Ligestilling fremmer både den økonomiske vækst og den generelle velfærd, og selvom velfærd har haft en fremtrædende plads i valgkampen, har ligestilling været påfaldende fraværende. Derfor har FORUM spurgt partiernes ligestillingsordførere om deres holdning til 10 ligestillingsemner: 

Kvinder i politik 
Ligeløn 
Barsel til fædre 
Kvindefag og mandefag 
Kvinder i ledelse 
Voldtægt og vold mod kvinder 
Kvinder og pension 
Prostitution og trafficking 
Familieliv og arbejdsliv 
Kønskvotering

For Socialdemokraterne har ligestillingsordfører Anne-Marie Meldgaard svaret på de 10 spørgsmål, Lone Dybkjær har svaret for Radikale Venstre, Mia Falkenberg for Dansk Folkeparti, Johanne Schmidt-Nielsen har svaret på Enhedslistens vegne, Bodil Kornbek har svaret for Kristendemokraterne, Pernille Vigsø Bagge for Socialistisk Folkeparti, Helle Sjelle for det Konservative Folkeparti og fra Ny Alliance kommer svarene fra Inge-Lene Ebdrup. Venstre har trods flere opfordringer til forskellige kandidater ikke fundet tid til at svare. 

Politikerne har valgt at svare i meget varierende længde, og en del af de længere svar er forkortet. Svarene er bragt i den rækkefølge, redaktionen har modtaget dem. 

Kvinder i politik- hvordan arbejder partiet med kvinders deltagelse, ledelse, opstilling? 

Socialdemokraterne: Vi vil fremme ligestillingen – også i partiet. Internt i partiet har vi kønskvotering på de øverste ledelsesposter, hvor begge køn skal være repræsenteret blandt partiets formand og de to næstformænd. I de udvalg, partistyrelsen nedsætter, skal hvert køn være repræsenteret med mindst 40%. Alle ledelsesniveauer i partiet bør arbejde for reel ligestilling mellem kønnene, fx ved valg af bestyrelses- og partistyrelsesmedlemmer, delegerede til kongresser, repræsentantskaber i regions- og kredsorganisationer, fællesledelser og ved udpegning af medlemmer til nævn, råd, kommissioner og udvalg. En gang årligt skal der udarbejdes et ligestillingsregnskab efter retningslinier udarbejdet af partistyrelsen.

Radikale Venstre: Vi har ikke udviklede strategier for kvinders deltagelse i partiet. Men vi har kvindelige ledere, og i de sidste 20 år har vi udført et stort oplysningsarbejde og påpeget, at det er nødvendigt med aktive kvinder, der hele tiden fokuserer på området. 

Dansk Folkeparti: Vi fokuserer ikke på kønnet, men på mennesket i DF. 

Enhedslisten: Vi har kønskvotering (mindst 40% af hvert køn) ved valg til vores hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Desuden kører vi med to talerlister ved møder, så både mænd og kvinder kan komme til orde. Vi har børnepasning ved større møder. Endelig arbejder vi for så ligelig en kønsfordeling som muligt blandt vores folketingskandidater. 

Kristendemokraterne: Kvindelige kandidater er opstillet i alle storkredse og på vores kampagnebilleder optræder to kvinder og en mand, ligesom det er tydeligt, at flere aldersgrupper er repræsenteret. 

Socialistisk Folkeparti: SF arbejder bevidst og målrettet med at rekruttere og fastholde kvinders deltagelse i partiet på alle niveauer. Ved dette valg er SF topscorer med flest kvindelige kandidater, idet 43% af de opstillede kandidater er kvinder. 

Konservative Folkeparti: Generelt arbejder vi med mangfoldighed i fx opstilling af kandidater og er derfor også opmærksomme på, at det er vigtigt, at der er kvinder i det politiske arbejde. 

Ny Alliance: Ny Alliance skeler hverken til køn eller etnisk baggrund. 

