Ledig stilling i KVINFO

Praktikant til KVINFOs vidensteam

Vil du bidrage til analyser, undersøgelser og wokshops om køn, ligestilling og diversitet? Så kan du nu søge praktikstilling i KVINFO.

KVINFOs vidensteam søger en akademisk praktikant, der kan indgå i vores arbejde med sexisme og seksuel chikane.

Som praktikant kommer du til at prøve kræfter med research, vidensformidling og -produktion på en måde, der skaber forandring og dialog på tværs af sektorer og politiske skel.

Opgaverne er forskelligartede: Det kan være analyser af eksisterende forskning, KVINFOs egne større undersøgelser af sexisme og bidrage til vores arbejde med kulturforandringer i organisationer, for eksempel gennem GenderLABs.

Vi har i år fokus på arbejde med digital hverdagssexisme og sexisme på uddannelsesinstitutioner, og det er en fordel, hvis du har lyst til at arbejde med de områder.

Arbejdsopgaver:

  • Bidrage til analyser og undersøgelser
  • Bidrage til planlægning og afholdelse af GenderLABs
  • Formidling af viden til for eksempel kvinfo.dk og sociale medier

Kvalifikationer:

Du er bachelor og er begyndt på din overbygning. Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt, og du er indstillet på at samarbejde i både et team og på tværs af KVINFO som organisation.

Desuden har du erfaringer med, eller interesse for, en eller flere af følgende områder:

  • Køns-, ligestillings- og diversitetsområdet
  • Digital sexisme
  • Analysearbejde, herunder statistisk analyse. Du behøver ikke være ekspert i at lave statistiske beregninger, men kan analysere andres beregninger.
  • Formidling af forskning.

Arbejdsopgaverne vil blive aftalt nærmere og eventuelt justeret løbende i samspil mellem praktikant og praktikvejleder i KVINFO. Her vil vi tage hensyn til faglige interesser og kvalifikationer.

Ansøgning

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til specialkonsulent Anja Uglebjerg på e-mail med ’Videnspraktikant’ anført i emnefeltet: anja.uglebjerg@kvinfo.dk

Ansøgningen sendes til Anja Uglebjerg på  anja.uglebjerg@kvinfo.dk senest 11. april 2023. Skriv ”Videnspraktikant” i emnefeltet.

I KVINFO søger vi praktikanter til flere forskellige teams. Hvis du er interesseret i at komme i betragtning til andre praktikstillinger end lige præcis denne, så skriv det i din ansøgning.

 

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFOs vision er et frit og ligestillet samfund. KVINFOs mission er på et vidensbaseret grundlag at kvalificere samfundsdebat og -forandringer, og at fremme ligestilling i en aktuel kontekst nationalt og internationalt. Gennem udvikling og anvendelse af redskaber, vidensformidling og fortalervirksomhed bidrager vi til norm-, kultur- og strukturændringer. KVINFO er en selvejende institution under Kulturministeriet.

Du kan læse mere om KVINFO på www.kvinfo.dk.