Passion, faglig viden og personlige oplevelser holder på 8. år den amerikansk-libanesiske psykolog, Anthony Keedi flyvende. Hans ligestillingsindsats foregår blandt mænd og har fokus på at ændre det traditionelle billede af den dominerende mand. Samtidig er målet at bekæmpe vold mod kvinder. KVINFO har talt med ham om de oplevelser, udfordringer og reaktioner, han møder.

Om Anthony Keedi og ABAAD

Anthony Keedi, amerikansk psykolog med libanesisk baggrund med master i psykologi 2008 fra det amerikanske Universitet i Beirut.

Anthony Keedi står i spidsen for programmet for projektet Engaging Men Programme” i den libanesiske NGO ABAAD. Her inddrager han drenge og mænd i arbejdet for ligestilling og kvinders rettigheder. Han har også arbejdet med irakiske og syriske flygtninge, hvor han har sat fokus på, hvordan kønsbaseret vold kan bekæmpes.

 

Læs mere om Anthony Keedis arbejde i artiklen ”Kærlighed til fodbold og ligestilling i KVINFOs Webmagasin

 

ABAAD er en NGO, der arbejder for ligestilling og mod kønsrelateret vold. ABAAD ønsker at skabe varige sociale strukturændringer i samfundet ved at tegne et mere fleksibelt og ikke-voldeligt maskulinitetsbegreb.

Køn spiller en afgørende rolle, når det gælder mental sundhed. Det er en erkendelse, som Anthony Keedi, amerikansk psykolog med libanesisk baggrund fik på tredje år af sit psykologistudie. Især var statistik en øjenåbner, forklarer han, da KVINFO spørger, hvordan han kom i gang med at arbejde med køn og ligestilling.

"Statistikken viste mig, at kvinder har dobbelt så stor risiko for at udvikle depression som mænd. Mænd er til gengæld overrepræsenterede, når det gælder asociale personlighedstræk, når det drejer sig om grænseoverskridelser, psykopatologisk adfærd og stofmisbrug. Statistik viste også, at kvinder har øget risiko for at udføre selvmordsforsøg, mens mænd har større risiko for faktisk at begå selvmord", siger Anthony Keedi, der bor i Libanon.

Så Anthony Keedi satte allerede i studietiden sin viden om køn og ligestilling i spil i sit frivillige psykosociale hjælpearbejde med mænd i palæstinensiske flygtningelejre.

Krig og konflikt bidrager negativt

De mange krige og konflikter, der siden midten af 1970'erne i perioder har præget Libanon, danner et vigtigt bagtæppe for den aktuelle ligestillingssituation i landet. For de har påvirket ligestillingen mellem mænd og kvinder negativt. Det er vigtigt at tage med i sin betragtning, mener Anthony Keedi.

"På konferencer om fred, sikkerhed og udvikling har mange indsigtsfulde kvinder peget på, at der ikke bliver fred uden ligestilling. Sådan som jeg ser det - og statistikken viser det - modarbejder væbnede konflikter eller samfund domineret af konflikt menneskerettigheder generelt og kønsrettigheder og ligestilling i særdeleshed. Så snart volden kommer ind i billedet, glider spørgsmål om køn og ligestilling i baggrunden. Samfundet begynder helt af sig selv at øve vold mod kvinders rettigheder, mens mænd bliver socialiserede i en mere voldspræget og hegemonisk retning", siger Anthony Keedi.

Da KVINFO spørger, om han ser en forbindelse mellem de samfundsmæssige magtrelationer og militarisme i Libanon på den ene side og den vold, der udøves imod kvinder på det individuelle niveau, på den anden side, tegner han to magtpyramider – én for den offentlige sfære og én for den private - og viser, hvordan de spejler og påvirker hinanden, når det handler om mænds privilegier og mænd i rollen som udøvere af magt.
”Der gælder de samme regler i begge systemer. Mænd sidder i toppen. Det er mænd, der sætter sig igennem ved at bruge magt og straf, og kvinder, der er underordnede, og som må adlyde mændene”.

”Det ene foregår blot på det individuelle niveau, og handler om, hvordan ét menneske interagerer med et andet menneske eller en gruppe af mennesker i deres familie eller sociale cirkler. Her er sociale normer i spil om mænd som overhoved og mænd, der dikterer regelsættet i familien og gennemtvinger disse regler via vold”.

”På det samfundsmæssige plan handler det om, hvordan mænd agerer i forhold til fx politik og i det juridiske system, og hvordan vi agerer i store grupper ude i den offentlige sfære, bl.a. når vi taler om sexchikane”, siger Anthony Keedi, og han peger på, at netop magtpyramiden i udpræget grad er fremherskende inden for militæret.

