Østrigske Angelika Mlinar er liberal, tilhænger af kønskvoter i virksomhedsbestyrelser med ph.d. i køn og erfaring som direktør i baglommen - og helt nyt medlem af Europa Parlamentet. Men hendes mærkesag - eller én af dem - er ligestilling. Hun repræsenterer en ny generation af liberale kvinder, der er trætte af, at deres mandlige kolleger nok bekender sig til kønsligestilling, men også holder markedskræfterne og refleksaktig modvilje mod offentlig indblanding i det private erhvervsliv op som skjold, så snart der bliver tale om at sætte handling bag ordene.

Om Angelina Mlinar

Angelina Mlinar blev født i 1970 i den østrigske region Kärnten som medlem af Østrigs slovensksprogede mindretal. Efter jurastudier i Salzburg og ved American University i Washington skrev hun phD om "Kvinderettigheder som menneskerettigheder " i 1996.

Efter endte studier blev hun assistent for et liberalt østrigsk medlem af Europa-Parlamentet, hvorefter hun fortsatte sin europæiske karriere som medarbejder og projektleder ved en række europæiske institutioner samt for Internationale Centre for Migration Policy Development i Wien. Sideløbende startede hun egen virksomhed i den sloevenske hovedstad Ljubljana med kiksefabrikken Angelski keksi.

Ved det østrigske parlamentsvalg i 2008 ledede hun valgkampen for den liberale spidskandidat Rudi Vouk, og året efter blev hun formand for partiet Liberales Forum, som i januar sidste år fusionerede med partiet NEOS og dannede NEOS - Das Neur Österreich, hvor hun blev næstformand. Hun var partiets spidskandidat ved EU-valget i 2014 og blev i december valgt til næsteformand i det europæiske liberale parti ALDE. Hun er medlem af EU-Parlamentets ligestillingsudvalg, FEMM-komitéen, og af industriudvalget.

Angelika Mlinar er måske nok ny i Europa Parlamentet og valgt ind for et parti med kun to et halvt år på bagen. Men det er en erfaren europæer, de østrigske vælgere sendte til Bruxelles ved valget i maj sidste år. Siden sin ph.d. om "Kvinderettigheder som Menneskerettigheder" i 1996 har den 44-årige jurist haft hænderne i den europæiske bolledej, både som assistent for en østrigsk EU-parlamentariker og som medarbejder ved EU-repræsentationen i Slovenien.

Men hun har også i bogstaveligste forstand haft dej på hænderne som direktør og grundlægger af sin egen virksomhed, der producerer kiks til blandt andet det slovenske marked.

Disse to kilder til Angelika Mlinars politiske engangement løber sammen i hendes politiske arbejde. Politisk hører hun hjemme i den liberale familie. I 2013 var hun med til at danne det liberale parti NEOS, Das Neue Osterreich, som hun er næstformand for. Partiet tilhører det euroæiske liberale parti ALDE, der valgte Angelika Mlinar til bestyrelsen ved partiets kongres i december.

Hun er én af partiets repræsentanter i EU-Parlamentets Industriudvalg, men hendes mærkesag - eller én af dem - er ligestilling. Hun repræsenterer en ny generation af liberale kvinder, der er trætte af, at deres mandlige kolleger nok bekender sig til kønsligestilling, men også holder markedskræfterne og refleksaktig modvilje mod offentlig indblanding i det private erhvervsliv op som skjold, så snart der bliver tale om at sætte handling bag ordene.

"Kvinders uddannelsesniveau er i dag højere end mænds, men det afspejler sig hverken i lønnen eller i adgangen til topposterne. Vi er nødt til at vælge side og gøre op med os selv, om vi virkelig vil have ligestilling. Og hvis vi vil det, må vore liberale partier forstå, at hvis vi overlader det til markedet og frivilligheden, får vores døtre ikke adgang til de poster, de har gjort sig fortjent til, før i 2050," siger Angelika Mlinar.

En liberal argumentation for kønkvoter

Men holdningerne bevæger sig i den liberale familie, herunder i ALDE, blandt andet under indflydelse af det kønsnetværk, ALDE Gender Equality Network, som blev officielt oprettet ved partiets kongres i 2012. Det Radikale Venstres Charlotte Burgess er næstformand i netværket, og det var det hollandske medlem af ALDE, Sophia in 't Veld, der havde formuleret den resolution til støtte for daværende ligestillingskommissær Viviane Redings direktiv om kvoter i virksomhedsbestyrelser, som Europa-Parlamentet vedtog i 2013.

