Koblingen mellem ligestilling, antiracisme og mangfoldighed er nøglen til, at det svenske parti Feministisk Initiativ helt overraskende kom ind i det nyvalgte EU-Parlament. Det vurderer docent Malin Rönnblom. Nu skal partiet på ny klare en spærregrænse på 4 %, hvis det skal ind i den svenske Riksdag ved valget søndag den 14. september. Med homeparties ser det ud til, at partiet både kan rekruttere medlemmer og mobilisere nye vælgere.

Læs mere

Faktaboks

Om Feministisk Initiativ:

Partiet er etableret i 2005. Stiller i 2010 op til både Riksdags- og lokalvalg. Partiets frontfigur Gudrun Schyman, der var partileder i Vänstrepartiet 1993-2003, sikrer i 2010 F! en plads i byrådet i Simrishamn i Skåne, men partiet kommer ikke i Riksdagen. Ved valget til EU-parlamentet i maj 2014 får partiet 5,3 % af stemmerne og dermed et mandat.

Partiet anser sig selv for at være Sveriges største folkeuddannelsesbevægelse og vil skabe ligestilling i samfundet ved at formidle viden på området. Mærkesager er ligestilling, antiracisme og opgør med normer.

Læs mere om Feministisk Initiativ

Læs mere om Sveriges Riksdags ligestillingsmål

Læs mere om Malin Rönnblom

Læs mere om Stina Svensson

Partiet Feministisk Initiativ, F!, overraskede alt og alle på den europæiske valgnat d. 25. maj. Med 5,3 % af de svenske stemmer til EU-Parlamentet strøg partiet langt forbi den svenske spærregrænsen på 4 %. Partiets spidskandidat, Soraya Post, der har roma-baggrund, indtager dermed de næste 4 år den ene af Sveriges 20 pladser i parlamentet i Bruxelles og Strasbourg.

Selv om Feministisk Initiativ op til EU-valget i maj var krøbet stille og roligt op i meningsmålingerne, så kom resultatet alligevel bag på alle. Succesen sendte med det samme bølger gennem det politiske landskab. For svenskerne skal allerede i stemmeboksen igen søndag den 14. september. Denne gang gælder det valg til Riksdagen og kommuner.

I meningsmålinger stod partiet i juni til 3,4 % af stemmerne - altså blot 0,4 procentpoint fra spærregrænsen. I starten af august viste målinger fra SIFO, Statens Institut for Forbruksforskning, et fald til 2,6 % - men valgkampen har i den mellemliggende periode holdt sommerpause, og resultatet er derfor præget af mediernes agurketid. Meget kan nå at ændre sig, når valgkampen kommer helt op i tempo.

 

Feministisk succeshistorie påvirker valgkamp og de andre partiers politik

I dag tilkendegiver mange af de svenske partier og deres ledere, at de har en feministisk dagsorden. Men sådan har det ikke været længe, vurderer Malin Rönnblom, cand.scient.pol. og lektor ved universiteterne i Umeå og Karlstad. Malin Rönnblom har skrevet afhandlingen "Ett eget rum. Kvinnors organisering möter politik" (2002).

"Da F!'s frontfigur og talsperson Gudrun Schyman fra 1993 til 2003 var partileder for Vänstrepartiet (Red.: partiet ligger til venstre for Socialdemokraterna), lykkedes det hende at få mange af de andre partiledere til at erklære sig som feminister. Vänstrepartiet er stadig et erklæret feministisk parti. Men efter Schyman forlod Vänstrepartiet, har fx Socialdemokraterna holdt lav profil. Og ved de seneste to valgkampe har spørgsmålet om ligestilling været lavt prioriteret. Til gengæld sker der meget nu, og det skyldes frem for alt Feministisk Initiativs succes ved EU-valget", siger Malin Rönnblom. Som et eksempel peger hun på, at det borgerlige parti, Folkpartiet, netop har lanceret sin valgkamp. Partiet går blandt andet til valg med sloganet "Feminisme uden socialisme". En sideeffekt af F!'s valgsucces har dermed været, at F!s mærkesager - feminisme, ligestilling og anti-racisme - er kommet på den politiske dagsorden. De andre partier er simpelthen nødt til at følge trop, mener Malin Rönnblom. Selv Jimmy Åkesson, partileder for det indvandrerfjendske Sverigedemokraterna, sagde, da han d. 2. august indledte partiets valgkamp, at han går ind for ligestilling, selv om han ikke er feminist.

