Dukke- og Star Wars hjørner og lyserøde sy- og grønblå computerrum. Selvom om køn ikke umiddelbart optræder på danske pædagogers dagsorden, er køn alligevel blevet en selvfølgelig og legitim måde at organisere børnelivet på i de danske børnehaver, viser undersøgelse.FORUM ser nærmere på kønnets betydning i den pædagogiske praksis - et emne der igen stikker hovedet frem i den offentlige debat.

For nylig holdt den integrerede institution Blikfang på Christianshavn i København fødselsdag for en af børnehavens piger. Bordet var dækket festligt med lækkerier og prinsesseservietter. Men anretningen fik børnehavens leder til at stoppe op, da hun gik forbi rummet: Hvorfor havde børnehaven egentlig valgt at dække op med prinsesseservietter?

Episoden mindede Blikfangs leder, Pia Randa-Boldt, om, at hun og hendes kolleger som professionelle fagfolk skal være opmærksomme på, hvad køn betyder i deres dagligdag og pædagogiske praksis. En opmærksomhed hun har fået i kølvandet på, at institutionen for et par år siden valgte at dedikere en forældreaften til oplæg og diskussion om køn i pædagogik.

- Vi havde fået nogle forespørgsler fra forældre om emnet. Men også i personalegruppen havde vi selv gjort os nogle overvejelser om, hvorfor det fx altid var pigerne i børnehaven, der kom med i køkkenet for at skære brød og rette an til fællesspisningen - og som fik ros for det. Og omvendt hvorfor det typisk var drengene, der blev irettesat for at være for vilde, fortæller Pia Randa-Boldt.

Initiativet ville sikkert falde i god jord hos den danske ligestillingsminister. I foråret udsendte ligestillingsafdelingen nemlig en inspirations-guide og en børnebog til børnehaver og børnehavepædagoger i hele Danmark om temaet køn i pædagogik. Anledningen var en ny undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) havde lavet for ligestillingsafdelingen gennem efteråret 2007 og foråret 2008. Undersøgelsen Flere end to slags børn - en rapport om køn og ligestilling i børnehaven byggede på observationer af den pædagogiske praksis i tre børnehaver i Danmark, og den viste, at stereotype forestillinger om de to køn spiller en betydelig rolle i børns og voksnes dagligdag i danske daginstitutioner - lige fra farvelægning af aktivitetsrum til børns leg.

- Hvordan kan en kommune i Danmark i 2008 indvie en helt ny fritidsordning, hvor syrummet er malet lyserødt og computerrummet er malet grønblåt? For mig at se kunne man lige så godt have sat et skilt op med "adgang forbudt for drenge" og "adgang forbudt for piger". Det er ikke bare ærgerligt. Det er dumt. Og det fortæller mig, at der er et stykke vej igen, før vi kan tale om reel ligestilling, udtalte ligestillingsminister Karen Jespersen i en pressemeddelelse, da rapporten, børnebogen og en inspirations-guide blev offentliggjort.

 

Dukke- og Star Wars hjørner

Ligestillingsafdelingens initiativ satte sin finger på et tilsyneladende ømt punkt. For selvom køn ikke er begreb, vi normalt forbinder ret meget med børnehavebørn - eller vuggestuebørn for den sags skyld - så viste rapporten som sagt, at køn i praksis betyder rigtig meget ude i de mindste danskeres hverdag i dagtilbuddene.

- Køn praktiseres i stor stil i daginstitutionerne, og køn er hele tiden på spil. Køn legitimerer, hvordan børnehavelivet er organiseret: Drengene vil som oftest ikke holde pigerne i hånden. Drengene og pigerne vil lege hver for sig. Det snakker de selv om, men det bliver også understøttet af de tilbud, der er i daginstitutionerne. Forstået på den måde at det pædagogiske personale selv reproducerer køn som en kategori, det tilsyneladende er rimeligt at sortere på baggrund af: Drengene er én slags og pigerne er en anden slags, siger Jette Kofoed, lektor på Institut for Læring på DPU og medforfatter til rapporten.

