan godt diskutere karakterernes berettigelse og konsekvensen af deres eksistens, fordi både de kvindetyper og mandetyper, der bliver gjort grin med, er svage eller udsatte i forvejen. At de findes og er så populære kan gøre utroligt mange ting – fra at løsne op, skabe tolerance og mangfoldighed til at bekræfte og forstærke kønsstereotyper eller tendere mobning af et bestemt samfundslag,” siger Christian Groes.

Om en figur gør det ene eller det andet, er der imidlertid ikke et enkelt svar på. Selvom man godt kan pege på Rasmus Botofts’ Else som svag og Carsten og Helge som tabermænd, er det individuelt, hvordan den enkelte publikum bliver påvirket af det, tilføjer Christian Groes.

”Det er fint, hvis man får et godt grin. Men samtidig håber jeg, at udstillingen kan skabe en eftertænksomhed i forhold til de muligheder, der er for at spille andre roller som mand, kvinde eller noget midt imellem i det virkelige liv. Folk kunne overveje det skisma, der ligger i, at karikaturerne på den ene side kan være frisættende, men på den anden side kan være udtryk for hån eller bidrage til at fastholde stereotyper, som man måske burde forsøge at bryde med, men nogle gange risikerer bare at videreføre,” siger han.

Crossdressing har mange år på bagen

Ligesom Rikke Rottensten påpeger Christian Groes også, at crossdressing fænomenet ikke er noget, der er opstået i takt med, at figurer er bragt til live af nutidens skuespillere. Crossdressing har nemlig en lang og rig historie på bagen og er foregået i mange samfund.

Cross-dressing forekommer blandt andet i græsk, nordisk og hinduistisk mytologi, i Bibelen, hos Shakespeare og i japansk teater. Crossdressing er altså langt fra blot et fænomen, der optræder i komikkens verden, men er blevet brugt som plottet i adskillige bøger, film og teaterstykker. Men hvordan kan det være, det bliver ved med at være sjovt?

En mulig forklaring er, at  kønsidentiteten ligger så dybt i os, at det stadig har en form for chock-effekt, når nogen bryder med den mindste norm for kønslig adfærd eller påklædning, mener Christian Groes.

”Når vi ser en, der crossdresser i komikken, kan det løsne op for en underliggende angst i en selv for at være noget andet end det, man er. Eller det kan gøre, at man erkender, at man både har kvindelige og mandlige sider. Her er humor angstens tætte familiemedlem – det er en måde at kapere noget, der dybest set gør os utrygge, hvilket er forløsende,” siger han og uddyber med, at humor i det hele taget ofte handler om at overskride grænser.

Virkelighedens crossdressere kæmper en daglig kamp

Om forfatterne

Lea Holtze og Louise Graa er begge uddannede journalister fra Roskilde Universitet. Louise Graa har studeret kønsstudier i Lund, og sammen har de skrevet speciale om køn i portrætinterview. Desuden skriver de ofte om køn i en bred vifte af dag-, fagbade og magasiner. 

Mens de fleste i dag – i hvert fald på overfladen – har det fint med crossdressing på en scene, er det samme langt fra tilfældet i virkeligheden, understreger Christian Groes. For når det kommer til virkelighedens crossdressere, er vi ikke blevet mere rummelige.

”Det er vigtigt at skelne mellem dem, der leger midlertidigt med crossdressing på scenen, og dem, der gør det uden for en scene hver dag. Både sociologisk og kriminologisk kan man konstatere, at hån, spot og overfald på blandt andre crossdressere og transvestitter ikke er mindsket, og at de er en ekstremt udsat gruppe,” siger han.

For Christian Groes at se er det ikke det store, en mandlig skuespiller sætter på spil, når han klæder sig ud på en scene. Det var det engang, for eksempel for Jack Lemon i Some Like It Hot, der i den grad chokerede ved at iklæde sig kvindeklæder.

”I dag er det den mand, der går rundt på Vesterbro i dametøj, der udsætter sig selv for hån og fare hver eneste dag,” siger han.

Skuespillere skal sætte mere på spil

Stod det til Christian Groes, måtte komikkens crossdressere gerne gå skridtet videre i retning af karakterer, der bryder med kønsstereotyper. Han har ikke en opskrift på, hvordan det skulle lade sig gøre at skabe en figur, som både er morsom for en bred befolkning og i højere grad bryder med kønsstereotyper end de figurer, vi allerede kender. Han har dog to bud:

”For det første kunne jeg godt savne, at crossdressere i komikken gjorde mere grin med autoriteter og mindre med hr. og fru Jensen. Det findes selvfølgelig i revyer, men det ville være dejligt med en blivende figur ligesom dem fra udstillingen,” siger han og fortsætter:

”For det andet ville det være rigtig interessant, hvis der var en skuespiller, der prøvede crossdressing af ude i det virkelige liv og så først derefter kom tilbage og spillede sin karakter på scenen. Der kunne vedkommende så joke med alle de små misforståelser og skøre situationer, man kan komme ud for som crossdresser.”

Men ville den brede befolkning synes, det var sjovt?

”Måske ikke i første omgang, fordi det ville gøre os lidt utrygge. Men jeg tror, det kunne skabe en forløsning, så vi kan komme lidt videre fra de gængse stereotyper. Vi kan godt være lidt efter humoren og sige, at den har et stort potentiale, men at det i det her tilfælde er vigtigt, at vi ikke griner af, men med folk,” slutter han.