Der er fri abort i USA, og det har der været i 43 år. Sådan er det i hvert fald på papiret. Men amerikanske kvinders ret til at bestemme over egen krop er under kraftigt pres fra religiøse og konservative kræfter. Og den frie abort er ved at tabe den kamp. Restriktioner og ydmygelser i abortlovgivningen i USA's sydstater, som fx at kvinden skal se på ultralydsfoto af fosteret før aborten, gør det meget svært for den enkelte kvinde at gennemføre en abort. Når Women Deliver konferencen lander i København i næste måned, er det derfor stadig vigtigt at beskæftige sig med vestlige piger- og kvinders reproduktive rettigheder i verdens eneste supermagt.

Baggrund

 

Hvis man er amerikansk kvinde og ønsker, at den uønskede graviditet skal ende i en abort, så er det muligt. For der er fri abort i USA, men den frie abort har siden den blev indført i 1973 altid været meget omstridt. Konservative politikere og religiøse grupperinger ser helst, at alt fri abort bliver helt afskaffet.

Men så længe det ikke lykkes, så fortsætter abortmodstanderne med at gøre alt, hvad de kan for at  opstille så mange begrænsninger og forhindringer som muligt for at få abort – og det lykkes i meget høj grad. 

Magtfuld anti-abort-lobby

Antiabort-fløjen er en meget magtfuld lobby-organisation i USA. Især i Det Republikanske Parti lyttes der meget til abortmodstanderne. Så meget, at det i dagens USA stort set er umuligt at stille op for republikanerne, endsige blive valgt til nogen politisk post, hvis ikke du er kraftig abortmodstander og helst arbejder aktivt på at afskaffe eller i det mindste begrænse retten til fri abort mest muligt. I Det Demokratiske Parti er det stik modsat.

Adressen afgør adgangen til abort

Det betyder, at for en kvinde, der søger abort, er det altafgørende, hvor i USA hun bor. Alt efter hvilken delstat, man bor i, er der kæmpe forskel på, hvor nemt eller svært det er at udøve denne ret. 

Typisk er reglerne for at søge om og få en abort nogenlunde som i Danmark, hvis man bor i en af de demokratisk styrede delstater i det nordlige USA eller på nordøst- og vestkysten. Hvis man bor i midtvesten, eller en af sydstaterne, er flertallet i delstaten sandsynligvis republikansk, og det betyder, at det er både dyrt, meget besværligt og ofte ydmygende at søge om - og få abort.

Abortregler a la Texas

Delstaten Texas med ca. 27 millioner indbyggere er et meget godt eksempel på, hvor mange og hvor store restriktioner og begrænsninger en delstat kan sætte op for at forhindre kvinder i at få en abort. Texas har en af de mest restriktive abortlovgivninger i hele USA, men flere andre delstater, som fx Alabama, Louisiana og Wisconsin har lignende regler.

Eksemplet Kathy

Her er et tænkt, men yderst realistisk eksempel: Kathy er 19 år og bor i en mindre by i det nordvestlige Texas. Hun arbejder som servitrice i en lokal diner, men skal starte på en uddannelse til sygeplejerske om få måneder.  Kathy opdager, hun er gravid. Abort er eneste løsning, både fordi kæresten ikke er parat til at blive far, og fordi Kathy ikke kan overskue at være enlig mor og gennemføre en uddannelse.

Abort er drab på et ufødt barn

Kathy begynder at undersøge, hvordan hun kan få en abort. På nettet finder hun oplysninger, der fortæller hende, at i Texas sidestilles abort med ”drab på et barn, der ellers ville være født levende”. Hun opdager også, at hvis hun var blevet gravid, da hun var 18 år, skulle hun have haft forældrenes skriftlige tilladelse til abort.

Krav om fire lægebesøg

Listen over de restriktioner, som Texas har opstillet, før Kathy kan få en abort, er derudover:
– Fire konsultationer hos en læge, hvis hun vil have adgang til medicinsk abort.
– Lægen skal have tilladelse til og adgang til at gennemføre en abort på et hospital eller abortklinik, der ligger mindre end 50 km væk fra lægens konsultation. (Kathy bor i en lille by og til nærmeste hospital/klinik og læge, der opfylder de betingelser, er der 275 km).
– Selve aborten – også en medicinsk abort – skal foregå på en kirurgisk klinik/hospital. Medmindre moderens liv er i fare kan alle hospitaler i Texas nægte at give adgang for abortlæger.

Ydmygende ultralydundersøgelse

Oveni alle disse begrænsninger kommer så en række andre regler, der gør det ekstra ydmygende at få abort i Texas:
–   Alle, der søger abort, skal gennemgå en ultralydundersøgelse. Kathy skal derfor se billeder af fosteret plus have en ca. 10 minutter lang forklaring om, hvad det er, hun ser på ultralydsfotoene.
–   Texas plus 16 andre delstater har tvungen rådgivning, inden der kan bevilges abort. Rådgivningen skal bl.a. indeholde oplysninger om, at et foster kan føle smerte, at der er en påstået forbindelse mellem abort og brystkræft, og at der kan være (påståede) langtidsvirkninger af abort.

