http://bit.ly/1ByfvDR
Omfattende forskning går i dybden med, hvordan nordiske mænd praktiserer faderskabet, og hvordan de nordiske lande understøtter mænds muligheder for at være aktive fædre. Bogen "Fatherhood in the Nordic Welfare States" bekræfter, at Danmark ligger bagerst i det nordiske felt. KVINFO har talt med professor Tine Rostgaard, medforfatter og den ene af bogens to redaktører.

Læs mere

Faktaboks

Bogens temaer:

1. Fædre, familie og familiepolitikker

2. Fædres hverdag - kultur, arbejde og omsorg

3. Konstruktionen af farrollen i forskellige familiekonstellationer

4. Den aktive far og politikker for betalt orlov

5. Internationale refleksioner over bogens resultater

Bidragende danske forskere:

Tine Rostgaard, Aalborg Universitet

Rasmus Juul Mølberg, Aalborg Universitet

Lotte Bloksgaard, Aalborg Universitet

Steen Baagøe Nielsen, Roskilde Universitet, RUC

Allan Westerling, Roskilde Universitet, RUC

Mai Heide Ottosen, SFI

Mette Lausten, SFI.

Anika Liversage, SFI

Redaktører:

Tine Rostgaard og Guðný Björk Eydal

Policy Press, Bristol University

Fædrekvoten og Danmark

1984: 2 ugers orlov til far sammen med mor i forbindelse med fødslen

1994: Børnepasningsorlov

1998: 2 ugers øremærket fædreorlov i uge 25 og 26

2002: Den øremærkede fædreorlov afskaffes. Den samlede orlovsperiode udvides til 52 uger

2003: Finanssektoren indfører som de første en fædrekvote i overenskomsten

2011: Øremærket barsel til far i regeringsgrundlaget for SRSF-regeringen

2013: SRSF-regeringen dropper øremærket barsel til far

Læs mere om barselsorlovens danske historie

Se KVINFOs tema om barsel og ligestilling

Læs mere om bogen

Danmark indtager jumbopladsen blandt de nordiske lande, når det gælder fædres muligheder for at udfylde rollen som moderne aktiv far. Det afdækker ny nordisk forskning, som netop er offentliggjort i bogen "Fatherhood in the Nordic Welfare States - Comparing care policies and practice".

Bogen tegner det første samlede billede af, hvordan nordiske mænd i dag praktiserer faderskabet og farrollen. De 26 bidragende nordiske og internationale forskere undersøger samtidig, hvordan de fem lande med politikker understøtter fædres muligheder for at drage omsorg for deres børn, og om resultaterne er i overensstemmelse med landenes mål på familie- og ligestillingsområderne.

KVINFO har talt med professor MSO Tine Rostgaard, Aalborg Universitet, om det billede bogen giver af Danmark. Tine Rostgaard har redigeret det store bogværk sammen med sin islandske kollega, professor Guðný Björk Eydal, Háskóli Íslands - Islands Universitet, ligesom hun har bidraget med en række kapitler.

"Selvom der er mange ligheder mellem de nordiske lande, så viser bogen også, at der er store forskelle mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige", forklarer Tine Rostgaard og fortsætter:

"Det, der kendetegner alle fem lande, er, at de har forsøgt at facilitere den "aktive far" i familielivet. Danmark og Sverige repræsenterer yderpolerne i det nordiske billede. I nogle af landene - især i Danmark - er faciliteringen af ligestillingen mere symbolsk end konkret politik, mens Sverige i mange år har lagt stor vægt på at udforme en politik, som sikrer større ligestilling mellem mænd og kvinder, og som derfor også sikrer mulighed for den aktive far".

 

Øremærket barsel

Et af de temaer, forskerne har specielt fokus på, er, hvordan øremærket barsel til far påvirker brugen af forældreorloven, og hvordan øremærkningen generelt er med til at styrke farrollen. Tine Rostgaard har sammen med seniorforsker Mette Lausten fra SFI analyseret konsekvenserne af den danske politik på området.

Det er bl.a. det faktum, at de danske fædre ikke via lovgivningen i dag er sikret en øremærket andel af barselsorloven ud over 2 uger i forbindelse med fødslen, der sender Danmark bagest i feltet. I alle de øvrige lande er der reserveret en kortere eller længere periode til far alene.

På baggrund af bogens konklusioner er Tine Rostgaard ikke i tvivl om, at øremærket barsel til far kan fremme fædres adgang til en større andel af forældreorloven og styrke dem i deres rolle som far og siger:

"Hvis man vil have mænd til at tage en større andel af forældreorloven, er en øremærket fædrekvote det mest succesfulde policyinstrument. En kvote institutionaliserer nogle rettigheder og påvirker alle niveauer, også helt ud på arbejdspladsen og i familien."