Ligeløn – hvad er partiets planer for indsatser på området?

Socialdemokraterne: Vi vil fortsætte kampen for ligeløn og vil kræve, at loven om kønsopdelte lønstatistikker bliver udbredt til alle virksomheder med 10 eller flere ansatte, så det ikke kun er 15% af det private arbejdsmarked, der bliver undersøgt. Samtidig vil vi stille krav om lovpligtige ligestillingsregnskaber og handlingsplaner, som bl.a. skal indeholde målsætninger om ligestilling på ledelsesposter og bekæmpelse af kønsopdeling i virksomheden. De statiske redskaber til opgørelse af kønsopdelte lønstatistikker skal være gratis tilgængelige for alle virksomheder, så også virksomheder med færre end 10 ansatte på eget initiativ kan få overblik over lønforskelle.

Radikale Venstre: Danmark overholder ikke EU’s lovgivning på området, og der mangler bl.a. en fokusering på tiltag over for arbejdsmarkedets parter, som i realiteten lader området sejle. Vi ønsker ikke at ødelægge den danske model, men vi kan heller ikke acceptere tingenes tilstand og vil derfor presse parterne til handling på området. Sker det ikke må vi overveje lovforslag.

Dansk Folkeparti: Vi går ind for lige løn for lige arbejde. Men vi går ikke ind for en særlovgivning for ét af kønnene.

Enhedslisten: Vi arbejder fortsat for en effektiv lov om kønsopdelte lønstatistikker, så lønforskellene kan komme frem i lyset. Vi stiller forslag om en lønpulje på 11 mia. kroner, som skal bruges ved de kommende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte til et ordentligt lønløft for de lavtlønnede. Vi arbejder for fælles lønforhandlinger og solidarisk lønpolitik – dvs. de største lønstigninger til de lavest lønnede. 

Kristendemokraterne: På papiret sikrer loven lige løn for lige arbejde. Den skal føres ud i livet og håndhæves. Samtidig skal vi støtte den enkelte kvinde med rådgivning, så hun kommer til at stå stærkere i en lønforhandlingssituation. 

Socialistisk Folkeparti: SF mener, det er nødvendigt med en ligelønskommission, der kan afdække, hvor problemerne er størst og hvordan disse kan løses. Kommissionens arbejde vil formentlig resultere i, at der er brug for at afsætte penge til afhjælpning af problemerne om 2-3 år.

Konservative Folkeparti: Området skal følges meget nøje -deriblandt erfaringerne med ligelønsstatistikker – da der stadig ikke er ligeløn i Danmark. Man bør også studere erfaringerne fra Sverige. 

Ny Alliance: Der skal være lige løn. Her skal der ikke være forskel på køn, hudfarve eller religion, det er arbejdsindsatsen, der afgør lønnen. 

Barsel til fædre – hvordan forholder partiet sig til kønsopdeling og øremærkning af barselsorlov? 

Socialdemokraterne: Vi vil reservere 12 uger af den nuværende barselsordning til fædre. De 12 uger vil bortfalde, såfremt fædrene ikke ønsker at afholde den øremærkede barselsorlov.

Radikale Venstre: Tre måneders barselsorlov skal reserveres til mænd og kvinder. Dvs. der er 3 mdr. til moderen, 3 mdr. til faderen og 6 mdr. valgfrit mellem forældrene. Orloven bortfalder, hvis den ikke benyttes af den ene af forældrene.

Dansk Folkeparti: Man skal ikke blande sig i, hvorvidt manden eller kvinden holder barsel. Vi mener, det må være det enkelte pars egen beslutning og vurdering af den nye situation som nybagte forældre. 

Enhedslisten: Vi går ind for, at 13 uger af barselsorloven øremærkes til mænd. Det vil både være et fremskridt i forhold til ligeløn, kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet og for kvinders karrieremuligheder.

