Socialforskningsinstituttets rapport om prostitution i Danmark har fået stor opmærksomhed både i medierne og hos politikerne. Men iflg. statistiker Inge Henningsen er rapporten fuld af blinde pletter. Hold fast og tag med talknuseren i dette interview, hvor Inge Henningsen argumenterer for, hvordan rapporten fordrejer debatten om prostitution. Men se også reaktioner fra både SIO, Sexarbejdernes Interesse Organisation, samt Svaneteamet, der coacher kvinder, som vil forlade prostitution.

Læs mere

Faktaboks:

Interviewet er bragt d. 14. oktober, men nedenstående reaktioner er bragt 30. november.

Rapporten "Prostitution i Danmark - en kortlægning" (2011) af J. Kofod med flere kan lånes på KVINFOs bibliotek

Se KVINFOs tema om prostitution i Danmark

To grupper, henholdsvis SIO (Sexarbejdernes Interesse Organisation) og Svaneteamet har reageret på interviewet:

- Jeg var den lykkelige luder...Sådan indleder Alice Viola sin personlige historie, der ingår i Svaneteamets kommentar til interviewet med Inge Henningsen. Svaneteamet leder de såkaldte Svanegrupper, der er oprettede som et tilbud til kvinder, der ønsker støtte til at forlade prostitution. De mener, at SFI-rapporten betragter prostitution som harmløs og uskadelig og sidestiller det med et hvert andet arbejde. Læs Jeg var den lykkelige luder...

Talskvinde for SIO, Sexarbejdernes InteresseOrganisation, Susanne Møller, har også reageret på interview med Inge Henningsen. Her rejser hun en kritik af hendes synspunkter samt KVINFOs håndtering af prostitution. Læs kritikken i Fejltrin om sexarbejde i forbindelse med SFI-rapport.




 

 

Socialforskningsinstituttets kortlægning af
prostitution i Danmark fra juni 2011 har skabt overskrifter i de fleste medier
og fået mange politikere op af stolene med ønske om at afskaffe "den danske
model", hvor man betragter prostitution som et socialt problem.

Den digre rapport på knap 400 sider er spækket med
statistiske betegnelser og metodiske udredninger, som enhver lægmand/kvinde har
svær ved at gennemskue. KVINFOs Webmagasin har derfor bedt statistiker og talknuser
Inge Henningsen om at granske rapporten, og hun rejser tvivl om, hvorvidt
undersøgelsen er repræsentativ. Henningsen mener nemlig, at kortlægning har en
omvendt social slagside, for den kommer reelt til at give de stærke og aktive
prostitueredes stemme mest vægt, og det skævvrider resultaterne. 

 

Mange af SFI-rapportens resultater er misvisende


Rapporten "Prostitution i Danmark" (2011) viser resultaterne
af SFI's kortlægning af prostitution i Danmark. Undersøgelsen præsenteres som
en opgørelse af omfanget af prostitution i Danmark og som den hidtil største
afdækning af de prostitueredes levevilkår.

Metodisk bliver der både brugt kvantitative og
kvalitative data, samt et litteraturstudie. Undersøgelsens kvantitative datasæt
består af en annoncetælling, to gadetællinger og en spørgeskemaundersøgelse.

Inge Henningsen har med statistiske briller set på spørgeskemaundersøgelsen,
som udgør en væsentlig del af rapporten, og som har afgørende betydning for
rapportens konklusioner.

Henningsens sætter spørgsmålstegn ved, om spørgeskemaundersøgelsen
er repræsentativ, og sår herved tvivl om rapportens gyldighed. "Mange af de
resultater i rapporten, som bygger på spørgeskemaundersøgelsen, er misvisende,
fordi der ikke bliver taget hensyn til, at de prostituerede, der har deltaget i
spørgeskemaundersøgelsen, udgør en særlig udvalgt gruppe", siger Henningsen.

Inge Henningsen anerkender fuldt og helt, at et
område som prostitution er vanskeligt at undersøge. Men netop derfor, er det
vigtigt med et omhyggeligt planlagt design, hvor man nøje overholder de valgte
procedurer, og hvor fejlkilder eksplicit inddrages i vurderingen af
resultaterne. Og det mener hun i høj grad mangler i SFI-rapporten.

