Da den danske bestseller-roman Kongemordet af Hanne-Vibeke Holst blev filmatiseret og sendt på tv i 2008, trak den imponerende seertal. Tusinder af danskere fulgte med i dramaet om en højtstående politiker, der tævede og voldtog sin kone i årevis, indtil hun en dag søgte hjælp på et krisecenter. Her sluttede hendes mareridt – og ægtemandens karriere.
Selvom historien var fiktion, er den virkelighed for mange danske kvinder. Hvert år flytter mere end 2000 voldsudsatte kvinder på et krisecenter. 
Hvis de banker på døren til et af Danmarks største krisecentre, Danner i København, kan de få hjælp både nu og her, og på den lange bane, fortæller Vibe Klarup Voetmann, direktør i Danner:
– I akutfasen tilbyder vi selvfølgelig beskyttelse. Men også praktisk hjælp. Fx til at få dokumenteret volden på skadestuen og hos politiet eller med at få hentet vigtige ejendele i hjemmet. Samtidig tilbyder vi rådgivningssamtaler, hvor kvinden og hendes eventuelle børn kan få hjælp til at bearbejde oplevelsen, siger Vibe Klarup Voetmann.
Når kvinden typisk efter tre måneders ophold forlader Danner, kan hun fortsat få hjælp. Fx til kontakt med de sociale myndigheder eller til at få afklaret, hvad hendes drømme og mål i livet er.

Landets første krisecenter krævede hård kamp

Danner var et af de første krisecentre i Danmark, og det åbnede i hjertet af København for 31 år siden i kølvandet på en voksende offentlig debat om vold mod kvinder. Et emne, der ellers var tabubelagt og blev opfattet som et privat problem.
Bag selve krisecentret ligger en dramatisk historie. Oprindeligt er huset bygget i årene 1873-75 som en stiftelse for ubemidlede kvinder grundlagt af Grevinde Danner, som selv var fra små kår, men siden blev gift med den danske konge Frederik VII. Men i 1979 boede der kun fire kvinder i stueetagen, og bestyrelsen ville sælge huset. Derfor besatte en stor gruppe kvinder huset og siden indsamlede man et millionbeløb, så man kunne købe huset og omdanne det til et krisecenter. Drivkræfterne bag Danner var oprindeligt frivillige, men i dag varetager 25 ansatte og ca. 180 frivillige driften.
Danner blev første skud på stammen i en stærk krisecenterbevægelse, der i dag har resulteret i 45 krisecentre fordelt over hele landet samt en ny lovgivning på området.

Alle kvinder har ret til et krisecenterophold

Kvinder, der udsættes for vold i Danmark, har i dag et retskrav på at få et krisecenterophold, og alle krisecentre skal ifølge loven yde støtte og omsorg til både kvinden og hendes eventuelle børn. Børnene har derudover ret til at få psykologbistand.
Loven siger også, at kommunerne skal sørge for, at der er nok krisecenterpladser til både kvinder og børn. Og som voldsramt kvinde kan man henvende sig direkte til centret uden om sociale myndigheder eller politi.
Men selvom de danske krisecentre har været en succeshistorie, er der meget, der kan gøres for at hjælpe de voldsramte kvinder – ikke mindst i lovgivningen på området, mener Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK, der er centrenes interesseorganisation.

Forældet lovgivning

Når en kvinde henvender sig på et krisecenter, har hun akutte behov for krisehjælp, men hun har også en lang vej foran sig, før hun er helt fri af den voldelige relation. Men den lange proces tager loven ikke højde for, mener LOKK.
Ét problem er økonomien. Mange voldsramte kvinder er økonomisk afhængige af deres mand. Men de har ikke ret til økonomisk hjælp, før de bliver separeret/skilt, fordi ægtefæller i Danmark har gensidig forsørgerpligt, og en separation og skilsmisse kan tage lang tid. Et andet problem er, at loven ikke sikrer, at man kan være på et krisecenter, så længe man har behov for det.
– Det er et stort problem, fordi voldsudsatte kvinder har brug for tid, rådgivning og støtte, hvis de skal undgå at vende tilbage til volden. Man kan sammenligne det med alkoholmisbrug. Det er nødvendigt at gå gennem en proces for at komme ud på den anden side, siger Lene Johansson, sekretariatsleder i LOKK.
Loven sikrer heller ikke kvinderne støtte, når de forlader et krisecenter ligesom den heller ikke sørger for psykologbistand til de voksne voldsofre.
– Sat på spidsen tilbyder loven kun en skulder at græde ud ved, og det er et levn fra en gammel tid, hvor det var frivillige, der varetog krisecentrene, siger Lene Johansson.
Derfor er en af LOKKs opgaver at forsøge at påvirke de danske politikere til at modernisere loven. Derudover tilbyder LOKK bl.a. faglig bistand til krisecentrenes medarbejdere. Organisationen driver også en døgnåben hotline for voldsramte kvinder.

Nye tider, ny praksis

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFOs program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.

Læs mere om DAPP på dette link.

Vold mod kvinder er siden det første krisecenters fødsel blevet et emne, der i dag anerkendes som et samfundsproblem. For krisecentrene er opgaven stadig at beskytte og støtte voldsramte kvinder og deres børn. Men tiden er en anden.
Gruppen af voldsramte kvinder har ændret sig, så 40 procent af kvinderne, der i dag søger hjælp, er født i et andet land end Danmark. I de fleste tilfælde er voldsudøveren en dansk mand. Der er også kommet et langt større fokus på netop voldsudøverne. I Danner, der var pioner på området, har man nu igen begivet sig ud på nye, uprøvede veje. Krisecentret er blevet suppleret med et videnscenter. 
– Græsrøddernes og de store parolers tid er forbi. Nu skal vi have fokus på konkret forebyggelse, på mændenes ansvar og på de nye former for vold, kvinder udsættes for i dag. Fx er mange unge piger udsat for kærestevold – det kan blive en ond cirkel, for hvis man udsættes for vold tidligt i en kærlighedsrelation, er der stor risiko for, at man vender tilbage til en voldelig relation, siger Vibe Klarup Voetmann.
Links: