Lige op til – og under det danske kommunalvalg besøger fem deltagere fra KVINFOs partnerskaber i Jordan, Tunesien og Egypten Danmark, hvor de i workshops arrangeret af Dansk Institut for Flerpartisamarbejde, DIPD, kommer helt tæt på det danske demokrati og valgsystem sammen med danske lokalpolitikere.   
En af gruppens deltagere er Hala Salem, der er Executive Director for AlQuds Center for Political Studies i Jordans hovedstad Amman, og hun er særlig optaget af, hvordan valg i Danmark undgår snyd og korruption – hun har derfor forsøgt at undersøge, hvad der bliver gjort i Danmark for at undgå det. 
’Dem, vi spurgte, svarede, at det er en del af kulturen og systemet – fordi der både er gennemsigtighed og politisk vilje til at opretholde sådan en kultur’, fortæller Hala Salem. Efter hendes opfattelse bliver det nylige, første jordanske forsøg på at gennemføre et ikke-korrupt valg og de udfordringer, der følger med, sat i perspektiv og understreger, hvorfor det er vigtigt. 

’Kulturen [I Jordan, red.] er, at kandidaterne køber sig til stemmer, og vælgerne forventer, at deres stemme er til salg. Mit eget modargument til folk er, at de penge, de får for at stemme på noget bestemt, kan være væk i morgen eller om en uge, hvorimod den stemme, de sætter ved noget, som de oprigtigt tror på, vil være til gavn for dem, deres børn og familie i hele valgperioden,’ siger Hala Salem. 

Tunesere fik chok med motiverende effekt

Fra Tunesien deltager Besma Soudani, Chair Woman of the League of Tunisian Women Voters, der har været KVINFOs partner siden 2012. Organisationen har sammen med KVINFO og Kvinderådet gennemført projekter med fokus på kvinders politiske deltagelse. 
Besma Soudani fortæller, at allerede i sommeren 2012 sendte organisationen fem kvindelige politikere fra Tunesien op til Danmark. Og de blev både overraskede og chokerede, men også opmuntrede:  
For danske politikere går hverken i designertøj eller bliver kørt rundt i fancy biler, derimod cykler de selv rundt i flade sko og jeans.   
’Deres oplevelse stod i skarp kontrast til den arabiske stereotyp om, at ’den politiske karriere starter, når man går på pension. I Danmark mødte de kvinder, som var almindelige mennesker, og ikke 50-60-årige med en velhavende og velstående familie i ryggen,‘ beretter Besma Soudani. Hun fortæller samtidig, at de fem kvinder dengang fik en indsigt, som siden har gjort dem endnu mere attraktive i deres egne, politiske partier og øget deres chancer for at blive opstillede. 
De fik nemlig viden om danske partiers strukturer, lobbyvirksomhed og kampagner. Samtidig fik de kvindelige politikere et netværk uden for Tunesien, der fik de tunesiske kvinder til at tænke ’yes we can’, fortæller Besma Soudani.  
Selv er Besma Soudani særlig imponeret over, hvordan valg i Danmark er karakteriseret ved at have en atmosfære af konkurrence, hvor man respekterer sin modstander, for det mener hun i sidste ende støtter demokratiet. 

’Hele processen bygger på tillid, og ingen mistænker de andre for at snyde med resultaterne eller smide stemmesedler ud,‘ siger Besma Soudani.