Inge Henningsen uddyber:
 "Hvis
en spørgeskemaundersøgelse skal sige noget væsentligt om den population, den er
udtaget fra, kræver det, at undersøgelsespopulationen er repræsentativ, altså
ligner hele populationen med hensyn til de faktorer, som undersøges. Det er
ikke altid muligt at få repræsentative undersøgelsespopulationer, men i sådanne
tilfælde kræves det, at forskerne ikke bare fremlægger de rå undersøgelsesresultater,
men også diskuterer, hvilke afvigelser den manglende repræsentation kan medføre,
og at forskerne afstår fra at bruge resultaterne, hvis de må formodes at være
stærkt misvisende, hvilket er tilfældet her".

 

"Tænk på, at forudsige mandatfordelingen ved et folketingsvalg ved kun at spørge
mænd. Eller at lave et skøn over befolkningens SMS-forbrug ved fortrinsvis at
spørge folk over 80, hvor meget de SMSer og så fremstille det som om, det
dækker hele befolkningen?"

 

Forfatterne til SFI-rapporten konstaterer selv: "De
prostituerede, der har deltaget i undersøgelsen, er givetvis ikke
repræsentative for alle prostituerede
" (SFI 2011:20). Inge Henningsen mener
imidlertid, at der er så væsentlige mangler i forhold til repræsentation, at
spørgeskemaundersøgelsen ikke burde være blevet brugt i den endelige
rapport. 

 

Misforhold mellem respondenter og alle
prostituerede

I undersøgelsen indgår 328 besvarede spørgeskemaer (290 lange og 38
korte). Bogens tabeller er i overvejende grad baseret på de lange skemaer,
derfor har Inge Henningsen nærstuderet dem:

Af de lange besvarelser er 267 fra danske - og 23 fra
udenlandske prostituerede. Men hvis man ser nærmere på fordelingen af
besvarelser og rapportens estimat for antallet af prostituerede, er der et
problematisk misforhold, fortæller Inge Henningsen.

"Når man
opstiller tallene, som jeg har gjort i skemaet (nedenfor), bliver misforholdet
meget iøjnefaldende. For her ser man tydeligt, at de udenlandske prostituerede
er stærkt underrepræsenterede blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen,
mens danske klinikprostituerede og mandlige escortprostituerede er
overrepræsenterede", forklarer Henningsen.

Fordeling af besvarelser på lange spørgeskemaer
samt estimat for antal prostituerede i SFI- undersøgelse 2011:

 

Gruppe

Skønnet antal

Prostituerede

Antal besvarelser

(lange
spørgeskemaer)

 

Klinikprostituerede danske

780

130

Klinikprostituerede udenlandske

853

10

Escortprostituerede, kvinder, danske

903

40

Escortprostituerede, kvinder, udenlandske

6

Escortprostituerede mænd, danske

?1)

67

Gadeprostituerede danske

?1)

30

Gadeprostituerede udenlandske

595

7

I alt

3131

290

?1):  intet estimat er angivet

Kilde:
SFI 2011. Sammenstilling af uddrag fra Tabel 4.1, tabel 5.2 og tabel 5.3.

 

"Blandt kvindelige klinikprostituerede udgør
udenlandske kvinder, ifølge rapportens skøn mere end halvdelen, men de udgør
kun 7 % af de klinikprostituerede i spørgeskemaundersøgelsen. Det betyder, at
alle de resultater, rapporten finder på grundlag af spørgeskemaundersøgelsen,
reelt kun kan antages at gælde for de danske prostituerede. Da der ikke er
grund til at antage, at der er ens vilkår for danske og udenlandske
klinikprostituerede, kan man næppe generalisere de fundne resultater om bopæl,
indtjening, grund til at prostituere sig, ønske om at holde op til alle
klinikprostituerede, sådan som det fremstilles i rapporten".

"For gadeprostituerede gælder noget af det samme.
I rapporten angives ikke et skøn for antallet af danske gadeprostituerede, men
de udenlandske antages at være i flertal. Alligevel udgør de danske
prostituerede 30 ud af 37 respondenter. Heller ikke her er der grund til at
antage, at de danske kvinder er repræsentative for alle gadeprostituerede".

"Skøn over forhold i populationen som helhed lider
af de samme svagheder. Samlet set fylder de danske prostituerede alt for meget
i forhold til de udenlandske, og eksempelvis fylder de klinikprostituerede også
mere end deres antal berettiger".

 

Metoder med slagside

Spørgeskemaundersøgelsen rummer ifølge rapporten både danske og udenlandske
prostituerede af begge køn (SFI 2011: 53), men der er ifølge Inge Henningsen
også en række uklarheder og misvisende forhold forbundet med indsamlingen af
data fra de forskellige grupper af prostituerede. De valgte metoder resulterer
ifølge Henningsen i en skrævvridning af feltet, fordi det er de ressourcestærke
og aktive prostituerede, der får den mest dominerende stemme i undersøgelsen.

