Om forfatteren

Fathia Eldakhakhny er journalist ved Egyptens førende uafhængige avis Al-Masry al-Youm.

Hun var inviteret af Det Arabiske Initiativs Nyhedsbrev til at følge grundlovsfejringen og KVINFO og Institut for Flerpartisamarbejdes konference ”Women in Politics” umiddelbart op til jubilæet.

De danske kvinder accepterede ikke at blive i køkkenet for at lave kaffe til deres mænd. Den 29 år lange kamp for at få plads i det danske parlament ved siden af mændene begyndte i 1886 med et lovforslag fra venstremanden Fredrik Bajer. Lovforslaget blev stemt ned flere gange med henvisning til, at kvindens psykologiske natur ikke var egnet til politisk arbejde, men kvindebevægelsen fortsatte kampen, indtil den nye grundlov blev vedtaget i 1915, som gav kvinden stemmeret og mulighed for at tage sine første skridt ud af køkkenet og få en plads på den politiske scene.
Men kvinderne stillede sig ikke tilfreds med retten til at stemme og har i dag opnået en andel af 39 % af medlemmerne i Folketinget. I 1924 skrev Danmark politisk verdenshistorie ved at udnævne den første kvindelige minister i en demokratisk regering med støtte fra i et demokratisk valgt parlament. Men det var først ved valget i 2011, at Danmark fik sin første kvinde som statsminister.
100 år senere, den 5. juni 2015, gik de danske kvinder igen på gaden i København for at fejre deres bedstemødres kamp. De var iført det samme tøj, som bedstemødrene var klædt i ved deres optog for 100 år siden, og bar på bannere for at understrege den frihed, som der blev kæmpet så hårdt for.

Om kvinder i egyptisk politik

De egyptiske kvinder har haft valgret siden 1956, men har haft ringe succes med at trænge igennem på den politiske scene. I de sidste år før revolutionen var der indført en kvindekvote, og det havde løftet deres andel af parlamentsmedlemmerne til 12 %, men kvoten blev fjernet før valget i 2011, og her faldt deres andel tilbage ned under 2 %.

Egypten har været uden et fungerende parlament siden 2012, hvor forfatningsdomstolen kendte valgene for ugyldige. Der skulle have været afholdt nyvalg i foråret 2015, men de er blevet udsat, fordi forfatningsdomstolen også har underkendt den nye valglov.

KVINFO samarbejder med de egyptiske organisationer Nazra og CEWLA (Center for Egyptian Women’s Legal Assistance) om at styrke kvinderne i det politiske liv.

Kvinderne råbte ingen slogans, ingen dansede eller råbte med krav om frihed. De gik blot stille og roligt ved siden af politifolkene, der var med i spidsen af optoget. De sørgede for sikkerheden, standsede trafikken og ledte bilerne væk fra det. En ung dansk kvinde gik forrest med de danske kvinders kampbanner gennem 100 år.
Hendes hædersmarch foran de mange kameraer udstrålede stoltheden over hendes bedstemors procession, og hun blev mødt med klapsalver fra borgere og turister på vejen, som om de bød en sejrrig hær velkommen hjem fra slagmarken, og som nu var på vej for at modtage sin laurbærkrans i ærens gård.
Ærens gård var Rigsdagsgården ved Christiansborg, hvor processionen stoppede foran Dronning Margrethe II. Dronningen understregede det store skridt for vejen mod demokrati i Danmark, som vedtagelsen af 1915-grundloven var. Hun citerede sin bedstefar Christian X’s ord, da han mødtes med en kvindedelegation, hvor en af dem rørt udbrød: ”Deres majestæt. Det her er den lykkeligste dag i mit liv!”, hvortil kongen tørt svarede: ”Jeg synes snarere, de skulle gå hjem og lave kaffe til Deres mand.”
”Den lille ordveksling opsummerede meget godt kongens – og også mange andre danskeres – syn på kvindernes ligestilling,” sagde Dronning Margrethe, mens folk brød ud i latter. Den form for synspunkt er blevet til fortid, og den slags udsagn er blevet en vittighed, fordi de danske kvinder lykkedes med at bevise, at hun kan være mandens ligeværdige partner, og hendes rolle er ikke defineret som kaffebrygger. Det er det uretfærdige syn på kvinder, som de egyptiske kvinder stadig lider under og må overbevise samfundet om, at vi ikke er skabt for at være i køkkenet.
Kvindernes optog i Grundlovsfejringen er ikke anderledes end de egyptiske kvinders rolle på Tahrirpladsen under revolutionen, hvor de stod sammen med mændene og sang slagord og krævede frihed, demokrati og social retfærdighed. De mødte kugler og tåregasgranater uden frygt og viste, at de må yde deres på samme måde, som mændene må betale frihedens pris.
Men desværre har de egyptiske kvinder endnu ikke fået det samme udbytte og retten til at nå de højeste politiske poster og pladser i parlamentet. I stedet har de fået den samme gamle diskussion tilbage om hendes manglende evner og effektivitet, og at hendes plads er i køkkenet og i hjemmet.
De danske kvinder gik på gaderne i København for hundrede år siden for at fejre deres sejr, og de gik på gaderne igen i dag for at bekræfte deres rettigheder, mens de egyptiske kvinder, som deltog med mændene i deres revolutioner og demonstrationer, og som står sammen med dem, stadig må kæmpe og holde øjnene på den position, som deres medsøstre har opnået i Danmark og andre steder i verden.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO’s program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Egyptiske kvinder drømmer stadig om den dag, hvor de kan få opfyldt kravet om sand ligestilling og lige muligheder for at blive parlamentsmedlem, statsminister eller måske præsident. De egyptiske kvinder drømmer stadig om at komme ud af rollen som den, der brygger kaffen.