Esther Perels megabestseller Erotisk Intelligens er solgt i millioner af eksemplarer i hele verden. Hendes TED-Talk om begær i langvarige parforhold er set over syv millioner gange. Der må være noget, vi stadig gerne vil vide om sex. KVINFO satte Perel stævne for at kaste et kønskritisk blik på den populære parterapeuts tanker om køn, begær og det monogame parforhold.

"Hør engang, hvis Apple solgte dig et produkt, du vidste gik i stykker 50% af tiden, ville du så købe det?," spørger Esther Perel og ser på mig med det intense blik, tusindvis af amerikanske par har mødt i hendes parterapeutkonsultation i New York City, og som over syv millioner mennesker til dato har stirret ind i, når de har klikket ind på hendes hypede TED Talk, The Secret to Desire in a Long Term Relationship.

Esther Perel er i København for at promovere den danske udgivelse, Erotisk intelligens, af hendes internationale mega-bestseller Mating in Captivity. Om sex, begær og parforhold. Især sex.

Og det fejlbehæftede produkt, vi taler om, er den heteronormative, monogame model for ægteskabet, som de fleste af os praktiserer en eller flere gange i løbet af vores liv. For Esther Perel er blevet berømt på at stille skarpe spørgsmål, der spidder vores begrænsende vanetænkning, når det kommer til intimitet og relationer.

Holder modellen?

Spørgsmålet er, om det er modigt eller dumt, når vi bliver ved med at tro på ægteskabet i sin traditionelle form, når rundt regner 50% af os statistisk set ender med at blive skilt igen?

"Jeg ved faktisk ikke, hvorfor den model er så vedholdende. Ser vi på ægteskabet som institution, så er der utrolig mange ting, der har ændret sig i løbet af de sidste 60 år. Det plejede at være sådan, at man giftede sig og havde sex første gang. Nu gifter vi os, og holder dermed op med at have sex med andre. Vi plejede at gifte os og så holde fast ved det, vi havde fået, og var det ikke godt, så var det bedste, du kunne håbe på, at du døde ung.

Vi plejede at få 8-10 børn, hvoraf kun nogen af dem overlevede. Nu får vi 1,8 barn. Vi plejede at have sex for at få børn, og sex var en pligt for kvinden. Nu har vi sex for at føle os forbundne, for nydelse og for selvudlevelse. Vi plejede at blive gift af pligt, nu gifter vi os for at opnå personlig tilfredsstillelse og lykke.

Vi har en drøm om, at du skal være vores partner, vores økonomiske støtte, vores med-forælder, vores intellektuelle fælle, vores bedste ven og fortrolige OG vores lidenskabelige elsker. Det er en hel del for et selskab på to.

Og den desillusion, der opstår, når det viser sig ikke at holde. Den smerte og ødelæggelse, der opstår, når du tænker ’måske valgte jeg forkert’. For vi tænker langt oftere, at vi traf det forkerte valg, og at vi vælger bedre næste gang, end vi stiller spørgsmålstegn ved modellen. Vi spørger sjældent, om modellen overhovedet er levedygtig," siger Esther Perel og kalder i samme åndedrag fortællingen om det romantiske ideal for ’one of the greatest best selling fictions’.

Kvinderne vil skilles

Om Esther Perel

Esther Perels bog, Erotisk intelligens – nøglen til begær i lange parforhold (Mating in Captivity) er udkommet i Danmark på Forlaget Gyldendal.

Erotisk intelligens er oversat til 26 sprog.

Esther Perel er født i Belgien, men bosat i New York. Hun har mere end 20 års erfaring som praktiserende parterapeut.
The New York Times har kaldt hende ’den vigtigste game changer på seksualitet og relationer siden Dr. Ruth’.
Esther Perel har været tilknyttet som konsulent på HBOs TV-serie, The Affair.

Esther Perels Ted Talk, The Secret to Desire in a Long Term Relationship, er set af over syv millioner mennesker.
 

Når vi bliver skilt i hobetal, som Esther Perel udtrykker det, er det ikke kun fordi vi lægger for mange forventninger ind i ægteskabet. Vi bliver skilt, fordi kvinder har fået et frit valg. Statistisk set er hovedparten af alle skilsmisser i den vestlige verden initieret af kvinder. Det er kvinderne, der vil ud. Det mener Esther Perel, at de sådan set altid har villet. De kunne bare ikke før, ligesom der stadig er kvinder i verden i dag, der kæmper for at opnå den frihedsret.

