Ved det danske kommunalvalg kunne vælgerne i København for første gange sætte kryds ved et feministisk parti. Inspirationen kommer fra Sverige, hvor det er valgår i år, og hvor Feministisk Initiativ, F!, får plads i riksdagen ved valget til september, hvis det kan gentage tilslutningen fra det seneste Europaparlamentsvalg. Partiet har lagt en strategi, som satser på en blanding af folkeoplysning og et opgør med de øvrige partiers berøringsangst over for nationalisterne, fortæller partileder Gudrun Schyman.

”Det er ikke svært at forstå, hvad som er retfærdigt. Det er heller ikke svært at forstå, hvordan man laver om på tilstanden. At det ser ud, som det gør, skyldes ikke, at flertallet ikke ved, hvad som skal gøres. Det skyldes, at der findes en modstand, en patriarkalsk modstand, som indoktrinerer os til at tænke at forandring er umulig eller svær eller må tage tid.”

Ordene er Gudrun Schymans. Hun er en af grundlæggerne af Feministisk Initiativ og en af de to partiledere. Partiet ser sig selv som en demokratibevægelse og mener at en bevidstgørelse af modstanden mod ulighed – baseret på køn, etnicitet, seksualitet og funktion handicap – er nødvendig for at forandring er mulig.
I resten af artiklen er det Gudrun Schyman som citeres, hvis ikke andet er angivet.

De seneste års begivenheder i verden og i Sverige har spillet gode kort i hænderne på Feministisk Initiativ.

”For tre, fire år siden begyndte der at ske ting i samfundet, som viste sig at være til vores fordel. Politiet ID-kontrollerede mennesker for at pågribe folk uden papirer, og der var retssager om voldtægter, hvor dommerne tidligt viste at der er behov for uddannelse i retsvæsenet og for at loven ændres, så der kræves samtykke ved sex.

Desuden sendte SVT (Sveriges Television, den svenske udgave af DR) en serie om feminisme, som gjorde seerne vrede på programlederen. Det gjorde alt sammen, at flere mennesker blev aktivister. De begyndte at organisere sig og søgte til os.”

Aktivisme versus nationalisme

Aktivismen tog yderligere til et par år senere, nærmere bestemt i 2015, hvor Sverige i løbet af et par efterårsmåneder tog imod tæt på 163.000 asylansøgere, hvoraf cirka halvdelen var børn. Overraskende mange stillede op som frivillige og uden betaling for at hjælpe de nyankomne flygtninge.

Overraskende var også den kovending, som den svenske regering derefter gjorde over natten. Den ændrede sin indvandringspolitik fra at have været en af EU’s mest åbne til at blive en af de strengeste med nye asylregler, paskontrol i Københavns Lufthavn, skærpede regler for familiesammenføring samt ved at gøre permanente opholdstilladelser midlertidige. Samtidig blev nationalistiske markeringer og udtalelser meget mere almindelige på forskellige medier og platforme.

”Sikkerhedspolitisk har der den senere tid sket en drastisk forandring med militarisme, sammenkoblet med nationalismen, som spreder sig. Spørgsmålene er derfor endnu mere konkrete og tydelige end de var ved det seneste valg. Vores opgave er at koble aktivismen sammen med det vi står for. Til det behøver vi parlamentarisk kraft med aktivister i de folkevalgte organer for at sikre menneskerettighederne, hvis grundlag er under angreb i hele verden, ikke mindst i Europa og blandt partierne i Sverige. Og derfor er det også centralt at føre en god valgkamp.”

Valgkampen, som Gudrun Schyman her sigter til, er valget i Sverige i september 2018. Der er valg til både rigsdag, kommuner og landsting (de svenske regionsråd, red.) på samme dag, den anden søndag i september, som der altid er hvert fjerde år i Sverige.