"Kvoter har altid været et ømtåleligt emne blandt liberale," medgiver Angelina Mlinar.

"I Østrig er vores parti, NEOS, splittet. Men alle er også enige om, at kønssammensætningen i partiet, hvor 82 procent er mænd, er helt ude af balance. Ordene kvoter og positiv særbehandling skurrer i vores liberale ører, men som liberale kan vi heller ikke leve med, at vores døtre ikke kan få den plads, de i øvrigt gør sig fortjent til. Det kan ikke være rigtigt, at kvinders uddannelsesniveau ikke afspejles i de ledende poster. Derfor skal vi som liberale udvikle en liberal ideologisk argumentation," siger Angelika Mlinar.

"Vi er liberale, ikke libertarianere efter amerikansk mønster med krav om at udelukke staten for enhver pris. Et liberalt standpunkt er, at staten skal blande sig uden om, når man bedre kan nå sit mål uden offentlig indblanding. Men når det ikke er muligt, er det rimeligt, at staten træder til. Og kvinders adgang til bestyrelsesposterne er et sådant område, hvor løsningerne ikke kommer af sig selv," siger den østrigske EU-parlamentariker.

Den tyske Frauenquote kan bane vejen for direktivet

Som medlem af Europa Parlamentets ligestillingsudvalg, FEMM-komitéen, har Angelika Mlinar arvet nogle af forgængernes mest markante initiativer, som endnu ikke er fulgt til dørs. Og som risikerer at ende i det europæiske lovgivningslimbo. Og et af dem er netop Viviane Redings direktiv om 40 procent kvinder i børsnoterede virksomheders bestyrelse fra januar næste år.

Direktivet blev vedtaget i Parlamentet i 2013 med stort flertal og venter kun på at blive vedtaget i Det Europæiske Råd for at træde i kraft. Men stats- og regeringscheferne har ikke travlt med at sætte det på dagsordenen.

Det nye litauiske formandsskab har forsikret FEMM-gruppen om, at det er én af formandskabets ambitioner at få Det Europæiske Råd til at sætte kvotedirektivet til afstemning inden formandsskabets udløb i juni. Og Angelika Mlinar er rimeligt optimistisk.

"Virkeligheden i Europa er, at flere og flere lande faktisk har indført kønskvoter i virksomhederne. Det seneste eksempel er Tyskland, som i december vedtog en "Frauenquote", og fra januar næste år skal 100 børsnoterede selskaber ved besættelse af bestyrelsesposter sikre mindst 30 procents repræsentation for hvert køn, mens 3.500 virksomheder skal udarbejde planer for at nå målet og rapportere om fremskridtene. Når Tyskland bevæger sig i denne retning, er det udtryk for, at holdningerne ændrer sig, og det synspunkt breder sig, at vi ikke kan leve med, at kvindernes uddannelsesmæssige status ikke afspejler sig i de beslutningstagende organer," siger Angelika Mlinar.

REFIT - eller kunsten at omgå barselsdirektivet

Men bolden er på regeringernes banehalvdel. Og risikoen er, at det går med dette direktiv som med barselsdirektivet, som netop nu hænger i en særdeles tynd tråd. Barselsdirektivet, som skulle sikre minimum 20 ugers barselsorlov mod 14 i det nuværende direktiv og garantere retten til at vende tilbage til jobbet efter endt barsel, risikerer ganske enkelt at blive annulleret.

EU Kommissionen har foreslået, at direktivet trækkes tilbage som led i det såkaldte REFIT-program om forenkling af den europæiske lovgivningsproces. Programmet indebærer en mulighed for at standse behandlingen af forslag, der har siddet fast i systemet i fire år. Og det er tilfældet med barselsdirektivet, som Det Europæiske Råd har syltet og aldrig sat til afstemning, siden det blev vedtaget af Europa-Parlamentet i 2010.

"Kommissionen finder, at det er god lovgivningsmanagement at trække forslag tilbage, når de ikke skrider frem i lovgivningsprocessen. Det gælder blandt andet forslaget om gravide medarbejdere," har Kommissionen skrevet i en pressemeddelelse.

Direktivets betydning understreges af, at nogle lande allerede begynder at begrænse barselsorloven med den økonomiske krise som begrundelse. Slovenien har således nedsat barselsdagpengene fra 100 til 90 procent af lønnen. Og det nye litauiske formandsskab har tydeligvis ikke tænkt sig at gøre spørgsmålet til en topprioritet.