"Når man ikke lovgivningsmæssigt har sikret lige rettigheder, så bliver hele "projekt-far" vanskeligere. For så møder du alle de forskellige kulturer - som fx hvordan din arbejdsgiver og dine kolleger forholder sig til dit ønske om forældreorlov. En kvote institutionaliserer derimod nogle rettigheder, som siver ned i hele systemet. Derfor er kvoten meget essentiel. Det er selvfølgelig også vigtigt at kigge på, hvordan overenskomster sikrer, at mænd har mulighed for at holde forældreorloven, og på hvordan det så bliver implementeret ude på arbejdspladsen. Men der er ingen tvivl om, at øremærket barsel til fædre er yderst effektiv i forhold til at få flere mænd til at tage orlov", uddyber Tine Rostgaard.

 

Fædreorlovens danske historie

De øvrige fire lande var tidligt ude med en særskilt fædrekvote. Norge introducerede den allerede i 1993 som et policyinstrument, der skulle få flere mænd til at gøre brug af forældreorlov. Senest har Island i 2013 vedtaget en ekstrem progressiv fædrekvote med en ordning med 5 måneder til mor, 5 måneder til far og 2 måneder til deling. Pga. landets dårlige økonomiske situation har en ny regering imidlertid indtil videre holdt fast i den tidligere ordning med 3 måneder til hver og 3 måneder til deling.

"Danmark har derimod været meget tøvende. I stedet for en fædrekvote indførte regeringen under statsminister Poul Nyrop Rasmussen (S) i 1994 en børnepasningsorlov. Ydelsen var så lav, at det fortrinsvis var mødre, der var interesserede i at tage den, fordi de typisk tjener mindst i familien. Børnepasningsorloven understøttede derfor en mere traditionel fordeling af omsorgsarbejdet mellem mænd og kvinder", siger Tine Rostgaard. En egentlig fædrekvote på 14 dage trådte i kraft i 1998. Den blev lagt som uge 25 og 26 efter morens 24 ugers barselsorlov. Samtidig kunne fædre fortsat dele ugerne 14 til 24 med mødrene.

De borgerlige partier stemte ikke for farkvoten i 1998, og da VK-regeringen kommer til i 2001, lægges der op til, at familierne selv skal afgøre, hvad der er det rigtige for dem. Fædrekvoten på de 2 uger blev sløjfet og i stedet udvides forældreorloven, som far og mor kan dele, til 32 uger. Ændringerne førte ikke til nogen synderlig offentlig debat eller kritik, og nok mest fordi de med den længere samlede og med en højere ydelse i manges øjnes nok blev anset som en forbedring, pointerer Tine Rostgaard, og VK-modellen er fortsat gældende, selv om SRSF-regeringen havde øremærket barsel til far med i sit regeringsgrundlag i 2011. Forslaget lød på op til tre måneder. Men lovforslaget blev trukket af bordet i 2013.

 

Nervøs for vælgerreaktioner

Frit valgs-tankegangen har siden 2001 været styrende for den danske udvikling, mener Tine Rostgaaard og siger:

"I Danmark har man nok været ret nervøs for reaktionen fra vælgernes side".

"Hvis man i meningsmålinger har spurgt direkte til, om kvinder skulle have mindre orlov og mænd tilsvarende mere orlov, har der ikke været opbakning til det. Men har man spurgt vælgerne, om de mener, at mænd skal have bedre orlovsrettigheder, er der klart flertal. Man har altså lyttet rigtigt meget til vælgerne og været rimeligt bange for, hvad der vil ske, hvis man indførte en kvote til far", opsummerer Tine Rostgaard.

 

Klasseskævheder

Den manglende øremærkede barsel til far og frit-valgsmodellen har ført til skævheder i forhold til, hvilke sociale klasser, der bruger forældreorlov i Danmark, viser undersøgelserne.

"En af diskussionerne har været, om vi laver politik i forhold til middelklassens præferencer", siger Tine Rostgaard. Hun peger samtidig på de rent praktiske forhold og muligheder. Er man ansat i funktionærjob med fleksible arbejdsforhold, kan man i langt højere grad tilpasse sit arbejdsliv, så fædreorlov og forældreorlov ikke nødvendigvis griber forstyrrende ind arbejdslivet. Det kan være et langt sværere projekt for far at skulle tage en del af forældreorloven, hvis man er selvstændig, ikke har fleksible arbejdstider, eller måske ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor man bliver anset for at være uundværlig, forklarer Tine Rostgaard.

"Vi kan i vores analyser af brugen af forældreorlov se, at der er klasseforskelle. Efter man fjernede fædrekvoten i 2002, er det i langt højere grad middelklassefædre eller mænd, der har fædreorlov som en del af deres overenskomst, der tager forældreorlov", siger Tine Rostgaard. Finanssektoren indførte i 2003 som de første en fædreorlov i overenskomsten efter, at de to ugers fædreorlov var afskaffet i 2002. Siden er andre overenskomster fulgt med.

"Hvis man ser mere overordnet på det, skaber vi nogle forskellige rettigheder for fædre i Danmark afhængigt af, om man i sin overenskomst har en fædrekvote".

"Vi kan ikke direkte se, om de mænd, der tager forældreorlov, er medlemmer af en bestemt fagforening og dermed, om de er på en overenskomst med en fædrekvote. Men grupperingerne tyder på, at det er det, der er årsagen. Og vi kan i hvert fald se, at de socialt betingede forskelle er blevet større over tid", siger Tine Rostgaard.

