Fakta om Amal Al-Malki

Amal Al-Malki er født og opvokset i golfstaten Qatar i Mellemøsten. Hun har en bachelorgrad i engelsk fra University of Qatar, en kandidatgrad i arabisk og engelsk samt en ph.d.-grad i komparativ litteratur fra University of London. I dag arbejder hun som lektor og underviser i blandt andet postkolonial litteratur, islamisk feminisme og engelsk ved Carnegie Mellon University, der er et ud af seks universiteter i Qatar. Med islamisk feminisme som sit interessefelt er hun kendt som en aktiv blogger, en populær foredragsholder i ind- og udland, og som den første underviser med lokal baggrund på et af Qatars universiteter er hun et forbillede for arabiske kvinder verden over.
 

Med et kuld af børn omkring sig og dækket af et blæksort slør med en tynd sprække, så kun øjnene kan ses. Sådan portrætteres den arabiske kvinde typisk i vestlige medier, som dermed bidrager til at forstærke en over tohundrede år gammel vestlig stereotyp forestilling om, at arabiske kvinder er svage og passive. Det mener den arabiske forsker Amal Al-Malki, der er lektor og underviser i engelsk litteratur ved Carnegie Mellon University i golfstaten Qatar, hvor hun især forsker i islamisk feminisme og de diskurser, der knyttes til arabiske kvinders identitet i postkolonial litteratur:
”Den arabiske kvindes identitet kan ikke reduceres til blot en passiv og undertrykt skikkelse gemt bag et slør, sådan som vestlige medier så ofte skildrer hende. Virkeligheden er langt mere nuanceret end det”, lyder kritikken fra Amal Al-Malki. 
Som ung forsker er hun selv et eksempel på en selvstændig arabisk kvinde, der tager vare på sig selv og sin fremtid. Med afsæt i islamisk feminisme som sit interessefelt er Amal Al-Malki kendt som en aktiv blogger og en populær foredragsholder i ind- og udland, og som den første underviser med lokal baggrund på et af Qatars universiteter et forbillede for arabiske kvinder verden over. 

Fra vestlig til arabisk medieperspektiv

Amal Al-Malkis opråb til vestlige medier kommer på baggrund af hendes nyligt udkomne bog Arab Women in Arab News – Old Stereotypes and New Media, hvori hun og hendes forskerkolleger David Kaufer, Suguru Ishizaki og Kira Dreher analyserer arabiske mediers fremstilling af arabiske kvinder. Netop bogens fokus på arabiske kvinder set fra et arabisk medieperspektiv adskiller sig fra tidligere undersøgelser, der hovedsageligt har skildret arabiske kvinder i en vestlig mediekontekst:
”Med vores undersøgelse ønsker vi at bidrage til den eksisterende medieforskning med et arabisk orienteret perspektiv. Vores analyse har haft til hensigt at undersøge, hvorledes arabiske medier fremstiller arabiske kvinder, og hvorvidt fremstillingen afskiller sig fra den, der præger vestlige medier”, forklarer Amal Al-Malki, der er hovedforfatter til bogen.
Hun refererer til tidligere forskning, der har påvist, at vestlige medier typisk gengiver den arabiske kvinde som passiv og undertrykt. Den amerikanske antropolog Lila Abu-Lughod  har blandt andet i sin bog American Anthropologist fra 2002 analyseret den stormagtsretorik, der blev benyttet forud for krigen i Afghanistan og Vestens referencer til den muslimske kvinde som et kulturelt ikon. Ligeså har den israelske professor Ghazi-Walid Falah kunnet dokumentere stereotype visuelle portrætteringer af muslimske kvinder i amerikanske printmedier efter terrorangrebet 11. september 2001. Vestens syn på den arabiske kvinde som passiv og undertrykt er også emnet i religionsforskerne Greenberg & Gottchalks bog Islamophobia – Making Muslims the Enemy fra 2008.

Aktiv rolle i nyhederne

Som kontrast til vestlige mediers stereotype portrættering af den arabiske kvinde som passiv har Amal Al-Malki og hendes forskerteam med deres undersøgelse kunnet påvise, at det er et andet og mere nuanceret kvindebillede, der gør sig gældende i det arabiske medielandskab. På baggrund af detaljerede tekstanalyser af 237 udvalgte arabiske nyheder kunne teamet konkludere, at de arabiske kvinder blev beskrevet på meget forskellig vis, og at de i næsten halvdelen af tilfældene bidrog aktivt til nyheden som enten kilde eller hovedperson. Kun i ti procent af tilfældene kunne kvinderne karakteriseres som decideret passive. Det er positive tal og en stærk kontrast til vestlige medier, mener Amal Al-Malki:

Fakta om undersøgelsen

  • Data til undersøgelsen er indsamlet ved hjælp af det internationale nyhedsbureau mideastwire.com med hovedsæde i Beirut, der dagligt leverer engelske oversættelser af nyheder fra hele verden.
  • De indsamlede nyheder stammer fra 100 arabiske medier fra 20 arabiske lande: Algeriet, Bahrain, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Irak, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Mauretanien, Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunesien og Yemen.
  • Dataindsamlingen foregik fra september 2005 til december 2006.
  • Undersøgelsens data er tekstbaseret, og radio og TV er derfor ikke inkluderet.
  • I alt blev der indsamlet 1.496 nyheder. Disse indeholdt ét eller flere af 11 udvalgte nøgleord (woman, female, wife, girl, mother, sister, daughter, lady, aunt, niece, grandmother i enten ental eller flertal).
  • Undersøgelsen omhandler medier fra arabiske lande, hvorfor medier fra ikke-arabiske lande som Iran, Pakistan og Afghanistan ikke er inkluderet.
  • Ud af 1.496 nyheder stammede hele 43 procent fra de fire arabiske medier Al Hayat, Asharq Al Awsat, Al Quds Al Arabi og Eluph, der alle har base i London.
 

