Fakta om den nye regering

Den nye regering består af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale, hvor Enhedslisten er støtteparti. Den nye regering repræsenterer rød blok.

»Det er det endelige bevis på, at alle job kan bestrides af begge køn,« udtaler Ritt Bjerregaard, socialdemokrat og tidligere dansk toppolitiker gennem mere end 40 år med adskillige ministerposter og en overborgmesterpost i København bag sig til den danske avis Politiken. 
Efter en nervepirrende optælling af stemmerne ved det danske folketingsvalg torsdag d. 15. september blev det klart, at Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne bliver Danmarks første kvindelige statsminister. 96 år efter at danske kvinder fik valgret til det danske Folketing i 1915. 
Og, at det kommer til at betyde noget, kunne ses allerede på valgaftenen, hvor tv transmitterede direkte fra Socialdemokraternes valgfest. For da resultatet stod klart, og Helle Thorning-Schmidt stod på talerstolen, trillede tårerne ned ad de helt unge kvinders kinder, mens deres mandlige kønsfæller bare festede; det var tydeligt, at de pludselig kunne se helt nye muligheder. 
»Jeg forsøger i min dagligdag at tænke søsterligt. Jo mere magt og indflydelse jeg selv får, desto mere hviler den pligt på mig,« 

Det nye regeringsgrundlag om ligestilling og mangfoldighed

  • Den nye danske regering lægger op til en række nye initiativer i forhold til ligestilling og mangfoldighed. Den vil give 3 måneders øremærket barsel til fædre og etablere en barselsfond for selvstændige. Regeringen vil undersøge mulighederne for at udbygge kønsopdelt lønstatistik for at opnå ligeløn. I forhold kønskvoter til bestyrelser går regeringen nu i dialog med erhvervslivet for at få flere kvinder med, men den vil også vurdere forslag om kvoter. Ligeledes vil regeringen prioritere indsatser for udsatte drenge i forhold til bl.a. uddannelse og praktikpladser.
  • Frivilligt enlige mødre skal sidestilles med andre enlige forsørgere, og medmødre til børn født via kunstig befrugtning skal sidestilles med fædre, der medvirker i kunstig befrugtning. For de seksuelle minoriteter bliver det muligt at blive gift i den danske kristne folkekirke, og regeringen undersøger, om man kan lave en mere kønsneutral ægteskabslovgivning. Regeringen vil også se, om det er muligt for transkønnede at foretage juridisk kønsskifte. I forhold til det omdiskuterede forbud mod sexkøb, vil regeringen lave en grundig undersøgelse af et forbud.

Eller som Danmarks største kvindelige bestseller-forfattere, Hanne-Vibeke Holst udtalte til den danske avis, Politiken d. 17. september:
”Endelig, en kvinde i toppen af dansk politik! Det er intet mindre end historisk, det, der skete i går. Som feminist er det svært at få armene ned. Men at vi har fået en symbolsk figur på toppen af kransekagen, er ikke ensbetydende med, at kvindekampen er slut – langtfra. Vi må ikke glemme, at Helle Thorning-Schmidt ikke er blevet statsminister, fordi hun er kvinde. Hun er blevet statsminister på trods af, at hun er kvinde!”. 

Betyder statsministerens køn noget?

Under valgkampen var Socialdemokratiet ellers meget påpasselig med at trække kønskortet. Flere medier har dog fremhævet, at hun allerede i gymnasiet blev kaldt ‘dronningen’, og hun har da også i tidligere interviews betegnet sig selv som feminist: 
»Jeg forsøger i min dagligdag at tænke søsterligt. Jo mere magt og indflydelse jeg selv får, desto mere hviler den pligt på mig,« sagde hun i et interview til den danske avis Information på Kvindernes Internationale Kampdag i 2007.
” Det er flot, at Helle Thorning har kunnet balancere mellem hverken at fremstå for omsorgsfuld og moderlig eller for maskulin og hård. Eller for den sags skyld at spille for meget på sex.” 
Men debatten om, hvorvidt en kvindelig statsministers køn betyder noget, blussede dog først for alvor op, da valgresultatet lå klar.  
”En kvindelig statsminister – so what?” skrev den borgerlige Anne Sophia Hermansen i sin blog på den borgerlige avis, Berlingske Tidende d. 18. august, som kommentar og modpol på det mediebillede, der fremhævede betydningen af statsministerens køn og dermed også kønsforskeres udsagn som dette:  
”Kvindekampen har nået ét ud af mange forhåbentlig kommende toppunkter med sejren til Helle Thorning-Schmidt. (…) Det er flot, at Helle Thorning har kunnet balancere mellem hverken at fremstå for omsorgsfuld og moderlig eller for maskulin og hård. Eller for den sags skyld at spille for meget på sex.” – Karen Sjørup, forsker i køn ved Roskilde Universitet. 
”Hvor stor Helle Thorning-Schmidts præstation i virkeligheden var, er slet ikke gået op for folk. Spørgsmålet er, om det nogensinde vil gøre det.”, skrev debattøren, feministen og forfatteren Jette Hansen i en opsamlende kommentar og analyse i Politiken.