Et eksempel er den lille pige i børnehaven, der melder sig, da der skal spilles fodbold, og pædagogen efterlyser en målmand. "Nå, så du er målmandens kæreste," siger pædagogen. "Nej, jeg er en målpige," insisterer barnet.

Et andet eksempel er børnehaven, hvor man indretter henholdsvis et dukkehjørne og et Star Wars hjørne.

 

Fra smukke til sure krukke

Endelig er der måden, børn bliver mødt på, når de tropper op i børnehaven. De fleste småbørnsforældre ville kunne genkende det, at deres pigebørn ofte får spontane kommentarer fra pædagoger om deres tøj eller udseende, mens drengebørn ikke får samme respons. Denne verbale forskel på piger og drenge er en af årsagerne til, at et privat initiativ til større kønsbevidsthed i daginstitutionerne har set dagens lys - Feministiskeforaeldre.dk.

- Da vores datter startede i vuggestue fik hun hurtigt kælenavnet "Lille Smukke." Det blev hun kaldt fra det øjeblik, hun kom ind af døren. Det ændrede sig så og blev til "Lille Krukke", fordi en af pædagogerne mente, at hun havde et spil, hvor hun var sur. Og det blev jeg nødt til at påtale. For mig er det et uheldigt og kønnet ord, fortæller Anja Majbritt Brygmann, en af initiativtagerne til Feministiskeforaeldre.dk:

- En anden pige i vuggestuen blev kaldt "Lille Frøken Grådig", fordi hun elskede mad, mens en lille dreng, der sad ved siden af og ikke ville drikke af sin kop, fik at vide, at han tog 'tøseslurke'. Det handler om køn for mig. Piger skal holde igen og må ikke proppe sig med mad, mens drenge skal tage for sig - også selvom de ikke har lyst til det.

Feministiskeforaeldre.dk er blot ét af flere initiativer, der gennem den seneste tid er kommet til med det erklærede formål at sætte køn på dagsordenen i de danske vuggestuer og børnehaver.

Ligestillingsministerens ønske om at prikke til de traditionelle kønsforestillinger i de danske børnehaver har altså gode forudsætninger for at vinde gehør. Især hos dem, der i forvejen synes, at køn er et område, pædagoger i børnehaverne bør beskæftige sig med. Men hvor mange ude i virkelighedens stressede børnehavehverdag synes egentlig det? Er køn et hot emne?

 

Køn uden omtanke

I et forsøg på få et svar har FORUM gennemgået års-, virksomheds- og læreplaner for alle 469 daginstitutioner for børn, der findes på Københavns Kommunes hjemmeside for at finde ud af, hvor mange af de københavnske vuggestuer og børnehaver, der officielt beskæftiger sig med køn.

Alle daginstitutioner i Danmark skal udarbejde læreplaner, hvor de gør rede for hvilke pædagogiske principper, de arbejder ud fra, og hvordan de i praksis arbejder med at opfylde de mål for læring og udvikling, som er fastsat i lov om social services bestemmelser om pædagogiske læreplaner: Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer), sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier.

Derudover må alle børnehaver og vuggestuer supplere med andre temaer, de finder vigtige for børns læring og udvikling. Der er med andre ord vide rammer for også at beskæftige sig med køn, når man som daginstitution skal fastlægge, hvad man i sit pædagogiske arbejde vil fokusere på, men køn er ikke et tema, der er særligt entydigt, viser FORUMS gennemgang.

122 af de københavnske daginstitutioner havde ikke tilgængelige årsplaner på Københavns Kommunes hjemmeside eller på deres egen hjemmeside, så det vides ikke, hvorvidt de beskæftiger sig med køn. Blandt de resterende 347 institutioner nævnte 118 ordet 'køn' i deres planer.

Målt i tal betyder dette, at køn faktisk optræder i mange københavnske daginstitutioners virkelighed - omkring 40 procent. Til gengæld viser en nærlæsning af disse 40 procent, at 'køn' er en temmelig blandet landhandel.

Langt de fleste daginstitutioner som har køn med i læreplanen, konstaterer blot, at børnene "leger på tværs af køn og stuer", eller at de selv har iværksat kønsopdelte aktiviteter for børnene - typisk ture ud af huset, hvor man går i rene drenge eller pigegrupper. De færreste institutioner uddyber hverken hvorfor samvær henholdsvis på tværs af køn eller - modsat - hvorfor samvær kun med det ene køn er en pædagogisk praksis, de har valgt.

Mange af institutionerne bruger køn som et af flere elementer i deres beskrivelse af, hvordan de støtter op om børns relationer til hinanden, og nogle slår fast, at man i deres børnehave ikke er begrænset af sit køn, når der skal leges: "for eksempel leger drengene med dukker og pigerne med sværd. Eller drenge og piger finder en fælles leg; ofte mor, far og børn i dukkekrogen," som en institution skriver.

Hvordan det pædagogiske personale selv møder børnene som kønnede væsener - fx sprogligt som i tilfældet med den "Lille Smukke" som blev til "Lille Krukke" - er der næsten ingen omtale af i læreplanerne. 25 institutioner gør sig dog overvejelser om, at personalegruppen har en overvægt af kvinder, hvorfor man eksempelvis tilstræber at få en større kønslighed i personalegruppen.

 

Flere roller til piger og drenge

FORUMS undersøgelse stemmer godt overens med det billede, Jette Kofoed har af køn i de danske dagsinstitutioner. Det findes. Men man tænker ikke ret meget over, hvordan det findes.

- Selvom der ikke står meget om køn i daginstitutionernes læreplaner, betyder det ikke, at køn er uden betydning. Vores undersøgelse viser som sagt, at køn er enormt vigtigt i daginstitutionerne, og at man organiserer legen og det pædagogiske arbejde efter køn. Problemet er, at man ikke er opmærksom på det og ikke reflekterer over det. Man forventer, at der er en overensstemmelse mellem kropstegn og social adfærd, og det er problematisk i den forstand, at forventningerne reproducerer nogle meget stramme kønskategorier - og at de reproduceres uden, at man sætter spørgsmålstegn ved det, siger hun.

Problemet er ifølge Jette Kofoed, at de stramme kategorier betyder, at kun nogle børn anerkendes.

- Der er ikke noget galt med at være lyserød pige eller dreng i camouflagebukser. Men det er et problem, hvis andre positioner - eller roller - ikke får legitimitet. Når en position som fx den lyserøde pige har legitimitet, så har den anerkendelse. Så godkender og anerkender de andre omkring barnet, at det er en måde, man gerne må være på, og det er behageligt. Modsat skaber det ubehag at være i en position og rolle, som ikke har legitimitet og ikke anerkendes. Det ubehag efterlader man det enkelte barn med, hvis ikke man tager stilling til, hvordan repertoiret af roller kunne udvides, så det bliver legitimt at være flere forskellige slags, og der har de voksne et ansvar.

Hvis pædagoger i de danske børnehaver og vuggestuer var mere opmærksomme på, hvordan og hvorfor køn optræder i den pædagogiske praksis, ville de med andre ord give større spillerum til, at børn kunne være, som de er eller gerne vil være.

- Det får konsekvenser for børnelivet i institutionen, hvis man som pige gerne vil lege med Star Wars, men ikke kan gå derover, fordi man bliver udpeget som den forkerte. Det kan være svært at være pige og gå over til Star Wars hjørnet, fordi det er en anden bevægelse, du skal lave, og fordi du skal svare på spørgsmål, hvis du går derover. Eller fordi den eneste måde at komme derover på er at gå igennem den heteroseksuelle matrix, som man kun kan gøre, hvis man er kæreste med Karl, siger Jette Kofoed.

Hun understreger, at kritikken ikke skal ses som en udpegning af personlige fejl og mangler hos den enkelte pædagog, der indretter legehjørner eller eksempelvis foreslår en pige, der gerne vil være målmand, at hun er målmandens kæreste. Men at det handler om indgroede strukturer.