Inge Henningsen efterlyser måltal i
undersøgelsen, for både når det gælder klinikprostituerede og
escortprostituerede, har man udsendt et antal spørgeskemaer men uden at
forholde sig til det antal, man fik retur, og det giver bagslag, fordi man
derved ikke kan sikre repræsentationen.

Det første datamateriale består af 59 danske og 30
engelske besvarelser (lange & korte) på 100 tilfældigt udvalgte klinikker
blandt 554 klinikker, som er identificeret af politiet. Da der kun opnåedes
kontakt med 38 klinikker, hvor man i alt indsamlede 89 besvarede spørgeskemaer,
suppleredes der med spørgeskemaer "indsamlet i forbindelse med de øvrige
kvantitative analyser i undersøgelsen
" (SFI 2011:76). Men ifølge Inge
Henningsen giver den ændrede dataindsamlingsmetode uklarhed om det metodiske
design, for det bliver ikke oplyst, hvor mange spørgeskemaer, der reelt er
sendt ud.

På den baggrund mener Henningsen ikke, at man kan antage, at de klinikker, der
er med i slutfasen, er repræsentative.

Hun påpeger yderligere, at der også er problemer
med udvælgelse af respondenterne både på de klinikker, som blev kontaktet, og i
forhold til de escortprostituerede, for i begge tilfælde må man gå ud fra, at det er de mest aktive,
der svarer, og det giver problemer med repræsentationen.

"Der redegøres ikke for udvalg af
prostituerede på klinikniveau (der, hvor der er mere end én tilknyttet), men
det ser ud som om respondenterne er selvselekterede, det vil sige, at de er
udfyldt af dem, der var til stede, og som var villige til at udfylde skemaet.
Det betyder, at der er større chance
for at få fat i de mest aktive, da de er mest på arbejde. Samtidig må man regne
med, at det er de mest trygge og selvsikre prostituerede, der svarer. Der må
formodes at være tale om både selektion og selvselektion. Det er velkendt fra
andre undersøgelser, og også en observation som forskerne bag SFI-rapporten gør
sig, men som de ikke reflekterer over i forhold til undersøgelsens samlede
resultater".

Materialet for de escortprostituerede er indsamlet
på nettet ved udsendelse af link til spørgeskema til telefonnumre og
e-mailadresser fundet i escortannoncer. Antallet af udsendte links og
besvarelsesprocent oplyses ikke, men der er indsamlet 40 danske og 6
udenlandske besvarelser. "Der er igen
større chance for at få fat i de mest aktive, da de må formodes at annoncere
mest. Samtidig må man regne med, at det er de mest trygge og ressourcestærke
prostituerede, der svarer", siger Henningsen. 

 

Metoder
der åbner for misbrug

Der er nogle helt særlige problemer på spil, når det
gælder indsamlingen af data fra de mandlige escortprostituerede. Besvarelserne
fra de mandlige escortprostituerede er indsamlet på samme måde som hos
kvinderne, antallet af udsendte links og besvarelsesprocent oplyses ikke, men
der er indsamlet i alt 67 danske besvarelser. Herudover er en del af
besvarelserne indhentet via et chatforum, men det er ikke angivet, hvor mange
af skemaerne, der er fremkommet på denne måde.

 

Inge Henningsen peger på, at
spørgeskemaer indhentet via chatforum åbner mulighed for misbrug:
"For her er der ingen kontrol med, hvem der egentlig har svaret. Tænk bare på de
aktuelle historier om pædofile på nettet, der udgiver sig for små piger, og
"forsvundne kvindelige mellemøstlige bloggere". Prostitution er aktuelt et
politisk omdiskuteret emne, og hvis man frit kan hente spørgeskemaer på en
chatside, er det fristende at gå ind og udfylde skemaerne, så det passer med
ens politiske anskuelser og derved påvirke undersøgelsen".

 

Set i
det lys, mener Henningsen, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis rapporten
havde oplyst, hvor mange skemaer man har fået via chatsiderne, og om svarene på
disse skemaer i grove træk lignede de andre, således at man bare havde opnået
flere besvarelser, men ikke substantielt ændrede resultater. Nu ved man som
læser, ifølge Henningsen, ikke hvad man skal tro, og derfor må man være mere
end skeptisk i forhold til resultaternes pålidelighed.

