Hvis antallet af kvindelige byrødder ikke skal mindskes i de nye byråd, må vælgerne selv tage affære ved at sætte deres kryds på en kvindelig kandidat. Og i højere grad, end de plejer. For partierne har ikke selv kunnet løfte opgaven med at få flere kvinder på opstillingslisterne. Forskningsbibliotekar Jytte Nielsen giver et overblik over kvindelige kandidater til kommunalvalget og vurderer deres chancer for at blive valgt.

Færre end hver tredje kandidat på de kommunale stemmesedler er en kvinde. Det viser en opgørelse foretaget af Ulrik Kjær, Syddansk Universitet. Mere præcist udgør de kvindelige kandidater 30,8 % af de opstillede. Det er et lille fald i forhold til kommunalvalget i 2009, hvor 31,1 % af de opstillede var kvinder. Resultatet af valget i 2009 blev, at kvinderepræsentationen steg med små 5 procentpoint fra 27,3 % til 31,8 %. Det hidtil højeste niveau i den kommunalpolitiske valghistorie.

Det lille fald i antallet af opstillede kvindelige kandidater betyder, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at kommunalvalget d. 19. november vil bringe flere kvinder ind i byrådssalene, og dermed at de gode takter ved 2009-valget fortsætter. Medmindre at flere vælgere sætter deres kryds ud for de kvindelige kandidater.

De to store borgmesterpartier, Socialdemokraterne og Venstre, har tilsammen kun kunnet finde egnede kvindelige spidskandidater i 28 af landets i alt 98 kommuner. Det vil sige, at der i 70 af landets 98 kommuner udelukkende er mandlige borgmesterkandidater fra de to partier. De 30 kvindelige spidskandidater fordeler sig med 18 til Socialdemokraterne og 12 til Venstre. I to kommuner, nemlig Thisted og Hørsholm, stiller begge partier med en kvindelig spidskandidat.

 

Store udsving i partiernes opstilling af kvinder

Ud over at der generelt opstilles lidt færre kvindelige kandidater end ved sidste valg, så viser en række valgprognoser også, at de partier, som står til at tabe valget, også er dem, der har flest kvinder på listerne. Omvendt spås de partier, der har færrest kvinder på listerne en betydelig fremgang. Og det kan betyde, at kvinderepræsentationen ikke stiger, men snarere står til et mindre fald.

De partier, der ifølge meningsmålingerne står til en tilbagegang er SF, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne, mens Det Radikale Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten står til en fremgang. Venstre forventes at holde skansen med status quo.

Partiernes kvindeandel på opstillingslisterne i 2013 og i 2009 + valgresultatet i 2009:

                                     Opst. 13(note 1)  Opst. 09(note 2) V. 09(note 3)
 

Socialdemokraterne:                   30,7 %                28,5 %                32 %

Det Radikale Venstre:                  34,3 %                33,6 %                44 %

Det Konservative Folkeparti:        28,9 %                30,2 %                29 %

SF:                                             42,7 %                42,7 %                45 %

Liberal Alliance:                          18,7 %                25,0 %                  0 %

Dansk Folkeparti:                        28,5 %                29,5 %                28 %

Venstre:                                      26,5 %                25,4 %                27 %

Enhedslisten:                              38,1 %                40,0 %                36 %

Som det fremgår af ovenstående tabel var det partierne fra rød blok, der i 2009 sikrede fremgangen i kvinderepræsentationen til 31,8 %. Alle 4 partier, dvs. Socialdemokraterne, SF, Det radikale Venstre og Enhedslisten endte efter valget med en kvinderepræsentation, der lå højere end landsgennemsnittet.

Derimod lå partierne i blå blok alle under landsgennemsnittet. Hvis meningsmålingerne holder stik, og Socialdemokraterne og SF som de to markant største partier i rød blok får et dårligt valg, vil partierne fra blå blok, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre, der står til et godt valg, formentlig ikke kunne sikre kvinderepræsentationen på dens nuværende niveau. Den faldende kvinderepræsentation i partierne lægger derfor op til, at det er vælgerne, der afgør, om der skal flere eller færre kvinder i byrådene.

 

Vælgerne har stor indflydelse på kvinderepræsentationen

Ved valget i 2009 stemte 75 % af vælgerne personligt. Da hovedparten af partierne stiller med sideordnede lister, betyder det, at vælgerne har meget stor indflydelse på, hvilke kandidater, der ender med at blive valgt. Det personlige kryds betyder, at kandidater også langt nede på listen kan blive valgt, hvis de bare får flere personlige stemmer, end dem der højere på listen.