"Jeg ser den voksende skilsmissestatistik som et produkt af, at kvinder for første gang i historien har et frit valg. Mænds og kvinders livserfaring inden for rammerne af ægteskabet har aldrig været den samme. Mænd har aldrig været tvunget til kun at leve med en enkelt kvinde. De havde deres kone/moderen og en eller flere elskerinder ved siden af. Kvindens rolle var at holde sammen på ægteskabet. Det var en påtvunget rolle. Men giv den kvinde hendes egen bil. Giv hende økonomisk uafhængighed, giv hende muligheden for at søge om skilsmisse uden at miste sine børn og uden at blive socialt udstødt – så kan vi se på det!," slår Esther Perel fast.

Ægteskaber på børnenes præmisser

I USA, som er blevet belgiske Esther Perels hjemland i løbet af de 30 år, hun har været gift med sin amerikanske terapeutmand, er det dog sjældent kvindernes frihed til at vælge, der diskuteres, når der diskuteres skilsmissestatistikker. Her diskuteres alle de ydre stressfaktorer, som de fleste amerikanske ægteskaber ligger under for. Mangel på offentlig børnepasning, f.eks. Dårlige eller ikke-eksisterende muligheder for barselsorlov og helt sikkert nul mulighed for betalt fædreorlov.

Set i det perspektiv og sammenholdt med de sociologiske undersøgelser, der viser, at ligestillede ægteskaber har bedre chance for at holde i længden, burde vi i Danmark have en skilsmisserate på omkring de nul. Det var i hvert fald nogenlunde det, Esther Perel forventede, da hun landede i København. At vi havde knækket koden.

"I har et af de mest ligestillede samfund i verden, og det inkluderer en høj grad af ligestilling i ægteskabet. I har udviklet en form for androgynitet, hvor I frit kan bytte roller, og ser man på familielivet, så er det nok noget af det bedste, man kan forestille sig. Der er ingen tvivl om, at I har lykkelige ægteskaber og at kvinders liv er meget lidt undertrykte," siger Esther Perel.

Alligevel er hun skeptisk overfor den danske model. For vi bliver jo skilt i lige så høje tal – hvis ikke højere – som i alle andre vestlige lande.

"Problemet er, at ved at gøre det sådan, har i fuldstændigt drænet jeres ægteskab for sex. Ikke fordi I frit kan bytte roller, men fordi I har sat forældreskabet i højsædet. Ægteskabet er blevet en biting. I har meget lidt tid sammen. Faktisk har i delt ægteskabet op præcis som det altid har været opdelt, med den store forskel, at I har gjort det frivilligt, og ikke fordi det er blevet jer pålagt af religionen. I har endda feministernes velsignelse. I underkaster jeg ikke længere manden, næ, I underkaster jer barnet. Det er det mest fantastiske set-up for utroskab, jeg nogensinde har set," pointerer Esther Perel med et provokerende glimt i øjet.

Ligestilling giver ikke god sex

For en, der som Esther Perel, ser ligestilling i soveværelset som en forhindring for god sex, er det utroligt, at hun ikke er blevet ædt levende af de amerikanske feminister, da hendes bog kom ud.
I Erotisk intelligens er det en af hovedpointerne, at ligestilling dræber lysten.

"Det jeg mener er, at den erotiske bevidsthed ikke er særlig politisk korrekt. Seksuelle fantasier har ofte et element af, at man er et begærsobjekt. Seksuelle fantasier handler sjældent om ligeværd som sådan. De har en anden dynamik. De er uforbeholdne. Det er en helt anden dynamik end den, der er tilstede i kærlighed, i ømhed. I begær vil vi have en andethed. Vores indre Red Light District er ikke en rosenhave," uddyber Esther Perel.

En ting, man til gengæld aldrig vil høre hende sige, er, at løsningen er at gå tilbage til de traditionelle kønsroller og det traditionelle ægteskab. Aldrig.

"Dengang mænd kunne gøre, hvad de ville, og kvinderne skulle tage en masse lort?," spørger hun retorisk.