Og som resten af Mellemøst-gruppen skeler Besma Soudani med interesse til det store engagement fra danske unge, der på alle niveauer deltager i politik og valg. Besma Soudani har dog svært ved at se sit eget lands unge gå helhjertede ind i politik – og måske også få lov, nu da revolutionernes momentum har lagt sig.  
’De tunesiske unge skabte revolutionen, men de har ikke været en del af processen efterfølgende. Jeg plejer at sige, at diktaturet har dræbt ethvert politisk lederskab, men hvis du spørger, om det her og nu er de unges egen skyld, at de ikke kommer til fadet, eller om det er de ældres, kommer der et blandet svar. På den ene side kan man godt sige, at de ældre har stjålet revolutionen – på den anden side mangler de unge i Tunesien også indstillingen: Har man sagt A, må man også sige B. De unge har resigneret, og nu sidder de bare og keder sig lidt på twitter og Facebook,’ siger Besma Soudani.  
Jordanske Hala Salem tilføjer, at nok har den jordanske regering rettet en række initiativer og tilbud mod unge i en slags soft containment, men det er gjort for at forebygge oprør. Der er endda indstiftet et rådgivende organ for unge, men det hele mangler substans, mener Hala Salem. 
’De unge skal spille en reel rolle og ikke bare være staffage til store offentlige begivenheder. Men for at det kan ske, skal de have ansvar. Men det ligger ikke i kulturen at tale til unge på en respektfuld måde, og endnu mindre at give dem et reelt ansvar. I Danmark tager man hele familien med ned for at stemme, og på den måde får man demokratiet ind med modermælken. Jeg får lyst til at kigge nærmere på, hvordan man skaber de ideelle rammer, strukturelt set, for at inddrage unge’, siger Hala Salem.      

Egyptisk beundring over fredelig uenighed og dialog uden undtagelse

De egyptiske deltagere hæfter sig navnlig ved, hvordan danske politikere går i dialog, i forhandlinger og endog formår at indgå aftaler med nogen, som de dagen før har været uenige med.  
’For mig har det mest bemærkelsesværdige været at se, hvordan modstandere sætter sig ned ved samme bord og bliver enige om ting. De laver alliancer på tværs af partiskel og laver politiske aftaler,‘ siger Sherif Gamal Younis fra det egyptiske Center for Women’s Legal Assistance, CEWLA, som arbejder med både politisk aktive – og potentielt aktive – kvinder og med vælgere generelt.  

Sammen med de øvrige deltagere oplever han under besøget på en yderst livagtig måde, hvad det vil sige at gå i dialog med alle, uden undtagelse. Da holdet under valgkampen følger en gruppe frivillige fra et politisk parti, der uddeler valgmaterialer, bliver de mødt af en gruppe salafister ved Nørrebro station [salafister er en yderliggående muslimsk gruppe, som forkaster demokratiet som styreform, red.]. Her står de danske salafister sammen med de politiske partier og uddeler flyers, dog med forskellige budskaber. For hvor de politiske partier uddeler materiale med opfordring til at stemme på deres kandidater, uddeler salafisterne løbesedler, der opfordrer til overhovedet ikke at stemme. 

’Man går i dialog med alle – selv Salafisterne – som grundlæggende er imod demokratiet. Det er utroligt. Og så er valgdagen en festdag for alle, hvor det er helt naturligt, at ’den ene dag er jeg i opposition, den anden er jeg vinder,‘ siger Sherif Gamal Younis. 
Det er Salma El-Naggash, ligeledes egypter og programleder i Nazra for Feminist Studies, meget enig i. Hun har især noteret sig, hvordan konkurrerende kandidater står fysisk tæt på hinanden og fører kampagner uden den mindste uro. 
’Vi stod fem meter væk fra de andre, uden at det på noget tidspunkt trak op til sammenstød. Du griner måske, men hvor jeg kommer fra, ville det aldrig kunne ske. Der er valgdistrikterne uofficielt inddelt i zoner, som er kontrolleret af bestemte politiske grupperinger, og folk tager det ofte meget personligt og bliver aggressive, hvis andre træder ind på deres territorium – helt i modsætning til det, vi har set i Danmark. Her foregår konkurrencen på en ordentlig måde,‘ siger Salma El-Naggash. Hun mener, at dansk-lignende tilstande med tiden godt kan udvikles i Egypten, men spørgsmålet er – som altid – hvordan og hvornår? 

’Vi er sådan set i gang. For det, der hjælper, er, at vi skal øve os på demokratiet. Og vi har faktisk stemt en hel del her på det sidste. Men det er en lang øvelse at indarbejde, at det er ok at være uenige og at konkurrere – og at mangfoldighed er positivt. Det sidste er jeg noget bekymret for, nu hvor tendensen i Egypten er, at de store partier er godt i gang med at opsluge de små’, siger hun.  