Betal alt selv

Kathy har en sygeforsikring, men den må ikke betale for indgrebet:
−      Prisen for en abort er ca.3.500 kr., som kvinden selv skal betale. Dertil kommer udgifter til de mange ture til læge og abort klinik plus tabt arbejdsfortjeneste, fordi Kathy må tage fri fra arbejde for at tage til læge/klinik.
−      Ifølge texansk lov er det forbudt for sygeforsikringsselskaberne at tegne forsikringer, der betaler for abort.
−      I Texas er det ikke muligt at få nogen som helst form for tilskud til abort hverken fra forbundsstaten, delstaten eller private fonde. Eneste undtagelser er, hvis der er fare for kvindens liv, eller graviditeten skyldes voldtægt eller incest.  

Flere klinikker lukket

Texas er ikke alene på denne anti-abortbane. Der er 15-20 andre delstater med næsten lige så mange og udførlige restriktioner for at begrænse kvinders adgang til abort. Og det stopper ikke foreløbig. Texas gennemførte for et års tid siden en række nye krav til læger og klinikker, der medførte, at yderligere 20 klinikker måtte lukke. Og det kan blive flere.

10 klinikker til 27 millioner mennesker

Lige i øjeblikket er der 40 abortklinikker tilbage i Texas til en befolkning på 27 millioner.  Det tal kan falde til 10, hvis Texas får lov til at beholde de allermest restriktive krav om adgang til kirurgiske faciliteter osv. Flere andre sydstater, med Alabama og Louisiana i spidsen, står på spring for at indføre de samme strenge regler. Det vil fx for Louisiana betyde, at kun en eller to klinikker i området omkring storbyen New Orleans vil overleve. For en kvinde, der bor i det nordvestlige hjørne af  Louisiana, vil det betyde 250 km til nærmeste abortklinik.

Højesteret afgør

Det bliver USA's meget magtfulde Højesteret, der kommer til at afgøre, om retten til fri abort skal begrænses yderligere. De nye restriktioner for abort i Texas er blevet indbragt for Højesteret. Der ventes en afgørelse i slutningen af juni.
Hos både abortmodstanderne og aborttilhængerne bider man for tiden neglene helt ned til rødderne, mens man venter på den dom. For det er meget, meget usikkert, hvad afgørelsen bliver.

Normalt er der ni dommere i USA's Højesteret. Men for nylig døde (den i øvrigt ultrakonservative abortmodstander) Antonin Scalia. Og det ændrer en del. For Det Republikanske Parti i Kongressen nægter at være med til udnævnelsen af en ny dommer på denne side af præsidentvalget.
Derfor kan de otte tilbageværende dommere meget vel ende i en fire-fire afgørelse. Stemmelighed vil så igen betyde, at de strikse regler i Texas opretholdes, og at abortmodstanderne i Texas og andre delstater får kronede dage.

Høj abortrate i USA

Det er meget svært at få helt nøjagtige tal for antallet af aborter i USA. Nogle stater nægter at opgive tal, men de mest pålidelige offentlige og private statistikker anslår, at fire ud af ti kvinder i USA enten har fået eller vil få mindst en abort i deres liv.
Abortraten i USA er faldet drastisk de seneste 20-30 år og falder fortsat, men den er stadig højere end i de skandinaviske lande, hvor det er 13 ud af 1000 kvinder i alderen 15-49 år, der fik en abort i 2013. I USA er tallet 17. 

Mange teenagemødre i sydstaterne

Amerikanske teenagepiger har en høj fødselsrate sammenlignet med Norden. For hver 1000 amerikanske teenagepiger var der 25, der fik et barn i 2014. Andelen er højst blandt sorte og latinopiger, og andelen af teenagemødrene er 2-3 gange højere i sydstaterne end i fx det nordøstlige USA.
De fleste teenagemødre er 18-19 år, og stort set ingen var gift, da de fødte. Antallet af teenagemødre er faldet meget de seneste 5-10 år, men 25 teenagemødre per 1000 kvinder i USA i 2014 er stadig meget højere end de 4 danske teenagemødre per 1000 kvinder i samme år.

Prævention = afholdenhed

En af årsagerne til de mange teenagefødsler kan måske findes i skolernes seksualundervisning – eller rettere især mangel derpå i sydstaterne. 
De fleste offentlige skoler giver en eller anden form for seksualundervisning. Hensigten var og er at undgå uønskede teenagegraviditet. I nogle især nordlige delstater ligner den undervisning meget den, en dansk teenager får i 7-8. klasse. 

Men i sydstaterne er det meget anderledes. Der kan undervisningen bestå i, at læreren fortæller, at  måden til at undgå graviditet er afholdenhed – punktum slut . Og dermed er den undervisning overstået. Og i øvrigt kan forældrene meddele skolen, at deres barn ikke skal have seksualundervisning overhovedet.

