I anledning af lanceringen af 14 nye artikler i ”Nordisk Kvindelitteraturhistorie” har KVINFOs Webmagasin interviewet den amerikanske professor og litteraturforsker Rita Felski. Hun er et fyrtårn inden for feministisk litteraturanalyse og er netop tiltrådt som Niels Bohr-professor i litteratur på Syddansk Universitet. Vi har talt med hende om litteratur, køn og hvorfor, feminismen ikke længere er helt så cutting edge.

SDU om Rita Felski

Anne-Marie Mai, professor i litteratur ved Syddansk Universitet om valget af Rita Felski som Niels Bohr-professor:

Rita Felski er en af vor tids betydeligste litteraturforskere, og samarbejdet med Rita Felski giver nye dimensioner og muligheder til vores arbejde både inden for litteraturstudierne og i den interdisciplinære forskning.

På SDU har vi i mange år interesseret os for, hvorledes litteraturen kan bruges i samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab og omvendt, og Felskis stringente tænkning hjælper os til udvikle teoretiske tilgange til disse felter.

Vi stræber efter at undgå en en instrumentalisering , hvor litteraturen betragtes som en slags smart "device",  man kan skrue på andre studier, men vi vil samtidig gerne undersøge, hvilken indsigt i vor tids store udfordringer inden for sundhed, sygdom og velfærd litteraturen kan tilbyde, og hvordan vi helt konkret kan bruge den.

- Akademikere er jo også almindelige læsere, siger den amerikanske professor Rita Felski og lyser op i et vidende smil, mens efterårsregnen falder tungt udenfor den café i Indre København, hvor vi mødes.


Vi taler om at læse. Om at lade sig opsluge af et værk. Miste sig selv, fordi man bliver revet med. Og måske finde noget, man ikke havde regnet med. Ofte noget om sig selv. Eller et nyt perspektiv på verden.

Læsning som selverkendelse. Som identifikation. Læselyst som den millioner af kvinder verden over har læst Fifty Shades of Grey med. Kort sagt den form for læsning, der ofte rynkes lidt på næsen af fra akademisk hold. For er den ikke udistanceret, upolitisk og ukritisk? 
Ikke nødvendigvis, mener Rita Felski, der efter mange år med en baggrund i feministisk litteraturkritik har sat sig for at undersøge, hvordan vi som mennesker og læsere forbinder os med et værk.

Litteraturen genskaber verden, omdanner den, giver os en vej til at fortabe os i noget andet. Den oplevelse kan man gå ind i og opleve nye måder at se litteraturen på, mener Felski, og lægger dermed en distance til årtiers dekonstruktiv kritik. At der stadig ligger et kønsperspektiv i den problemstilling, kommer vi tilbage til.

Mere generøsitet i kritikken

Rita Felski, professor i engelsk litteratur ved University of Virginia, er netop tiltrådt som Niels Bohr-professor ved Syddansk Universitet. Her skal hun lede et forskningsprogram under titlen Uses of Literature. The Social Dimensions of Literature. Et program, der forventes at udvikle nye analysemetoder, der kan gøre os klogere på litteraturens betydning for vores opfattelse af b.la. politik, klasseskel og sundhed. Hendes åbningsforelæsning, der blev afholdt d. 5. oktober i Odense blev givet under titlen Identification: a defence (Identifikation: et forsvar, red.).

Det er via identifikationen, at vi forbinder os med et værk, uanset om det beskriver et menneske, vi ligner, eller en verden, vi kan genkende, argumenterede hun. Selv de mest skeptiske kritikere finder identifikationspunkter i de værker, de dekonstruerer, selvom de måske ikke er følelsesmæssige. Alligevel har identifikationen et dårligt ry som noget rodet og følelsesstyret; en feminin, irrationel måde at læse på.

”Det jeg blandt andet ville sige i min forelæsning var, at vi som litterater er blevet en lille smule besatte af tanken om at være ironiske og skeptiske, om at underminere og kritisere. Der er meget lidt generøsitet i vores perspektiver. Jeg mener, at vi har brug for mere generøsitet,” siger Rita Felski.