 

Albuerum i partier

Samtidig skaber hypen omkring F! albuerum i andre partier til at sætte fokus på ligestilling og feminisme. Det er tydeligt i forhold til Miljøpartiet. Her har partiets ungdomsafdeling presset på længe, men på partiets kongres få uger efter EU-valget blev ligestilling og feministiske perspektiver taget op på en helt anden måde, vurderer Malin Rönnblom. "Det skaber et åbent vindue i de andre partier for medlemmer og grupper, der er optaget af emnerne. Det er blevet strategisk vigtigt ikke at være tavse om ligestillingsspørgsmål. Ellers kommer man til at tabe valget på det", siger Malin Rönnblom.

Blandt dem, der har erklæret sig som feminister, er Socialdemokraternas partileder Stefan Löfven. Det skete ikke alene fra talerstolen på kvindekonferencen Nordisk Forum i Malmø i juni men også i Almedalen i juli - det svenske forbillede for Folkemødet på Bornholm - hvor han erklærede sig som feminist og talte om ligestilling.

 

Sveriges Riksdags ligestillingsmål ikke nået

Emnet er altså tilbage på agendaen, i det der internationalt anses for at være et af verdens mest ligestillede land. Men konkret politik har til gengæld været så godt som fraværende i de sidste 8 år, forklarer Stina Svensson, en af Feministisk Initiativs tre kongresvalgte talspersoner. "Mange andre partier kalder sig "feministiske", men de har gjort meget lidt. De har haft lang tid til at gøre rigtigt meget. Men der er ikke gjort noget, og der er ikke sket noget i den periode", siger Stina Svensson. Alle Riksdagens partier - bortset fra Sverigedemokraterna - har ellers vedtaget fire ligestillingspolitiske mål.

Det overordnede mål er, at "mænd og kvinder skal have lige stor magt til at forme deres eget liv og samfundet". Under det er fire delmål: Repræsentation, reproduktion, økonomisk uafhængighed og en indsats over for vold imod kvinder og i nære relationer. Men ingen af målene er nået, konkluderer Stina Svensson. Der er definitivt ikke sket noget i forhold til vold. Det er heller ikke blevet tydeligere, at kvinder og mænd skal have og har lige adgang til repræsentation og til at indtage magtpositioner i samfundet. Der er intet sket på ligelønsområder. Og heller ikke i forhold til reproduktion, er der sket ændringer. Punktet handler om, at mænd og kvinder skal dele forældreskabet, barselsorlov og såkaldt ubetalte arbejde dvs. arbejdet i hjemmet og omsorgen for børnene og ældre, forklarer Stina Svensson.

"I dag viser tal, at kvinder står for 76 % af arbejdet i hjemmet, mens mænd står for 24 %. Der er altså ingen ligestilling, og vi ser ingen konkrete politiske initiativer, der virkelig kan ændre det forhold", siger Stina Svensson.

"Det gælder fx også lønforskellene mellem de sektorer på arbejdsmarkedet, som er domineret af mænd, og de sektorer, der er domineret af kvinder. Kvinder taber hver måned 4.400 sv.kr. I løbet af et arbejdsliv bliver det 2,1 mio. sv.kr. ved fuldtidsbeskæftigelse. Men vi ved, at kvinder oftere er på deltid og har mere usikre ansættelsesforhold. Tager vi højde for det, taber kvinder 3,6 mio. sv.kr. i løbet af et arbejdsliv. Det betyder også, at kvinder bliver berettiget til ringere sociale ydelser og til lavere alderspensioner. Pensioner beregnes i dag ud fra ens livsløn", siger Stina Svensson. Hun forklarer, at en af konsekvenserne er, at 80.000 kvinder, som er på vej på pension, bliver ramt af det. "De vil blot få det, der hedder garantipension. Det er en fattigpension, der ligger under EU's fattigdomsgrænse. De får netto 6-7.000 sv.kr. pr. måned. Det kan man ikke leve for. Nu rammer det kvinder, men det kommer også til at ramme mænd, som har været arbejdsløse i længere tid og mennesker, som er kommet til Sverige sent i livet, og som ikke har kunnet nå at arbejde så meget. Sverige får en hel hærskare, som bliver fattigpensionister", siger Stina Svensson.