”Grunden til, at vi altid taler om militarisme, er, at det er et mønstereksempel på patriarkatet, voldsudøvelse og lydighed. Elementer, som feminisme og ligestilling netop forsøger at lægge afstand til dels for at give flere mennesker andel i beslutningsprocesser, dels for at give både mænd og kvinder adgang til at være beslutningstagere og dels for at kom bort fra vold som middel til at fastholde strukturer. Volden er netop problemets kerne. Vi ønsker, at dialog skal være det centrale”, siger Anthony Keedi, og han konkluderer, at den militære magtpyramide og magtrelationer præger både det samfundsmæssige og det individuelle plan. 

En opvækst med vestlige og libanesiske værdier

Anthony Keedis forældre måtte i 1979 forlade Libanon pga. borgerkrig. Han er derfor født og vokset op i industribyen Rockford nordvest for Chicago. Det betyder, at hans opvækst både bygger på vestlige, amerikanske værdier som demokrati og borgerrettigheder og familiens libanesisk-arabiske kulturarv.

Alligevel følte Anthony Keedi ikke som 18-årig, at han var i kontakt med sin arabiske baggrund, og derfor valgte han at studere på American University of Beirut i Libanon. Her fik han både mulighed for at tage en uddannelse på et velrenommeret universitet og samtidig få en større forståelse af sin libanesiske baggrund.

Da han flyttede til Beirut, var det planen kun at blive i Libanon i de 4 år, som uddannelsen varede. Men nu, 6 år efter at hans eksamen er kommet i hus, bor Anthony Keedi stadig i den libanesiske hovedstad. Her står han i spidsen for projektet Engaging Men Programme i ABAAD, som er et ressourcecenter for ligestilling. ABAAD, der er en af KVINFOs samarbejdspartnere i Mellemøsten, arbejder for bæredygtig social og økonomisk udvikling, ligestilling og beskyttelse af marginaliserede grupper i samfundet.

Adfærdsændring hos mænd løftestang for øget ligestilling

Skåret ind til benet arbejder Anthony Keedi og ABAAD for at skabe større lighed mellem kønnene ved at fokusere på mænd og manderoller. Arbejdet omfatter bl.a. en indsats over for vold mod kvinder og vold i nære relationer, ligesom ABAAD driver en psykologisk rådgivningsklink for mænd. Arbejdet med - og for mænd er tænkt som en løftestang til at fremme kvinders ligestilling og rettigheder. Et væsentligt indsatsområde er derfor at demontere den traditionelle opfattelse af manderollen, det vil sige, hvordan man skal opføre sig for at være "en rigtig mand".

"Allerede under mine studier fokuserede jeg på maskuliniteter i et psykologisk perspektiv, og hvordan den traditionelle dominerende hegemoniske maskuline kønsrolle påvirker den mentale sundhed", siger Anthony Keedi.

Kernen i arbejdet er at få mænd til at erstatte negativ og aggressiv adfærd med en positiv tilgang og vise forståelse, tålmodighed og ikke være voldelige, når de skal tackle stress og livskriser.

Det er imidlertid en hård nød at knække, og processen er lang. Der er tale om sociale konstruktioner, der har været normen i flere hundrede år. Den traditionelle opfattelse er forankret i familien, kulturelle strukturer og samfundet generelt og har afgørende betydning for den måde, vi bliver socialiserede på.

Vold avler mere vold - eller frygt

"Selv i dag er det vanskeligt åbent at vise, at man som mand er i en udsat position eller er sårbar. Når jeg selv viser sårbarhed, er der mange, der spørger: "Hvorfor gør han det? Hvorfor græder han?". Og hos de mænd, som jeg arbejder med, møder jeg reaktioner som: "Tager du gas på mig? Vil du have mig til at græde? Hvordan skal det løse noget som helst?", forklarer Anthony Keedi. Men han mener ikke, at der er noget alternativ.

"Man er nødt til at erkende, at alternativet til vold altid vil være negativt og oftest har to modsvar: Mere vold eller frygt", uddyber Anthony Keedi.

Egne erfaringer fra en U-vending

Ikke alene underbygger Anthony Keedi budskaberne med veldokumenteret viden, han fungerer også som rollemodel. Han har nemlig foretaget en U-vending i sit eget liv.