Litteraturkanon uden kvindeligt perspektiv

Om Nordisk Kvindelitteraturhistorie

1. december 2016 lancerer KVINFO i samarbejde med Syddansk Universitet og svenske KvinnSam en ny version af Nordisk Kvindelitteraturhistorie. Opdateringen vil føre Nordisk Kvindelitteraturhistorie ind i det nye årtusinde med 14 nye artikler om nutidige, kvindelige forfatterskaber og aktuelle litterære tendenser.

Nordisk Kvindelitteraturhistorie spænder over mere end 1000 års kvindelitteratur fra hele Norden. Den afdækker hidtil oversete kvindelige forfatterskaber og sætter dem ind i nye historiske sammenhænge, der kaster lys over deres betydning.

Besøg Nordisk Kvindelitteraturhistorie
 

Hvis vi skal starte med at tale om din feministiske forskning, hvad kan litteraturen så fortælle os om køn?

”For det første er det meget vigtigt at tildele kvinder en større plads i den litterære kanon. Det er en af de ting, feminismen er lykkedes med. Der var alle disse kvindelige forfattere, der var gået i glemmebogen, f.eks. Virginia Woolf, der blev anset for at være en perifær forfatter, er takket være feminismen nu en del af vores literære kanon.”

”Personligt er jeg imod ideen om, at kvinder kun skal læse kvindelige forfattere, eller at vi kun kan opnå viden om køn ved at læse værker skrevet af kvinder. Selv når en forfatter ingen intention har om at skrive om køn, sker det jo ofte alligevel. Selv den mest sexistiske, mandlige forfatter kan jo give os strålende indsigt i betydningen af køn.”


”Men det er da sandt, at kvinders perspektiv ikke har været fuldt repræsenteret i litteraturen. Som Virgina Woolf sagde, så er litteratur om krig blevet anset som universel, vigtig og heroisk, mens litteratur om det hjemlige, om børneopdragelse eller om kvinders indbyrdes relationer ofte er blevet anset som triviel. Der er i høj grad en kønsmæssig slagside i den måde, vi vurderer litteratur på.”

I din bog Gender of Modernity (1995) undersøger du, hvordan selve definitionen af modernitet og modernismen har været med til at ekskludere kvindelige forfattere?


”Ja, jeg faldt over flere feministiske teoretikere, der afskrev modernismen som en meget maskulint domineret periode. Det fik mig til at stoppe op, for det moderne dækker en ganske lang periode og modernismen var en meget vidtforgrenet litterær bevægelse.

”En del af problemet var, at de teorier, der definerede det moderne, var meget maskulint centrerede. Karl Marx skrev om udbytningen af arbejderne, som hovedsagligt var mænd. I den litterære arena var der et stærkt fokus på avantgarden og den eksperimenterende litteratur, og selvom der var kvinder som Gertrude Stein, blev de aldrig så centrale som deres mandlige samtidige.”

”Derfor er modernismen ofte blevet set som en maskulin bevægelse. Men hvad hvis vi gentænker hele begrebet ’modernisme’? Shopping er f.eks. helt central for modernismen på den mest indlysende måde. Det ses ofte som noget negativt, men fremkomsten af stormagasiner var meget vigtig for kvinder på den tid. Stormagasiner gav dem nye friheder, gav dem et offentligt rum og gav dem et nyt udtryk for deres begær. De kunne udtrykke deres begær og nydelse gennem tilegnelsen, varer og produkter.”

”Så hvis man ser på forbrug, moderskab og populærlitteratur, så er de alle en del af den moderne verden og en del af, hvad det vil sige at være et moderne menneske. Og ikke mindst mode! Mode er ofte blevet afskrevet som frivolt. Som et sted, hvor kvinders kroppe blev kontrolleret. Men jeg tror, at vi kan sige langt mere generøse og multifacetterede ting om mode.”

Feminismen har mistet sin kant

Din følgende bog, Literature After Feminism (2003), skrev du ud af vrede mod den kritik, der blev rejst af feministisk litteraturkritik?