- De voksne kan spille en rolle ved at være bevidste og opmærksomme på, at deres uddeling af anerkendelse har betydning for, hvad børnene føler sig anerkendt ved. De kunne fx arbejde med at finde på aktiviteter, der ikke adskiller på køn. Frem for at sige juhu til festkjolen, som pigen har på, når hun kommer i børnehave, kunne man også kommentere hende, der har baggy bukser på eller hængerøv.

 

Nyt fokus vinder frem

Selvom de danske pædagoger ikke reflekterer ret meget over køn, er spørgsmålet om køn i børnehaver langt fra et usynligt emne i Danmark. Op igennem 1990'erne var den herskende opfattelse, at det var et problem, at de danske daginstitutioner havde en overvægt af kvindelige pædagoger.

Det viste bl.a. en analyse af artikler i pædagogernes fagbladBørn&Unge fra 1988-2000. Bag analysen stod Monica Schrøder, lektor på UC Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense, som forsker i køn og pædagogik. Hun undersøgte i 2003, hvordan Børn&Ungehavde behandlet spørgsmålet om mænd i daginstitutioner over en 12-årig periode.

Analysen viste, at pædagogernes blad i stor stil havde reproduceret tunge kønsklicheer, hvor mandlige pædagoger blev fremhævet som "vilde, spændende, stærke, romantiserede, dramatiske og endog sexede hankønsvæsener med stor maskulin udstråling," mens kvindelige pædagoger fik betegnelser som "tante-orienterede" og "kaos-angste". Sideløbende bragte bladet problematiserende artikler om den såkaldte feminisering af drenges opvækst. Analysen blev publiceret i antologien Mænd og Omsorg.

Senere har interessen for børn og køn koncentreret sig om, hvordan køn spiller en rolle i folkeskolen. I medierne er der fx blevet stillet skarpt på 'de stille piger' og 'de stakkels drenge' i dagens folkeskolekultur - ofte koblet på et fremtidsblik på, hvordan de stille og de stakkels senere klarede sig i uddannelsessystemet. Først var der bekymringen for, at piger ikke gad naturfag, IT og teknologi, så kom bekymringen om, at drenge faldt ud af den almene dannelsesinstitution gymnasiet, og som følge heraf videregående fag som jura og medicin hvor piger nu er i overtal. En forklaring, der er gået igen i debatten har været påstanden om, at det danske skole- og uddannelsessystem er blevet feminiseret: Mange kvindelige lærere og en feminin skolekultur har hægtet drengene af, så de nu klarer sig dårligere end pigerne, får lavere karakterer og i stigende grad helt falder ud af uddannelsessystemet, fordi det ikke er tilpasset drenge.

Denne teori rækker også ned på børnehaveniveau.

- Måske skal den kønsmæssige skævhed spores helt ned i børnehaver og vuggestuer med deres voldsomme overvægt af kvindelige medarbejdere, lyder det eksempelvis fra Jakob Lange, studiechef ved Københavns Universitet, i en kommentar om drenges fravær i ungdomsuddannelserne i Dagbladet Politiken d. 26. oktober.

 

 

Chiller i puderummet uden at være kærester

I dag har fokus på køn i børnehøjde fået nye dimensioner. Selvom man stadig - som Jakob Lange - taler om kønsbalance i personalesammensætningen i daginstitutionerne, er fokus tilsyneladende ved at skifte mod en mere mangfoldighedspræget kønsopfattelse. Her er det ikke den voksne pædagog, der - i kraft af sit køn - står i centrum, men barnets muligheder for at udfolde sig - trods sit køn.

- Piger skal have lov til at klæde sig ud som prinsesser og lege far, mor og børn, hvis de gerne vil, og drenge skal have lov til at lege Spiderman og spille fodbold. Men det skal også være en mulighed for dem at gøre det modsatte. Det vigtige er, at man ikke per automatik har en forventning om eller opfordrer til, at piger og drenge på grund af deres køn leger bestemte lege eller indtager bestemte roller, som Karen Jespersen sagde, da hun udsendte sin guide til pædagoger i børnehaverne.

