I Marokko vinder samtaler om ligestilling og kønsretfærdighed frem. I diskussionerne om reformer af diskriminerende lovgivning—især familieloven, kendt som Mudawwana—kræver landets ungdom en stemme i debatten. I tæt samarbejde med to forskere og en gruppe unge, som er blevet klædt på til at foretage interviews, har KVINFO iværksat en undersøgelse, der giver en unik indsigt i, hvordan unge marokkanere ser på køn, ligestilling og unges position i forhold til fremtidens lovgivning.
Marokkos unge tager ordet
Marokko befinder sig i en afgørende overgangsperiode. Næsten halvdelen af landets befolkning er under 25 år, og alligevel bliver unges stemmer sjældent hørt i forbindelse med de politiske processer, der tegner landets fremtid. Nylige politiske reformer og Kong Mohammed VI’s eksplicitte støtte til at revidere lovgivningen har dog skabt et vindue for reel forandring, også på kønsligestillingsområdet.
Fokus på unges deltagelse
KVINFO arbejder sammen med andre organisationer i Marokko (EuroMed Rights, Munathara og Youth Policy Center) med målrettet at styrke unges deltagelse i dialogen om samfunds- og lovgivningsmæssige ændringer. Dette sker gennem projektet, ”Youth Inclusion in Gender Just Law Reform”, som undersøgelsen leverer denne ny viden til.
Organisationerne arbejder for, at unges stemmer bliver hørt ved at opbygge kapacitet, træne unge i at analysere kønstereotyper og i dialogmetoder til mediedeltagelse og direkte dialog med beslutningstagere, blandt andet i TV-shows der lægges på nettet. Især unge fra marginaliserede områder oplever at blive hørt for første gang. Deres historier og ønsker integreres nu i politiske diskussioner med repræsentanter fra myndigheder og politik, hvilket kan bidrage til, at en revideret familielov reelt afspejler unges behov og drømme.
Nogle unge i Marokko er klar til at tage têten og lede en samtale, der skal sætte landet på kurs mod en mere kønsretfærdig fremtid. Deres mod til at udfordre stereotype forestillinger om køn, deres forståelse af ligestilling og deres nytænkende tilgang til religion og kønsarbejdsdeling peger mod en fremtid, der giver unge flere muligheder uanset køn.
Langt størstedelen af unge (mere end 80%) er ifølge Youth Policy Center interesserede i politik, men de oplever ikke, at de eksisterende partier og samtaler udgør et svar på deres behov og interesser. Unge fortjener bedre muligheder for at deltage aktivt i politik og beslutningsprocesser—både for deres egen og for Marokkos skyld.
KVINFO har iværksat en undersøgelse, der har resulteret i rapporten, Youth Perspectives on Gender Stereotypes and Gender Justice in Morocco. Unge organiseret i Youth Policy Center, en marokkansk ungdomsorganisation, har i samarbejde med både KVINFO og to forskere interviewet i alt 60 af deres jævnaldrende i aldersgruppen 18-29 i byer og landområder samt en mindre gruppe af undervisere, forskere, og religiøse ledere. I udvælgelsen af de unge interview personer har teamet prioriteret at få forskellige typer af unge med, f.eks. Både unge, der ser deres tro som en yderst vigtig del af deres hverdag og unge, som ikke gør; unge, der er gift og unge, der ikke er; unge, der er født i landet og unge, der ikke er, osv.
Når stereotyperne spænder ben
Resultaterne fra undersøgelsen er slående på to overordnede måder. For det første beskriver de marokkanske unge kønsstereotyper som dybt rodfæstede i hverdagen. Mænd forventes at være stærke forsørgere stort set uden følelser, mens kvinder skal være omsorgsfulde og primært tage ansvar for hjemmet. Undersøgelsen viser imidlertid også, at de interviewede unge er delte i forhold til kønsstereotyper. Nogle unge mener, at kønsstereotyper og den forhåndenværende kønsarbejdsdeling er en helt naturlig og fastlåst del af det marokkanske samfund – andre, at den snarere hænger tæt sammen med den hierarkiske orden i et patriarkalsk samfund og derfor kan forandres. Et andet interessant resultat er, at stereotyperne ikke kun skader kvinder, men også mænd – og at unge mænd i Marokko er klar over det.
Nogle mænd i undersøgelsen beskriver, hvordan det forventes, at de undertrykker deres følelser og påtager sig et enormt økonomisk ansvar, hvilket påvirker deres mentale sundhed negativt. En ung mand fra Casablanca siger: “Drenge og mænd skal være stærke. Du må ikke græde, især ikke foran en kvinde, du skal altid være stærk. Og du er ansvarlig for alting, alt hårdt arbejde.” Denne unge mand udtrykker tydelig frustration over stereotype forventninger: ”Uanset hvad du gør, hvad du ved, hvad dine evner er, så har alle altid den samme satte forventning til dig som mand: at du skal finde et virkelig godt job og at du tager dig af hele familien.” En ung kvinde siger: “en kvinde er sædvanligvis defineret som én, der adlyder sin mand, og som én der kan lave mad og gøre rent.” I begge udsagn ligger en afstand til stereotyper som iboende – kønsstereotyper kan man analysere, gøre til genstand for diskussion og observation.