I rapportens konklusioner slås resultaterne for de
forskellige grupper sammen, men det giver ifølge Henningsen ingen mening. "De
mandlige escortprostituerede adskiller sig på næsten alle punkter fra de
kvindelige prostituerede. Samtidig udgør de næsten en fjerdedel af
respondenterne, men udgør formentligt en langt mindre andel af de
prostituerede. Alligevel indregnes de fuldt ud i de samlede opgørelser.  Derved bidrager de stærkt til at skævforvride
det generelle billede".

 

Gadeprostituerede og trafficking er blinde punkter

Indsamling
af spørgeskemabesvarelser blandt gadeprostituerede har de eksterne konsulenter
Hope Now og Tiller Lorentzen, en tidligere dansk gadeprostitueret, stået for.
Det har givet 26 besvarelser. På Reden i Odense og i Århus har personalet
udleveret og indsamlet skemaerne blandt deres brugere, hvilket har givet 11
besvarelser. Der er ikke redegjort for retningslinjerne vedrørende udvælgelse
af respondenter.

Der er kun 6 besvarelser fra udenlandske gadeprostituerede, og ifølge Inge
Henningsen giver de 6 udfyldte spørgeskemaer i en gruppe på 595 personer ikke
baggrund for at antage, at der er tale om nogen form for tilfældig eller repræsentativ
udvælgelse.

Henningsen
anerkender dog, at netop den gruppe er svær at komme i kontakt med.

 "Derfor
ville en pilotundersøgelse have været på sin plads, for den ville have
afsløret, at det var næsten umuligt at få svar fra udenlandske prostituerede,
og undersøgelsen kunne være tilpasset dette", siger Henningsen og
uddyber: "Man har givet vis ønsket at
få besvarelser fra flere udenlandske gadeprostituerede. Rapporten indeholder
imidlertid ikke måltal for antal opnåede spørgeskemaer i de enkelte grupper
eller i det hele taget".

Henningsen
peger i den forbindelse på, at rapporten er specielt svag, når det gælder de
udenlandske prostituerede, en gruppe som har været hurtigt
voksende, og hvis forhold man har meget lidt viden om.
Herudover afstår rapporten helt fra at belyse trafficking (handel med
mennesker), selv om dette er et stigende globalt problem, og regeringen netop
har lanceret en ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel.

Inge Henningsen mener også, at der er svært at tro, at de 30 danske
gadeprostituerede er repræsentative, når man i rapporten har afstået fra at
sætte tal på de danske gadeprostituerede, fordi de var svære at finde.

"Det er nærliggende at antage, at de
30 repræsenterer et eller flere specielle segmenter, som Hope Now og Tiller
Lorentzen i forvejen har kontakt med, eller som har kunnet rekrutteres af
personalet i Reden".

 

De ressourcestærkes undersøgelse?

I forhold til SFIs undersøgelse peger Henningsen på, at:

"De
prostituerede, der er med i SFI's spørgeskemaundersøgelse, er udvalgt blandt
dem, der på det pågældende tidspunkt stadig er aktive. Man får altså ikke fat i
dem, der er holdt op med at være prostituerede. Kvinder, der finder sig til
rette som prostituerede, har derfor en større chance for at komme med i undersøgelsen,
fordi de alt andet lige må formodes at være aktive længere".

Inge Henningsen peger på den Healthy Worker
effekt, der kendes fra arbejdsmedicinske undersøgelser, som hun forklarer
således:

"I
fag med meget belastende arbejdsbetingelser, er der en tendens til, at kun
arbejdere med et godt helbred kan blive ved med at arbejde. Hvis man derfor
undersøger helbredet hos dem, der stadig er beskæftigede i det pågældende fag,
vil man ofte finde meget sunde individer, hvad der fejlagtigt kan tolkes som
gunstige arbejdsbetingelser".

Inge Henningsen kommer med et eksempel:
"Hvis man f.eks. vil undersøge
forekomsten af alvorlige og invaliderende sportsskader, kan det ikke nytte
noget at gå ud og spørge alle aktive elitesportsfolk om, de har haft sådan nogen.
For hvis de har haft det, er der stor chance for, at de ikke længere er aktive.
Eller hvis du vil undersøge tilfredshed med et aftenskolekursus og kun spørger
dem, der ikke er holdt op".

 

Ifølge
Henningsen betyder det, at man risikerer, at de positive holdninger til
prostitution er overrepræsenterede blandt deltagerne i stikprøveundersøgelsen,
hvorved man får misvisende resultater, hvis man generaliserer til alle
prostituerede.