"Jeg har personligt måttet tackle mange udfordringer i mit liv og i mine relationer til andre. Jeg har selv været meget voldelig over for andre - selv i min barndom. Det var i en tid, hvor bander påvirkede mange kvarterer i USA. Ikke mindst der, hvor jeg er vokset op. Selv om jeg aldrig har været medlem af en bande, var mange af mine venner bandemedlemmer. Sammen med dem har jeg haft gang i ting, som havde voldelig karakter, ligesom jeg havde en dominerende adfærd over for andre mænd. Hvis en situation udviklede sig negativt, endte det typisk i fysisk vold og konfrontation. Selv om jeg aldrig blev voldelig over for kvinder, så har jeg fået øjnene op for, hvor voldeligt, man kan opføre sig, på det følelsesmæssige og psykiske plan. Og det passer i hvert fald på mig", siger Anthony Keedi.

"Jeg vil ikke tale om det"

Én begivenhed fra studietiden har været skelsættende:

"Jeg var på besøg hjemme i USA og gik rundt i en boghandel. Her fik jeg øje på bogen I Don't Want to Talk About it af Terrance Real. Jeg tænkte: Det er jo det, jeg altid selv siger, når jeg er udsat for stress eller er under pres. Her har jeg enten svaret, at jeg var træt, eller er kommet med andre undskyldninger eller sagt: Jeg vil ikke tale om det."

"Bogen har fokus på mange af de ting, som jeg har været inde på: At vi er opdraget til, at en mand aldrig skal vise svaghed. Han skal altid være stærk og have selvtillid. Han skal være der for andre og aldrig være den, der har brug for et andet menneske."

"Jeg købte bogen og kunne ikke lægge den fra mig. Den fik mig til at genoverveje mine relationer til andre mennesker", siger Anthony Keedi.

Selv mener han, at det er én af årsagerne til, at han kan være en god rollemodel.

"Måske er jeg i stand til at tale passioneret om det, fordi det både kommer fra et teoretisk perspektiv og samtidig har et meget personligt udgangspunkt, hvor jeg selv kan huske, hvordan jeg har følt, og hvor meget bedre jeg selv har fået det", fortæller Anthony Keedi.

Strategi med mange strenge

Anthony Keedi og ABAAD arbejder ud fra en flerstrenget strategi. Budskaberne kommer ud via mange platforme bl.a. på nettet, via tv-spots, i samarbejde med andre NGO'er eller med religiøse ledere. Men det vigtigste er at komme i dialog med mændene. En af kanalerne går via den psykologiske rådgivningsklinik, hvor mænd henvender sig for at få hjælp omkring deres aggressive adfærd. Her er målet selvfølgelig at give dem værktøjer til at håndtere udfordringerne.

"Men når de først er i rummet, er det mere et spørgsmål om sammen at analysere kønsaspekterne og vise dem, hvor stor gavn de vil få i deres hverdag af at ændre adfærd. En adfærd, som de hidtil har troet, var den rigtige på grund af den måde, de er blevet socialiseret på", siger Anthony Keedi.

I den dialog lægger Anthony Keedi stor vægt på at vise dem, at øget ligestilling og kvinderettigheder er en win-win situation. Det gør han ved at bruge konkrete eksempler. Fx at mænd har så meget større sandsynlighed for at dø af kredsløbssygdomme, og at mænds forventede levealder er meget lavere end kvinders. Og at mænd har en mere risikofyldt adfærd.

"Det er vigtigt, at mænd får øjnene op for det. Når de samtidig ser, hvor meget det også gavner andre, understøtter det processen yderligere. De føler virkelig, at livet ændrer sig i en positiv retning," vurderer han.

Samfundsændringer og det individuelle

Meget af Anthony Keedis og ABAADs arbejde har fokus på at øge bevidstheden om mænds vold i mod kvinder hos både mændene og i samfundet som helhed. Men er det tilstrækkeligt til komme volden til livs?

”Hvis bevidstgørelse i sig selv var effektive psykologiske eller sociale mekanismer til at skabe forandringer, så ville vi leve i et utopisk samfund. Derfor presser vi også på for samfundsmæssige forandring. Fx lovgivning eller læseplaner for skoler og gymnasier, som indeholder køns- og ligestillingselementer, siger Anthony Keedi, der fortæller, at de især gerne vil nå ud til børn og unge i de formative år.

”Men på trods af de samfundsmæssige ændringer, vi gerne ser gennemført, så skal alle forandringer grundlæggende ske på individniveau for, at systemet virkelig fungerer.

Lovgivning er altid en god ting. Men vi har meget lovgivning i Libanon, som ingen overholder.

Køn og ligestilling kan indgå i læseplanerne, men hvorvidt en lærer underviser efter dem, er en individuel beslutning. Om en politimand eller dommer følger lovgivning til punkt og prikke vil være en individuel beslutning. Og om nogen anmelder vold hos naboen – når lovgivning åbner for det – eller de holder sig til de sociale normer om ”at hvad der foregår inden for familien, skal holdes der”, det er en individuel beslutning. Derfor mener jeg ikke, at man kun kan se det samfundsmæssigt eller individuelt. Det er nødt til at være begge dele”, siger Anthony Keedi.

