Billedreportage: Arabiske kvinder i dansk valgkamp

Om formiddagen delte de valgmateriale ud for Feministisk Initiativ – om aftenen for Venstre.
Men partitilhørsforholdet var sådan set heller ikke pointen for de 18 kvinder og to mænd fra Egypten, Jordan, Tunesien og Marokko.
Pointen var at følge et par af de lokale kandiater til kommunalvalgene i København og på Frederiksberg og se, hvordan sådan en kampagne bliver kørt i Danmark.
Den ene af kandiaterne, som tog imod den arabiske gruppe, var Lai Balsig fra Venstre på Frederiksberg.

Lai Balsigs plakat har ud over Venstres selvlysende V også en stribe med regnbuefarver, og han fortalte, at det er for at vise hans støtte til LGBT-rettigheder.
Det udløste mange spørgsmål. De arabiske kvinder var i forvejen forvirrede over, at ”liberal” og “Venstre” betyder højrefløj, og at det så alligevel går sammen med regnbueflaget – det var meget langt fra deres politiske virkelighed.
”I Tunesien er der mange, som end ikke vil stemme på kvindelige kandidater,” bemærkede Dorsaf Hmaied, som stiller op til de tunesiske kommunalvalg til marts for en lokalliste i den lille kystby, hun kommer fra.
Hun var en af de lokalpolitiske kandidater, som KVINFOs tunesiske samarbejdspartner LET havde udvalgt til at deltage i turen. Deltagerne var dels aktivister fra KVINFOs samarbejdspartnere blandt kvindeorganisationer i de fire lande og dels politikere og kandidater, som partnerorganisationerne havde udvalgt til at tage med. Samme formiddag var den anden halvdel af gruppen ude med Muneeza Rosendahl fra Feministisk Initiativ. Som en del af hendes valgkamp gik hun rundt på Nørrebro og kontaktede de lokale butiksejere blandt andet med sit budskab om ligestilling for etniske minoriteter.
Flere af butiksejerne i området er af arabisk oprindelse, og kvinderne kastede sig ud i energiske overtalelsesforsøg med dem.
“De er vildt gode ambassadører,” lød det begejstret fra kandidaten, mens hele gruppen væltede ind i en slikbutik og startede en energisk samtale med manden bag disken – der dog viste sig ikke at have stemmeret i Danmark. Men det havde han familie og venner, der har. Dagen før gik det lidt mere roligt for sig i byrådssalen på rådhuset i Lejre Kommune. Her havde den konservative Grethe Saabye samlet fem kvindelige kandidater til et besøg arrangeret af Kvinderådet. I Lejre er kun hver femte af byrødderne kvinder – noget under landsgennemsnittet på små 30 % – og derfor havde de kvindelige kandidater der slået sig sammen om at deltage i Kvinderådets “Stem flere kvinder ind”-kampagne. Det fortalte de, de arabiske gæster om, og så fik de sig også en længere snak om vilkårene for kvinder i politik, hvordan man forener det med familielivet, attituden fra nogle af de mandlige politikere mm.
Det tværpolitiske samarbejde var i det hele taget noget af det, som overraskede mange af de arabiske deltagere. På vej rundt med Lai Balsig rettede Venstremanden på en af Liberal Alliances Laura Lindals plakater, der var klappet sammen, og fortalte, at partierne på Frederiksberg har lavet en aftale om at tage sig af hinandens plakater, hvis man alligevel er ude. Det udløste højlydt undren.
Samarbejdet om demokratiet på tværs af partierne kom endnu tydeligere til udtryk på selve valgdagen. På afstemningsstedet i Rådhushallen på Københavns Rådhus tog den garvede konservative Susanne Møller imod. Hun var valgbestyrer her. I de lande, som de kommer fra, er det embedsværket, som står for at afvikle valgene – politikerne får end ikke lov at komme i nærheden. Men både i Rådhushallen og senere på dagen ved et besøg på et afstemningssted i en sportshal i Lyngby blev de præsenteret for en blanding af repræsentanter for alle politiske partier og lokale embedsmænd.
Der blev også spurgt til hvilket parti de embedsmænd, som faktisk var til stede, så kom fra, og de kiggede lidt skeptisk, da den lokale radikale repræsentant sagde, at det vidste han ikke, og at det gjorde man almindeligvis ikke. Efter valgbestyreren havde ringet valget af i Lyngby, gik optællingen i gang på de opstillede bordtennisborde.
”Det er ligesom i Tunesien. Undtaget det med de personlige stemmer. Det har vi ikke,” fortalte Dorsaf Hmaid. I Tunesien er alle opstillet på partiliste, og de øverste kandidater er dem, som bliver valgt ind alt efter, hvor mange mandater partiet får. Til gengæld er partierne forpligtede til at opstille skiftevis mænd og kvinder og ved kommunalvalget til marts skal de endda stille med kvindelige spidskandidater i hver anden kommune. I Lyngby-Taarbæk var det også en kvinde, som helt tydeligt lagde sig i front. Efterhånden som stemmesedlerne blev lagt i bunker kunne Fasel Alsubiat fra Jordan se bunken med stemmer til den konservative borgmester Sofia Osmani vokse. Men blandt de valgtilforordnede var stemningen godmodigt drillende selv om nogle af de andre partier fik gevaldige vælgertæsk.

”Hvad søren – her er en personlig stemme på dig. Det havde jeg ikke troet,” lød det hen over bordet, og det blev der grinet en del af også blandt araberne, da tolken oversatte.
Det var ikke bare blandt de arabiske gæster at besøget satte tanker i gang. Både i Lejre og blandt de politikere, der havde været på gaden med gruppen, havde mødet med de engagerede arabiske kvinder været inspirerende.
”Det er dejligt at opleve stor interesse for demokratiet og entusiasme for at stille op uanset lokale udfordringer,” sagde Lai Balsig efter besøget. “Fornøjelsen er helt på min side”. Også pressen havde opdaget det arabiske besøg og sammen med Wajd Al-Shamayleh fra KVINFOs jordanske partnerorganisation Jordanian Women’s Union blev Lai Balsig interviewet til P4 København om indtrykket af valgkampen og besøget.

Det lokale demokrati er meget uens udviklet i de fire lande, som var repræsenteret i gruppen. Jordan havde valg til et nyt og udvidet lokalstyre tidligere på året, Marokko har haft lokale valg i årtier og i Tunesien forbereder de sig på det første frie lokalvalg til marts.
Egyptiske Mohamed Yousry har arbejdet med en lang række NGO’er om blandt andet kvinderettigheder og planlægger at stille op til det næste lokalvalg i Egypten – når og hvis det ellers kommer, for den politiske situation i landet er ret usikker. Men tirsdag aften befandt han sig midt i det, og derfor tog han en hurtig selfie sammen med optællingen. Det er også en måde at promovere demokrati i sit hjemland på.