Kristendemokraterne: Den enkelte familie skal selv prioritere. Men samtidig skal fædrene sikres ret til tre måneders orlov med dagpenge – ud over den nuværende barselsorlov. Der er også mulighed for at dele de sidste tre måneder og den ekstra orlov skal kunne lægges i forlængelse af barselorloven eller sideløbende med den, så far og mor kan holde orlov samtidig. 

Socialistisk Folkeparti: Fædre skal have ret til at se og passe deres børn på lige fod med moderen. Vi går ind for den islandske model med en øremærket barsel på 3 måneder til moderen, 3 måneder til faderen og tre måneder til fælles deling. Manglende barselsrettigheder til mænd ser SF som et af vort samfunds største kilder til ulighed mellem mænd og kvinder. 

Konservative Folkeparti: Partiet går ikke ind for øremærkning af barselsorloven til fædre.

Ny Alliance: Vi vil se på mulighederne i at øremærke noget af barselsorloven til mændene, for at give dem en ret til at være sammen med deres børn i den første periode. 

Kvindefag og mandefag – hvad er partiets politik i forhold til det kønsopdelte arbejdsmarked? 

Socialdemokratiet: Det kønsopdelte arbejdsmarked skal primært ændres gennem uddannelsessystemet. Vi vil sikre ligestillingskonsulenter i alle de nye beskæftigelsesregioner og øremærke ressourcer til ligestillingsindsatsen i jobcentrene – dels for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked og dels for at bekæmpe overledigheden blandt kvinder, særligt de 25-34-årige. Herudover kræver Socialdemokraterne, at alle virksomheder skal have en offentlig tilgængelig ligestillingspolitik. For at få virksomhederne til fokuserer på ligestilling, skal de gennem informationsmateriale motiveres til at offentliggøre statistik over andelen af ansatte kvinder og mænd. Der skal udarbejdes et logo, der enkelt markerer kønsopdelingen i virksomheden. Offentlige institutioner skal være forpligtet til at oplyse om kønsfordeling blandt ansatte. 

Radikale Venstre: I det omfang det er muligt skal der være en fortrinsret til det dårligst repræsenterede køn. Samtidig skal køn på skemaet som obligatorisk undervisning i børnehaver og skoler. Det kræver, at ligestilling kommer ind i læreplaner og at der kommer et ligestillingsfokus i uddannelsen af pædagoger og lærere samt i efteruddannelsen. 

Dansk Folkeparti: Vi mener ikke, at der skal være et kønsopdelt arbejdsmarked. Jo, mere vi fokuserer på kønnet, jo større et problem bliver det. 

Enhedslisten: Vi arbejder for kvinders muligheder i traditionelle mandefag, bl.a. gennem en effektiv indsats mod diskrimination. Vi ønsker bedre adgang for kvinder til mandefag. Tilsvarende vil vi medvirke til at gøre arbejdspladserne for de nuværende kvindefag mere attraktive for mænd. Det gælder ikke mindst inden for den sociale service, hvor tempoet skal ned og lønnen op.

Kristendemokraterne: Erhvervsvejledningen skal blive bedre til at se på den enkeltes kompetencer, når de anbefaler karriereveje, i stedet for at tænke i traditionelle mande-/kvindefag. Og de traditionelle mandefag skal gøres mere “spiselige” for kvinder og omvendt – fx ved undervisningsformen på de enkelte uddannelser. 

Socialistisk Folkeparti: Det kønsopdelte arbejdsmarked er en hæmsko for ligelønnen. Lønforskellene kan dels forklares med, at kvinder og mænd typisk arbejder inden for forskellige områder. På det private arbejdsmarked er ca. 2/3 af alle ansatte mænd, og omvendt på det offentlige arbejdsmarked. Der er også stor forskel på, hvilke funktioner de to køn varetager. Der er langt flere mænd, der er ledere eller har ledende stillinger end tilfældet er for kvinderne. Hvis man korrigerer for denne forskel og samtidig korrigerer for uddannelse, antal år på arbejdsmarkedet og arbejdsløshedsperioder er der imidlertid fortsat en forskel, blot mindre uforklaret lønforskel. På funktionærområdet er den på ca. 7%. På LO/DA området er den på ca. 4%. Dette løngab må tages som en klar indikation på, at der er tale om diskrimination på grund af køn. 