Der bliver sat spørgsmålstegn ved min seksuelle orientering

Omgivelserne reagerer meget forskelligt, når folk finder ud af, at Anthony Keedi arbejder med ligestilling og kvinders rettigheder.

"På det personlige plan chokerer det folk. Nogle gange bliver der ligefrem sat spørgsmålstegn ved min seksuelle orientering. Det giver et nyt perspektiv på maskuliniteten. Hvorfor skulle en mand, der arbejder med kønsspørgsmål, nødvendigvis have en anden seksuel orientering? Men igen er det noget, der viser modsætningen til de typiske kønsrollemønstre."

"Jeg møder ofte en del kritik, eller der bliver joket med det. Men selvom der også er opbakning, kan det være frustrerende altid at skulle argumentere for mit arbejde. På den anden side anerkender jeg også, at det aldrig vil være let, når man er en af de første og starter en trend. Man må forklare sig, og jeg elsker faktisk at tale om det, og uddyber gerne, hvorfor mænd skal engagere sig i ligestilling eller kvinderettigheder. Her peger jeg altid på, hvor meget mænd skader sig selv gennem de samfundsskabte kønsroller, så hvorfor skal vi tage dem på os? Samtidig skader vi kvinder. Og vi skader samfundet, når kvinderne ikke bliver hørt. Vi bringer bogstaveligt talt halvdelen af befolkningen og samfundet til tavshed", siger Anthony Keedi, der samtidig fortæller, at han oplever at være i en anden situation end sine kvindelige kolleger.

Kvinder bliver slet ikke hørt

"Hver gang jeg taler med mine kvindelig kolleger, kan jeg se, hvor vanskelig tilværelsen er for dem, og hvor svært, det er for dem at tage ligestillingsemner op. Som mand møder jeg kritik fra både mænd og kvinder. Men som kvinde bliver du af og til slet ikke hørt. Folk lytter i det mindste til, hvad jeg siger, selv om de er uenige, kritiske eller ligefrem negative. Men mange af mine kolleger bliver slet ikke hørt. Og her kan jeg kun forestille mig, hvordan det må opleves", siger Anthony Keedi.

På KVINFOs spørgsmål om, hvad der er den største udfordring på ligestillingsområdet i Libanon i dag, vender Anthony Keedi tilbage til socialisering.

"Det er derfor, så meget af vores arbejde fokuserer på socialiseringsprocesser. Når vi er opdraget til, at kvinder skal være underdanige i hjemmet, påvirker det muligheden for at lovgive på områder som vold imod kvinder og vold i nære relationer. Vi bliver også opdraget til, at kvinder ikke skal være ledere - at de ikke er logiske og for følelsesmæssige - og derfor heller ikke hører hjemme i politik. Det betyder, at det er svært for kvinder at få lederjobs eller blive valgt som politikere. Det påvirker også kvinders uddannelsesvalg", konkluderer Anthony Keedi.

Han er overbevist om, at i det øjeblik, man ændrer mentalitet, vil det ikke længere være mærkeligt, at en kvinde står i spidsen for en nation.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

"Og så vil vi helt naturligt se lovgivning og politikere, strukturer i politik, samfundet og hjemmene forandre sig" siger Keedi og understreger samtidig, at det er hans personlige holdning, og han ikke taler på vegne af ABAAD.

Positive oplevelser er nyt brændstof

Trods modstand er der dog mange gode oplevelser, der gør det værd at forsætte arbejdet med køn og ligestilling, fortæller Anthony Keedi.

"Jeg kan ikke pege på een begivenhed. Der er så mange. Det kan være en situation, hvor jeg arbejder sammen med et menneske i vores mandecenter eller i en workshop. Eller det kan ske, når jeg har holdt et oplæg på en konference og oplever, at en mand eller kvinde virkelig erkender noget for første gang, og kan begynde at sætte ord på. Noget, som de måske intuitivt har vidst, var rigtigt".

"Alle disse oplevelser er euforiske og utrolige. Og det er sagens kerne. Det er det enkelte lille skridt, der kan føre os videre. De store milepæle skal fejres, men det skal de små også. Når processerne, der skal ændre samfundet, tager så lang tid, er det vigtigt, at den enkelte nyder hver eneste lille sejr. Og det gør jeg. Selv dialogen med mænd, der stadig yder modstand, er i sig selv værdifuld. Hvis de taler med dig om det, er det ensbetydende med, at de tænker over det", slutter Anthony Keedi.