”På det tidspunkt var der en hel del debat i USA om, hvordan feministisk litteraturkritik var ødelæggende for studiet af litteratur. Den blev kritiseret for at være rent sociologisk og politisk i sin tilgang, at kritikerne manglede sprogøre og ingen forståelse havde for den litterære form. Det, syntes jeg simpelthen, var en alvorlig misrepræsentation. Feministiske akademikere er i ligeså høj grad som andre skolet i at være særdeles lydhøre over for litteraturen og sproget. Feministisk analyse er allerede altid en litterær analyse; ikke en politisk analyse.”


”I USA i dag har feminismen faktisk opnået ret stor succes. Det anses for en gængs måde at læse på. Til gengæld er feminismen ikke længere så cutting edge, som den har været. Vi omvæltede en masse ting, men i dag er der ikke mange, der vil sige, at de læser rent feministisk, delvis fordi der er udsprunget de nye teoretiske perspektiver som queer- og racekritik. Og delvist, fordi feminismen er blevet institutionaliseret. Den har måske ikke samme betydning, men der er stadig et behov for den, vil jeg mene.”

Litteraturen som en del af verden

Rita Felski

Rita Felski, er professor i engelsksproget litteratur ved University of Virginia og redaktør af New Literary History.

D. 5. Oktober 2016 tiltrådte hun som Niels Bohr-professor ved Syddansk Universitet, hvor hun skal lede et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan litteraturen kan bruges i verden.

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i Rita Felskis teoretiske overvejelser i bogen Uses of Literature fra 2008. Her arbejder hun især ud fra antropologen og filosoffen Bruno Latours actor-network-teori.

Forskningsprojektet løber over en 5 årig periode og har modtaget 28 millioner fra Danmarks Grundforskningsfond.

Hvad har ændret sig efter du skrev Literature After Feminism?


”Rent personligt forsøger jeg nu at skrive på en mere tilgængelig måde, der kan nå ud til flere mennesker. I min bog Uses of Literature (2008) har jeg forsøgt at udvikle en mere positiv tilgang til litteraturen. En der ikke primært er investeret i kritik eller i at finde fejl ved litteraturen.”

”Det er for let at være feminist og sige: se den kvinde, der sidder og læser Fifty Shades of Grey, hun må være dum. Men jeg er i stedet interesseret i at finde ud af, hvorfor hun læser Fifty Shades of Grey. Der er jo ingen, der holder hende en pistol for tindingen. Så selvom patriarkatet er et sted derude, har hun alligevel i en hverdag med begrænset tid til rådighed truffet det valg at læse den bog. Den må give hende noget. Og jeg er interesseret i dette ’noget’.”


I min bog kalder jeg det ’enchantment’ (da: fortryllelse). Det, at man kan blive fuldstændig fanget af en roman eller film, miste sig selv i den, og ikke kunne holde op med at læse igen. Det er et aspekt, der altid er blevet afskrevet i den litterære teori. Går man tilbage til Brecht, er der en opfattelse af, at identifikation er noget dårligt, at identifikationen står i vejen for den kritiske tænkning. Men jeg vil mene, at der er en plads for eskapismen også. Hvorfor antage, at den altid er politisk konservativ?”

Så handler det om, hvordan litteraturen reflekterer verden?

”Hvis man siger, at litteraturen reflekterer verden, går man ud fra, at den kan fungere som et spejl for den sociale virkelighed, og det mener jeg ikke, at man kan sige. Reflekterer Harry Potter virkeligheden? Gør Fifty Shades of Grey? Ikke rigtigt, vel? Selv i værker, der forholder sig til den sociale virkelighed, bliver den virkelighed omdannet i værket.”

”I det nye forskningsprojekt er vi alle interesserede i, hvordan litteratur bruges, og hvordan vi tænker om brugen af litteratur. Litteraturen står aldrig alene. Samtidig afskriver vi de politiske og sociologiske udlægninger af litteraturen, som vi finder for reducerende. Vi vil prøve at finde nye måder at kombinere sociologi og litterær analyse på, der kan sige noget mere rammende om, hvordan litteraturen binder an på den sociale virkelighed.”