"Der er brug for et nyt og mere moderne direktiv om barsel," sagde velfærdsminister Uldis Augulis, da han fremlagde det litauiske formandsskabs program på ligestillingsområdet for FEMM-gruppen i januar.

"Kampen er ikke slut," siger en kampberedt Angelina Mlinar.

Indtægt, pension og vold i ny ligestillingsstrategi

"Ligestillingsudvalget har haft et møde med den nye ligestillingskommissær, Vera Jourova, hvor vi har insisteret på, at barselsinitiativet ikke bare skal ende i papirkurven men skal sættes på Det Europæiske Råds dagsorden. Og hun sagde klart, at hun vil arbejde for, at direktivet ikke rammes af REFIT. Som EU-parlamentarikere har vi desuden muligheden for at øve lobbyarbejde over for vores hjemlige regeringer, og den mulighed skal vi benytte os af, så vi kan overbevise Det Europæiske Råd om, at barselsdirektivet er nødvendigt," siger hun.

En af FEMM-gruppens store opgaver i løbet af året bliver arbejdet med en ny ligestillingsstrategi for EU til afløsning for den, der udløber med udgangen af 2015. Og den seneste ligestillingsrapport, som FEMM-gruppen vedtog i januar, sætter fingeren på nogle af de områder, hvor der er brug for at sætte ind med nye initiativer. Siden 2009 er indtægtskløften mellem mænd og kvinder kun faldet fra 17,5 til 16,4 procent. Kvinders beskæftigelsesgrad er vokset fra 60 til 63 procent, og med den nuværende hastighed vil målet om 75 procent kvinder på arbejdsmarkedet først blive nået i 2038, mens indtægtsgabet kan forventes lukket omkring 2084.

"Indtægtsgabet er et af de problemer, vi for alvor skal tage fat på i den nye ligestillingsstrategi, som vi nu skal igang med at udarbejde for perioden efter 2015. Og efter løngabet er det pensionsgabet, vi skal sætte fokus på. For der venter kvinder en reel fattigdomsbombe forude, når vi går på pension. Det er naturligvis en konsekvens af indtægtsforskellene og af den måde, pensionssystemerne er skruet sammen på, hvor kvinders lavere arbejdsmarkedsdeltagelse også straffer sig. Og det er et resultat af, at kvinderne påtager sig to trediedele af det ubetalte og uformelle arbejde, der ikke udløser pension."

"Endelig skal vi for alvor til at sætte ind mod kønsbaseret vold. Det er et emne, som vil komme til at stå meget højt på dagsordenen, og i FEMM samarbejder vi med EU's Institut for Ligestilling, EIGE, om at få etableret et solidt statistisk grundlag, så vi ved, hvad vi taler om. Og det, vi skal arbejde for, på voldsområdet men også generelt, er konkrete lovinitiativer fra Kommissionens side. Vi har prøvet os frem med såkaldt blød lovgivning baseret på frivillige målsætninger og rapporteringer. Nu skal der handling bag," siger Angelika Mlinar.

Ligestilingskommissæren er bedre end sit rygte

Den nye østrigske parlamentariker lader sig ikke tynge af den tryggede stemning i det foregående parlament, hvor det lykkedes konservative og religiøse kræfter at få nedstemt en resolution om kvinders reproduktive sundhed. Og hun vurderer, at den nye ligestillingskommissær, tjekkiske Vera Jourova, som ved udnævnelsen havde en noget uklar profil i kønsdebatten, viser sig at være bedre end sit rygte.

"Ligestilling er et nyt felt for hende. Og hun er ikke den type, der sørger for at gøre sig bemærket og skaffe sig publicity. Men hun er stædig, og hun virker oprigtig optaget af at fremme ligestillingsdagsordenen", vurderer Angelika Mlinar.

Selv har Angelika Mlinar to mærkesager, hun især vil arbejde for i Europa-Parlamentet.

"Mine prioriteter er løn- og pensionsgabet. Og så vil jeg gerne bidrage til, at vi får flere kvindelige iværksættere. Der er alt for få kvinder, der tør starte egen virksomhed. Vores omgivelser fraråder os det. Kvinders iværksætterinitiativ stækkes, og jeg har selv betalt en høj pris for at nå dertil, hvor jeg er. Jeg har aldrig fået en familie. Ikke som noget bevidst valg, men sådan blev det bare. Det er ikke rimeligt, at unge kvinder idag skal blive ved med at betale den pris for at følge deres karriereambitioner," siger Angelika Mlinar.

"Hvis jeg kan konstatere fremskridt på disse punkter om fire år, vil jeg være tilfreds med min indsats," konstaterer hun.