Holdbar platform

Det bliver Feministisk Initiativs fjerde valgkamp. Den første var i 2006, året efter de havde holdt deres første pressekonference. Her havde man lanceret sig som politisk parti med forkortelsen F!, skrevet sådan med et udråbstegn, og havde erklæret sig klar til valget.

På den første pressekonference præsenterede det nye parti også sit politiske program, et papir som en gruppe på ti, tolv frivillige havde formuleret sammen – og ikke uden indbyrdes stridigheder og afhopninger.

”Det store arbejde, da vi skrev partiprogrammet, var at skrive det så alle feminister kunne stille op på en og samme tekst. Det lykkedes for os og det blev et historisk program, som forener den feministiske bevægelse. Det tog mange dage, aftner og weekender at skrive, men efter det blev færdigt har vi ikke behøvet at røre det. Det holder.”

Det små i det store – og omvendt

Om Feministisk Initiativ

Feministisk Initiativ i Sverige blev stiftet i 2005. Partiet er repræsenteret i en række kommuner, har en af de svenske pladser i Europaparlamentet og har et realistisk håb om at komme ind i den svenske riksdag ved valget til september.

Partiet har to partiledere, hvoraf den 69-årige Gudrun Schyman er den ene. Der skal vælges ny medpartileder efter Victoria Kawesa gik af i udtide.

I januar 2017 fik Feministisk Initiativ et søsterparti i Danmark, som blev stiftet efter et debatmøde, hvor Gudrun Schyman deltog. Også i Norge og Finland er der sprunget søsterpartier frem.

Gudrun Schyman kalder partiets feministiske ideologi for ”en mere komplet ideologi” sammenlignet med liberalismen og socialismen.

”Hvis man siger at liberalismen har individets frihed som mål, så begrænser de liberale deres politik, når de siger, at alle skal have samme rettigheder. Alle har ikke samme muligheder og så bliver rettighederne forskellige for forskellige personer. Men liberalismen laver ikke den analyse og har kun individperspektivet. Socialismen tager ikke hensyn til individet, kun til grupper, og siger at alle skal have samme rettigheder men ser ikke, at køn i vældigt høj grad bestemmer, ligesom etnicitet og funkstionsevne for eksempel gør det. Jeg siger som Elin Wägner, som sagde at feminismen er mere komplet, fordi den ser, at miljø-, freds- og kvindespørgsmålet hænger sammen.”

Elin Wägner var en svensk journalist og forfatter, som efter Selma Lagerlöf blev den anden kvinde, som blev valgt ind i Det Svenske Akademi. Allerede i 1941 skrev hun et essay om miljøproblemer med begreberne kvinde, jord og fred i centrum. Begreber som også er centrale for Feministisk Initiativ:

”Feminismen kombinerer individuelle rettigheder, civilisationskritik og viden om den strukturelle magt i samfundet. Ikke bare løn og arbejdsforhold men hele voldsproblematikken som magtudøvelse, trusler om vold og udøvet vold. Alle relationer har samme mønster og det er de mønstre, som vi må granske. Det små hænger sammen med det store.”

Populær feminisme

Da Sverige fik sit første parti med feminisme som ideologisk basis gav det genklang hos de øvrige svenske partier. I det mindste en overgang. Og fremfor alt i valgårene.

”Nu begyndte de andre partier at tale om feminisme. Alle ville være lige, og der kom lange tirader om ligestilling i partiledernes taler, især på Almedalsveckan på Gotland (den svenske udgave af Folkemødet, red.) op til valget i september 2014. Feministisk Initiativ var det mindste parti, men fik størst opmærksomhed fra medierne i den uge, men derefter blev det efterår og spørgsmålet gled i baggrunden hos medierne og politikerne.”

87 procent

Men hvorfor overhovedet debattere ligestilling i et land som Sverige? Det er vel et af verdens mest ligestillede lande, vil nogen måske indvende. Ja, hvis man tager de internationale briller på, så ligger landet godt. I Global Gender Gap Report 2016, som World Economic Forum udgiver, havner Sverige på en fjerdeplads. Ifølge rapporten er det kun Island, Finland og Norge, som har bedre forudsætninger og vilkår for kvinder, når det gælder uddannelse, sundhed, økonomiske muligheder og politisk magt.