Konservative Folkeparti: Det kønsopdelte arbejde skal nedbrydes og her spiller uddannelse en vigtig rolle.

Ny Alliance: Vi mener ikke, at arbejdsmarkedet skal være kønsopdelt. Et arbejde er et arbejde, og det kan udføres af alle med de rette kvalifikationer. 

Kvinder i ledelse – hvordan forholder partiet sig til kvotering/andre måder at øge andelen af kvinder? 

Socialdemokraterne: Som udgangspunkt vil vi ikke indføre kvoter. Virksomhederne skal selv tage ansvar for ligestillingen, og barselsfonden og øremærkning af barsel til fædrene vil skubbe virksomhederne i den rigtige retning. Vi er dog ved at miste tålmodigheden. Samtidig påpeger mange kvinder i toppen af dansk erhvervsliv, at kvotering er den eneste vej til ligestilling i bestyrelser og ledelse. Hvis det er rigtigt, er det ikke urealistisk, at Socialdemokraterne på sigt vil indføre kvoter efter norsk forbillede.
Radikale Venstre: Vi ønsker en målsætning for 40% kvinder i ledelse og bestyrelser – men vi synes, der skal startes med den offentlige sektor, som vi har direkte indflydelse på.

Dansk Folkeparti: Vi går ikke ind for kønskvotering. Det er arbejdspladsens egen beslutning at vurdere, hvem der er bedst til det pågældende job. Vi skal ikke give kvinder særrettigheder i forhold til at blive ansat. 

Enhedslisten: Vi er ikke principielt imod kvotering i bestyrelser, og i den sidste afgørende indstillingsfase skal begge køn være repræsenteret, dvs så der både er en mandlig og en kvindelig kandidat. Derudfra kan man så tage stilling til, hvem der er den bedste. Desuden går vi ind for en ordning, hvor virksomhederne skal kunne dokumentere en tydelig faglig begrundelse for, at de har foretrukket en mand frem for en kvinde. Kvotering tvinger virksomhederne til i det mindste at afsøge feltet af egnede kvinder – rekruttering til ledelser og bestyrelser foregår jo ofte i allerede etablerede netværk, og her træder Rip-Rap-Rup-effekten ind. Her kan man skæve til Norges erfaringer. 

Kristendemokraterne: Vi vil efter norsk model give virksomhederne nogle år til at leve op til et krav om en bedre kønsfordeling i ledelse og bestyrelser. Lykkes dette ikke, må en lov udstikke rammerne for andelen af kvinder. 
I rekrutteringsprocessen skal alle involverede være mere fokuserede på at få kvinder med, men det må naturligvis aldrig ske på bekostning af kompetencerne. 

Socialistisk Folkeparti: I 2003 og 2007 rejste vi forslag om at få flere kvinder på topposter i danske bestyrelser. SF arbejder på at sikre, at der indgås forpligtende aftaler med det private erhvervsliv om flere kvinder i bestyrelser og direktioner. 

Konservative Folkeparti: Partiet er ikke tilhænger af kvotering, men synes at det er vigtigt, at de projekter som ligestillingsministeriet har i samarbejde med det danske erhvervsliv bliver prioriteret. 

Ny Alliance: Generelt går vi ikke ind for kvotering, men måske er det noget, vi skal se på. Vi er nødt til at få skabt nogle forbilleder for kvinder, og hvis det en overgang kræver kvotering, så må vi se på det. 

Voldtægt og vold mod kvinder – hvordan vil partiet arbejde for at mindske problemet? 

