En ny lov om bekæmpelse af vold mod kvinder, der betragtes som revolutionerende for kvinders ligestilling i Tunesien, træder i kraft 1. februar. Men der kan være langt fra papir til praksis, påpeger to repræsentanter fra tunesiske kvindeorganisationer, som dog begge er optimistiske.

Om den nye tunesiske voldslov

  • Loven træder i kraft 1. februar og betragtes som en milepæl i kampen for ligestilling.
  • Loven forbyder al vold mod kvinder i det offentlige såvel som i det private rum, hvad enten den er af fysisk, moralsk, seksuel eller økonomisk karakter.
  • Der indføres fx fængselsstraf på op til 2 år for sexchikane i det offentlige rum, og ægteskabsvoldtægt kriminaliseres på lige fod med anden voldtægt.
  • Loven lægger sig op ad internationale definitioner af kønsbaseret vold og definerer således vold bredt som både fysisk, seksuel, moralsk og økonomisk vold.
  • En del af implementeringen handler om at uddanne dommere og politifolk til at forvalte lovændringen. 
Der var udtalt glæde blandt tunesiske kvindeorganisationer i sommer, da en omfattende ny lovgivning vedrørende vold mod kvinder blev vedtaget. Loven forbyder al vold mod kvinder i det offentlige såvel som i det private rum, herunder seksuel chikane samt økonomisk og moralsk undertrykkelse af kvinder.

”Tidligere har kvinder oplevet at gå på politistationen for at anmelde vold fra deres ægtefælle og blive mødt af politiet, som spørger: ’Vil du sende din mand i fængsel? Nej, vel. Du må hellere overveje, om du vil anmelde ham,’” fortæller Jazzar Hayet, advokat i organisationen AFTD, som er en de organisationer, der har deltaget i arbejdet med at formulere den nye lovgivning.

”Med den nye lov har vi forsøgt at anskue det bredere ved at adressere, at politiet er en del af problemet, fordi de fraråder kvinder at anmelde ægteskabelig vold,” siger Jazzar Hayet.

Den nye lov muliggør, at en politibetjent, som ikke tager anklagen seriøst eller som anbefaler kvinden ikke at lægge sag an, kan retsforfølges og selv risikere fængselsstraf. Loven er således i sig selv progressiv i et samfund, hvor mænd traditionelt er blevet betragtet som familiens ubestridte overhoved. Men der ligger fortsat en stor opgave forude for at sikre, at loven bliver forvaltet, som det har været hensigten, fortæller Jazzar Hayet.

Holdningsbearbejdning allerede fra børnehaven

For mange ansatte i retsvæsenet – herunder både politibetjente, jurister og dommere – lægger den nye lovgivning op til et radikalt skifte i måden at opfatte mænd og kvinders rolle i det tunesiske samfund. Derfor består en betydelig del af organisationens arbejde fremadrettet i at uddanne repræsentanter fra det juridiske system i, hvad den nye lovgivning betyder i praksis. Jazzar Hayet peger på, at hvis den nye lov skal have den ønskede effekt, skal der ske en holdningsændring i systemet:

”Vi har også tidligere haft lovgivning, som kriminaliserede ægteskabsvold, men efter 28 år som advokat har jeg stadig til gode at opleve en dommer, som har dømt en mand for vold mod sin kone,” siger Jazzar Hayet. 

Om arbejdet med kønsbaseret vold

  • Bekæmpelse af kønsbaseret vold er et af de fire fokusområder i KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.
  • I Tunesien bliver projekterne ledet af Danner i samarbejde med de to tunesiske organisationer Association des Femmes Tunisiennes pour la Recherce sur le Développement (AFTURD) og Association Tunisiennes des Femmes Democrates (ATFD) samt Kvindeministeriet.
  • Arbejdet består dels i at styrke krisecentres kendskab og anvendelse af loven, og dels i at sikre at også voldsudsatte migrantkvinder opnår adgang til beskyttelse. Organisationerne rustes dermed til at indgå i dialog med myndighederne og sikre den praktiske implementering af lovene.

Læs mere om arbejdet på tværs af landene her: "En sejr for kvinderne i Tunesien er en sejr for os alle"

Billedet er fra en workshop i november hos Danner, hvor Hayet Yazzar og Saloua Kennou Sebei ivrigt diskuterer.

Også Salva Kannou fra organisationen AFTURD mener, at praksis kommer til at halte langt efter lovgivningen, hvis ikke implementeringen af den nye lov følges op af et skifte i mentaliteten i det tunesiske samfund:

”Allerede fra børnehaven er vi nødt til at genoverveje, hvad vi lærer børnene, så vi kan integrere principper om rettigheder og lære børnene at afstå fra at acceptere vold mod kvinder,” siger Salva Kannou.

Det indebærer også, at repræsentanter for medierne skal forstå vigtigheden af, hvad vold mod kvinder er udtryk for, forklarer hun. 

”Hvis vi vil en holdningsændring i samfundet, må vi også adressere pressens måde at omtale kønsbaseret vold på. Ofte holder pressen kvinderne selv ansvarlige for den vold, de har været udsat for,” fortæller Salva Kannou.

Oplysning og mod-kampagner

Endelig er der strukturelle forhold, der skal gøres op mod, hvis man ønsker at undgå vold mod kvinder, påpeger hun.