Vælgerne har hidtil foretrukket at stemme personligt på mandlige kandidater. I kommunalvalgsundersøgelsen fra 2009 angav 43 % af de kvindelige vælgere, at de havde stemt personligt på en mandlig kandidat, og 28 % at de havde stemt på en kvindelig.

For de mandlige vælgeres vedkommende angav 18 %, at de havde stemt på en kvindelig kandidat, og 55 %, at de havde stemt på en mandlig. Vælgerne har altså i høj grad selv mulighed for at rette op på partiernes lave kvindeandel, hvis de ønsker flere kvinder i byrådene. Men der er stor forskel på valgdeltagelsen blandt vælgergrupperne.

 

Kvinder stemmer i højere grad end mænd, og etniske danskere i højere grad end minoriteter

Der er en udbredt bekymring for, at valgdeltagelsen til kommuner og regioner igen vil falde til valget 2013. Ved valget i 2009 faldt stemmeprocenten nemlig med 4 procentpoint i forhold til valget i 2005, så den landede på 65,8 %. Det var den laveste valgdeltagelse ved et kommunalvalg i 35 år. Undersøgelser af 2009-valget afslører samtidig, at kvinder i højere grad end mænd, ældre i højere grad end unge og etniske danskere i højere grad end etniske minoriteter bruger deres stemmeret. Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009, som Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har gennemført i 44 udvalgte kommuner.

Overordnet viser deres rapport, at man kan dele befolkningen op i et A og et B-hold, hvor A-holdet er dem med en høj valgdeltagelse, mens B-holdet er dem med en lavere valgdeltagelse.

• Til A-holdet hører: midaldrende etniske danskere, højtuddannede og kvinder, som stemte i samme omfang som ved tidligere valg.

• Til B-holdet hører: de unge, de etniske minoriteter, de socialt marginaliserede og mænd, som stemte i et lavere omfang end ved tidligere valg.

De etniske minoriteters valgdeltagelse er omkring 20 procentpoint lavere end etniske danskeres. Bag tallet gemmer sig store forskelle i forhold til, hvilken etnisk minoritetsgruppe, der er tale om, og hvor længe man har boet i Danmark.

Det mest overraskende i undersøgelsen er, at efterkommerne, dvs. personer, som er født og opvokset i Danmark, har en lavere valgdeltagelse end de personer, som er indvandret til Danmark. Indvandreres valgdeltagelse var på 46,9 %, efterkommeres på kun 36,4 %.

I forhold til alder og køn gør samme mønster sig gældende for de etniske minoriteter som for de etniske danskere. De unge stemmer i mindre grad end de ældre, og kvinder stemmer oftere end mænd.

 

Flere kvindelige borgmestre?

Om der efter valget d. 19. november bliver flere eller færre kvindelige borgmestre i landets kommuner, afhænger selvfølgelig både af, hvem vælgerne stemmer på og af de konstitueringsforhandlinger, som går i gang umiddelbart efter valget. Men en gennemgang af spidskandidaterne og det nuværende politiske landskab i deres respektive kommuner viser, at kun 11 af de kvindelige kandidater har meget store chancer for at kunne sætte sig i borgmesterstolen efter valget.

Og det er vel at bemærke primært dem, som allerede i dag er borgmestre. 7 af spidskandidaterne har måske en chance for at blive borgmestre, hvis valgresultatet og den efterfølgende konstituering falder heldigt ud, mens de resterende 12 spidskandidater har en minimal chance for at blive borgmestre, fordi de er stillet op i kommuner, hvor deres respektive partier har få mandater.

Der er således ikke udsigt til, at antallet af kvindelige borgmestre vil stige efter kommunalvalget, men snarere at det bliver en udfordring at fastholde det eksisterende antal på 17. Det er samtidig tankevækkende, at de to store borgmesterpartier i kommuner, hvor de er sikre på at genvinde borgmesterposten, i så høj grad satser på mandlige spidskandidater.

 

Noter:

1) Ulrik Kjær: Ulrik Kjær: "Liberal Alliance har få kvinder og mange unge", Politiken d. 7. nov. 2013
2) KVINFOs beregning ud fra Danmarks Statistik
3) Ulrik Kjær: Bogen "KV2009.