Bøssernes Befrielsesfront fik stor betydning for både kvindebevægelsen og for Lesbisk Bevægelse. Men fælles for begge disse bevægelser var, at de betragtede bøsseaktivisterne med blandede følelser. En af dem, der fulgte udviklingen på tæt hold, er Jytte Larsen, seniorforsker i dansk ligestillingshistorie.
“Forbundet af 1948, som de homoseksuelles interesseorganisation hed dengang, ville jeg og andre lesbisk-feministiske aktivister ikke have noget med at gøre, fordi det var mandsdomineret, parlamentaristisk og ikke systemkritisk nok. Derimod følte jeg mig meget beslægtet med BBF, uden at jeg af den grund forlod min kvindeghetto. Men mange lesbiske – og især ex-heteroseksuelle – følte, at BBF’erne gjorde nar af dem med den parodi på kvinderollen, som deres drag-historie var udtryk for. Mange følte sig trådt over tæerne, og det var meget svært at kombinere med kritikken af maskuliniteten, som vi stod for. De fleste af os kunne heller ikke rigtigt se forskel på mænd. Vi så det store forandringspotentiale i kvindeligheden. Derimod havde vi meget svært ved at se forandringspotentialet i maskuliniteten. Og var Rødstrømpebevægelsen separatistisk, så var Lesbisk Bevægelse det endnu mere”, fortæller Jytte Larsen.

Sabotage mod det traditionelle køn

“Mit personlige syn på kønnene lignede deres rigtig meget. Jeg synes, at de var brødre i kampen. De var rigtigt morsomme, og alt, hvad der var sabotage mod det traditionelle køn, syntes jeg godt om”, siger Jytte Larsen, der mener, at der havde været grundlag for et langt større samarbejde.
“Vi kunne have mødtes om den konfrontatoriske kritik af den etablerede hetero-normativitet eller tvangsheteroseksualisering, som vi kaldte det dengang. BBF og Lesbisk Bevægelse var begge udbrydergrupper og kritiske over for Forbundet af 1948, der stod for en linje, der blev formuleret som “følelserne er de samme”, og “der er ikke forskel på de hetero- og de homoseksuelle”. Men både vi og BBF mente, at der var fantastisk stor forskel, fordi vi var ude på at lave en kønspolitisk revolution og få ændret systemet. Det var en utopisk drøm, som i dag er blevet realiseret, så både mænd og kvinder i dag har et langt større spillerum for, hvordan de kan gøre deres køn og seksualitet”.

BBF demonterede slipsemanden med fisselette-stilen

I forhold til kvindebevægelsen og ligestilling mellem kønnene mener Jytte Larsen, at Bøssernes Befrielsesfront har haft en afgørende betydning.
“Det har været helt vildt vigtigt, at progressive bøsser og BBF’erne som en slags avantgarde demonterede slipsemanden. Det, at der gik nogle gutter ud på gader og stræder og i den grad turde aflægge sig den magt, som den uniforme mandlighed gav dem, og i stedet pegede på nogle nye måder at være mand på. Hvis man ser 60’erne og 70’erne samlet, så stod BBF’erne og Lesbisk Bevægelse for yderpositionerne, men også de langhårede mænd og de kortklippede kvinder i bukser, nærmede sig unisex-begrebet.
Hvis man ser det, som udtryk for, at man slettede grænser mellem kønnene og nogle in between-modeller samt en kritik af et uniformt kønssystem, så har BBF i langt højere grad end Lesbisk Bevægelse kørt det ud til sin yderste konsekvens med deres ekstravagante optræden som drags og den såkaldte fisselette-stil, der jo næsten var den ultimative provokation.”

De gav afkald på magt

“Det, der gjorde BBF’erne til helte i min bevidsthed, var deres ultimative afkald på magt2, siger Jytte Larsen og forklarer, at aktivisterne med deres kvindetøj, fuldskæg og attituder på en raffineret måde gjorde op med den traditionelle maskulinitet i en proces, hvor kvinderne samtidig forsøgte af fjerne sig fra afmagt og få andel i magten. Men samtidig stillede bøsserne sig i en utrolig sårbar og udsat position.
‘”Forudsætningen for, at man overhovedet kan bane vej for en ligestilling, er jo, at man bryder med det hierarkiske to-kønssystem. Så bare det, at de brugte deres egen krop som politisk middel i deres kritik af systemet har været en forudsætning for at komme så langt, som vi ligestillingsmæssigt er i dag. De hjalp kvinderne med at bære noget, som vi ellers skulle have båret alene. På den måde synes jeg, at de tegner den feministiske del af homobevægelsen meget tydeligt,” slutter Jytte Larsen.