”Modsat den vestlige stereotyp bliver arabiske kvinder ikke konsekvent stigmatiseret i arabiske medier som passive og hjælpeløse væsener, der er ude af stand til at klare sig selv. I den arabiske presse synes dækningen af kvinder at være mere mangfoldig. Nogle gange er kvinderne passive, og andre gange er de aktive. Der er i hvert fald tale om en langt mere alsidig fremstilling end den, der praktiseres i vestlige medier”, vurderer hun.
Til undersøgelsen indsamlede Amal Al-Malki og hendes forskerteam i alt 1.496 nyheder om kvinder fra 100 arabiske medier fra 20 lande over en periode på 15 måneder fra september 2005 til december 2006. Nyhederne blev indsamlet via den internetbaserede internationale nyhedstjeneste mideastwire.com, der dagligt leverer engelske oversættelser af nyheder fra hele verden. De 1.496 indsamlede nyheder indeholdt alle mindst ét af elleve udvalgte nøgleord (woman, female, wife, girl, mother, sister, daughter, lady, aunt, niece eller grandmother i enten ental eller flertal). Heraf leverede de fire London-baserede arabiske medier Al Hayat, Asharq Al Awsat, Al Quds Al Arabi og Eluph hele 649 nyheder og bidrog dermed med den største koncentration, der af forskningsteamet blev vurderet som repræsentativt datagrundlag. Af disse blev nyheder, der refererede til kvindekønnet i generelle termer, sorteret fra, og det samme blev nyheder, der ikke indeholdt de personlige pronomener ’hun’, ’hendes’ og ’de’. Tilbage var 237 nyheder, hvoraf 44 procent refererede til en arabisk kvinde som aktiv i rollen som enten kilde eller hovedperson.

Kvinder ignoreres i lokale arabiske medier

Hvor vestlige medier kritiseres for at reducere arabiske kvinder til simplificerede stereotyper, viser analysen, at det er helt andre fundamentale udfordringer, der præger det arabiske medielandskab. På trods af undersøgelsens konstatering af, at arabiske kvinder fremstilles mere alsidigt i arabiske nyheder end i vestlige, er det nemlig stadig kun få arabiske medier, der rent faktisk nævner kvinderne i deres nyhedsdækning. Ud af de 1.496 indsamlede nyhedshistorier om kvinder fra 100 arabiske mediekilder stammede hele 44 procent af nyhederne fra de fire internationale og prokvindelige medier Al Hayat, Asharq Al Awsat, Al Quds Al Arabi og Eluph, der alle har base i London og dermed er i behagelig afstand til de lande, de dækker. Med andre ord undlader størstedelen af de lokale arabiske medier helt at inddrage kvinder i deres nyhedsdækning:
”De arabiske medier taler generelt ikke nedsættende om kvinder. Til gengæld viser vores analyse, at mange medier simpelthen ignorerer og slet ikke nævner den kvindelige del af befolkningen. Når en kvinde nævnes i en arabisk nyhed, er der således stor sandsynlighed for, at nyheden stammer fra et af de prokvindelige, internationale medier”, forklarer Amal Al-Malki, der dog ikke anser den minimale andel af kvinder i medierne som en unik arabisk tendens. 
Hun refererer til den internationale medieundersøgelse Who Makes the News fra 2010, der har påvist, at mænd globalt set indgår i tre gange så mange nyheder (print, radio og tv) som kvinder. Ifølge Who Makes the News er det kun 24 procent af nyhederne på globalt plan, der omhandler kvinder eller benytter kvindelige kilder. 

Lavt kendskab til liberale arabiske medier

Skønt Amal Al-Malki vedkender, at der bestemt er plads til forbedringer i den arabiske nyhedsdækning, glæder hun sig samtidigt over, at hun med analysen kan bekræfte eksistensen af prokvindelige arabiske medier: 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

”Mange bliver overraskede, når de hører, at der rent faktisk findes prokvindelige arabiske medier. Vores analyse viser, at de eksisterer, og at denne type medier gerne bruger kvindelige kilder, beretter om kvindernes hverdag og drømme og stiller kritiske spørgsmål til den marginalisering, som mange arabiske kvinder stadig oplever i vores samfund”, forklarer hun.
Ifølge Amal Al-Malki er netop eksistensen af de prokvindelige arabiske medier et stort skridt på vejen mod en større forståelse og respekt for arabiske kvinder i både den arabiske og vestlige del af verden. Det er et mål, som hun med sin forskning håber at kunne bidrage til:
”Hele bogen er et forsøg på at give de arabiske kvinder en større stemme”, forklarer hun. En stemme, som trods positive fremskridt endnu kun udgør en svag hvisken i hovedparten af den arabiske presse.