Løndannelse på arbejdsmarkedet er et område, som F! lige fra starten har arbejdet med, og partiet vil justere den svenske model på arbejdsmarkedet i forhold til overenskomstforhandlinger. Problemet er her et direktiv fra Medlingsinstitutet, hvor det politisk er besluttet, at industrien, der er domineret af mandlige ansatte, skal være lønførende. Det betyder, at det bliver umuligt at skabe ligeløn, når andre ikke må få højere lønstigninger, konkluderer Stina SVensson

"Vi vil ændre Medlingsinstitutets direktiv, så ligeløn får førsteprioritet. Medlingsinstitutet er et statsligt institut. Det vil sige, at politikerne kan ændre direktivet. Vi vil beholde den svenske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomster, men vi vil ændre direktivet", siger Stina Svensson.

 

Feministisk Initiativs vej til succes

En af de væsentlige nøgler til succesen for Feministisk Initiativ er, at partiet koblede det feministiske og det anti-racistiske budskab, og at de fører valgkamp under mottoet "Ud med racisterne - ind med feministerne".

"Vi har feminisme som selvstændig ideologisk udgangspunkt. Det adskiller os fra de andre partier. De andre bygger på socialisme, liberalisme, osv. Men vi har i dag også et samfund, hvor der er en udbredt racisme - fascister og nazister får mere og mere fodfæste. Det er ikke kun noget, der sker i Sverige. Det er også en udvikling, vi ser i Europa. Derfor er der brug for et feministisk anti-racistisk parti, som får vælgernes mandat. Det her handler om menneskerettigheder.  Der var mange svenske vælgere, som mente, at der er brug for en sådan stemme som vores i Europa", siger Stina Svensson.

Malin Rönnblom er enig i, at koblingen mellem feminisme og anti-racisme gjorde udslaget i forhold til valget til EU. "Uden den kobling tror jeg ikke, at partiet havde vundet en plads i EU-parlamentet. F! har få økonomiske ressourcer at føre valgkamp med. De partier, der sidder i Riksdagen, får partistøtte, og i Sverige er den ganske omfattende. Men med spidskandidaten Soraya Post fik partiet en tydeligt bredere platform - anti-racisme og roma-rettigheder - menneskerettigheder koblet med ligestilling og feminisme. Dermed blev F! både et svar på kvinders rettigheder og ligestilling og et modsvar til Sverigedemokraterna, der kom i Riksdagen ved valget i 2010, og de nazistiske grupperinger og hele den racistiske diskurs i Sverige", siger Malin Rönnblom.

Det er hendes vurdering, at folk er bekymrede over Sverigedemokratarnas fremgang, de er trætte af nazistiske uroligheder og tager afstand fra hate crimes mod feminister og indvandrere. Racistiske demonstrationer bliver mødt af moddemonstrationer, der får titusindvis på gaden, og ude på arbejdspladserne afviser man Sverigedemokraterna, når de vil holde valgmøder, forklarer Malin Rönnblom.

"Feministisk Initiativ har kunnet give et tydeligt svar på, hvordan de vil tackle udfordringerne. Det handler om et åbent samfund, et samfund for alle uanset køn, hudfarve og seksuel orientering. De kommer dermed til at stå i et klart relief over for Sverigedemokraterna", siger Malin Rönnblom, og hun tilføjer: "Jeg mener, at EU-valget desuden viste en trend. Kendetegnende for de tre partier, der gik frem ved valget i maj - Feministisk Initiativ, Sverigedemokraterna og Miljøpartiet - er, at de politiserer. De mener noget og sætter fokus på de problemer og konflikter, der er i samfundet i dag. De har så forskellige løsninger på konflikterne. I lyset af det fremstår de andre svenske partier som "forvaltere" og tjenestemænd".

 

Homeparties er et demokratispørgsmål

Udover det overraskende valgresultat ved EU-Parlamentsvalget, så har partiet oplevet en eksplosiv vækst i antallet af medlemmer. Fra starten af oktober 2013 og frem til august 2014 er medlemstallet mere end tidoblet, fra 1.700 til 18.000 medlemmer.

En af de afgørende årsager til den store medlemstilgang er homeparties i den klassiske tupperware stil, som partiets centralt placerede medlemmer tager ud til. Gudrun Schyman lagde selv ud og har siden januar mødt op til homeparties stort set hver dag et sted i Sverige. Man behøver ikke at være medlem af F!. Kan man samle 25 mennesker, møder en kandidat fra Feministisk Initiativ op for at præsentere partiets politik, svare på spørgsmål og debattere.