På trods af det har kvinderne i Sverige stadig kun 87 procent af mændenes løn, ifølge Statistiska centralbyråns kortlægning forrige år. Forskellen på 13 procent på de svenske lønsedler mellem kønnene burde være historie, kan man synes, for allerede i 1974 skrev man i regeringsformen (et lovfæstet grundlag om statens organisering, red.), at ligestilling mellem kønnene skal være en grundlæggende statsretslig norm i Sverige.

Desuden enedes Sveriges riksdag i 2006 om fælles mål for ligestilling: ” Det overordnede mål skal være at kvinder og mænd skal have samme magt til at forme samfundet og deres egne liv.”

Gabet kræver ny dimension – og folkeoplysning

Det er i dette gab – mellem målsætningerne og den faktiske virkelighed – at Feministisk Initiativ agerer. Skal respekten for hvert menneskes ligeværd blive til mere end ord, så må de ligestillingspolitiske mål virkeliggøres, mener partiet. Realiseringen kræver en dimension, som er imod al diskrimination, og altså ikke bare den mod kvinder, hævder partiet og skriver i sit partiprogram:

”Det handler om en dimension som problematiserer og udfordrer kønsmagtsordningen, heteronormativiteten og disses samspil med andre magtstrukturer, som tilsammen skaber kønsordningens fundament. Målet for den feministiske politik er et samfund, som skaber rum til at alle mennesker kan udnytte deres fulde potentiale, i et lige samspil med andre, uafhængigt af køn, seksuel orientering, forestillinger om race/etnicitet, funktionalitet, klasse, religion eller trosopfattelse, kønsidentitet, alder eller statsborgerskab.”

Strategien for partiet er derfor at oplyse om denne dimension, at øge folks viden om, hvad det er som modarbejder forandring hen imod det, som riksdagen har vedtaget. For Feministisk Initiativ er redskabet blevet home parties.

Ikke nok at trykke på like-knappen

Et home party bliver afholdt, når nogen kan samle minimum 25 personer og skaffe et whiteboard eller en flip over for at få besøg af Gudrun Schyman eller et andet medlem fra feministisk initiativ. Budskabet er viden, for det rækker ikke, som Gudrun Schyman siger, at gi en tommelfinger på sociale medier, hvis der skal ske forandringer.

”Det handler om mere end at trykke på like-knappen. Det handler om folkeoplysning. Det handler om at sprede viden. Derfor lancerede vi home party i slutningen af sommeren 2013 og troede det ville blive til nogle aftner i løbet af efteråret, men det blev ikke bare aftner, men også morgenmadsmøder, frokoster og eftermiddage. Fra september 2013 og frem til samme måned et år senere havde jeg alene haft 550 møder og sammenlagt var vi oppe over tusinde. Og vi fortsætter for der er en efterspørgsel på at få vide mere om, hvad demokrati er, hvad magt er, og hvordan magtbalancer opretholdes, hvordan kvinders interesser er kommet til at blive betragtet som særinteresser, samt – ikke mindst – at lønforskellene mellem kvinder og mænd kan forklares.”

På sin hjemmeside har Feministisk Initiativ lagt en miniversion af et home party ud i form af en 15 minutter lang video.

Kommunal repræsentation

Med flere home parties, flere debatter og flere aktivister går Feministisk Initiativ til valg i 2018 med forventning om at komme ind i riksdagen. Ved det seneste valg i 2014 landede de på 3,12 procent, hvilket næsten, men også kun næsten, sendte partiet ind i det svenske parlament, hvor der er en spærregrænse på 4 procent. Med en tilsvarende opslutning i Damark ville de være kommet i Folketinget, hvor spærregrænsen kun er 2 procent.

