-Er det moderne ægteskab den store kærlighed eller er det at finde sin partner på internettet?, spørger antropolog, Mikkel Rytter, i et lettere ironisk tonefald, når han stiller arrangerede ægteskaber overfor moderne danske ægteskaber.

Mikkel Rytter er uddannet antropolog og arbejder på Dansk Folkemindesamling, hvor han forsker i pakistanske grupper i Danmark. I projektet Gift med intention fra 2004 undersøgte han unge pakistaneres forhold til ægteskab. Han er kritisk over for, at arrangerede ægteskaber i den danske debat omtales som en gammeldags institution uden valgfrihed og at det danske ægteskab er helt anderledes frit og ukompliceret.

– Vi er nødt til gøre op med modsætningen mellem det moderne og traditionelle ægteskab, når vi skal undersøge, hvad det er, der sker. Det er nærmest en evolutionistisk måde at anskue tingene på: “Her har vi en kultur, der stadig tror på sådan noget så gammeldags som arrangerede ægteskaber, og om et stykke tid når de nok også herhen i en meget mere moderne forestilling om ægteskab”. Hvis udgangspunktet er, at arrangerede ægteskaber er noget gammeldags noget, som ikke hører hjemme i en moderne verden, når vi ikke længere i den diskussion. Derfor vil jeg hellere tale med den gruppe af mennesker, der bruger det at arrangere ægteskaber og spørge dem om, hvad det betyder for dem.

I medierne har der ofte været sat lighedstegn mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, og det er blandt andet det Mikkel Rytters undersøgelse gør op med. Den 29-årige forsker var interesseret i, om det nu faktisk forholdt sig sådan, at arrangerede ægteskaber var noget unge pakistanere følte sig presset ind i. Da medierne især havde fokuseret på de unge pakistanske kvinder, tænkte han, at det kunne være interessant at gribe fat i unge pakistanske mænd og spørge dem, hvilke forestillinger, de gjorde sig om det at blive gift og hvem de skulle giftes med. 

– Der er ikke særlig meget fokus på de unge mænd i forhold til arrangerede ægteskaber. Det er altid pigerne, man hører om, og jeg synes, det var interessant med et mandligt perspektiv. Der kan være en tendens til, at pigerne skal gøres til “ofre” for arrangerede ægteskaber, og derfor havde jeg lyst til at tale med de unge pakistanske fyre og sætte fokus på dem istedet for. Der er nogle meget karikerede idéer om, at en pakistansk familie består af en meget patriarkalsk mand og en undertrykt kone. Når man kigger lidt nærmere på tingene, viser det sig altid, at virkeligheden ser meget mere nuanceret ud.

Arranget ægteskab eller love marriage

Da Mikkel Rytter gik i gang med at tale med unge pakistanske mænd fandt han også ud af, at spørgsmålet om arrangerede ægteskaber slet ikke så ud som det gjorde i den danske debat. Det var ikke et spørgsmål om for eller imod arrangerede ægteskaber, men rettere om hvordan ægteskabet skulle arrangeres. 

Der var ikke nogen af de unge, han talte med, der ikke ønskede, at deres forældre skulle have en eller anden form for indflydelse på deres valg af ægtefælle. Tværtimod blev det ligefrem set som forældrenes pligt at blande sig og sørge for, at man finder sammen med den rette. Men det er ikke ensbetydende med, at de unge ikke selv har indflydelse på, hvem de gifter sig med:

– Det er ofte en slags forhandling, der finder sted mellem forældrene og de unge. Drengen har måske endda allerede mødt den pige, han gerne vil giftes med, og så handler det om at få hans familie til at “opdage” pigen og hendes familie, så man kan mødes og se hinanden an og vurdere om familierne “passer” til hinanden. Der er mange forskellige måder at manipulere tingene på, både som børn og forældre, så at det i det mindste tager sig ud som om, det er forældrene, der arrangerer ægteskabet.

Det handler blandt andet om, at det er en måde at vise sine forældre respekt på, og at de skal have lov til at være en del af den proces det er at vælge partner. Men det er også en ren praktisk foranstaltning, fordi man går ud fra, at et arrangeret ægteskab har lettere ved at klare sig end det ægteskab, der udelukkende er baseret på forelskelse. 

Inden for den pakistanske kultur kaldes dette for et love marriage, forklarer Mikkel Rytter, og love marriages er velkendte, men spås, til forskel fra arrangerede ægteskaber, ofte ikke store chancer for at overleve. Uden forældrenes indblanding vil man nemlig ikke have den nødvendige familiære opbakning at falde tilbage på, når ægteskabet render ind i de problemer, som alle ægteskaber render ind i. Og man vil heller ikke på forhånd vide om de to familier passer sammen, hvilket kan besværliggøre samlivet.