”Vi har en udfording med at lægge pres på staten i forhold til at give de nødvendige midler til kvinder, som har været ofre for vold, så de styrkes til at være økonomisk uafhængige. Det er et afgørende element, at kvinden er i større risiko for at blive offer for vold fra enten ægtemand eller familiemedlemmer, hvis hun er økonomisk afhængig,” siger Salva Kannou.

Officielt træder den nye lovgivning i kraft pr. februar 2018. Siden vedtagelsen i juli 2017 har kvindeorganisationerne arbejdet for at rejse midler til dels efteruddannelse af politi, jurister og dommere, dels oplysningskampagner rettet mod den bredere befolkning.

Der er stadig mod-kampagner, som arbejder for at påvirke systemet i mere konservativ retning. Islamister, mænd såvel som kvinder, ønsker, at Islam skal spille en større politisk rolle i Tunesien og ønsker således også, at kvinders rolle i samfundet skal ses i forhold til familien og ikke kun individet.

Historisk varmt politisk emne

Ligestilling i tunesisk lov

  • Den tunesiske forfatning, som blev vedtaget i 2014, har ligestilling skrevet ind som en grundværdi.
  • Den siger eksplicit, at staten har ansvar for og aktivt skal spille en rolle i at bekæmpe vold mod kvinder og beskytte og promovere kvinders rettigheder.
  • Der er dog stadig områder, hvor lovgivningen tilgodeser mænd over kvinder. Fx arveret, hvor kvinder kun arver halvdelen af deres brødre efter forældrene. 
Kvinder har i årtier været et centralt emne for den politiske debat i Tunesien, siden Habib Bourgiba som landets første præsident i 1957 igangsatte et moderniseringsprojekt i landet. Kritikere hævder, at Bourgibas projekt først og fremmest havde til formål at vinde Vestens anerkendelse, og sekulære og islamister har kæmpet om politisk indflydelse i landet siden.

Efter den folkelige opstand i 2010-11 har især den sekulære fortælling haft vind i sejlene. Landets nye forfatning fra 2014 fastslår, at det er den tunesiske stats ansvar aktivt at beskytte kvinders rettigheder. Det er i forlængelse af den, at det tunesiske parlament har vedtaget den banebrydende nye voldslov.

”Dette er et enormt skridt fremad. Men det er et af mange,” siger Salva Kannou.

”Vi var en række af organisationer med forskellig baggrund, som begyndte at tale om rettigheder efter revolutionen i 2011, og det betød, at rettigheds-begrebet blev en løftestang for også at kunne tale om kvinders rettigheder,” siger Salva Kannou.

’Vold mod kvinder findes ikke’

Den politiske baggrund

Som det eneste af de arabiske lande, der blev ramt af de folkelige oprør i ”Det arabiske forår” i 2011 har revolutionen i Tunesien resulteret i et demokratisk styre.

Overgangen er forløbet forholdsvist fredeligt, men landet er stadig præget af økonomisk og politisk ustabilitet, og er for tiden ramt af en ny demonstrationsbølge mod de forringede leveforhold.

En udfordring for det nye demokratiske styre er at skabe kompromisser mellem den sekulære fløj og de, som ønsker, at Islam skal spille en større rolle i samfundet.

Hun bakkes op af Jazzar Hayet fra ATFD, der betegner den tunesiske revolution som en afgørende sejr for individets rettigheder. 

Men Jazzar Hayet understreger også, at kampen går længere tilbage endnu. Siden 1990 har en sammenslutning af kvindeorganisationer ført en kampagne, som gik ud på at skabe bevidsthed om vold mod kvinder.

”I starten sagde både politikere og vores progressive allierede, at vi slet ikke havde vold mod kvinder i vores samfund. Særligt politikerne opfattede os som værende modstandere mod systemet,” fortæller Jazzar Hayet.

Den nye lov er altså resultatet af et årtier langt benarbejde. Loven kriminaliserer al vold mod kvinder, hvad enten den er af fysisk, moralsk, seksuel eller økonomisk karakter. Det er på flere måder mere omfattende end tilsvarende dansk lovgivning, og lægger sig således op ad en international definition af kønsbaseret vold, brugt af internationale institutioner som blandt andet FN i deres arbejde.

”Det er en kæmpe sejr, at vi har fået adopteret den internationale definition og på den måde er på linje med de internationale standarder,” siger Jazzar Hayet.

Forventningsfulde

Om forfatteren

Mette Høyer Eriksen er journalist og cand. mag i Afrikastudier og har skrevet flere artikler til KVINFO om kvinder i Mellemøsten og Nordafrika.

Et eksempel på kønsbaseret vold kan være at modarbejde eller sabotere kvindelige politikeres mulighed for at holde tale på lige fod med deres mandlige kolleger, forklarer Salva Kannou:

”Det er kønsbaseret vold, fordi det er en vold som udøves over for kvinder, fordi de er kvinder,” understreger hun.

Der er altså tale om bred definition af begrebet kønsbaseret vold, og netop derfor er spørgsmålet om, hvordan den nye lov vil blive forvaltet af retsvæsenet, også af lige så stor betydning som vedtagelsen.

”Vi er glade for lovgivningen, men har til gode at se, hvordan den faktiske effekt bliver,” siger Salva Kannou.

Både hun og Jazzar Hayet er dog forventningsfulde:

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

”Lovændringen i sig selv er et udtryk for en mentalitetsændring i institutionerne, så vi er optimistiske. Selvfølgelig,” siger Jazzar Hayet.