 "Man kan f.eks. spørge, hvor stor mening
det giver at skønne over, hvor mange der har overvejet at holde op som
prostituerede (Figur 11.1, SFI 2011:242), når man kun spørger dem, der netop
ikke er holdt op".

Det samme gælder ifølge Henningsen de negative
effekter ved prostitution:

 "Hvor mange, der har psykiske lidelser
eller har været udsat for vold blandt dem, der stadig arbejder som
prostituerede, kan næppe forventes at give et retvisende billede af, hvor ofte
disse ting forekommer blandt alle prostituerede. Man må nemlig formode, at dem,
der har været udsat for sådanne hændelser, har haft en større tendens til at
holde op, således at de er sorteret ud fra den population, man undersøger".

"Man kan måske indvende, at dette er
selvfølgeligt, men hvis det var det, hvordan skal man så forstå det, når der i
rapportens konklusionsafsnit f.eks. står":

 

"Vil alle prostituerede gerne stoppe med at sælge
seksuelle ydelser? I undersøgelsen har vi afdækket, i hvilket omfang de
prostituerede ønsker at ophøre med at sælge seksuelle ydelser samt af hvilke
årsager."

 (SFI
2011:300)

"Dette udsagn er sat ind i en ramme, der omhandler
alle prostituerede - ikke bare dem, der er med i spørgeskemaundersøgelsen. Men
man har ikke spurgt dem, der er holdt op, kun dem, der er tilbage. Man kan
derfor ikke sige, at man har" afdækket, i hvilket omfang de prostituerede
ønsker at ophøre med at sælge seksuelle ydelser", når man har en så stærkt
selekteret undersøgelsespopulation", understreger Inge Henningsen.

 

Hvad skal læserne have at vide?


Man når nu SFI tager forbehold
for repræsentativitet i indledningen, har forfatterne så ikke lov til at gå ud
fra, at læserne selv modificerer de konklusioner, man kommer med?

"Nej. Sådanne modifikationer kræver et detaljeret kendskab til området, som
forfatterne må formodes at have, men som læserne ikke nødvendigvis har. Derfor
forventes det også af seriøse undersøgelser, at man i konklusionerne har taget
højde for de svagheder, der er i undersøgelsesmaterialet", siger Inge
Henningsen. 

"Det ligger indbygget i en
spørgeskemaundersøgelse, at en ny stikprøve ikke fører til nøjagtig samme
resultat, men en seriøs spørgeskemaundersøgelse forventes at være tilrettelagt
sådan, at man når frem til kvalitativt de samme konklusioner. Det er ikke nok
at skrive, at læseren skal være opmærksom på bias, som det sker i rapporten. I
hvert fald ikke, hvis det betyder, at læseren skal regne med, at konklusionerne
bliver nogle helt andre, hvis alle grupper var blevet inddraget i undersøgelsen
på lige fod", siger Henningsen og refererer til følgende passage fra
rapporten:

"På
baggrund heraf skal man som læser være opmærksom på, at de ting, som denne
undersøgelses informanter og respondenter lægger vægt på, kunne have haft en
anden vægt, hvis det i højere grad var lykkedes at komme i kontakt med
udenlandske gadeprostituerede og kvinder på thaiklinikker." (SFI 2011:21)

Men, hvis det nu er svært at få de rigtige oplysninger, er det så ikke
under alle omstændigheder vigtigt at få noget at vide?

"Ikke
hvis det er misvisende, for så er oplysningerne værre end ingenting. Og det
samme gælder tabellerne. For hvis et resultat er vigtigt nok til en tabel, må
det også være vigtigt, at tabellen er retvisende. F.eks. kunne man have udeladt
kolonnen med "alle", når det i udgangspunktet var klart, at sammensætningen af
respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen ikke afspejler sammensætningen i hele
populationen".

 "Resultaterne kan ikke generaliseres til
alle prostituerede, hverken til udenlandske prostituerede eller til danske
prostituerede som helhed. I virkeligheden ville overskriften "danske velfungerende
prostituerede" have været mere dækkende for resultatet. Visse dele af den manglende repræsentativitet nævnes i
indledningen til rapporten, men fremgår hverken af resumé eller konklusioner,
der er formuleret som gældende for alle prostituerede på det danske marked, og
som det er blevet læst i den offentlige debat. Det er meget uheldigt", slutter
Inge Henningsen.