Allerede ved valget i 2010 var man blevet valgt ind i det første kommunalråd, nærmere bestemt i Simrishamn, som ligger på Skånes østkyst og er Gudrun Schymans hjemkommune. Der blev Feministisk Initiativ det tredje største parti.

”Det er ikke sådan at det vælter med feminister i Simrishamn, men vi blev opfattet som en demokratibevægelse og man så nødvendigheden i at få nye kræfter, og ikke bare fortsætte med gamle gubber med armene om skuldrene på hinanden. Vi anlagde en høj profil allerede fra begyndelsen, for vi vil gøre Simrishamn ligestillet. Og så viste vi at det gik, at det er muligt med parlamentarisk repræsentation i en kommune. I sin lidenhed et betydningsfuldt skridt. Vi stillede også op i andre kommuner, men der blev det kun til tæt på.”

Ved valget i 2014 kom partiet ind i Simrishamn igen og fik pladser i yderligere 12 kommuner, alle i de større byer.

Repræsentant i EU-parlamentet

Samme år var der også valg til EU-parmentet og her gik det så godt for Feministisk Initiativ at de kunne sende deres første repræsentant til Bruxelles.

”Nye medlemmer sluttede sig til og vi førte en lysende valgkamp, som resulterede i at vi så rigeligt kom ind i EU-parlamentet. Vi fik 5,49 procent af stemmerne.”

Det blev Soraya Post, uddannet højskolelærer, roma og siden årtusindeskiftet en af Sveriges førende repræsentanter for roma-minoriteten i international sammenhæng, som kunne rejse til Bruxelles og tage plads som repræsentant for Feministisk Initiativ.

Med endnu en valgkamp for døren føler partiet sig nu vel rustet - ”Vi har fuld damp på,” som Gudrun Schyman siger.

En stor fordel er at partiet denne gang – takket være at det ved sidste riksdagsvalg fik mere end 2,5 procent af stemmerne – vil få sine stemmesedler lagt frem på samtlige valgsteder, som der er flere tusinde af. Ved tidligere valg har partiet selv måttet stå for distributionen, en omfattende opgave i et land som strækker sig 1572 kilometer fra syd til nord og som nu har ti millioner indbyggere, hvoraf omkring syv millioner er stemmeberettigede ved valget til riksdagen.

Verden med kvinders øjne

Om artiklen og forfatteren

Interviewet er lavet før #metoo-bølgen, men KVINFO valgte at udsætte offentliggørelsen til efter det danske kommunalvalg, fordi det danske Feministisk Initiativ var stillet op.

Fayme Alm er svensk freelancejournalist med en kandidatgrad i journalistik fra Lunds Universitet. Hun har skrevet til flere danske medier, senest blandt andet til Journalisten om forskellen på reaktionerne på #metoo i Danmark og Sverige  Til svenske medier skriver hun først og fremmest om arbejdsliv. 

Artiklen er oversat af Niels Bak Henriksen, KVINFO

Foto: Johan Wessman, News Øresund

Gudrun Schyman er en erfaren partileder. I ti år havde hun samme post hos Vänsterpartiet, et parti med socialistisk fortegn. Der ledede hun en valgkamp før valget i 1998, som gjorde partiet til det tredjestørste i riksdagen med 12 procent af stemmerne, flere end de nogen sinde tidligere havde fået.

”Som partileder for Vänsterpartiet fremmede jeg ”mine” sager, dem som jeg kunne, fordi jeg havde været socialarbejder i 20 år og vidste hvad det indebar at have et lavtlønsjob. Jeg havde også været enlig mor og også gået ind i parforhold, som ikke holdt. Erfaringer som jeg deler med mange andre kvinder.”