Socialdemokratiet: Hvis vi vil bryde voldsspiralen, er der behov for en styrket indsats for at hjælpe voldsramte kvinder. Bortvisning af voldsudøveren, overfaldsalarmer og krisecentre er vitale tilbud, som kan redde liv her og nu. Samtidig er der behov for et langsigtet tilbud, så kvinder og børn kan bryde det voldelige mønster én gang for alle. Og lovgivningen skal indrettes, så den hjælper og ikke straffer de kvinder, der bryder med voldelige ægtemænd. Det gælder ikke mindst for kvinder uden permanent opholdstilladelse i Danmark, der i dag risikerer at blive udvist af landet, hvis de bliver skilt fra en voldelig mand. Derfor skal herboende udenlandske kvinder, der bryder ud af et dokumenteret voldeligt ægteskab, som hovedregel kunne bevare deres opholdstilladelse. Samtidig bør volden italesættes. Derfor foreslår vi en massiv oplysnings- og informationskampagne i skolen, på arbejdspladsen, i private netværk og andre relevante steder. Det handler om at få ændret normen og diskutere: Hvorfor slår mænd, og hvorfor bliver kvinder slået. 

Radikale Venstre: Vi ønsker konkrete udvidede tiltag over for kvinder, der udsættes for vold. Specielle tiltag for kvinder, der risikerer udsendelse og give dem mulighed for asyl. Vi ønsker flere krisecentre samt en øget oplysning om, at du ikke behøver at finde dig i vold. Og ligestilling generelt vil mindske volden.

Dansk Folkeparti: Vold mod kvinder og imod mænd skal straffes hårdt. Det ser vi ikke mildt på. 

Enhedslisten: Vold hænger ofte sammen med sociale problemer, derfor skal der laves rådgivninger, hvor mænd kan få rådgivning og psykologisk støtte til at undgå at bruge vold over for kvinder. Det samme gælder i forhold til den ekstreme form for vold, der består i at benytte sig af prostitution – for nogle mænd er der tale om et misbrugsproblem på linie med andre misbrugsproblemer, og det skal behandles. 

Kristendemokraterne: Den, der udøver volden, skal kunne idømmes en behandlingsstraf. Som reglerne er i dag, er den voldsramte kvinde sikret, at hun kan blive i sit hjem. Vi vil have, at loven håndhæves, så det er den voldelige, der forlader hjemmet, og ikke kvinden, der føler sig tvunget til at flytte på krisecenter for at få ro. Samtidig bør krisecentrene have bedre rammer, end de har i dag.

Socialistisk Folkeparti: Vold mod kvinder er et alvorligt samfundsproblem, der kræver en generel mentalitetsændring. Problemet er især stort for de udenlandske/familiesammenførte kvinder, der lever i voldelige ægteskaber, men som risikerer udvisning, hvis de vælger at forlade deres voldelige ægtemand, inden der er gået 7 år. SF vil sikre hjælp til disse sårbare kvinder. Endvidere er det et stort problem, at så få voldtægtssager ender i retten. Der skal indføres en paragraf i straffeloven om uagtsom voldtægt, da kvinden ofte lægges til last, at hun ikke klart nok markerede, at hun ikke “var med på den”. Samtidig er det også helt uacceptabelt, at vold i hjemmet fortsat opfattes som ‘husspektakler’ – når man ved, at der typisk er tale om, at manden tæsker konen.

Konservative Folkeparti: Partiet støtter den indsats og de planer på området som regeringen har søsat. 

Ny Alliance: Der er ingen kvinder, der skal være utrygge i deres hjem. Vold, om det er psykisk eller fysisk vold, skal vi sætte målrettet ind overfor. 

Kvinder og pension – hvordan forholder partiet sig til kønsforskellene i pensionsudbetalinger? 

