49,8 procent – så lav er beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige kvindelige indvandrere i aldersgruppen 16-64 år.

Denne gruppe kvinder har ganske vist opnået en kraftig stigning i beskæftigelsesfrekvensen siden 1996, hvor den blot lå på 25,8 procent. Men når halvdelen af kvinderne stadig er uden job, har både det danske samfund og de arbejdsløse kvinder en klar interesse i at få gjort noget ved det.

En ny rapport fra KVINFOs Mentornetværk undersøger barriererne for at få flere indvandrer- og flygtningekvinder med ind på det danske arbejdsmarked. Analysen når frem til, at der er stort potentiale for at få flere af disse kvinder i job.

Store forskelle på kvinderne

Kvinder med minoritetsetnisk baggrund er langt fra en homogen gruppe. Det gælder også i forhold til deres beskæftigelsesmuligheder, hvor nogle klarer sig godt på arbejdsmarkedet, mens andre har meget svært ved at få et job.

Ud over køn slår også alder, oprindelsesland og opholdsgrundlag ud i forhold til beskæftigelsesfrekvensen. Men det er selvsagt faktorer, som ingen kan ændre på.

Det kan man derimod på tre andre væsentligt beskæftigelsesfremmende faktorer: danskkundskaber, uddannelse og netværk.

Dansk, job og netværk

De fleste arbejdsgivere stiller krav om gode danskkundskaber. Her står vi over for en væsentlig udfordring, idet 27 procent af ikke-vestlige indvandrere med mindst tre år i Danmark selv mener, at de i nogen eller i høj grad har problemer med at varetage et arbejde på grund af sprogbarrierer. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse 2020.

Mangel på uddannelse gør det også vanskeligere at få et job. 39 procent af kvinder med ikke-vestlig oprindelse mellem 25 og 64 år mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor det tilsvarende tal for kvinder med dansk oprindelse ligger på 21 procent. Disse tal er fra Danmarks Statistik 2019.

Hvis ens sociale og professionelle netværk samtidig er svagt, er det meget svært at få et arbejde. Og når det endelig lykkes, er det ofte i konjunkturfølsomme jobs i servicesektoren med sparsom kontakt til etniske danskere.

Høj arbejdsmotivation

Selv om barriererne kan virke uoverskuelige, er der et stort potentiale for at få flere kvinder med minoritetsbaggrund i job.

Først og fremmest er arbejdsmotivationen høj: 94 procent blandt etniske minoriteter i Danmark mener, at det er vigtigt at have et arbejde, så man kan forsørge sig selv. Dette gælder i nogenlunde lige høj grad kvinder og mænd, viser en undersøgelse fra Als Research i 2019.

Langt størstedelen betragter det også som vigtigt, at ens ægtefælle har et arbejde. Det siger 89 procent af ikke-vestlige indvandrere i Udlændinge- og integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse fra 2019.

Yderligere et godt tegn er, at 34 procent af ikke-vestlige indvandrere mellem 25 og 64 år har taget en uddannelse i Danmark. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 2017. Viljen til at tage uddannelse siger noget om arbejdsmotivation, men er også en god ting, fordi uddannelse – og især en dansk uddannelse – beviseligt fremmer udsigterne til at få et job.

Mentornetværk i udsatte bydele

Det store flertal af kvinder med minoritetsetnisk baggrund vil altså gerne have et job og tjene deres egne penge.

Det oplever vi også i KVINFOs Mentornetværk, hvor vi har 18 års erfaring med at arrangere mentorforløb for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund.

Siden 2017 har arbejdet især fokuseret på at støtte minoritetsetniske kvinder i boligsociale områder i Vollsmose, Svendborg samt de aarhusianske bydele Gellerup/Toveshøj og Langkærparken i deres bestræbelser på at få uddannelse og job.

Gennem frivillige mentorforløb får kvinderne udvidet deres netværk, så de kommer tættere på flere potentielle arbejdsgivere. Det er meget væsentligt her i Danmark, hvor mange jobs bliver besat gennem netværk i stedet for jobopslag.

Mentorforløbet giver samtidig kvinderne træning i sprog. Og de bliver udfordret i forhold til egne barrierer, så de bliver bedre til at se muligheder og tage initiativer.

 

Læs mere i om barrierer og potentialer i den KVINFOs analyse, som er bragt i Politiken.

 

Efter publiceringen af denne artikel er der kommet nye tal for beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder. Beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 49,8 procent til 52,1 procent, viser tallene for henholdsvis 2018 og 2019 ifølge Danmarks Statistik