Dermed breder engagementet og kendskabet til partiet sig som ringe i vandet, og disse homeparties skal ikke undervurderes i forhold til EU-succesen, mener Malin Rönnblom. Det er samtidig en måde at samle frivillige donationer på.

Men homeparties er også et idelogisk udgangspunkt for Feministisk Initiatv. "Grunden til, at vi har homeparties, er, at vi vil udviske skellet mellem borgere og politikere. Vi vil fremme den politiske samtale. Det er helt enkelt et demokratispørgsmål", siger Stine Svensson til KVINFO.

 

I midten af august kom disse homeparties også til København. 25 danske interesserede (heraf 4 mænd) var mødt frem i en privat lejlighed ved Søerne for at møde Katerin Mendez, nr. 8 på partiets valgliste, for at høre om partiets politik og resultater. Feministisk Initiativ har allerede fået søskendepartier i Frankrig og Spanien. Måske er der også en dansk version på vej.

 

Udover koblingen med menneskerettigheder og homeparties som utraditionelt kampagnemiddel, peger Malin Rönnblom på en tredje faktor, som årsag til partiets fremgang. Nemlig partiets frontfigur og ledende talsperson siden 2013, Gudrun Schyman. "Hun er en ekstremt dygtig politiker. Hun fører politisk arbejde med en stor passion. Og så har Gudrun Schyman en utrolig lang erfaring som politiker og et kolossalt stort netværk blandt politikerne i Sverige", vurderer Malin Rönnblom.

 

En stemme på Feministisk Initiativ er en tabt stemme

På den ene side har partiets succes altså dagsordensat ligestilling og mangfoldighed. På den anden side har det skabt en vis uro og usikkerhed i de andre partier. Også hos F!'s mulige alliancepartnere Socialdemokratiet, Vänstrepartiet og Miljøpartiet, som ifølge meningsmålinger har gode chancer for at opnå flertal i Riksdagen og dermed overtage regeringen efter den borgerlige alliance, som Frederik Reinfeldt, Moderatarne, som statsminister har stået i spidsen for i 8 år.

I den sammenhæng var debattører fra venstrefløjen i maj ude i de svenske medier, hvor de pegede på risikoen ved at stemme på Feministisk Initiativ. Hvis partiet kun fik fx 3,8 % af stemmerne og dermed ikke kommer over Riksdagens spærregrænse på 4 %, ville "en stemme på Feministisk Initiativ være en tabt stemme", der måske ville koste den rødgrønne-blok regeringsmagten.

"Men vi ser ikke Socialdemokratiet, Vänstrepartiet eller Miljøpartiet vende sin kritik mod Feministisk Initiativ. Kritikken kommer fra den borgerlige alliance. Det virker som om, Socialdemokratiet, Vänstrepartiet og Miljøpartiet har besluttet sig for at acceptere, at Feministisk Initiativ er kommet på banen, og at de bl.a. aktiverer vælgere, som ellers ikke ville stemme. Men måske kommer der, når valget nærmer sig, en diskussion, om Feministisk Initiativ er i stand til at bære ansvaret i forhold til alle fagpolitiske spørgsmål ... om de har kompetencerne til det, vurderer Malin Rönnblom.

 

Højre, venstre eller noget helt andet

Selv om Feministisk Initiativ har medvind, har partiet også en række svagheder, som kan betyde, at de ikke klarer skærene på 4 %, når stemmerne er talt op mandag d. 15. september.

En af svaghederne kan vise sig at være, at de ikke som de etablerede partier har udarbejdet et detaljeret partiprogram, hvor man har holdninger eller gennemarbejdede løsninger på alle politikområder.

"Her har partiet fået en vis kritik, men Gudrun Schyman har åbent sagt, at partiet jo på grund af sin størrelse ikke har ressourcer til at kunne gøre det. Til gengæld er det jo tredje gang, at partiet er med i en valgkamp, og det ser ud til, at spørgsmålet om partiprogram ikke denne gang spiller lige så stor en rolle som ved de tidligere valg. Partiet har denne gang tydeligere placeret sig mod venstre side i Riksdagen", siger Malin Rönnblom.

Da partiet blev stiftet, var ambitionen, at man skulle stå frit i forhold til "højre" og "venstre", fordi det handler om strukturer og ikke om socialisme vs. liberalisme. Det ønsker man fortsat, men Gudrun Schyman har også sagt, at man vil samarbejde med den nuværende opposition - Socialdemokratiet, Vänstrepartiet og Miljøpartiet.