Socialdemokratiet: Kvinder bruger gennemsnitlig mere tid i hjemmet, de tager barselsorlov og gør mindre karriere og tjener typisk mindre end mænd. Derfor opsparer kvinder også mindre i pension end mænd. Sammenholdt med det store antal skilsmisser er det et problem. Når et ægtepar forlader hinanden tager manden hele sin pension med. Kvinden, der har sat sin karriere på standby grundet barselsorlov, børns sygedage og husholdningsopgaver bliver altså økonomisk ringere stillet ved pensionsalderen. Vi vil sikre, at ved skilsmisse sker der en reel deling af opsparede pensioner. Samtidig skal pensionsindbetalinger være en del af barselsfondene, så man ikke straffer folk i deres alderdom, fordi de har valgt at få børn. 

Radikale Venstre: Kvinder skal acceptere, at ordentlige pensionsvilkår kun sikres gennem aktiv arbejdmarkedsdeltagelse. Samtidig er det vigtigst at sikre pension i forbindelse med barsel. Og gøre folk opmærksom på, at man skal sikre sig med ægteskabskontrakter. 

Dansk Folkeparti: Kvinderne har selv et ansvar for at sætte sig ind i, hvordan de sikrer sig selv bedst i forhold til pension. Kvinder er jo ikke dumme, kvinder er intelligente mennesker, som godt kan tage et eget ansvar for egen person. 

Enhedslisten: Vi foreslår en kraftig forhøjelse af folkepensionen, finansieret ved at fjerne fradragsretten for de private pensionsindbetalinger. Derudover ønsker vi et opgør med det generelt kønsopdelte arbejdsmarked. Dvs. en udjævning af lønforskellene, som vil betyde, at kvinder kommer til at indbetale mere til deres pension. I øvrigt mener vi, at staten skal indbetale pension under perioder med arbejdsløshed og langvarig sygdom.

Kristendemokraterne: Det er uacceptabelt, at kvinder i den grad er bagud, når det drejer sig om pensionsopsparing. Helt konkret foreslår vi, at fx medhjælpende hustruer skal have del i deres mands pension. 

Socialistisk Folkeparti: Orlov i forbindelse med børn og den generelt lavere løn til kvinder er skyld i, at kvinderne bliver fattigere pensionister end mænd. To års fravær reducerer fx arbejdsmarkedspensionen med 6%. Samlet pris for at være kvinde (også dem uden børn) er ca. 38% lavere livsindkomst end mænd. Denne problematik viser med stor tydelighed, at det er af stor betydning af sikre reel ligeløn mellem mænd og kvinder samt en øremærket barselsperiode til fædrene. 

Konservative Folkeparti: Det er et område, der bør følges nøje, da det også har betydning for udviklingen af vores samfund – og mænd og kvinders muligheder. 

Ny Alliance: Lige løn for lige arbjde, det vil også være enden på kønsforskellen i pensionsudbetalingerne.

Prostitution og trafficking – hvad er partiets politik på området? 

Socialdemokratiet: Den sociale indsats og forebyggelse skal opprioriteres, og der skal sættes hårdt ind overfor bagmændene. Vi vil udvide en forsøgsordning med gratis psykologhjælp til voksne incestofre og tilbyde psykologhjælp i forbindelse med prostitutionsophør og til tidligere prostituerede. Vi vil styrke den opsøgende indsats over for udenlandske prostituerede, bl.a. ved at knytte et antal kulturformidlere til de nye landsdækkende opsøgende teams. Herudover vil vi tilføre Reden – STOP Kvindehandel flere ressourcer til videreførelse og udvidelse af beskyttelsestilbuddet til handlede kvinder. Samtidig vil vi stoppe, at nogle kommuner giver økonomisk tilskud til handicappedes køb af prostituerede. 

Radikale Venstre: Vi vil forbyde købesex med handlede kvinder, men vi er endnu ikke parate til et generelt forbud. Men der ender vi nok, da det er svært at se en anden vej til at få stoppet kvindehandlen. 

Dansk Folkeparti: Vi skal ikke kriminalisere kunderne, for så rykker hele prostitutionsområdet ud på gaderne, og det er et langt farligere miljø end klinikkerne. Men vi skal hjælpe dem som vil ud af prostitution, og vi skal have kigget på, hvordan vi får stoppet trafficking. 