Fremgangen for Vänsterpartiet styrkede Gudrun Schymans vilje til at fokusere endnu mere på feministiske temaer. Desuden blev diskussionen om ligestilling styrket på det tidspunkt, så derfor stillede hun et krav til sit parti:

”Jeg ville, at Vänsterpartiet skulle gå til valg i 2002 med den overordnede parole ”Vi ser verden med kvinders øjne”, men partiledelsen sagde stop med det argument, at det ville splitte partiet. Det gjorde mig vred, for diskrimination af kvinder er den mest grundlæggende særbehandling vi har. Beslutningen fik mig til at indse, at jeg måtte gå af som partileder.”

Gudrun Schyman var klar over at hun ville fortsætte med at arbejde for og med ligestilling. Men ikke i hvilken form. Som eks-partileder begyndte hun at samle kvinder inden for fagbevægelsen og studenter-, freds- og LGBT-bevægelserne for at diskutere hvordan de skulle enes omkring feminismen og i hvilken form, de skulle arbejde.

”Vi var en lille gruppe på ti-tolv kvinder, hvor jeg var den eneste med partipolitisk baggrund. Det første år arbejdede vi i hemmelighed for at medierne ikke først skulle fremhæve os for siden at pille os ned. Derefter udvidede vi gruppen og blev en 40-45 stykker, men så sagde vi stop. Nu var vi tvunget til at bestemme os om vi ville blive en folkeoplysningsforening eller et parti inden vi gik videre og blev flere.”

Resten er, som det hedder, historie. Det kan tilføjes at Gudrun Schyman er en kvinde med en høj anseelse både i befolkningen og blandt politikere og politologer for sin intelligens og retoriske formåen.

Ødelæggende berøringsangst

Tilbage til den nationalisme, som Gudrun Schyman ser som en tydelig ideologisk modpol til feminismen. Den nationalisme, som hun synes alt for få politikere vover at debattere med Sverigedemokraterne, det eneste parti i den svenske rikdag, som er udtalt nationalistiske.

”De partier, som har undladt at tage debatten med Sverigedemokraterne har et stort ansvar. Vover man ikke at tage den udfordring op, resulterer det ikke i andet end berøringsangst, hvilket giver Sverigedemokraterne en offerrolle. Jeg kan ikke begribe, hvorfor partierne i riksdagen ikke udfordrer dem på for eksempel familie- eller kulturspørgsmål, det skulle ikke være så svært at vinde sådanne debatter. Det er samme tendens som vi har set i forbindelse med Brexit i Storbritannien og med Le Pens fremgang i Frankrig, de etablerede partier fejler ved ikke at udfordre nationalisterne.”

De svenske riksdagspartiers handlinger lader i det hele taget meget tilbage at ønske, ifølge Gudrun Schyman. Hun er urolig over det stadig tiltagende magtspil mellem regering og opposition, det vil sige mellem den nuværende mindretalsregering med socialdemokrater og miljøpartiet versus Alliansen, som består af de fire borgerlige partier, Liberalerna, Centerpartiet, Kristdemokraterna, Moderaterna.

”Magtspillet ryster stadig flere. Og det med al ret for det er uden sammenhæng. Der går utroligt meget tid med dette magtspil mellem partierne, tid som i stedet burde bruges på saglige debatter. Resultatet bliver, at stadig flere ser på dem som elitære, ”de der oppe”, og hvad har man så vundet?”

Base af frivillige

Selv har Feministisk Initiativ intet sekretariat og heller ingen ansatte. De arbejder på frivillig basis og på græsrodsniveau.

”Vi henvender os til dem, som vil være med til at forandre, de er vores målgruppe. Al den aktivisme, som er vokset frem de seneste år behøver koordination, for vi det er nødvendigt at styrke demokratiet, når nationalismen har fået plads i parlamentet. At sikre demokratiet, det er vores hovedbudskab. Og for at lykkes med det må vi bevidstgøre og forandre. Et sexistisk samfund har også vold og ingen diskrimination kommer alene. Feminisme er magtanalyse. Målet er ligestilling.”