Da der gik abort i præsidentvalgkampen

Abort fylder en del i enhver amerikansk præsidentvalgkamp. Det er et af de helt store moralske emner, der får sindene i kog. Den igangværende valgkamp er ingen undtagelse. For de republikanske præsidentkandidater er det vigtigt at tage afstand fra fri abort og helst kunne sige, at man vil have abort helt afskaffet. Det gør de tre tilbageværende republikanere også med jævne mellemrum og med større eller mindre intensitet – alt efter hvilken delstats vælgere, de skal overbevise.

Trump vil straffe kvinder, der får abort

For nylig gik det dog helt galt for republikanernes spidskandidat, milliardæren Donald Trump. I et interview på tv-stationen MSNBC fik Trump sagt, at han ville arbejde for at afskaffe den fri abort. Men det var ikke helt nok til at overbevise de mange abortmodstandere i delstaten Wisconsin, mente  Trump.
Derfor gik han en tak videre og sagde også ja til, at hvis aborten blev afskaffet, så måtte man straffe de kvinder, der alligevel fik en abort.

Politisk selvsving

Den bemærkning startede en politisk selvsvingsmaskine af de helt store. Det er sjældent Trump offentligt fortryder noget, men denne gang tog det Trumps kampagnestab mindre end tre timer at dreje totalt rundt og komme ud med en pressemeddelelse om, at ”det var en fortalelse”. Det var selvfølgelig ikke kvinderne, men kun lægerne, der i givet fald skulle straffes.
En sand hærskare af Trump-talsfolk var på banen for at glatte ud. Samtlige amerikanske medier kogte suppe på Trumps ”fortalelse”i flere dage. Og for en gangs skyld var aborttilhængere og – modstandere enige: Trumps udtalelser var helt ude i hampen og så lidt til.

Politisk guf for modstanderne

De to andre republikanske kandidater, Ted Cruz og John Kasich borede også lystigt løs i Trumps ”fortalelse”.For de to republikanere var det en kærkommen anledning til endnu engang at understrege, at Trump ikke kun er på kant med de kvindelige vælgere, men også, at han ikke fatter, hvad det vil sige at være konservativ republikaner og ægte abortmodstander. For, som de begge udtrykte: ”en ægte abortmodstander argumenterer selvfølgelig med, at det drejer sig om at redde det ufødte barn – ikke om at straffe kvinden”.

De to demokratiske præsidentkandidater, Hillary Clinton og Bernie Sanders, var heller ikke sene til at trampe rundt i den ”trumpske fortalelse”. Bernie Sanders var ”chokeret”, mens Hillary Clinton mente, at ”her viste ikke kun Trump, men hele det republikanske parti, sit sande ansigt.”

TILFØJELSE 28. juni 2016:

Fri abort lidt mere sikker i USA

Afgørelse fra den amerikanske Højesteret sætter stopper for Texas og andre sydstaters forsøg på at forhindre kvinders adgang til abort.

Amerikanske kvinders ret til abort blev lidt mere sikker mandag, da den amerikanske Højesteret besluttede, at de restriktioner for abortlæger og abortklinikker, som delstaten Texas indførte for et par år siden, er ulovlige.
Det er den første afgørelse  fra USAs Højesteret i 25 år om abort, og afgørelsen blev mødt med jubelråb fra de mange kvinder foran Højesterets bygning i Washington DC.

Det var en klar flertalsdom på fem mod tre i Højesteret, der afgjorde, at Texas' krav til abortklinikker om fx hospitalslignende operationsstuer  var et røgslør for at forhindre kvinder i at få abort og ikke havde nogen form for helbredsbegrundelse, som delstaten ellers påstod.

Disse restriktioner i Texas, som Kvinfo.dk  beskrev udførligt i ovenstående artikel i foråret, er ifølge Højesterets afgørelse i modstrid med USAs frie ret til abort, der blev indført i 1973, og Texas restriktioner er et forfatningsstridigt forsøg på at gøre det mere besværligt for kvinder at få en abort.

Afgørelsen ventes at få meget stor betydning ikke kun i Texas. I en del andre delstater i det sydlige USA er der stor religiøs og politisk  modstand mod abort og derfor har flere delstater kopieret Texas' restriktioner.
Højesterets afgørelse ventes at sætte en stopper for disse tiltag, der bl.a. har medført at halvdelen af abortklinikkerne i Texas og andre delstater er lukket eller truet af lukning, hvilket igen har gjort det endnu mere besværligt for en amerikansk sydstatskvinde at få abort.

Både præsident Barack Obama og den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton har udtrykt deres store tilfredshed med afgørelsen.

Hillary Clinton kaldte det ”en sejr for kvinder i Texas og over hele USA”. Den republikanske kandidat Donald Trump, der ellers ikke er sen til at tweete om alt og alle, har ikke kommenteret.
Men det har flere ledende politikere fra Texas og religiøse ledere i sydstaterne. De kalder det  ”et indgreb i delstaternes ret til at beskytte kvinder og det ufødte liv”.

Højesterets afgørelse gør den frie abort lidt mere sikker i USA, men ændrer ikke det faktum, at der stadig er meget store forskelle på abortregler i de enkelte delstater, og at der i mange især sydlige delstater er regler og forhold, der gør det til en ofte meget både dyr, besværlig og især ydmygende oplevelse at søge om og gennemføre en abort i USA.