Andre opfatter kønsstereotyper som givne, som naturlige og derfor giver det ikke mening at tage et opgør med dem. En mand udtaler: “Udover at være ordholdende, så kan vi sige at karakteristika for en mand er styrke i attitude og personlighed. Han er stærkere.” Her er der ikke rum for diskussion eller analyse – sådan er karakteristika for en mand nu engang. På samme måder omtaler kvinder karakteristika for kvinder: “Kvinder taler mere ud fra deres følelser, de har selvfølgelig en logik, men de taler mere med følelser end logik, mens mænd er modsat.” Således bløder denne kvinde på sin vis lidt op igen op – kønnene er forskellige men det betyder ikke at man ikke kan forstå hinanden. Det er også et spørgsmål om disse forskelle faktisk er iboende – eller om de er tillærte, sådan som Simone de Beauvoir lod os forstå.
Nogle kvinder oplever kønsstereotyperne som på samme tid begrænsende og beskyttende, hvilket understreger kompleksiteten i at udfordre stereotype normer. En ung kvinde fra fes, en større by i marokko, fortæller: ”jeg kæmpede med skam i min egen familie. Det var mig ikke tilladt at gøre en masse ting jeg havde lyst til, som at gå ud med min mor.” Mange unge kvinder udtrykker samtidig en vis sympati med, at forældrene ønsker at beskytte dem, eksempelvis ved at begrænse deres mobilitet.
Ungdommen redefinerer ligestilling
Undersøgelsen viser med andre ord en trang til et opgør med begrænsende kønsnormer, men også en modstand mod at give slip på dem. Selvom der generelt er bred opbakning til ligestilling og et vist opgør med kønsnormer blandt unge, betyder det ikke, at de ønsker at opløse alle kønsstereotyper. I stedet taler mange om en kønsretfærdighed, hvor mænd og kvinder har forskellige biologiske fordele, der har konsekvenser for arbejdsdelingen, men hvor man uanset køn har ligeværdig status og respekteres lige meget. Derfor anses det som en tåbelig idé at ville opløse kønsstereotyper fuldkommen; for en del af de unge er kønsstereotyper opstået på baggrund af helt faktuelle forskelle mellem kønnene. En ung kvinde fra Al Haouz, en provins nær Marrakech, forklarer: ”Jeg mener ikke, at mænd og kvinder er ens. Men når vi forstår hinanden, kan vi også prøve at forstå de forskelle vi har, og det er dér vi kan finde løsningerne på alle problemer.” Kønnene er altså forskellige, men det betyder ikke at man ikke kan forstå hinanden.
Vejen mod ligestilling: Uddannelse og økonomi
Fortællinger som disse viser tydeligt, hvordan kønsstereotyper og snævrende kønsnormer påvirker unges liv på meget konkrete måder, som også indvirker på deres beslutninger om uddannelse og job. Økonomisk pres spiller også en vigtig rolle for de unges syn på ligestilling. Flere unge mænd fremhæver, at det økonomiske ansvar, der pålægges dem alene, ikke kun er gammeldags, men også urealistisk i nutidens økonomi. En ung mand fra Marrakech bemærker: ”Ja, det er faktisk muligt, at kvinder også kan arbejde uden for hjemmet, og at manden også kan lave mad og vaske op. Jeg kan godt finde ud af at lave husarbejde. Hvis min kone arbejder, så bliver jeg gerne hjemme og tager mig af huset, indtil hun kommer hjem og så kan jeg gå ud for at arbejde.”
Uddannelse bliver gentagne gange fremhævet som en vigtig vej mod mere ligestilling. De unge oplever, at uddannelse er afgørende for at udfordre stereotype kønsnormer og åbne nye muligheder for begge køn. Det er især i landområder, at unge kvinder oplever barrierer for videreuddannelse, og derfor relaterer denne barriere sig ikke kun til kønsstereotyper, men også til infrastruktur og økonomiske muligheder.
Tro, transformation, og stereotyper
Religion og kultur spiller fortsat en central rolle i udformningen af kønsnormer. Mange unge, ikke kun i landområderne, refererer til islamiske tekster som legitimering af kønsstereotyper. Men samtidig kritiserer nogle, hvordan religiøse skrifter misbruges til at retfærdiggøre undertrykkelse af kvinder. En ung kvinde siger: ”mænd forstår hadithen forkert.” Hun refererer en tekst om profetens liv, der indikerer, at kvinder er emotionelle og til tider tænker mere med hjertet end med hjernen. ”men det betyder ikke,” siger hun, ”at mænd er mere intelligente end kvinder eller at alt hvad mænd siger er sandt.”
Unge leder vejen mod forandring
Rapporten bekræfter, at en del af Marokkos unge er parate til at udfordre og modificere stereotype kønsnormer. Deres perspektiver er afgørende for landets udvikling. Det er dog overvejende veluddannede unge, der efterspørger politisk anerkendelse, mere fleksible kønsnormer og lige muligheder for deltagelse i samfundet. Undersøgelsen understreger også, hvor kompleks og nuanceret ungdommens tilgang til ligestilling er: de ønsker ikke blot at afvise kønsstereotyper, men snarere at modificere dem, så de bliver mindre snærende.