Arrangerede danske ægteskaber

De fleste danskere ser et ægteskab arrangeret af forældrene som en besynderlig, fremmed ting, men tanken er i virkeligheden ikke så fremmed igen, forklarer Mikkel Rytter. For det første er det ikke mange årtier siden, at det også i Danmark var naturligt, at forældrene var med til at træffe den slags vigtige beslutninger for hele familien – det sås helt op i 1950’erne. For det andet er der en del fællestræk ved det, vi tænker på som det “normale” danske ægteskab og det arrangerede ægteskab: 

– Mennesker med en såkaldt almindelig dansk baggrund gifter sig heller ikke på tværs af alle mulige uddannelsesmæssige, familiemæssige eller religiøse skel, selvom man måske tror, at man gør det, siger Mikkel Rytter.
– Det er en myte, at de to former for ægteskab er så vidt forskellige, for de bliver som regel styret af de samme ting. For den “almindelige” dansker handler det også om at opsøge nogle mennesker og nogle steder, hvor vi kan finde nogen, der passer ind i de forestillinger, vi har om, hvem der er en god ægtefælle for os. Vi leder jo altid efter nogen, der på en eller anden måde har den samme baggrund som os selv. Man kan jo bare se på netdating-fænomenet, der vinder frem: Det handler om at finde en profil, som matcher ens egen. Det er den samme øvelse, man gør i pakistanske familier. 
– Herhjemme kommer forældrene naturligvis ikke ind over på samme måde som i en pakistansk familie, men forældrenes og familiens mening om en potentiel partner fylder også utrolig meget for en dansker. Der sker også en form for evaluering af den, man præsenterer for familien: Er denne her person god nok til vores familie? Det er de samme ting, der er på spil i en pakistansk familie. Det hele foregår måske bare i omvendt rækkefølge – familien forsøger at vurdere den slags ting inden den unge forpligter sig.

Oprørske piger og konservative drenge

Det er yderst vigtigt at skelne mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, mener Mikkel Rytter, netop fordi mange unge pakistanere gerne vil have familien med i beslutningsprocessen. Tvang i forbindelse med ægteskab er abolut en undtagelse fra normen, selvom der er risiko for tvang i de tilfælde, hvor voksne børn og forældre ikke får talt om deres forskellige ønsker og forventninger til fremtiden. Her kan kønnet spille en rolle, siger Mikkel Rytter og peger på, at der kan være noget om, at pakistanske drenge er mere konservative end piger:
– Det hedder sig i pakistanske miljøer herhjemme, at pigerne er langt mere oprørske end drengene. Det skyldes, at det er pigerne, der skal forlade familien ved ægteskab, fordi man opererer med det, der hedder virilokale husholdninger – altså at pigen forlader sin egen familie for at blive en del af mandens familie. Det betyder, at der er langt mere på spil for den pige, der står over for ægteskab, og at det måske derfor møder større modstand. 
– Men også det, at man som dreng er blevet opdraget til at tage sig af sin familie, gør at det måske er sværere at melde sig ud af den. Fordi pigerne skal meldes ud af deres egen familie, har de måske lettere ved at sige: “Jeg tager selv ansvaret for den, jeg skal giftes med”. 
– Billedet ville måske se meget anderledes ud, hvis jeg havde interviewet pakistanske piger.

Her understreger Mikkel Rytter, at hans forskning peger på et langt mere nuanceret billede end det, vi normalt ser. For der er mange forskelle i den gruppe af mennesker, som ofte skæres over en kam. Der er for eksempel stor forskel på, om en familiesammenført kvinde er opvokset i en af storbyerne i Pakistan, hvor kvinder ofte er vant til en langt mere selvstændig tilværelse, eller om hun stammer fra et lille landsbysamfund. 

Derudover er billedet af arrangerede ægteskaber i disse år ved at ændre sig betydeligt i takt med, at de pakistanske grupper i Danmark forandrer sig. 

– I disse år sker der store ændringer i måderne man gifter sig på. Der er en tendens til, at man bliver mere åben overfor, hvad de unge gerne selv vil, fordi man får erfaringer med, at det faktisk ikke er så slemt, når det sker, fortæller Rytter. 
– Alene det faktum, at man på grund af de strammere familiesammenføringsregler ikke længere kan gifte sig i Pakistan og få vedkommende til Danmark, har ændret en del for mange familier. Det betyder, at der er et stigende antal danske arrangerede ægteskaber, men også, at der er en del, der bosætter sig i Sverige med deres ægtefælle.

Temaet for Mikkel Rytters næste projekt er netop disse forandringer inden for ægteskab blandt etniske minoriteter i Danmark. Denne gang skal han til Malmø for at tale med familiesammenførte om deres fremtidsudsigter, forholdet til Danmark og familierelationerne, der stadig befinder sig her i landet. 

– Det er en gruppe af mennesker, for hvem store forandringer er på vej, siger Mikkel Rytter.

Bettina Frank Simonsen er cand.mag. i engelsk og filmvidenskab og MA i engelsk fra University of Victoria, Canada. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.