Samme pointe lyder i en kommentar i Dagbladet Information, hvor skribenten Camilla Tved sætter spørgsmålstegn ved de uskrevne regler om børns kønsidentitet, der findes i børnehaver landet over. En regel hedder fx, at drenge ikke må klæde sig ud i prinsessekjoler fra udklædningskassen, fordi det kan forvirre deres kønsidentitet. De skulle nødig blive homo-agtige, hævder hun.

- Det er aldrig, aldrig for tidligt at blive heteroseksuel. Derfor bliver enhver tæt kontakt mellem de to køn da også begejstret udskreget til at være et kæreste-forhold, også selvom Anton og Anna måske bare synes, det var hyggeligt at chille lidt i puderummet, skriver Camilla Tved i Information d. 26. september.

 

Pædagoger taler forskelligt til drenge og piger

Den nye interesse for små piger og drenges vilkår i den pædagogiske verden blev for alvor født, da den svenske børnehaveleder og forfatter Kajsa Wahlström i bogen Piger, Drenge og Pædagoger - ligestillingspædagogik i praksis fra 2005 plæderede for, at man skulle skabe en egentlig ligestillingspædagogik i daginstitutioner. Wahlström havde empirien med sig. På baggrund af sin lange erfaring som både pædagog og leder af en svensk børnehave havde hun selv erfaret, hvordan den pædagogiske praksis i børnehaver i Sverige forskelsbehandlede drenge og piger. Gennem et par år videofilmede Wahlström og hendes medarbejdere dagligdagen i to børnehaver. Fokus var på pædagogen, hvor man observerede hinandens kropssprog, stemmeføring og samtaler med børnene. Resultatet viste, at pædagogerne talte forskelligt med og til piger og drenge.

- Vi talte om relationer med pigerne og om udseende og hjælpsomhed og ofte brugte vi lange sætninger og ord. Til drengene sagde vi: "Gå ud!", "Stop nu!", "Ti stille!" De fik altid kun to ord og mange reprimander, fortæller Wahlström i et interview med Børn&Unge i 2006.

De svenske erfaringer vakte opsigt i Danmark, hvor Børn&Ungesamlede bolden op og satte fokus på temaet køn og pædagogik. I 2006 foretog bladet en rundringning til ti af landets daværende pædagogseminarier for at finde ud af, hvordan landets kommende pædagoger havde det med køn og pædagogik. Rundringningen viste, at der generelt ikke blev undervist i køn, ligestilling eller kønsroller.

Det fik dengang Monica Schrøder til igen at efterlyse mere debat blandt studerende og lærere om, hvordan de selv var med til at reproducere kønstereotyper blandt børnene.

Så hvordan ser situationen på de danske pædagogseminarier ud nu - et par år og en officiel ligestillingsguide til børnehaverne senere?

Monica Schrøder har på FORUMS foranledning spurgt sine 40 undervisende kolleger om, hvordan deres erfaringer med undervisning i køn i pædagogik ser ud i år 2008. Seks svarede tilbage - tre var pædagogiklærere.

- Køn og ligestilling er fortsat ikke en del af pensum eller studieordningen på uddannelsen, men nogle undervisere har på eget initiativ taget emnet op - flere end i 2003, fortæller hun.

En arbejder fx med køn og sprog, en anden har gennemgået Kajsa Wahlströms undersøgelse med de studerende, andre har haft fokus på kroppen og hjerneforskning.

Til gengæld melder underviserne om, at der er interesse for temaet fra nogle af de studerende og at et fåtal - typisk kvindelige studerende - skriver opgaver om køn i pædagogik. Men temaet går måske for tæt på nogle af de studerende, der efterfølgende vælger at afvise faglitteraturens dokumentation. Monica Schrøder har selv haft et studieforløb, hvor hun gennemgik Kajsa Wahlströms bog med de studerende.