Konsekvenser, når danske politikere har rod i regnskaberne

Som et helt uventet bonuselement får gruppens Mellemøst-deltagere under besøget serveret et mønstereksempel på, hvordan det gennemsigtige demokrati i Danmark fungerer i praksis, da daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) umiddelbart efter kommunalvalget trækker sig fra sin ministerpost, efter at have videregivet ukorrekt information i en omstridt sag om rejseregler for den sydkoreanske klimafond Global Green Growth Institute, GGGI.  
Sagen havde allerede forinden betydet, at den tidligere statsminister og formand for GGGI, Lars Løkke Rasmussen (V), kom i modvind op til kommunalvalget. Her kom det nemlig frem, at han havde brugt én million kroner af fondens midler på luksuriøse flyrejser og hotelophold.  
Samtlige deltagere i studieturen synes, det er særdeles interessant, at det overhovedet har nogen betydning, at en politiker har rod i regnskaberne. Selv har deltagerne svært ved at forestille sig en lignende sag i deres hjemlande.  

Bonus for danske partnere

Et af elementerne i studieturen er møder og aktiviteter med danske politikere. Deltagerne har blandt andet tilbragt en hel dag med Yildiz Akdogan, medlem af Københavns borgerrepræsentation(S), hvor de har set hendes kampagneaktiviteter, paneldebatter og samtaler med vælgerne.

’Ved at møde den her gruppe får jeg for det første historier, som jeg aldrig nogensinde vil kunne læse i aviserne. Og det at have en betydningsfuld meningsudveksling bekræfter mig i, hvor vigtigt det er med dialog på tværs af grænser, både de religiøse og ideologiske. Samtidig bliver jeg bekræftet i min opfattelse, at det er vigtigt at hjælpe andre på deres egne præmisser,‘ siger Yildiz Akdogan.  

’Helt konkret får jeg jo argumenter, som jeg kan bruge fremadrettet i debatter om vidt forskellige emner. Det kan for eksempel være inden for udviklingspolitik og bistandspolitik, og hvorfor det er vigtigt at fortsætte og støtte det arbejde, som fx KVINFO laver under Det Arabiske Initiativ. At det nytter. Og det kan være indenrigspolitisk i forhold til integration, og om hvor vigtigt det er med kvinders deltagelse eller i kampen mod ekstreme kræfter i DK, og at Islam ikke står i modsætning til demokratiet,‘ siger Yildiz Akdogan. 

Inspiration – ikke bare til valg

Alle er enige om, at der er interessante elementer ved både det danske valgsystem og den danske model for offentlig administration og styring, hvor der er en høj grad af decentralisering til kommuner og regioner i Danmark. 
De egyptiske og jordanske deltagere mener især, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det lokale niveau i deres lande – regioner eller provinser – varetager flere og mere væsentlige opgaver. For det er lokalpolitikerne, der kender området, og samtidig er erfaringerne, at ministeriernes engagement i regionerne er begrænsede.  

Lokale løsninger – regional sparring

Da KVINFO arbejder aktivt med partnere i mange lande i Mellemøsten og Nordafrika, kan erfaringerne fra et land også let gavne partnere i andre lande. Derfor rummer en del af aktiviteterne i projekterne også elementer af networking på tværs og mulighed for at udveksle forslag til løsninger og tiltag i forhold til fælles problemstillinger, fortæller KVINFOs leder af aktiviteterne i Mellemøsten og Nordafrika. 

Samtidig får deltagerne ofte et andet udbytte, der ligger udover det planlagte. For eksempel demonstrerede besøget under kommunalvalget, at alt i Danmark ikke er et stort demokratisk glansbillede, da nogle af de besøgende mødte danske salafister, som agiterede mod demokratiet, siger Katarina Blomqvist. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

’Det krakelerede glansbillede kan bidrage til at tydeliggøre, at demokrati aldrig er en endestation eller en statisk tilstand. Også i Danmark findes der antidemokratiske kræfter, som modarbejder den demokratiske samfundsorden, og der findes barrierer for politisk deltagelse som fx kvinder, indvandrere eller socialt udsatte danskere løber ind i, som vi i Danmark har brug for at nedbryde. Demokratiet er aldrig færdigt, det kan og skal altid fornyes og forbedres,’ forklarer Katarina Blomqvist.