 

Fædrekvoten kompenserer for skævheden

En svensk analyse i bogen understøtter Tine Rostgaards danske resultater.

"Efter Sverige indførte fædrekvoten - og specielt da den blev udvidet - kan vi se, at fædre både tager en større andel af forældreorloven, og der ikke er disse socialklasseforskelle. Fædrekvoten synes altså både at betyde, at mænd efterfølgende tager forældreorlov, og at der ikke opstår skævheder som følge af socialklasseforskelle", konkluderer Tine Rostgaard.

Selv om den øremærkede barsel forsvandt i 2001, så har Tine Rostgaard i sin undersøgelse kunnet spore en langtidseffekt, som er med til at pege på, at øremærket barsel til far er et effektivt værktøj til at skabe øget ligestilling.

"Børnepasningsorloven med den relativt lave ydelse gav en lille stigning af fædre, der holdt orlov. Men da man indførte fædrekvoten i 1998, skete der et gevaldigt hop i andelen af fædre, som tog orlov. Vi ser også et hop i deres andel af de samlede orlovsdage. Da fædrekvoten bliver afskaffet, er der så et fald i andelen af fædre på forældreorlov. Men derefter er andelen lidt stigende igen, og vi ender aldrig nede på niveauet før fædrekvoten. Det mener vi både er et resultat af, at nogle overenskomster i dag har fædrekvoter, og af, at der er sket et kulturskifte blandt fædre. Det er blevet legitimeret via fædrekvoten, at fædre holder orlov. Man har måske set sin mandlige kollega gå på orlov, og det bevirker en større åbenhed over for orlovstanken. Men vi mener også, at der generelt er sket et skifte, så faderskabet fylder mere hos de unge mænd", siger Tine Rostgaard.

 

Stor tolerance over for dem, der fravælger børn

Faderskabets betydning for unge mænd i dag, er netop noget af det, der bliver lagt vægt på at undersøge i bogen, fortæller Tine Rostgaard.

"Bogen bekræfter, at "projekt barn" og "projekt forældreskab" betyder rigtigt meget i forståelsen af, at man har haft succes i livet, og at man har fået etableret sig osv. Men samtidig viser vores analyser, at der i de nordiske lande, og især i Danmark, også er en større tolerance over for mænd, som aktivt fravælger at få børn. Man har altså både skabt en samfundsnorm om, at det er væsentligt at være far, og samtidig er der en tolerance i forhold til, at det også er OK ikke at leve det her liv. På trods af den overordnede diskurs om det aktive faderskab er der generelt mere flydende normer i dag for, hvordan man skal praktisere at være far og derfor en større forvirring hos unge mænd om, hvad der er det rigtige. Man kan fx ikke kopiere sin egen far. I den situation lader vi os jo meget guide af bl.a. politikkerne, og her betyder det noget, hvordan praksis og politikker hænger sammen. Alt andet lige så skaber man nogle rammer for familielivet, som man kan læne sig op ad, fordi det skaber nogle normer, traditioner og forventninger til, hvordan man lever sit liv", siger Tine Rostgaard, der sammen med Rasmus Juul Møberg, Aalborg Universitet, har skrevet bogens kapitel om de faktorer. der er i spil i forhold til det faldende fødselstal, vi bl.a. oplever i Danmark.

"Som nævnt viser undersøgelsen, at nordiske mænd - og især danske mænd - har en højere tolerance over for, at andre mænd fravælger at få børn eller udskyder tidspunktet, hvor de får børn. På baggrund af de data, vi har adgang til, kan vi ikke helt entydigt sige, at tolerancen betyder, at man vælger ikke at få børn. Men indikationer i vores data viser det. Derfor konkluderer vi, at den større tolerance spiller ind på, om man vælger ikke at få børn", forklarer Tine Rostgaard.

I en tid med politisk fokus på det faldende fødselstal, understreger bogen dermed som noget ganske nyt, at det er en vigtig faktor at inddrage mændenes holdninger, når man skal forstå, hvad der sætter rammerne for fertilitet.

 

De store nordiske forskelle overrasker

Noget der har overrasket Tine Rostgaard mest ved resultaterne i den store nordiske undersøgelse, er, at der stadig er så stor forskel på mænd og kvinders muligheder i lovgivningen, og at vi stadigvæk er ret traditionelle i den måde, vi indretter os på.

"Det gælder både i familielovgivningen og i familiepolitikken - specifikt orlovsordningerne. Det påvirker selvfølgelig den praksis, som mænd og kvinder har, når de etablerer familie, og den måde, de deler omsorgsopgaver imellem sig. Vi bryster os jo af, at det nordiske projekt handler meget om ligestilling mellem kønnene, og så ser vi alligevel denne store variation inden for den nordiske model. På trods af, at vi har nordisk samarbejde omkring køn og ligestilling, er der altså nogle lande, som stadigvæk er meget fremme i skoene, og nogle lande, som halter betydeligt bagefter", slutter Tine Rostgaard med adresse til ikke mindst Danmark.