- De troede simpelthen ikke på de resultater og iagttagelser, Wahlström kom frem til. De mente ikke, det kunne være rigtigt. Den samme oplevelse har en af mine kolleger haft; de studerende kan ikke rigtig se, at det er et problem, et pædagogisk tema - eller at det har noget med dem at gøre.

 

 

Ny efterspørgsel

Manglen på interesse for temaet køn i pædagogik rækker ud over skolebænken. Heller ikke hos de uddannede pædagoger er der synderlig interesse for at lære noget om emnet.

- Jeg har udbudt kurser i køn og pædagogik og har været inviteret til konferencer herom bl.a. sammen med kønsforsker Jan Kampmann, men de blev aflyst på grund af for få tilmeldinger, siger Monica Schrøder.

I stedet kredser interessen sig om kurser, hvor pædagoger eksempelvis kan få input til, hvordan de arbejder med pædagogiske læreplaner eller kvalitetssikring, fortæller hun.
- Det er det, krudtet bliver brugt på: Dokumentation - for det er, hvad pædagogerne hele tiden får besked på, at de skal være gode til.

De danske pædagoger er hårdt pressede af krav om eksempelvis at skulle beskrive og dokumentere, hvordan de lever op til servicelovens bestemmelser om den pædagogiske praksis. Dertil kommer de seneste par års tilbagevendende trusler om nedskæringer på dagsinstitutionsområdet i de danske kommuner. Men selvom pædagogerne har travlt, og der ingen officielle krav er om, at pædagogstuderende skal beskæftige sig med køn - eller at børnehaver og vuggestuer inddrager køn i den pædagogiske praksis - så vil fremtiden måske tvinge dem til at begynde at se på temaet.

Nye vinde er måske ved at blæse ind over landet, for i marts 2008 blev Netværket for køn i pædagogik stiftet i København. Formålet med netværket er netop at skabe øget bevidsthed om den kønnede dagligdag i pædagogisk arbejde med børn, unge og voksne. Netværket består af lærere, lærerstuderende, pædagoger, pædagogstuderende, kønsforskere, sociologer, socialrådgivere og jordemødre.

- Vi ønsker os et mere kulturelt fokus på køn end det, der er det fremherskende fx i skoledebatten. Her taler man meget om hjerneforskning og biologiske forskelle på drenge og piger. Vi mener, køn er vigtigt helt fra vuggestue- og børnehaveniveau, fordi det er her, normerne for at være drenge og piger bliver grundlagt. Det handler ikke bare om det enkelte barn, men også om, hvordan samfundet og det kønsopdelte arbejdsmarked skabes ud fra netop de normer, siger Lisa Rasmussen, studerende på Pædagogik og Kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitetscenter (RUC) og medlem af netværket.

Fra politisk side barsler Enhedslisten i øjeblikket med et forslag til en lovpakke, der skal gøre kønsteori obligatorisk på uddannelserne for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker.

Og så er der forældrene. Hvis først de - som kunder i daginstitutionsbutikken - begynder at efterspørge mere fokus på køn, må institutionerne overveje at fylde nye varer på hylderne. Det mener i hvert fald Anja Majbritt Brygmann fra Feministiskeforaeldre.dk, som opfordrer alle forældre til at være kritiske forbrugere, når de vælger vuggestuer og børnehaver.

- Spørg til hvilke bøger, de læser i institutionen - hvem handler de om? Hvilke udklædningsmuligheder findes der? Senere kan man som forælder få indflydelse via forældrebestyrelsen eller foreslå oplæg om køn, siger Anja Majbritt Brygmann.

At forældre kan rykke ved daginstitutionerne oplevede lederen af Blikfang på Christianshavn. Efter otte år som daginstitutionsleder oplever Pia Randa-Boldt nu en forældregeneration, der gerne vil have køn på dagsordenen - og ikke tøver med at sige det højt.

- De følger med i medierne og sender mails, rapporter og kommer med opfordringer til oplæg, både i og udenfor forældrebestyrelsen, fortæller hun.

Derfor overvejer Blikfang nu at tage bolden op og vælge køn som fokusområde i institutionens virksomhedsplan fremover.