"Det vil sige, at vælgerne i dag har et ganske godt billede af, at her er et parti, som hører til i venstre side, og at man prioriterer det kollektive frem for det individuelle", konkluderer Malin Rönnblom.

 

Hvem stemmer på partiet?

Feministisk Initiativ henter først og fremmest sine stemmer i storbyer som Göteborg, Malmø og Stockholm, og blandt yngre, veluddannede og kvinder, selv om også mænd stemmer på partiet. Det viser analyser fra de seneste valg.

"Dette vælgerkorps er Feministisk Initiativs anden store udfordring. Det betyder, at vælgerbasen er ganske lille. Og det tegner et billede af, at det er ungdomsaktivister, der bærer Feministisk Initiativ frem. Her viste partiets spidskandidat til EU-valget, Soraya Post, en helt anden profil, og det bredte vælgerbasen ud. Det beviste, at man altså ikke behøver at være 22 år og læse kønsstudier på universitetet for at stemme på partiet. Det er muligt, at de unge og storbyvælgerne kan sikre de nødvendige 4 %. Men partiet har et uudnyttet potentiale, som udgøres af de mange kvinder, der arbejder inden for sundheds- og omsorgssektoren. Det er en stor gruppe af midaldrende, lavt uddannede og lavtlønnede kvinder. Og det bliver udfordringen at se, om Feministisk Initiativ kan nå den gruppe", siger Malin Rönnblom, der på den anden side også tror, at F! allerede i dag når bredere ud, end man gjorde for fire år siden, bl.a. på grund af homeparties. Partiets kandidater har mødt ganske mange mennesker, og på den måde har de været i kontakt med helt andre grupper end dem, der er deres kærnevælgere.

Stine Svensson er ikke bekymret for bredden. "Vi er ude hele tiden på de her homeparties. Vi når ganske bredt ud med dem. Det er alt fra små byer, et lille hus i skoven og lejligheder i storbyerne. Vi når også bredt ud via de sociale medier, og så samarbejder vi med organisationer og foreninger, der arbejder med menneskerettigheder og de samme spørgsmål som os. Men man skal også vide, at vi er et parti, som ikke får partistøtte. Vi har ikke ansat personale. Vi arbejder alle sammen frivilligt. Vi er ude på gader og torve for at tale med vælgerne. Vi deler foldere ud, men det er frem for alt homeparties, som er blevet en succes", siger hun.

 

Det er Now or never

Stine Svensson vender tilbage til det faktum, at de andre partier har taget ligestillingstemaer op efter F!s flotte valgresultat ved EU-valget. "I Almedalen havde hvert eneste arrangement og møde en feministisk nuance eller en forbindelse til Feministik Initiativ - også når vi ikke deltog. De fleste partiledere nævnte ligestilling og feminisme i deres taler. De er helt enkelt nødt til at tage det op, og det ved de. Jeg synes, det er godt, at de andre partier taler om ligestilling og feminisme. Men det er ikke nok blot at tale om det. Det bliver de nødt til at fortsætte med i Riksdagen efter 14. september. Og det gør de ikke medmindre Feministisk Initiativ også sidder i Riksdagen. Der bliver stille igen, hvis ikke vi kommer derind", siger Stine Svensson og hun forklarer. "Når vi bliver flere og flere i F!, skyldes det, at flere og flere ønsker et andet samfund. Man vil have et samfund, hvor alle mennesker er lige meget værd. Et ligestillet samfund uden diskrimenering og racisme. Den regering, der har siddet ved magten siden 2006, har ført en politik, hvor de rige er blevet rigere, og de fattige er blevet fattigere. Det er en politik, der har gjort det mere lønsomt at være en hvid midalderende mand", siger Stina Svensson

"Timingen for Feministisk Initiativ er helt rigtig. Man ser en træthed hos svenskerne, som jeg har talt om tidligere. Der er store udfordringer og konflikter i samfundet, og i det politiske establishment kan det være svært at skelne mellem Socialdemokraterna og Moderaternas politik. Det skaber plads til Feministisk Initiativ - men også til Sverigedemokraterna. Nu har Feministisk Initiativ haft et antal år til at bygge op. De er ikke helt grønne mere. Men det er også "now or never". Kommer Feministisk Initiativ ikke i Riksdagen dennegang, så sker det aldrig, tror jeg", slutter Malin Rönnblom.