Enhedslisten: Vi vil hjælpe både de prostituerede og potentielle kunder ud af deres misbrug. Vi går kun ind for kriminalisering af kunderne i forlængelse af disse sociale tiltag. Vi har et forslag om “frit lejde” for kvinder og mænd, der vil ud af prostitution. Dvs. at de skal kunne eftergives eventuel skattegæld og gæld som følge af, at de har hævet kontanthjælp eller andet samtidig med at de har tjent penge som prostituerede. I forbindelse med trafficking foreslår vi i øvrigt, at kvinder, som er i fare for igen at havne i prostitution ved hjemsendelse til deres oprindelsesland, skal have opholdstilladelse i Danmark. 

Kristendemokraterne: Alle prostitutionskunder skal kriminaliseres. De kvinder, der er kommet hertil som ofre for trafficking, skal have tre måneders opholdstilladelse, og det skal være lettere for dem at få permanent opholdstilladelse efter de tre måneder.

Socialistisk Folkeparti: Ud fra et ligestillingsperspektiv skal et menneske ikke kunne købe et andet menneske til sex, uanset om den enkelte er offer for trafficking eller ej. En stor del af de prostituerede i Danmark – og i hele Vesteuropa – er handlede kvinder. Kriminalisering af køb af sexydelser skal sende et utvetydigt signal om, at det enkelte individ ikke er en vare, der kan købes og sælges. Prostitution er et socialt problem, og derfor skal prostituerede bl.a. sikres gratis psykologhjælp, frit lejde og mulighed for revalidering.

Konservative Folkeparti: Det er et område, der skal prioriteres. Der skal ydes en social indsats på området og Danmark skal bringe emnet op på EU-plan.

Ny Alliance: Handlen med kvinder skal stoppes. Vi skal hjælpe de prostituerede til et bedre liv, give dem andre muligheder. 

Familieliv og arbejdsliv – hvordan forholder partiet sig til mænds og kvinders muligheder for balance mellem arbejde og familie? 

Socialdemokratiet: Vi vil sikre en større balance mellem familie- og arbejdsliv og støtte tiltag, der sikrer mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Fx flere omsorgsdage, en tidsbank, mulighed for tre dages arbejdsuge og hjemmearbejdspladser. Samtidig vil vi bekæmpe stress og nedslidning bl.a. gennem forbyggelsesfonden, Arbejdstilsynet, stresspolitik på virksomheder med mere end 5 ansatte, og bedre incitamenter for offentlige ledere til at bekæmpe sygefravær og nedslidningen af medarbejderne. Vi ønsker desuden at undersøge om pasningstilbudene harmonerer med arbejdsmarkedsstrukturen og pendlingsmønstrene, eksperimentere med virksomhedstilknyttede børneinstitutioner og arbejde for fleksible åbningstider i daginstitutionerne. 

Radikale Venstre: Det mest afgørende er formentlig spørgsmålet om barsel. Men det er klart nødvendigt at oplyse folk om prisen ved at lade manden tage over på det økonomiske område.

Dansk Folkeparti: Vi skal skabe de bedste rammer for forældre, bl.a. i forhold til fleksible pasningstilbud. Så arbejds- og familieliv glider lettere og stressen mindskes.

Enhedslisten: Familie- og arbejdsliv skal selvfølgelig kunne hænge sammen. Samtidig skal man være opmærksom på, at nutidens familier ikke nødvendigvis består af mand-kvinde-børn, og at nogle af de mest udsatte familier består af enlige mødre eller fædre. Vi så gerne, at mulighederne for ‘barns sygedage’-med fuld løn i højere grad blev en del af overenskomsterne ligesom en udvidet adgang til flekstid. Derudover skal man ikke glemme, at homoseksuelle familier i høj grad diskrimineres fx ved barselsorlov til med-mødre (og -fædre).