Ligestillingshistorie på flere fronter

Helle Thorning-Schmidt har ikke alene skrevet ligestillingshistorie, når det gælder statsministerposten. Hun har også ledt forhandlingerne op til dannelsen af den nye regering, hvor 3 af de 4 centrale partier har kvindelige frontfigurer. 

Ud over Helle Thorning-Schmidt har de Radikales leder Margrethe Vestager spillet en central rolle i både regeringsdannelsen og samtidig opnået en markant position som ny økonomi- og indenrigsminister. Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt Nielsen har også som leder af den nye regerings støtteparti fået mulighed for at sætte aftryk på regeringens kommende politikområder. Ikke mindst fordi både Johanne Schmidt Nielsen og Margrethe Vestager har sikret deres partier en solid fremgang. Blandt de øvrige 4 oppositionspartier er også Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti en kvindelig frontfigur, og det er således 4 kvinder, der sidder i toppen af Folketingets i alt 8 partier. 

Når det gælder de 179 nye folketingsmedlemmers køn, så er 71 kvinder og 108 mænd nu medlem af det nye folketing. Det betyder, at kvinder sidder på ca. 39 % af det danske Folketings stole, og dermed er der tale om en lille fremgang siden sidste valg i 2007 fra ca. 38 % til 39 %, når det gælder kvinders repræsentation i Folketinget. 

Skuffer med antallet af kvindelige ministre

Om Folketinget og monarkiet

  • Folketinget er navnet på Danmarks parlamentariske kammer. Det har sæde på Christiansborg i København. Folketinget består af 179 medlemmer valgt for maksimalt fire år. Heraf er to valgt på Færøerne og to valgt på Grønland, som begge er en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab.
  • Ifølge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder, at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er reguleret gennem en forfatning.
  • I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den pågældende fagminister, før de er gyldige. Endvidere har Dronningen er vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afsked af regeringer. Dronningen har i forbindelse med en såkaldt dronningerunde en vigtig opgave i at udpege den person, der kan mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en folketingsvalgt person har skabt grundlag for en regering, der ikke har et flertal imod sig i Folketinget, vil personen meddele Dronningen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag.
  • Hvert folketingsår begynder med Folketingets åbning, der finder sted første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale.

D. 3. oktober gik den nye regering så til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Dronningen selv er hævet over partipolitik og giver ikke udtryk for politiske holdninger, men hun spiller alligevel en central rolle, når en ny regering skal udpeges og præsenteres for befolkningen. Og der er i Danmark tradition for, at befolkningen tropper op på Amalienborgs slotsplads, hvor dronningen bor, for at fejre den kommende regering. 
Da dronningeporten åbnede sig for Danmarks nye regering, trådte tre partier frem; Socialdemokratiet, De Radikale og Socialistisk Folkeparti med i alt 23 ministre, hvor de 9 ministerposter er besat af kvinder.  
”Socialdemokraterne har været ude med krav om et minimum af kvinder i bestyrelser. Det er lige ved, at de knap selv kan opfylde det. Jeg havde ventet, at der ville være op til 50 procent kvinder”
Socialdemokratiet har 11 ministerposter, hvoraf de 5 er kvinder. Socialistisk Folkeparti har 6 ministre, hvor tre ministre er kvinder. De Radikale har også 6 ministerposter, men her er Margrethe Vestager den eneste kvindelige minister til trods for, at de radikale folketingsmedlemmer har 9 kvinder ud af i alt 17 i Folketingsgruppen. Og det har vakt undren:  
”Socialdemokraterne har været ude med krav om et minimum af kvinder i bestyrelser. Det er lige ved, at de knap selv kan opfylde det. Jeg havde ventet, at der ville være op til 50 procent kvinder”, siger professor Tim Knudsen og fortsætter: Men det er vi langt fra. Faktisk er der kun 39,13 procent kvinder i den nye regering, og det er overraskende, mener han, idet partiet tidligere har været fortaler for 40 % kvoter i bestyrelser. Til sammenligning var halvdelen af ministrene kvinder i den tidligere regering fra 2010. Selv har Thorning-Schmidt sagt, at hun gerne så det anderledes, men at det var De Radikales valg at udpege de 5 mandlige – og en kvindelig minister.