Den egyptiske kvinde- og menneskerettighedsadvokat Azza Soliman er nu endelig blevet frifundet. I januar havde hun indvilget i at være til rådighed som vidne til politiets drab på en demonstrant i forbindelse med en demonstration. Hun endte dog op med at blive anklaget for at deltage i en ulovlig demonstration i stedet.
Azza Soliman blev frifundet første gang 23. maj, men anklagemyndigheden appellerede frifindelsen. Nu er Azza Soliman dog endegyldig frikendt for alle anklager.
Azza Soliman er bl.a. medstifter af CEWLA (Center for Egyptian Women’s Legal Assistance), som er en af KVINFOs samarbejdspartnere i Egypten.
Læs KVINFOs artikel om Azza Soliman og hendes arbejde i Egypten