Kristendemokraterne: Ethvert tiltag skal være på familiens præmisser – ikke på arbejdsmarkedets. To helt konkrete forslag er familieorlov – et halvt års orlov på dagpenge til både mor og far inden barnet fylder ni år – og en tidskonto, så man kan arbejde mere i nogle perioder og mindre i andre.

Socialistisk Folkeparti: Mænds manglende ret til barselslov er et stort ligestillingsproblem. Ligeledes vil SF have, at faderen og moderen får ret til at administrere over 10 dages sygedage hver især i tilfælde af barns sygedag.

Konservative Folkeparti: Det er svært at få til at hænge sammen, og derfor bør de anbefalinger som Familiekommissionen kom med også overvejes nøje. 

Ny Alliance: Her tror jeg ikke, at politikerne skal blande sig. I dagens Danmark er der mange forskellige familieformer, og derved vil balancen være forskellig fra familie til familie. 

Kønskvotering – hvordan ser partiet på kvotering som et middel til øget ligestilling inden for uddannelsessystemet? 

Socialdemokratiet: Principielt er vi ikke modstandere af kvoter inden for uddannelsessystemet, men vi tror mere på at gøre de forskellige uddannelser attraktive for det underrepræsenterede køn. Fx skyldes den store overrepræsentation af kvinder i omsorgssektoren en kombination af jobbets image, kønsroller og lav løn. Her bør man afsætte 5 mia. til lønforhøjelser, og samtidig ændre udannelsens image gennem kampagner. Desuden er det vigtigt, at studievejledningen i folkeskolen er så kønsneutral som mulig. På universiteterne ønsker vi, at ligestilling skal indgå som et parameter i universiteternes udviklingskontrakter, så flere kvinder bliver ansat i forskerstillinger og professorater.
Radikale Venstre: Generelt er vi imod kvotering – alene fordi det er en håbløs diskussion – også blandt kvinder. Men vi vil have Freia-programmet med forskningsmidler til kvinder genoplivet. 

Dansk Folkeparti: Vi går ikke ind for kønskvotering, det vil ikke gavne ligestillingen, da det vil øge fokus på forskellene.

Enhedslisten: Øremærkede forskningsmidler til det underrepræsenterede køn i fx forskerverdenen, hvor kvinder er underrepræsenterede. Samtidig bør man være opmærksom på, om uddannelsernes opbygning/indhold har strukturer, der særligt tiltrækker det ene køn frem for det andet. Som i alle andre samfundsinstitutioner giver det en bedre dynamik, hvis der er mulighed for at omgås så forskellige mennesker som muligt. Også kønsmæssigt. Generelt arbejder vi for et samfund, hvor det slet ikke er nødvendigt at tale køn. Vi ønsker selvfølgelig ligestilling, men endemålet er en frigørelse fra kønsfastlåsende strukturer. 

Kristendemokraterne: Der skal arbejdes for en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder på de forskellige uddannelser, fxv ved at tilgodese forskellige læringsmetoder. Kristendemokraterne tager stærkt afstand fra forskellige optagelseskriterier for de to køn. Hvis optagelse på en given uddannelse kræver et gennemsnit på 9,0, gælder det for alle uanset køn.

Socialistisk Folkeparti: Hvor barselsorlov hovedsageligt er forbeholdt det ene køn, er ledende stillinger tilsyneladende forbeholdt det andet. Kvinder er i rystende mindretal i ledende stillinger – især i den private sektor og i forskningsverdenen. SF vil derfor sikre, at der i universiteternes udviklingskontrakter systematisk skal arbejdes for flere kvinder i ledelserne og flere kvinder i professor- og lektorstillinger. Det har man haft stor succes med i Norge og Sverige.

Konservative Folkeparti: Partiet går ikke ind for kønskvotering.

Ny Alliance: Vi skal ikke have kvoteringer for optagelse på uddannelserne.