Og selvom hun faktisk selv havde forventet en større modstand fra de feministiske fløje i USA, er det nok årsagen til, at der er blevet lyttet mere end der er blevet opponeret. Samtidig har Perel en eminent evne til at kaste et på samme tid inkluderende (hendes bog spænder over parforhold for alle seksuelle orienteringer) og ætsende blik på de kulturelle og sociale barrierer, der holder os fastlåste i vores ofte ret stereotype positioner som kvinder og mænd.

Mænd skal tale om begær

Ordet desire/begær, fortæller Esther Perel mig, betyder at tage ejerskab over sin lyst. Vi skal skabe et rum i dagligdagen, hvor vi kan udleve begæret, og det kan ikke være det samme rum, hvor vi også skændes om opvasken.
Vi skal også have et sprog og en bevidsthed, så vi kan tale om og tænke over vores begær. Det er et frihedsprojekt for det moderne menneske. Og her halter mændene en del efter kvinderne, der har brugt de sidste 20-30 år på at sprogliggøre deres seksualitet.

"Mænd taler ikke med nogen om de her ting. De skal have et nyt sprog. Da jeg holdt foredrag her i Danmark, blev der vist en række slides, der kortlagde det kvindelige begær. 90% af alle studier om begær handler om kvinder. Hvorfor det? Er det kun kvinder, der har problemer med begæret? Nej. Men vi har besluttet, at mænd ikke har. At de altid er interesserede og tændte, fordi de er biologiske skabninger på konstant jagt efter udløsning. Det er jo bullshit. Når par over 55 har problemer i sexlivet, er det altid på grund af manden. Efter 55 tager mange mænd medicin for diabetes, forhøjet blodtryk, deres prostata – alt sammen medicin der har nedsat sexlyst som bivirkning. De påvirker erektionen. Så hvis hele mandens seksualitet har været organiseret omkring hans penis, så kan han ligeså godt pakke sammen efter de 55. Han ved ikke, at erektion, ejakulation og orgasme ikke er det samme. Vi lever i en æra, hvor mænd skal begynde at omtænke deres liv. Det er ikke kun kvinder, der har noget at vinde ved at vi får modeller, nye friheder, nye rettigheder."

Det indre karneval

Alle ved at sex sælger. Ikke mindst Perel, hvis bog indtil videre er oversat til over 26 sprog. Hun må have ramt en central mangel i mange menneskers liv. Og det handler ikke kun om sex. Det handler om at sætte individet fri for normative begrænsninger.

"Det centrale i min tænkning er: hvad kan øge menneskets følelse af værd, hvad kan give mennesket mere frihed til at vælge uden at de bliver sindssyge af det, hvad kan give mennesket en følelse af retning for dem selv, og hvordan finder jeg en ikke-dogmatisk måde at arbejde på, for er der noget, jeg hader, er det fascisme."

"Der er langt flere ligheder mellem mænd og kvinder, vi taler bare så sjældent om dem. Vi har alle mulige teorier, der retfærdiggør, hvorfor mænd agerer som de gør i forhold til sex- Faktisk har vi ingen anelse om, hvordan kvinder ville agere, hvis de var fri til at gøre, som de ville, for de har aldrig haft det frie valg. Er hun mon egentlig bare interesseret i et hurtigt knald, sådan som vi formoder, at manden er det? Eller søger hun altid ’dyb kærlighed’, fordi konsekvenserne er så voldsomme, hvis hun overskrider de normative grænser? Vi blander sociologi og psykologi sammen og antager, at det handler om biologi, men jeg tvivler på, at det KUN handler om det. Jeg tror, at de her niveauer griber langt mere ind i hinanden," siger Esther Perel.

"Når jeg tænker på mænd og kvinder, tænker jeg ud fra den identitet, du blev pålagt under din opvækst. Det er ikke nødvendigvis den samme som den, du identificerer dig med. Alle børn kender den nydelse, der ligger i at lege at man er en anden. Det er meget snævert kun at være én person og kun leve ét liv, så det at have evnen til at forestille os, at vi er fyldt med nye muligheder, der ikke er en del af vores daglige fortælling om os selv er vanvittigt frigørende. Vi burde alle udleve det karneval," slutter Esther Perel af.